MULTIHUS ODENSE SCENARIO I - KONCERTHUSGRUNDEN. Vision - H.C. Andersen Kultur- og kongrescenter - År 2006



Relaterede dokumenter
LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

MUSIK- OG TEATERHUS OG MUSIKKONSERVATORIUM I ODENSE

Notat om vejforhold og parkering, Fischers Plads

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Udkast til helhedsplan for Fischers Plads

Nyt musik- og teaterhus i Odense Opdateret bilag vedrørende økonomi

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte

Uddrag af kommuneplan Genereret på

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER

Udvalget for Kultur og Planlægning udsatte på mødet den 5. januar 2010 dagordenspunkt vedr. driftsformen i Svendborg Ny Idrætscenter.

Køge Kommune modtog som resultat af idéfasen 21 skriftlige henvendelser. Disse drejede sig i hovedtræk om følgende forhold:

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

F A K T A O D E N S E M U S I K - O G T E A T E R H U S

Hillerød Kommune. 1 Indledning. 2 Parkeringsudbud. Parkering i den østlige del af Hillerød Bykerne Notat. Tilbud psa

Notat om forslag til dagligvarebutik på Statoilgrunden og planlægningen af Farum Bytorv.

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 33

Fremtidig planlægning

Psykiatriens Hus i Silkeborg Analyse af placeringsmulighed

Det er forvaltningens vurdering, at projektet bør tilpasses den omkringliggende bebyggelse og områdets struktur, inden der udarbejdes lokalplan.

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

NOTAT VEDR. FORSLAG TIL DAGLIGVAREBUTIK PÅ EJENDOMMEN BREDGADE 6 M.FL.

VUC OG Garnisionspladsen

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

HØRINGSNOTAT januar LOKALPLANFORSLAG NR. 421 For etageboliger ved Slangerupgade SAMT KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 20

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Tillæg nr. 65 til Herning Kommuneplan

Uddrag af kommuneplan Genereret på

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

placering på samme sted som den eksisterende hal

Overordnede betragtninger om relevante modeller for organisering af Ringsted Kongrescenter

Partshøring og naboorientering

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

NOTAT VEDRØRENDE SVENDBORGHALLERNE

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR FOR OMRÅDET: CLAUS BERGS GADE, SKULKENBORG, THOMAS B. THRIGES GADE, HANS MULES GADE, SORTEBRØDRE TORV

Tillæg nr. 35 til Herning Kommuneplan

Udvidelse af Skagen bymidte

Nyt butikscenter i Frederikssund

Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

Partshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»

Befolkning mv. Jordbund Vand. Sundhed. Natur

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Vurdering af kælderparkering ved Sømandshjemmet

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej

Kommuneplantillæg nr. 16

LOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup

Tillæg nr. 55 til Herning Kommuneplan

Ringstedgade - Køgevej. Rammeområde 1.CR.15. Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2017 forslag

Indstilling. Undersøgelse af en overdækning af banegraven. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 23.

Tillæg nr. 18 til Herning Kommuneplan

Plan Laksetorvet. «conavn» «adresse» Området. måles fra

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16

Tillæg 30. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Notat af 29. januar 2018 vedr. mulighederne for at etablere en ny vejstruktur, som kan aflaste Stilling og Hørning midtbyer

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder

Egnsteateraftale mellem Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre (i det følgende kaldet kommunen)

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK

KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

OM NY BEBYGGELSE PÅ FARUM HOVEDGADE OG GAMMELGÅDSVEJ

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni Århus Kommune

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5

Egnsteateraftale

K O M M U N E P L A N

Tillæg nr. 14 til Herning Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Tillæg nr. 56 til Kommuneplan

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Illustration: C.F. Møller ODEON BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Forslag til lokalplan nr. 351 for et område til butikker og erhverv, Toldbodcentret i Viborg samt forslag til tillæg nr. 22/2008 til Kommuneplan 2006

Transkript:

Vision - H.C. Andersen Kultur- og kongrescenter - År 2006 H.C. Andersen Kultur- og kongrescenter er et smukt hus - der spiller sammen med og op til de øvrige bygninger og funktioner omkring Koncerthusgrunden. De forskellige huse drager gensidigt fordel af hinanden med hensyn til markedsføring/pr, udnyttelse af lokaler, restaurant- og hotelfunktioner mv. Huset er det sikre valg, der på unik vis har været med til at færdiggøre hele kvarteret. Fra at være en uskøn parkeringsplads, afskåret fra byen af store veje og meget trafik, er det blevet et spændende og levende område, som man må igennem, når man besøger Odense. Det er stedet, hvor man søger hen ikke kun for at nyde den nye arkitektur men også for at opleve en stemning af kulturel oase, med skiftende kunstudstillinger i foyerområdet, cafemiljø og eksperimenterende forestillinger på den åbne scene. Stedet er vidt berømt for restaurantens udsøgte mad og højt estimerede køkken-chef. H.C. Andersen Kultur- og kongrescenter er passet ind i en fin sammenhæng, hvor kultur fra hele verdenen blander sig med den fynske kultur, og hvor nationale og internationale kongresser giver et friskt pust til byen og Fyn. Huset har et nært samarbejde med Odense Symfoniorkester og de klassiske, rytmiske og etniske musikmiljøer professionelle og amatører. Andre genrer er ligeledes repræsenteret i huset teater, dans, musicals, store udenlandske gæstespil og små, skæve opsætninger. Alt sammen bidrager det til husets atmosfære, eventyrligt, fremmedartet og dog så kendt. Kongresdelen er dygtigt drevet og nært koordineret med først og fremmest H.C. Andersen Hotel, men også de øvrige hoteller og Odense Congress Centre. Man har fundet en niche med små og mellemstore ( vandre -) kongresser, samt en optimal samarbejdsform, hvor man konkurrerer udadtil - om at trække arrangementer til Odense/Fyn. Luftperspektiv af scenario I set fra sydøst 13

