Trivselspolitik på NIF



Relaterede dokumenter
Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Ødsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

VOLDSPOLITIK (samt procedurer ved vold og trusler om vold)

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

Vindblæs Friskole Sundhedspolitik Mobbeplan

Gasværksvejens Skole og KKFO Gasværkstedet Trivselspolitik og handleplan i tilfælde af mobning.

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen

Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi)

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Gældende fra den

DIALOG # 15. Skal man bruge ForældreIntra, når der er konflikter?

Antimobbestrategi for Hammerum Friskole

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

TRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi

Gældende fra den 1. januar 2017

Lynghøjskolens antimobbe-handleplan

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

De voksne forældre og personale på skolen

Vores værdiregelsæt er blevet til i et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse.

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

ANTIMOBBESTRATEGI FOR RUDOLF STEINER SKOLEN KVISTGÅRD

Trivselsplan Fællesskabets skole Trivsel Elevernes trivselsmåling Samværsregler Fællesskabsdag Legepatrulje Andre fællesskaber

VI VIL TRIVES! Trivselspolitik på Osted friskole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Lærernes og pædagogernes ansvar

Gældende fra Juni 2011

Rødding Skoles trivselspolitik

På Marstal Skole lægger vi stor vægt på, at alle lærer fællesskabets betydning.

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

Alle børn er alles ansvar

Trivselspolitik 2016

Distriktsskole Smørum

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Skolen ved Bülowsvej. skole, klub og SFO

Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Gregers Krabbe står sammen mod mobning

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 12. Skal alle elever behandles ens?

DIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier?

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi 2013

Handleplan til forbedring af trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Trivselspolitik - antimobbestrategi for Munkekærskolen og Munkekærskolens SFO og klub Krogen.

Trivselspolitik, Østskolen

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

DIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?

Gældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab

Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Frejaskolens trivselspolitik. Udarbejdet af Frejaskolens MED-udvalg, november 2016.

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Antimobbestrategi for

Trivselserklæring, Hylleholt skole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Gældende fra den 8. august 2016

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

Transkript:

Trivselspolitik på NIF Everybody matters

Hvad forstår vi ved god trivsel: God trivsel er, når barnet er trygt og derfor åbent og tillidsfuldt kan deltage i skolens sociale og faglige liv. Hvad forstår vi ved mobning: Mobning er, når en person, over en længere periode, udelukkes af fællesskabet, af andre med henblik på at skade personens selvværd. Mobning er, når en person ikke respekteres og andre har udset sig denne som syndebuk og kontinuerligt offer for drillerier, vold, hærværk mm. Hvad forstår vi ved konflikter: Konflikter er når to eller flere parter er uenige, og der ikke er enighed i oplevelsen af en situation. Konflikter kan være gode, og kan være med til at sætte en udvikling i gang, men kan også, hvis den ikke løses konstruktivt, være med til at blokere for en udvikling. Undervisningsmiljøloven: Uddrag af den danske undervisningsmiljølov af 30/06/2011: Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø - også kaldet Undervisningsmiljøloven. Paragraftegn Love og regler Kapitel 1 Rettigheder og pligter 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt. Stk. 3. Eleverne og de studerende m.fl. skal medvirke til og samarbejde med ledelsen om at tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljø og herunder bidrage til, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme et godt undervisningsmiljø, virker efter deres hensigt. Mobning ødelægger undervisningsmiljøet og gør voldsom skade på elevernes trivsel, velbefindende, læring og sundhed. At skolen forebygger og bekæmper mobning er derfor alle børns og unges ret.

Hvad vil vi med en Trivselspolitik: Vi vil sikre at alle på skolen, har mulighed for at trives og udvikle sig. At alle har en hverdag, hvor de trygt kan være en del af et fællesskab og hvor en person ikke behøver bruge energi på at være usikker på sine omgivelser. Allerede eksisterende trivselstiltag på NIF: Venskabsklasser: Alle klasser på NIF har en venskabsklasse. Således er 1. klasse venskabsklasse med 5. 2. klasse med 6. 3. med 7. klasse osv. Det vil sige, at klasserne følges 5 år, inden de henter en ny klasse. Formålet med venskabsklasser er at give mulighed for at knytte tætte bånd på tværs af årgange. Venskabsklasser er sammen ved forskellige lejligheder. Herunder i perioder under det daglige læsebånd, hvor de læser højt for hinanden. På trivselsdagen (se også under denne) Ved emneuger mm. Trivselsdag: Den Nationale Trivselsdag ligger hvert år i begyndelsen af marts. NIF markerer dagen ved en aktivitetsdag, hvor venskabsklasserne laver fælles aktiviteter. Legeaftaler: I de mindre klasser laves der legeaftaler til frikvarterene. Dette for at sikre, at alle har nogen at lege med i frikvarteret. Vi opfordrer også forældrene til at lave legeaftaler i fritiden. Teambuildingsdage: Teambuildingsdage er særligt arrangeret dage, hvis en klasse har brug for en særlig ryste sammen oplevelse. Det kan være klassen er inde i en periode, hvor det sociale liv ikke fungerer som det skal, eller hvis der har været en større udskiftning over en periode. På teambuildingsdage vil der være 2 3 voksne på og der vil være tilrettelagt aktiviteter, der oftest har fysisk karakter, hvor eleverne bliver udfordret, og i teams skal klare forskellige opgaver. Madgrupper: Alle elever på NIF er tilknyttet en madgruppe, der normalt består af 4-5 børn. Ca. én gang om måneden mødes gruppen, laver mad og hygger sig sammen. Afholdelse af madaften går på skift i gruppen, hvor hele gruppen går med værten hjem efter skole/nuan.

