Integrationsminister Rikke Hvilshøjs tale den 11. november 2005 på Børne- og kulturchefforeningens årsmøde på Munkebjerg Hotel i Vejle. Tak. Jeg er glad for, at I også har sat integration på dagsordenen. Og tak for sidst. Jeg havde i sommer fornøjelsen af et møde med jeres formand Per B. Christensen og Klaus Nørskov fra Albertslund Kommune. Vi havde nogle rigtig gode drøftelser om den kommunale integrationsindsats for børn og unge, som jeg blev meget inspireret af. I dag er jeg blevet opfordret til at tale om aktuelle problemstillinger på integrationsområdet. Dem er der, som I ved, nogen af. Og hvad mere naturligt end at starte med danskkundskaberne. Dansk er det grundlæggende kit i vores samfund. Vi ved fra PISA-undersøgelsen fra 2003, at der er alt for mange blandt de tosprogede elever i grundskolen, der forlader folkeskolen med ringere danskkundskaber end danske elever. Det er katastrofalt for integrationen. Hvis de unge ikke lærer dansk, kan de heller ikke gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse. Og det har selvfølgelig betydning for samfundsøkonomien. Vi har brug for deres arbejdskraft i fremtiden ikke for, at de ender på overførselsindkomster. Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik vil gruppen af 16-19-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande være 2,5 gange så stor i 2015 I dag er der 7.368. I 2015 vil der være 18.364. I 2020 vil gruppen være tre gange så stor som i dag.
Hvis indvandrere og efterkommere var i beskæftigelse i samme omfang som danskere, kunne de offentlige finanser forbedres med op til 30 mia. årligt. Det er tankevækkende! Men der er andre konsekvenser end de rent økonomiske. Vi kan jo risikere at ende med en stor gruppe ude på kanten af samfundet en gruppe, der ikke føler sig som en del af fællesskabet. Derfor er det så vigtigt, at vi nu og her gør noget aktivt for at forbedre integrationen af de tosprogede børn. Og det starter altså med danskkundskaberne. Og det starter, mens børnene er helt små. I regeringen mener vi derfor, at sprogstimulering af småbørn i førskolealderen er et helt centralt indsatsområde. Det er så vigtigt at børnene får den bedst mulige start på skolen. Som I ved, blev folkeskoleloven ændret i august 2004, så kommunerne fik ansvar for at give obligatorisk sprogstimulering til de børn, der har behov for det. Denne indsats bliver fulgt op i folkeskolen, hvor de tosprogede elever får undervisning i dansk som andetsprog i børnehaveklassen og i 1.- 10 klasse, hvis de har behov for det. Jeg får desværre ind i mellem meldinger, der kan tyde på, at sprogstimuleringen ikke gennemføres lige konsekvent overalt. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at opfordre jer til at fastholde et stærkt fokus på, at de børn, der har behov for det, også får den sprogstimulering, de har krav på. Et andet stort problem er det høje frafald fra ungdomsuddannelserne blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk. Blandt danske unge er der 95 %, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Blandt efterkommere er det 93 %. Det er jo rigtigt godt. Side 2
Men op mod dobbelt så mange unge med anden etnisk baggrund end dansk falder fra en ungdomsuddannelse sammenlignet med danske unge. Problemet er størst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor frafaldet er omkring 60 % for de unge med anden etnisk baggrund end dansk. For danskere er tallet det halve. Det skal vi simpelthen have rettet op på. En af årsagerne til, at de unge med anden etnisk baggrund klarer sig dårligere end unge danskere, kan være, at de vælger den forkerte uddannelse. Derfor er vejledning af unge med anden etnisk baggrund end dansk vigtig. For det er et meget svært valg at træffe med alle de muligheder, vi har i det danske uddannelsessystem. Og for at kunne træffe dette valg, er viden altafgørende. Viden om uddannelsessystemet i Danmark, viden om de forskellige erhverv, viden om beskæftigelsesmulighederne, men i høj grad også viden om og afklaring med hensyn til egne evner og interesser. Vi har taget en række initiativer, som skal