Musikhuset Århus Funktioner H.C. Andersen Kultur- og kongrescenter er i alt godt 13.000 m 2, indeholdende en teater- og operasal med 2.200 pladser, med scenetårn og faciliteter til de store operaopsætninger samt stor orkestergrav. Salen kan også anvendes til møde-, konference- og kongresformål i den udstrækning, at gulvarealet på ca. 1.150 m² kan frigøres f.eks. gennem opbygning af teleskoptribuner, kan salen omstilles fra opera med et publikum på 2.200 til spisning for 900-1.000 personer. Der er en sceneopbygning, som kan tilgodese de krav, ballet og balletpublikum stiller. Der er endvidere teknisk mulighed for at opbygge en scene midt i lokalet. De fysiske forhold - med et største ledige gulvareal på ca. 1.150 m² og evt. indretning af tilskuerpladser på scenen - sætter begrænsningen for hvilke sportsbegivenheder, der kan afvikles. Der er en multifunktionel sal med 500 pladser, som kan anvendes til rytmisk musik, cabaret og mindre turnerende forestillinger mv. Denne sal vil kunne anvendes til møde-, konference- og kongresformål. Huset er dimensioneret ud fra model A i lokaleprogrammet 1 : Huset rummer publikumsfaciliteter, med billetsalg, foyer, cafe/brasserie og restaurant samt administration og interne faciliteter. Hertil kommer en parkeringskælder på ca. 11.400 m² med plads til 350 biler og tilkørsel for lastbiler til depoter og elevatorer beregnet for udstyr. Grundens størrelse på ca. 1 ha (10.000 m 2 ) er forholdsvis snæver i forhold til lokalebehovet. Bebyggelsesprocenten vil være på i alt ca. 250. Arealet anvendes i dag til et offentlig parkeringsanlæg med plads til 292 biler. I følge Odense Kommunes Kvarterplan 2 (afsnittene om Odense Bymidte) kan scenariet indpasses. Det gælder både selve huset og parkeringspladserne, idet der skal anlægges et helhedssyn for anvendelse af området. Musikhuset Esbjerg Teater / opera (store sal): 6.900 m 2 Musik / Kultur/ Kongres (lille sal): 1.100 m 2 Publikumsfaciliteter (foyer, udstilling, restaurant, mv.) 4.600 m 2 Administration (personale mv.): 650 m 2 I alt: 13.250 m 2 1 Delrapport 2, i fase 1 er et Lokaleprogram. Det omfatter fire såkaldte byggeklodser, Model A (minimumsløsning), B (supplerende funktioner), C (Odense Symfoniorkester væk fra Koncerthuset) og D (Maximumløsning, baseret på diverse ønsker fra interessenter). 2 Odense Kommune, udarbejdet 1999, endelig vedtaget 2000. 14