For de yngre elever er det normal praksis, at forældrene, når de afhenter deres børn efter madaften, lige går med ind og drikker en kop kaffe. Madgrupper er en del af det at gå på NIF, og vi anser det for at være vigtig. Ved at have madgrupper i hele skoleforløbet, fra 1. - 10. klasse, forebygger vi mobning og er med til, at sikre en god trivsel. Børnene får et godt kendskab til hinanden og det modvirker fordomme om forskellige måder at leve på. Vi gør det også "legalt", ja ligefrem normalt, at have kammeratskaber på tværs af køn, samt mange andre gode sideeffekter. Madgrupperne laves af klasselærerens efter dennes skøn. Der laves grupper i august (for efteråret) og i januar (for foråret). En plan over madgrupper og datoer kan læses på opslagstavlen på Intra. Fællesspisning: Fællesspisning er forældrearrangeret og foregår på skolen. Det er typisk kontaktforældrene der fastsætter 2-3 datoer om året for fællesspisning i den enkelte klasse. Den enkelte familie kommer hver med en ret. Under fællesspisningen har alle elever og forældre mulighed for at møde hinanden, tale sammen under hyggeligt samvær. Der kan være emner, som forældrene ønsker at tale sammen om, eller små optrædener fra eleverne. Klassens lærere vil som oftest blive inviteret med til en fællesspisning, men deltagelsen er frivillig. "Elev-hjælpe-gårdvagter" I middagspausen, er der, foruden de to voksne gårdvagter, elev-hjælpegårdvagter. Elevgårdvagterne bærer også gule veste, så de kan genkendes. Deres opgave er at trøste og hjælpe især de mindste elever, og sørge for at ingen står alene. Elev-gårdvagterne aftaler med gårdvagterne hvem der er med. Fra 8. -10. klasse er det klasseduksene der skiftes. Elevrådsdage: To gange om året afholdes der elevrådsdage på NIF. Dagene ligger umiddelbart før jul og før sommerferien. På elevrådsdagene udgår det almindelige skoleskema og erstattes af spændende aktiviteter for alle. Aktiviteterne planlægges og gennemføres af elevrådsmedlemmerne. Med elevrådsdagene ønsker vi at styrke elevsammenholdet og elevdemokratiet på Nuuk Internationale Friskole. Indholdet af elevrådsdagene kan variere meget. Elevrådet har tidligere arrangeret sportsdag, hulebygningsdag og olympiade. Fast procedure for elevsamtaledage (i stil med MUS hos de voksne) Trivselsgrupper/samtaler med AKT-lærerne (Adfærd, kontakt og trivsel)

Hvad gør vi helt konkret, hvis der konstateres mobning, samt for at mobningen ikke gentager sig Vi tager kontakt til forældrene med det samme. Alle involverede mødes på skolen, først uden elever, derefter med. Der laves helt konkrete aftaler med forældre og elever, og disse aftaler skrives ned og sendes til de involverede. Skolen tager initiativ til et opfølgende møde og følger udviklingen tæt. Der kan afhængig af mobningens art, sættes ekstra ressource på, i form af trivselslærer. Trivselsarbejde på NIF Der er 2 trivselslærere (AKT) på NIF. Disse 2 lærere kan benyttes, når der er elever der ikke trives på NIF. Det er klasselæreren, i samarbejde med de andre lærere/pædagoger, der indstiller eleven til trivselssamtaler. Trivselsarbejdet foregår i løbende kontakt med elevens klasselærer. Det er klasselæreren der kontakter elevens forældre, for at få tilladelse til at starte trivselssamtalerne. De fleste samtaler foregår som én til én samtaler mellem trivselslærer og elev. Samtalen skal være et frirum for eleven og den voksne skal være lyttende og anerkendende. Der kan benyttes forskellige redskaber til samtalen, så som trivselskort, trivselsbarometer, tegning/maling, skrivning osv. Derudover kan Robusthedshæftet være et hjælpemiddel til samtalerne. Se evt. www.robusthed.dk Målet med samtalerne er, at eleven får forskellige redskaber til at takle sin hverdag bedre. Omfanget af samtalerne vurderes ud fra hver enkelt elev, i samråd med klasselæreren. De typiske samtaler foregår én gang om ugen. Der kan derudover oprettes samtalegrupper for f.eks. skilsmissebørn, samt strikkecafeer og lign. til at nå flere elever på én gang. Trivselslærerens arbejdsopgaver: Samtaler med elever der ikke trives. Eventuelle samtaler med kollegaer der ikke trives. Være med til at afholde den årlige trivselsdag. Bestillinger af trivselsmateriale til skolen. Støtte i en klasse med store trivselsproblemer.