Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso (FEso) 2200 2100 2000 1900 1800 1700 1600 1500 1400 1300 1200 1100 1000 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 Fravænnede grise pr. årsso (stk.) Kilde: DB-Tjek 2006-2011. De lokale svinerådgivninger
Det skal I høre om Hvad skal foderforbruget i soholdet være? Uden hensyntagen til polte Hvor meget æder diegivende søer i praksis? Fodring lige omkring faring Nye resultater og trends vedr. fibre Sikring soens fremtid mavesundhed Identificer og løs problemerne Hvordan opnås en høj kuldtilvækst? Hvad giver forskelle og hvad skal du stile efter? Hvad kan vi lære af hollænderne? Omkring foderblandinger/fodertildeling/management
18.10.2013 nr 4
1300 FEso pr. årsso - vi regner lige lidt Foderforbrug i drægtighedsperioden 28 dage á 3,0 FEso 56 dage á 2,5 FEso 30 dage á 3,5 FEso 352 FEso 2 dage á 3,0 FEso 6 spildfoderdage á 2,8 FEso Foderforbrug i diegivningsperioden 31 dage á 6,5 FEso pr. dag 202 FEso Foderforbrug i goldperioden 5 dage á 5 FEso pr. dag 25 FEso Samlet foderforbrug pr. cyklus Foderforbrug pr. årsso (579 2,24) 579 FEso 1297 FEso
1300 FEso pr. årsso - og leger lidt med tallene Foderforbrug i drægtighedsperioden 28 dage á 3,0 FEso 56 dage á 2,5 FEso 30 dage á 3,5 FEso 352 FEso 2 dage á 3,0 FEso 6 spildfoderdage á 2,8 FEso Foderforbrug i diegivningsperioden 28 dage á 6,5 FEso pr. dag (-3 dage) 182 FEso Foderforbrug i goldperioden 5 dage á 5 FEso pr. dag 25 FEso Samlet foderforbrug pr. cyklus Foderforbrug pr. årsso (559 2,28) 559 FEso 1275 FEso
18.10.2013 nr 7
Huldstyring - træls men essentielt Anvendelse af de rigtige foderkurver er et must Over 3,5 FEso pr. dag i sen drægtighed er for meget Under 2,2-2,3 FEso er under søernes vedligeholdelsbehov Huldstyring sikrer den rigtige foderkurve til den enkelte so Rygspækmåling er en oplagt mulighed Målingen sammenholdes med en vurdering Huldstyring efter 80/20 reglen 80% går smertefrit 20% kræver større indsats
Anbefalede foderkurver - til drægtige søer Dag Daglig foderstyrke (FEso pr. dag) Fede Normale Magre Gylte 1-28 2,5 3,0 4,0 2,2-2,4 29-84 2,0 2,5 3,7 2,5-2,7 85-114 3,5 3,5 4,0 3,3 115-116 3,0 3,0 3,0 3,0
Optimering af søernes vægt - reducerer foder til vedligehold Energi til vedligehold (FEso pr. dag) 3 2,8 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,2 FEso 30 kg Soens vægt (kg)
Optimering af søernes vægt - reducerer foder til vedligehold Energi til vedligehold (FEso pr. dag) 3 2,8 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,2 FEso 30 kg Soens vægt (kg)
Staldtemperaturen - en overset parameter 0,5 Ekstra behov til vedligehold (FEso pr. dag) 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2 4 C 0,2 FEso -0,3 Staldtemperatur ( C)
Staldtemperaturen - en overset parameter 0,5 Ekstra behov til vedligehold (FEso pr. dag) 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2 4 C 0,2 FEso -0,3 Staldtemperatur ( C)
18.10.2013 nr 14
Besætningens foderkurve - og delmål med foderoptagelsen
1300 FEso pr. årsso - er det muligt? JA Stram huldstyring Rygspækmåling og palpering Flere foderkurver Ingen overfodring i sen drægtighed Maks. 3,5 FEso pr. dag Vi skal acceptere forskelle i forhold til Holland Staldtemperatur / vægt på søer Undgå overfodring i farestalden Hvad er overliggeren?! 9,5/10/10,5 FEso? Diegivningstid sætter en begrænsning Hver ekstra diegivningsdag øger foderforbruget med ca. 8 FEso pr. årsso Husk at vurdere diegivningstiden i forhold til størrelse og kvalitet af fravænnede grise
18.10.2013 nr 17
Inspiration fra Holland - øget fiberindhold i sofoderet Lovgivning omkring træstof i foderet Fiberrige råvarer får renæssance 125 98 Pattegrisetilvækst 0-24 timer (g pr. dag) 120 115 110 105 100 95 90 Lav fiber Roepiller Overlevelse 0-24 timer (%) 97,8 97,6 97,4 97,2 97 96,8 96,6 96,4 Lav fiber Roepiller Kilde: Hansen et al. (2011)
Fibre og fedtkilder - et stort forskningsprojekt Særlig fokus på overgangen mellem drægtighed og diegivning Kan overlevelsen blandt pattegrisene øges? Kan søernes præstationer de kritiske døgn forbedres? 1 af 4 projekter er afsluttet Test af store mængder fibre i mindre men intensiv skala