Indhold og aktiviteter I feasibility study et er der redegjort for erfaringerne fra andre kultur- og kongreshuse. De bygger bl.a. på samtaler med Herning Kongrescenter og Musikhuset Aarhus om operaudbud og efterspørgsel. Kulturdelen bygger bl.a. på fælles indkøb af turnerende forestillinger og gæstespil inden for Danske Kongres- & Kulturcentre (DKK), et samarbejde mellem 20 af landets største kongres- og kulturhuse. På baggrund heraf og med afsæt i ovenstående beskrivelse af scenario I kan opstilles en foreløbig arrangementsplan. Som vist på skemaet til højre. I forhold til arrangementsplanen skal man være opmærksom på, at dage beregnet til opstilling og prøve går fra antallet af arrangementsdage, hvilket er væsentligt, når f.eks. udnyttelsesgraden og prispolitikken vurderes. Samtidig kan det påregnes, at nogle arrangementer; møder, konferencer og forestillinger kan forløbe parallelt, og at udnyttelsesgraden herved øges. Ses til Pro Musica salen i Odense Koncerthus gælder, at belægningsgraden her er høj, at den ikke er beregnet for elektronisk reguleret musik og at en samarbejdesaftale mellem de to huse vil kunne give en øget fleksibilitet og udnyttelse af de to mindre sale. Ud over store og lille sal i multihuset kan foyer, café og restauration formodentlig anvendes til gratis arrangementer, møder, udstillinger mv. Ligeledes kan afholdes ca. 10 skiftende udstillinger pr. år. Disse aktiviteter kan få en vis indflydelse på livet i huset, men næppe på økonomien. Endelig kan det (ifølge interviews med lokale udbydere) forventes, at der vil ske overflytning af 25-30 arrangementer til multihuset fra Odense Koncer thus, OCC og evt. idrætshaller samt yderligere ca. 20 arrangementer tilrettelagt af lokale bookingbureauer. Disse går da fra antal arrangementer hos de andre udbydere. Imidlertid kan det forventes, at de pågældende får andre arrangementer ind i et vist omfang, og at det samlede udbud i Odense således øges lidt. Ud fra de samlede beregninger vil scenario I betyde en årlig forøgelse af kulturarrangementer i byen på cirka 250. (130 i operasalen og 175 i den lille sal, minus ca. 45 50 allerede eksisterende arrangementer). Samt for erhvervsområdet en årlig forøgelse på ca. 210 arrangementer. (Det anslås således, at samtlige aktiviteter her er nye). Foreløbig arrangementsplan Kulturdel Indkøbte turneer og gæstespil osv. 40 20 20 15 Lokalt baserede samarbejdsprojekter mellem kulturaktører 15 15 15 10 Produktionssamarbejde med andre kulturhuse 15 30 20 20 Den Fynske Opera, Den Jyske Opera, Den kgl. Teaters Opera mv. 15 10 Samarbejde med lokale bookingbureauer (kulturudbydere) 25 20 5 Overflytning af arrangementer fra eksisterende spillesteder - 80 Festivals, lokale events mv. 20 5 20 5 I alt 130 80 175 55 Erhvervsdel Teater- og operasal m. plads til 2.200 (fleksibel scene) Opstilling og prøve Erhvervsarrangementer 40 30 Møde- og konferenceaktiviteter 30 60 Kongresaktivitet 25 25 I alt 95 115 Multifunktionel sal m. plads til 400-500 Arrangement Arrangement Opstilling og prøve 15

Koncerthusgrundens hjørne mod Thomas B. Thriges Gade Odense Koncerthus: Carl Nielsen Salen m. plads til indtil 1.200 personer Pro Musica Salen m. plads til indtil 360 personer 3 foyer-områder H.C. Andersen Hotel: 8 mødelokaler m. plads til 12-22 personer Restaurant H.C. Andersen m. plads til 120 personer Casino 145 værelser Samarbejde H.C. Andersen Kultur- og kongrescenter skal i overensstemmelse med den byplanmæssige helhedstanke ses i sammenhæng med de faciliteter, som i forvejen eksisterer i henholdsvis Odense Koncerthus og H. C. Andersen Hotel. Multihuset skal indeholde en kulturdel og en kongresdel. En løsning i tilknytning til Koncerthusgrunden vil umiddelbart medføre en forstærkning af de forretningskoncepter, Odense Koncerthus og H.C. Andersen Hotel i dag står for. Ved en evt. samdrift/driftsaftale med H.C. Andersen Hotel kan det overvejes at reducere i arealerne til restaurationsdrift. Evt. kan kongresdelen i sin helhed bortforpagtes til lokal hotel- og restaurationsvirksomhed. Der vil også kunne komme på tale at udbyde dele af virksomheden f.eks. bar, rengøring, linned, tilsyn med planter og vedligeholdelse. Behovet for en hotel-udvidelse må påregnes. Set i forhold til funktioner og aktivitetsniveau anslåes behov for yderligere 300-500 hotelsenge 3. En del af disse kan f.eks. hentes ved, at der bygges ovenpå H.C. Andersen Hotel. Men også andre midtby-hoteller kan tænkes at være interesseret i at modsvare den øgede efterspørgsel i kraft af konference- og kongresaktiviteterne. Ligeledes kan det anbefales, at samarbejdsmulighederne med OCC afprøves. Som en grundlæggende anbefaling foreslås det, at en stillingtagen til disse spørgsmål overlades til de enkelte eksisterende hoteller og udbydere. Samtidig anbefales det imidlertid, at Odense Kommune påtager sig en aktiv rolle som katalysator og evt. koordinerende instans over for de eksisterende hoteller og øvrige udbydere. Der er i dag en forholdsvis ringe tradition for koordinering og samarbejde blandt aktørerne, og flere af disse efterspørger en koordinerende kraft. Organisation og selskabsform Fælles for begge scenarier Multihusets organisation er bestemt af flere faktorer, primært husets mål og indhold, men også finansieringen spiller en rolle. De eksisterende danske kulturhuse anvender således forskellig organisering og virksomhedsform 4. En række alternativer vil kunne anvendes i forhold til multihuset. De fire mest oplagte organiserings- og virksomhedsformer er de følgende; de kan gælde for begge scenarier. 1: Et aktieselskab (Multihuset Odense A/S) 2: En selvejende institution (Den selvejende institution Multihuset Odense) 3: To aktieselskaber (Ejendomsselskabet MHO A/S og driftsselskabet Multihuset Odense A/S) 4: Et aktieselskab og en selvejende institution (Multihuset Odense A/S og Den selvejende institution Odense Kultur- OG Kongreshus) De fire alternativer præsenteres herefter i oversigtlig form, og konsulenternes anbefaling belyses mere uddybende. 3 I delrapport 1, fase 1 opgøres anslået behov for supplerende hotelsenge. 4 I delrapport 1, fase 1 kortlægges forskellige selskabsformer med fordele og ulemper. 16