forbedre de unges mulighed for at få den rigtige uddannelse. Et af dem er Vejledningsreformen, hvor der i 2004 blev gennemført en gennemgribende reform af vejledningssystemet. Et af formålene med reformen er faktisk at skabe bedre forudsætninger for at vejlede unge med anden etnisk baggrund end dansk. Hensigten er helt overordnet, at gøre vejledningen mere professionel. Vejlederen skal fungere som fuldtidsvejleder og skal derfor ikke samtidig være lærer på en skole. Et af hovedpunkterne i reformen er, at der fremover skal ske en styrket indsats over for de særligt udsatte unge. Tanken er, at lærerne rundt om på skolerne skal være med til at finde de elever, der hører til denne gruppe. Side 3
En undersøgelse fra august 2005 viser desværre, at ud af 1239 vejledere er kun 435 blevet fuldtidsvejledere. Kommunerne lever derfor ikke fuldt ud op til det kæmpe ansvar, de har i forhold til at sikre, at de unge får en ordentlig vejledning. Også med regeringens aftale fra juni i år om integrationsplanen En ny chance til alle vil der blive taget nye initiativer, der skal forbedre vejledningen. Aftalen omfatter en række initiativer inden for beskæftigelse, uddannelse, ghettoisering og forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og kriminalitet. Og den vil blive gennemført, selvom Socialdemokraterne nu er ude af aftalen. Et væsentligt punkt i aftalen er, at unge skal have en uddannelse. Der er intet alternativ hertil. I aftalen sikres også, at der etableres nye ungdomsuddannelsesmuligheder. Nogle unge med anden etnisk baggrund end dansk har svært ved at blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse. De skal have en hjælpende hånd. Derfor vil vi genindføre mesterlæren, så de unge får bedre muligheder for at starte deres uddannelse direkte på en arbejdsplads. Det giver dem en føling med faget og med den danske arbejdspladskultur. Vi øger også indsatsen om mere lektiehjælp til de børn, der har behov for det. Der skal oprettes 100 frivillige lektiehjælpsordninger, hvor børn, der har behov for det ofte de tosprogede - kan få hjælp med lektierne efter skole. Dette arbejdes der på i ministeriets kampagne Brug for alle unge, som I måske kender. Det sker i samarbejde med frivillige organisationer, herunder Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, lokale skoler m.fl. Side 4
Indtil videre har vi sat 50 lektieordninger i gang, og de meldinger, vi har fra lokalt hold er klare: Det virker. Et sidste punkt, der er relevant at nævne i denne sammenhæng, er fremskaffelse praktikpladser og jobs til de unge. I har måske hørt om Brug for alle unges kampagne: 100 dage 100 praktikpladser. Kampagnen indeholdt en landsdækkende virksomhedsrettet holdningskampagne for at skaffe flere praktikpladser til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Herudover foregik der en mere målrettet lokal i indsats i ni udvalgte kommuner. Og der blev skaffet 101 uddannelsesaftaler til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Arbejdsmarkedet parter og skolerne var meget positive over for kampagnens tiltag. Tilbagemeldinger fra skolerne går på, at det nu er lettere for dem, at få virksomheder til at tage unge med anden etnisk baggrund end dansk i praktik. Som et produkt af kampagnen er der også udarbejdet værktøjer til praktikpladsansøgning. Så er der også en del initiativer, som gennemføres af kampagnen Brug for alle unge. Kampagnen varetages af seks konsulenter, der hver har kompetence og erfaringer inden for forskellige områder af integrationsarbejde med unge. En central del af kampagnen er de unge rollemodeller, der formidler fra ung til ung. De har selv taget en uddannelse eller er ved at gennemføre en, og deres personlige erfaringer deler de med andre unge rundt om i landet. En anden måde at guide og støtte de unge er gennem brugen af mentorordninger. Det er ordninger, som jeg håber, der bliver mange flere af, for det betaler sig at bruge mentorer. Side 5