Potentiale i brug af fibre - men en udgift skal påregnes Resultaterne indikerer at der er potentiale i fibre Hvilke fiberkilder der virker bedst er ikke afklaret VSP sætter forsøg i større skala i gang Anvendelse af mere normale niveauer af fiberråvarer I praksis anvendes typisk Diegivende: 3-5% fiberråvarer Drægtige 5-10% fiberråvarer Brug af fibre (roepiller) koster 3% til diegivende og 6% til drægtige søer koster ca. 45 kr. pr. årsso 0,25 fravænnet gris pr. årsso betaler fibrene
Fremtidig fasefodring - tænk i to plan 1. Næringsstoffer Fasefodring i sen drægtighed en mulighed Mere protein/aminosyrer og færre FEso pr. dag? Overgangsblanding fra drægtighed til diegivning Fedt og fibre for at optimere råmælk Diegivningsblanding Brug den nye norm 2. Fodermidler Brug af fiberrige råvarer i forskellige koncentrationer Mest hvor den største effekt forventes og hvor foderoptagelsen er lav Fokus på en god balance mellem stivelse og fibre i hele cyklus
18.10.2013 nr 22
Er mavesår et problem? - USK-mave giver svarene Omkostningen til USK på somaver er begrænset 20 USK-maver koster under 1500 kr. Skal ses i forhold til fx elevatorsøer Antag at mavesår hos 25% af søerne koster 5 kg ekstra huldtab Et merforbrug på ca. 35 FEso pr. årsso hos 25% af søerne Eller i forhold til sodødelighed En reduktion af sodødeligheden med 5 procentenheder ~ +250 kr. pr. årsso Side
Tolkning af et USK-svar - praktisk eksempel Side
Tolkning af et USK-svar - praktisk eksempel Vurdering historik/aktuelt - 9 ud af 20 søer med sår + ar - 5 søer med index 8-10 - 3 rigtig grimme - Aktuelt kun 2 grimme - 11 søer med sunde maver Lave gennemsnitlige maveindex Side
Tolkning af et USK-svar - praktisk eksempel Vi må gøre nåååget Side
Mavesundhed - hvad gør den dygtige producent Alle Indsender > 20 søer 1-2 gange pr. år til USK-mave Overvej antal udfodringer pr. dag Færdigfoder Vælger løsninger med valset byg udenom eller expandat Hjemmeblander Bruger den nye Bygholmsigte 2 møller med forskellig soldstørrelse Skivemølle med variabel formalingsgrad
18.10.2013 nr 28
Daglig kuldtilvækst - til evaluering af soen Kuldtilvækst forklarer soens samlede mælkeproduktion Høj kuldtilvækst = velfungerende søer Hvad var daglig kuldtilvækst (>800 kuld) Gennemsnitlig: 2,6 kg pr. dag Lav (>10% af søerne): 2,0 kg pr. dag Høj (>10% af søerne): 3,2 kg pr. dag For at opnå 1 kg kuldtilvækst kræves Enten ca. 19 g st. ford lysin (+3,0 FEso) Eller mobilisering af ca. 1000 g muskelmasse (260 g protein) Eller en kombination
Høj daglig kuldtilvækst - fås ved mange grise hos soen 4,5 Kuldtilvækst pr. diegivningsdag (kg) 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Antal fravænnede grise i kuldet (stk.) Erfaring nr. 1316
Forudsætninger - for høj daglig kuldtilvækst Mange fravænnede pr. fravænning Men husk helheden (pattegrisedødelighed) Minimalt roderi i kuldene efter udjævning Dage uden tilvækst straffer Høj foderoptagelse hos soen Ikke en garanti soen kan vælge at tage på Balance mellem aminosyrerne i foderet Overhold normerne Tænk på lysin og treonin ved vådfodring Lav vejehold og bliv klogere på dine søer
18.10.2013 nr 32
Diegivningsblandinger - anbefalinger
Protein og aminosyrer - hvilket niveau er optimalt Nye normer for aminosyrer i april 2013 Lysin, methionin, treonin og tryptofan blev øget med 10% Regn med 19 g st. ford. lysin pr. kg kuldtilvækst Ny norm giver potentiale for ca. 6 kg højere kuldtilvækst Alternativt spares huldtab Mere protein end normen?! Aminosyreprofilen er god ved 110 g st. ford. råprotein pr. FEso Overvej 115-117 g st. ford. råprotein pr. FEso ved vådfodring
Hvad kan vi lære af Holland? - flere ting gør indtryk Større fokus på introduktion af polte med rette størrelse + alder Meget fokus på foderstyrker Foderkurver og at disse anvendes korrekt At der ikke overfodres Lav foderstyrke i farestalden (obs. skuldersår) Mere systematisk huldstyring ESF er udbredt = en fordel Brug af hollandsk tankegang? Loft på foderstyrken i farestalden (10 FEso?) Søer der passer få grise skal have mindre foder
Opsummering Gå hjem og kortlæg foderforbruget hos søerne I alle dele af cyklus Hold poltene udenfor Hvor afviger I? Kan I gøre noget? Bedre huldstyring er det letteste håndtag? Diegivningstiden et andet (fravænningsalder >21 dage) Fiberrige råvarer har et potentiale men koster Specielt omkring faring Sæt mavesundheden i besætningen under lup USK-mave på mindst 20 søer pr. halvår/år Reager på et dårligt svar Sørg for at foderet overholder gældende normer Og at der ikke overfodres hos lavtydende søer