Alternativer 1. Multihuset Odense A/S 2. Den selvejende institution Multihuset Odense 3. Ejendomsselskabet MHO A/S og driftsselskabet Multihuset Odense A/S 4. Multihuset Odense A/S og Selvejende institution Odense Kultur- og Kongreshus Virksomhedsform A/S Selvejende institution A/S (anlæg) og A/S (drift) A/S og selvejende institution Ejere Aktionærer: Odense Kommune Privatpersoner Virksomheder Investorer Ingen ejer sig selv Aktionærer: Odense Kommune Privatpersoner Virksomheder Investorer Aktionærer (A/S) Ingen (selvejende institution) Ledelse Bestyrelse (5) Direktion (1) Bestyrelse (7) Direktion (1) Bestyrelser (2x5) Direktioner (2x1) Bestyrelser (2x5) Direktion (1) Kulturchef (1) Organisation 3 afdelinger: Kultur Kongres Teknik 3 afdelinger: Kultur Kongres Teknik 1 afdeling (anlæg): Teknik/vedligehold 2 afdelinger (drift): Kultur Kongres 2 afdelinger (A/S): Kongres Teknik 1 afdeling (selvejende institution): Kultur Fordele Mulighed for kapitalindskud fra eksterne parter Mulighed for at regulere kommunalt engagement via køb/-husleje Tæt kommunal påvirkning Mulighed for eksterne tilskud fra div. ordninger og fonde Mulighed for kapitalindskud fra eksterne parter Mulighed for at regulere kommunalt engagement via køb/husleje Adskillelse af anlæg og drift Klar ansvars- og risikofordeling Mulighed for kapitalindskud fra eksterne parter (A/S) Mulighed for at regulere kommunalt engagement via køb/-husleje (A/S) Mulighed for direkte kommunal indflydelse på udvikling og gennemførelse af kulturelle aktiviteter (selv. in.) Mulighed for eksterne tilskud fra div. ordninger og fonde (selv. in.) Ulempler Ingen adskillelse af anlæg og drift Begrænsede muligheder for direkte kommunal indflydelse (hvis kommunen ikke erhverver aktier) Ingen adskillelse af anlæg og drift Ingen mulighed for kapitalindskud fra eksterne parter (aktier) Begrænsede muligheder for direkte kommunal indflydelse (hvis kommunen ikke erhverver aktier) Ingen adskillelse af anlæg og drift (excl. kultur) Sammenhæng til Odense Kommune Køb af ydelser Køb af aktier Repræsentanter i bestyrelsen Tilskud Køb af ydelser Køb af aktier Køb af ydelser Køb af aktier Tilskud 17

Anbefaling vedrørende organisation Som organisationsmodel for scenario I anbefaler konsulenterne alternativ 3: Etablering af et selvstændigt aktieselskab til at opføre og eje bygningerne samt et driftsselskab til at varetage alle opgaver vedr. driften af multihuset. De væsentligste argumenter for at pege på dette alternativ er muligheden for at adskille anlæg og drift samt at kunne foretage en klar ansvars- og risikofordeling. Videre er fordelene, at der er mulighed for kapitalindskud fra eksterne parter samt at regulere kommunalt engagement via køb/husleje. Ulemperne består primært af de begrænsede muligheder for direkte kommunal indflydelse. Uddybende belysning af alternativ 3 - Ejendomsselskabet MHO A/S og driftsselskabet Multihuset Odense A/S Virksomhedsformen er 2 aktieselskaber: Et ejendomsselskab, som opfører og ejer bygningerne og efterfølgende varetager alle funktioner vedr. anlæg (dvs. vedligeholdelse mv.) og et driftsselskab, som varetager alle funktioner vedr. driften af multihuset. De overordnede retningslinier for selskabernes virksomhed fastlægges i deres respektive vedtægter. Det indbyrdes forhold mellem ejendomsselskabet og driftsselskabet fastlægges i en lejeaftale, som er uopsigelig i en nærmere fastlagt årrække. Ejerne (aktionærerne) af ejendomsselskabet kan være en enkelt part (eksempelvis en investor/entreprenør) eller en flerhed af parter (Odense Kommune, enkeltpersoner, virksomheder og private/institutionelle investorer). Aktionærer i driftsselskabet kan enten være samme kreds som i ejendomsselskabet eller andre parter, eksempelvis de personer/virksomheder som har direkte interesse i multihusets drift (f.eks. restaurant, andre kommercielle parter, servicefunktioner). Ledelsen er to bestyrelser og direktioner. Bestyrelsernes sammensætning afspejler ejerstrukturen i henholdsvis ejendomsselskabet og driftsselskabet. For begge bestyrelsers vedkommende gælder, at de bør være små, handlekraftige enheder. Konkret anbefales det, at antallet af bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger 5 personer pr. bestyrelse. Bestyrelsernes virke fastlægges i en forretningsorden. Den daglige ledelse af begge selskaber varetages af en direktør (for hver; evt. samarbejde herom kan aftales nærmere). Profilen på direktøren for ejendomsselskabet bør være kommerciel, dog gerne med indsigt i kultur-erhverv. Direktøren for driftsselskabet bør repræsentere indsigt i både kulturelle og kommercielle aktiviteter, herunder ikke mindst strategi og salg/marketing. Organisationen i ejendomsselskabet er enkel og består af 1 teknikafdeling (vedligehold mv.). Driftsselskabets organisation består af 2 afdelinger, der hver fungerer som selvstændige resultatcentre (dvs. selvstændige resultatbudgetter). Afdelingerne er: Kultur og Kongres. Sekretariat indgår som stabsfunktioner. Sammenhængen til Odense Kommune foregår via Odense Kommunes køb af ydelser i driftsselskabet, dvs. betaling af husleje mv. for de arrangementer, som involverer Odense Kommune og/eller erhvervelse af aktier i ejendoms-/drifts-selskab. 18