To eksempler begge fra Århus viser dette i al sin tydelighed. På Århus tekniske skole benyttede man sig af mentorer på 10 unge. På Århus købmandsskole satte man mentorer på 28 unge. Efter 1 år på uddannelserne var frafaldet på 0 unge. En kontrolgruppe med en gruppe unge med samme profil, men uden mentorer, viste det sædvanlige frafald på 60 %. Det er derfor vigtigt at også vejlederen er opmærksom på, at mentorer virkelig kan hjælpe. Når man skal vejlede denne gruppe unge skal man også turde tage konflikter også dem der kan opstå med de unges forældre. Man må ikke have berøringsangst over for eventuelle kulturelle forskelle, som f.eks. traditionelle kønsrollemønstre, tørklæder, mv. Og netop forældrene vil jeg gerne tale lidt mere om. Det er meget vigtigt, at vi i vores bestræbelser på at få de unge med anden etnisk baggrund end dansk til at tage en uddannelse, ikke glemmer den rolle, deres forældre spiller. For de spiller en kæmpe og ofte afgørende rolle. Vi ser, at mange forældre til tosprogede børn er meget engagerede i deres børns valg af uddannelse og arbejde, og det er jo dejligt. Men af den grund er det også vigtigt, at forældrene har den rette viden om uddannelsesmulighederne - og måske særligt deres eget barns kompetencer. Forældre til tosprogede børn har ofte særlig hvis de selv har en kort uddannelsesbaggrund svært ved at forstå det danske uddannelsessystem. Det gør det vanskeligt for dem at give deres børn råd og vejledning om de muligheder, børnene har efter grundskolen. Vi satte os derfor i Integrationsministeriet for at undersøge, om forældrene har den tilstrækkelige viden om uddannelses- og arbejdsmulighederne, og hvordan og i hvilken retning de rådgiver deres barn. Side 6
Sammen med Undervisningsministeriet fik vi lavet en undersøgelse, der lige præcis drejer sig om forældrenes betydning for uddannelsesvalget. Vi valgte at lave undersøgelsen blandt andet for at give vejledere, undervisere og sagsbehandlere en viden, som forhåbentlig kan hjælpe dem i det daglige arbejde. Undersøgelsen bygger på udsagn fra over 500 forældre til børn med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg vil kort nævne nogle af de konklusioner, der kom ud af undersøgelsen: F.eks. viser undersøgelsen, at forældrene er væsentligt mere ambitiøse på deres børns vegne end dansksprogede forældre. De foretrækker i højere grad, at deres børn tager en lang eller mellemlang videregående uddannelse. De opstiller idealer, som de forventer, at børnene vælger på baggrund af. Som oftest er det advokat eller læge, de ønsker, at børnene skal blive. Og det er jo ikke et ukendt fænomen. Vi ser børn også danske børn der føler sig presset af deres forældre til at tage en bestemt uddannelse. Det pres kan have rødder i familietraditioner, som: Jamen, vil du være glarmester! Vi har aldrig haft en glarmester i familien. I vores familie er vi jo læger. Men det kan også skyldes håbet om, at ens barn får en bedre uddannelse end ens egen. Forældrenes ambitioner kan være et godt udgangspunkt for børnene, men det er vigtigt, at de forstår, at mange uddannelser i det danske samfund også kortere uddannelser kan danne grundlag for en succesfuld karriere med gode indtjeningsmuligheder. F.eks. tager det 3 år og 6 måneder at blive murer i Danmark. I forældrenes oprindelige hjemland er det måske slet ikke en uddannelse. Det er vigtigt, at forældrene ikke har urealistiske forventninger til, hvilke uddannelser deres børn kan tage. Det er jo ikke alle børn, der vil egne sig som læge eller advokat. Og heller ikke alle, der interesser sig for det. Side 7
Undersøgelsen viser også, at forældre til tosprogede børn har mindre viden om uddannelsessystemet end dansksprogede forældre. Og uddannelsessystemet kan også for os andre være lidt af en labyrint af finde rundt i. Hertil skal vi så lægge, at vi har at gøre med en gruppe, der har mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end danske forældre. Langt færre af dem kan derfor bruge deres eget arbejde som kilde til information om uddannelse og arbejde. Vi skal derfor sørge for, at de tosprogede forældre får den viden, der skal til for, at de på bedst mulig vis kan hjælpe deres børn. Det viser sig også, at forældrene ønsker at