Bemanding Driftsselskabets organisation 5 vil udover bestyrelsen bestå af: Direktionen, som varetager alle overordnede ledelsesopgaver, herunder salg/marketing og kontakt til multihusets forskellige kontakter og netværk. Direktionen bemandes med 1 direktør. Sekretariatet, som varetager opgaver vedr. administration (bogholderi, korrespondance, fakturering, reception mv.). Sekretariatet bemandes med 6 medarbejdere. Kulturafdelingen, som varetager opgaver vedr. alle kulturelle aktiviteter i multihuset. Afdelingen ledes af en afdelingsleder med kendskab til forhandlinger om og tilrettelæggelse af kulturelle arrangementer. Som den nærmeste medarbejder har afdelingslederen1 arrangementsplanlægger. Endvidere bemandes afdelingen med 4 faste medarbejdere: 1 scenemester, 1 belysningsog lydmester og 2 servicemedarbejdere. Kongresafdelingen, som varetager opgaver vedr. alle kongresser i multihuset, herunder restaurant. Afdelingen ledes af en afdelingsleder med erfaring med kongresser og restaurationsdrift. Til varetagelse af planlægning og administration af kongresser er der 2 medarbejdere ansat. Til varetagelse af restaurationsdelen er der 7 faste medarbejdere (over tjener, kokke og tjenere) samt 4 servicemedarbejdere (vedligeholdelse og opstilling). Det kan overvejes ikke at have en selvstændig restaurationsdel, men i stedet indgå en strategisk alliance eller en decideret driftsaftale med H.C. Andersen Hotel. Udover den faste stab er der ca. 40 deltidsansatte, som har et timetal på ca. 25.000. De beskæftiger sig med billetsalg, teknisk assistance, billetkontrol, garderobe og rengøring. Et tilsvarende antal på ca. 40 kan tilkaldes, og de honoreres timelønnet via ekstrabetaling for konkrete arrangementer eller honorarbestemt. Ejendomsselskabets organisation vil udover bestyrelsen bestå af: Direktionen, som varetager alle overordnede ledelsesopgaver. Direktionen bemandes med 1 direktør. En sandsynlig udformning af ejendomsselskabet er, at det indgår i en større portefølje af selskaber (eksempelvis hos en institutionel investor). Derfor vil direktøren ikke blot have som opgave at være leder af dette ejendomsselskab, men en række lignende selskaber. Sekretariatet, som varetager opgaver vedr. administration (bogholderi, korrespondance, fakturering mv.). For sekretariatet gælder de samme betragtninger som for ejendomsselskabets direktion (vil meget sandsynligt være en del af administrationen hos f.eks. en institutionel investors ejendomsadministration kan alternativt varetages af driftsselskabets sekretariat efter nærmere aftale). Teknikafdelingen, som varetager alle vedligeholdelsesopgaver i relation til bygningerne. Også her gælder de samme betragtninger som for direktion og sekretariat. 5 Tal vedr. personalebehov bygger på erfaringstal fra øvrige danske kulturhuse. H. C. Andersens kvarter set fra Thomas B. Thriges Gade Koncerthusgrunden set fra Claus Bergs Gade 19

Egenkapital Realkreditfinansiering Pengeinstitutfinansiering Tilskud Indtægter Kreditter Anden finansiering Odense Kommunes muligheder for medfinansiering Anlæg Egne midler Indskud af aktiver (eks. grund) Lån (op til 60% af anlægssummen) Lån Garanti Byggekredit Lokale- og Anlægsfonden Realkredit Danmarks Fond Nykredits Fond Velux Fonden Odense Kommune M.fl Billetkontrakter Sponsorater(eks. stolesponsorater) Egenkapital (kapitalindskud i ejendomsselskab og/eller indskydelse af grund (scenario 1)) Garantistillelse for lånfinansiering Anlægstilskud Anden indirekte støtte (eks. billetkontrakter og stolesponsorater) Drift Egne midler Kassekredit Odense Kommune Billetindtægter Lejeindtægter Evt. forpagtningsindtægter Leverandørkreditter Erhvervsklub Egenkapital (kapitalindskud i driftsselskab) Køb af ydelser Garantistillelse for lånefinansiering Driftstilskud Anden indirekte støtte (eks. deltagelse i erhvervsklub) Generelle forhold vedrørende finansiering I skemaet til venstre belyses generelle forhold vedrørende finansiering, gældende for begge scenarier, inklusiv en mulig havneløsning. På baggrund heraf præsenteres konsulenternes anbefaling for scenario I. Anbefaling vedrørende finansiering scenario I Som tidligere belyst anbefaler konsulenterne en organisationsmodel, bestående af et ejendomsselskab (A/S) og et driftsselskab (A/S). Dette medfører følgende anbefalinger vedr. finansiering af anlæg og drift: Anlæg finansieres i regi af ejendomsselskabet. Det anbefales, at finansieringen indeholder så høj grad af egenfinansiering som muligt, af hensyn til at kunne holde omkostningerne ved lånefinansiering nede (og dermed kravene til husleje). Et eksempel 6 på anlægsfinansieringen er realkreditlån på op til 60% af anlægssummen og de resterende 40% fordelt med ca. 30% egenkapital 2 og ca. 10% anden finansiering, eks. pengeinstitutfinansiering. Såvel realkredit- som pengeinstitutfinansieringen vil have sikkerhed i bygningerne, evt. suppleret med yderligere sikkerheder hos ejendomsselskabets aktionærer. Konkret vil anlægsfinansieringen med udgangspunkt i ovennævnte fordelingsnøgle se således ud: Egenkapital 128.350.000 Realkreditlån 256.700.000 Pengeinstitutlån 42.797.000 Anlægsfinansiering i alt 427.847.000 Drift finansieres i regi af driftsselskabet. Driftsselskabet vil givetvis finansiere driften via en kombination af multihusets indtægter, egenkapital, diverse leverandørkreditter suppleret med en kassekredit i et pengeinstitut. Kassekreditten vil være ydet mod sikkerhed, der stilles til rådighed af driftsselskabets aktionærer (f.eks. kaution og/eller kommunegaranti). Behovet for driftsfinansiering vil være i størrelsesordenen 12-14 mio. kr. Driftsfinansieringen tænkes sammensat på følgende vis: Køb af aktier i driftsselskab: Odense Kommune 8.000.000 Andre 6.000.000 Odense Kommunes medfinansiering af anlægssummen forudsættes at være (erhvervelse af aktier i ejendomsselskab og indskud af grund) 7. Odense Kommunes medfinansiering af driften forudsættes at være årligt køb af ydelser og erhvervelse af aktier i driftsselskab. 6 Det understreges, at dette alene er et eksempel. Andre muligheder kan være relevante, afhængig af ikke mindst Odense Kommunes interne afklaring. 7 Udstedelse af aktier, der kan erhverves af Odense Kommune. 20

I oversigtsform og i afrundede tal kan Odense Kommunes medfinansiering af scenario I skitseres således: Kr. 1.000 Anlæg Drift Ialt Kapitalindskud (køb af aktier) 130.000 8.000 140.000 Årligt køb af ydelser 10.000 10.000 Anlægsøkonomi Anlægsudgifter På baggrund af de beregnede bygningsudgifter 8 er nedenstående opstillet et overslag over anlægsudgifter (prisniveau oktober 2000). Koncerthusgrunden ejes af Odense Kommune, som ikke har fastsat en salgspris for arealet. Af hensyn til sammenligneligheden med scenario II er der anslået en salgspris på 1.800 kr. pr. m². Denne forudsætning bygger på et gennemsnit af de indsamlede erfaringstal. Byggemodningsomkostningerne vil omfatte fornyelse af fortorv langs eksisterende gader, ny adgangsvej til P-kælder fra rundkørsel, afsætning af vandstik, spildevandsstik m.v. Evt. nedrivning med henblik på sammenbygning med Odense Koncerthus, fjernelse af eksisterende anlæg på grunden, forureningsoprensning, samt større infrastruktur uden for Koncerthusgrunden er ikke indregnet. Tilslutningsafgifter er ikke indregnet. Der er ikke beregnet anlægsøkonomi for evt. nye parkeringspladser til erstatning for de nuværende 292 parkeringspladser på Koncerthusgrunden. Grundkøb 23.760.000 Byggemodningsomkostninger 4.000.000 Tillæg for høj grundvandsstand 5.000.000 Bygningsudgifter Teater- og operasal 128.340.000 Tillæg for scenetårn 60.000.000 Multifunktionaelsal og publikumsfaciliteter 99.750.000 Administration og service 4.420.000 Ialt 292.510.000 Uforudsete udgifter 43.877.000 336.387.000 Anlæg af parkeringskælder, 350 pladser 43.700.000 Omkostninger i byggeperioden 15.000.000 Ialt excl. moms 427.447.000 Generelle forudsætninger anlægsudgifter for begge scenarier Nuværende indgang til koncerthuset Erfaringerne fra byggeri af scenetårne andre steder har medført, at der tillægges 60.000.000 kr. Det interval, inden for hvilket udgifterne til et scenetårn ligger, er betydeligt, da ambitionsniveau i forhold til formåen, bygningens nøjagtige højde, installering af hydraulik og hejs/træk osv. kan vise særdeles store udsving. Overslaget indeholder udgifter til rådgivningshonorar. Rådgivningshonoraret udgør fra 8-20 % af anlægsudgiften, gennemsnitligt ca. 15-18 %. Udgifter til honorar og udlæg vil endvidere være afhængig af valg af udbudsform. Overslaget omfatter teknisk udstyr til ventilation, klimaanlæg, vvs og styring, regulering og overvågning. Teknisk udstyr i tilknytning til scener eller edb fra bookingsystemer over elektronisk lydregulering til informationstavler mv. er ikke medtaget. Under kalkulation af scenetårnet er der medregnet et engangstillæg til teknisk udstyr. Overslaget indeholder inventar i en gennemsnitskvalitet. 8 I Delrapport 2 (Feasibilitystudiet), Lokaleprogrammet, er beskrevet grundlaget for at beregne bygningsudgifter. 21