involvere sig mere, så de bedre kan hjælpe børnene. Endelig viser undersøgelsen, at forældre til børn med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad end danske forældre foretrækker at få deres viden gennem personlige samtaler. De er mindre aktive med hensyn til at opsøge information om uddannelsessystemet, f.eks. på Internettet og gennem diverse uddannelsesbrochurer. Derfor har regeringen også taget en lang række initiativer, der skal styrke forældreansvaret. Et af den er fra den førnævnte aftale En ny chance for alle. Her er et punkt et øget forældreansvar. Langt de fleste forældre lever selvfølgelig glimrende op til det store ansvar, det er at have børn. Men der er nogle, som ikke magter forældreansvaret. Og dem vil vi i regeringen gerne hjælpe f.eks. ved at tilbyde dem særlige forældreprogrammer. Og så er der desværre et fåtal, som godt kan, men ikke vil understøtte deres børn til at få et godt liv. Det kan f.eks. give sig udslag i, at et barn ikke møder i skole eller er ude i noget kriminelt, og så skal der kunne sættes ind over for forældrene. Side 8
Forældrene skal her kunne pålægges at følge nogle særlige forældreprogrammer, som skal gøre dem i stand til at påtage sig forældreansvaret. De skal også kunne meddeles særlige pålæg så som at sikre børnenes skolegang, eller at barnet skal komme hjem på et bestemt tidspunkt. Følger forældrene ikke pålæggene, skal de kunne trækkes i børnefamilieydelsen. Det endelige lovforslag fremsættes senere på året. Hensigten er at give skolerne et redskab, der kan bruges overfor forældre, der ikke vil samarbejde. Et andet punkt er kravet om, at forældrene skal inddrages aktivt og ansvarliggøres i vejledningen af de 15 17 årige. Det indebærer blandt andet, at de skal orienteres om vejledningstilbudet og uddannelsesmulighederne. Netop inddragelsen af forældrene, mener jeg som sagt, er vigtig, hvis vejledningen af de unge skal forbedres. Et nyt tiltag, der skal motivere og støtte forældre til at støtte deres børn ved valg og gennemførsel af en uddannelse, er kampagnen Brug for alle unges nyoprettede korps af forældrerollemodeller. Forældrerollemodellerne er forældre til børn, der har klaret sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De er blevet udvalgt ud fra deres personlige baggrund og deres formidlingsevner. Det har samtidig været hensigten, at opnå en så stor bredde som muligt i forældrenes børns uddannelsesretninger. De skal rundt i bl.a. foreninger og klubber og fortælle andre forældre med anden etnisk baggrund end dansk, hvor vigtigt det er, at deres børn får en uddannelse, og at man som forælder bakker op om børnenes uddannelse. De er 14, og selvom vi knap er startet op endnu, er der allerede stor efterspørgsel efter dem. Og det glæder mig rigtig meget. For den personligt formidlede gode erfaring er nu engang en af de største motivationsfaktorer vi kender. Side 9
Vi skal huske at videreformidle de gode historier. Dem kan vi simpelthen ikke få nok af. Her til sidst vil jeg gøre et par bemærkninger om kommunalreformens betydning for danskuddannelse til voksne. Her vil der i fremtiden ske en sammenlægning af den kommunale og statslige beskæftigelsesindsats i lokale jobcentre. Der bliver altså én indgang for borgere og virksomheder til beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrene skal varetage integrationsindsatsen over for både flygtninge, der modtager introduktionsydelse, og over for familiesammenførte udlændinge, der typisk ikke modtager introduktionsydelse, fordi de forsørges af deres ægtefælle. I den forbindelse får jobcentrene til opgave at tilbyde introduktionsprogrammer til nyankomne indvandrere og flygtninge og henvise til danskuddannelse. Vi har mange udfordringer, når vi taler integration, men min ambition er, at det skal lykkes. For at det sker, kræver det bl.a., at man i landets kommuner sætter integrationen på dagsordenen. At det politiske led og det øverst administrerende led sætter nogle klare mål og får beskrevet hvilke midler man vil bruge for at nå målene. Så skal vi nok sammen nå langt. Tak for ordet. Side 10