Driftsbudget (i 1.000 kr.) Indtægter Kulturelle arrangementer kr. 47.850 Erhverv, møde, konference og kongres kr. 49.950 Arrangementstilskud og støtte kr. 1.500 Bar og restaurant kr. 5.600 Booking gebyrer kr. 4.200 Erhvervsklub, sponsor, reklame kr. 5.000 Salg af medarbejdertid kr. 2.000 Ydelseskøb Odense Kommune kr. 10.000 I alt kr. 126.100 Udgifter Fast ansatte kr. 8.050 Deltidsansatte kr. 5.400 Markedsføring kr. 3.000 Gratis arrangementer kr. 500 Direkte udgifter kulturelle arr. kr. 28.700 Direkte udgifter erhvervs arr. kr. 33.300 Direkte udgifter flexområde kr. 0 Direkte udgifter bar/restaurant kr. 4.000 Husleje inkl. vedligeholdelse kr. 34.500 Forsikringer og afgifter kr. 2.000 El, gas, vand, varme m.v. kr. 1.600 Administration kr. 2.000 Produktudvikling kr. 900 Uforudsete udgifter kr. 1.000 I alt kr. 124.950 Driftsøkonomi På baggrund af de indsamlede erfaringstal, den opstillede arrangements- og aktivitetsplan og en vurdering af efterspørgslen kan der opstilles et driftsbudget for scenario I (i 1.000 kr.). For at give et så realistisk billede af driftsøkonomien som muligt er der regnet med en belægningsprocent på 75 % på de kulturelle arrangementer og et billetprisniveau på ca. 85 % af Århus-niveau, hvilket svarer til et gennemsnit af 4 kulturhuse. Lønningerne baseres på et gennemsnit af tre andre kultur- og kongreshuse. Særlige driftsaftaler i forhold til f.eks. restauration, café- /bardrift, vedligeholdelse mv. kan påvirke ovenstående tal. Mulighederne for samarbejde med H.C. Andersen Hotel bør klart udnyttes i dette scenario. Der foreligger således allerede en aftale mellem Odense Kommune og H.C. Andersen Hotel om, at sådanne samarbejdsmuligheder i givet fald skal undersøges 9. Indkøringsperioden forventes at udgøre 3-4 år fra ansættelse af den første medarbejder til at varetage funktioner i relation til indgåelse af aftaler om kulturelle arrangementer, placeret i H.C. Andersen Kultur- og kongrescenter. I en vis udstrækning kan der drages nytte af arrangementsvirksomheden i Odense Koncerthus. Sammenlignende nøgletal Størrelsen af det kommunale ydelseskøb skal ses i forhold til f.eks. Musikhuset Aarhus ca. kr. 11 mio. (1999) Musikhuset Esbjerg ca. kr. 6 mio. (1999) Skive Hallerne ca. kr. 6 mio. (1999) I dette driftsbudget er der i stedet for et kommunalt tilskud regnet med et ydelseskøb. Der er dermed ikke tale om en kommunal underskudsgaranti. 9 Hvilket var en af tilskyndelserne til at gennemføre feasibility studiet for multihuset. Koncerthusgrunden set fra øst 22

Den fysiske dimension Koncerthusgrunden ligger i periferien af Odense bymidte i krydsfeltet mellem to markant forskellige bystrukturer. Mod vest og nord er området domineret af store trafikanlæg og bygningskomplekser. Gadegennembruddet Thomas B. Thrigesgade, som udgør en del af Cityringen, har her medført en opløst og forrevet bystruktur, som efterlader et på en gang kaotisk og dynamisk bybillede. Mod sydøst har området en helt anden karakter og skala, præget af de karakteristiske små byhuse og gadeforløb i H.C Andersen Kvar ter. Selve Koncerthusgrunden udgør et areal på ca. 10.000 m 2 og ligger i tilknytning til Odense Koncerthus og H.C. Andersens Hotel. Arealet anvendes i dag til et offentlig parkeringsanlæg med plads til 292 biler. Grunden ligger i kommuneplanens rammeområde 0.C16, som er udlagt til centerformål. Multihusfunktionen passer således til anvendelsesbestemmelsen og falder også godt i tråd med Kvarterplanens intentioner for området. Hvad angår højder og max. bebygget grund (=45%), er multihuset ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Grunden er desuden omfattet af lokalplan 2-396, der udlægger arealet til boligformål, butikker, offentlige formål, parkeringshus samt torve- og opholdsarealer. I forlængelse heraf skal der udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan for multihusprojektet. Da der er tale om et anlæg, som vil få væsentlig indflydelse på omgivelserne, bør der også tilrettelægges en foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget jf. planloven. Miljø- og planforhold Koncerthusgrunden er belastet af vejstøj fra Hans Mules Gade og Thomas B. Thriges Gade, sidst nævnte vil muligvis også belaste grunden med vibrationer fra tung trafik. Odense Kommune har beregnet vejstøjen fra Thomas B. Thriges Gade og Hans Mules Gade til henholdsvis 68 0g 66 db(a) i vejskel, hvilket betyder, at der kan opnås tilfredsstillende støjforhold i multihuset. Grænseværdierne for jernbanestøj skønnes at kunne overholdes. Der skal foretages beregning i forbindelse med udarbejdelse at lokalplan for området. Multihuset vil i nogen grad belaste omgivelserne især H.C. Andersens Kvarter med støj og trafik. Placeringen forudsætter derfor, at multihuset udformes, så belastningen overholder de gældende grænser for støj mv. 23

Overordnet bystruktur Grunden har umiddelbart en god placering i forhold til den overordnede bystruktur, og den vil på sigt kunne danne overgang mellem bymidten i syd og det planlagte uddannelsesområde og havnen i nord med en forskønnet Thomas B. Thriges Gade som forbindelse. Trods nærheden til de centrale dele af Odense bymidte har grunden pga. Thomas B. Thriges Gades linjeføring ingen umiddelbar tilknytning til byens historiske kerne og gågaderne. I praksis har området omkring Odense Koncerthus og H.C. Andersens Hotel større tilknytning til den østlige bydels boligområder. Både i kvarterplanen og i trafikplanen påpeges det, at flere væsentlige byfunktioner i dag ligger lige udenfor cityringen, som derved udgør en barriere for et mere sammenhængende byliv. I forlængelse heraf indeholder Kvarterplanen for Odense bymidte (1999) 2 modeller, der på forskellig vis minimerer Thomas B. Thriges Gades / Cityringens dominans i bymidten: 1. Vejanlæggene bevares stort set uændrede 2. Vejanlæggene omlægges H.C. Andersen Kultur- og kongrescenter (multihuset) tager udgangspunkt i Kvarterplanens model 1 dvs. at scenariet holdes indenfor grundens nuværende afgrænsning og ikke ændrer på vejanlæg og overordnede tilkørselsforhold. Retningslinje 1 Multihuset skal slå tonen an i forhold til en revitalisering af arealerne langs Thomas B. Thriges Gade. Der bør ske en generel forskønnelse af Thomas B. Thriges Gade på strækningen mellem bymidten og havnen. Overordnet trafikstruktur Grundens beliggenhed i tilknytning til Cityringen og det overordnede trafiknet er central set i forhold til den kørende trafik. Adgangsforholdene er dog ikke optimale med kun én adgang for kørende fra rundkørslen ved Hans Mules Gade. Samtidig udgør Cityringen med sine 30.000 biler i døgnet en kraftig barriere mellem de centrale bydele og grunden især for bløde trafikanter. Grunden er forholdsvis velplaceret i forhold til den kollektive trafik, der har hovedterminal ved Odense Banegårdscenter ca. 300 m vest for grunden. Dog skal brugere af den kollektive trafik krydse Thomas B. Thriges Gade for at komme til grunden. Retningslinje 2 Der bør etableres sikre forbindelser for bløde trafikanter fra bykernen til Koncerthusgrunden på tværs af Cityringen. Der bør skabes en indbydende adgang til multihuset for bløde trafikanter fra hjørnet af Thomas B. Thriges Gade. Den kollektive trafik bør justeres, således at betjeningen af multihuset bliver optimal. 24

Nærområdet Området er præget af store spring i skala og arkitektur og gadegennembruddet omkring krydset Hans Mules Gade/Thomas B. Thriges Gade er kun delvist blevet fulgt op af byomdannelse. Mens de to vestlige hjørner er defineret med markante bygninger i 5-7 etager, er der i dag ingen bebyggelse ved de to østlige hjørner i krydset. Odense Koncerthus og hotellets tilbagetrukne placering i forhold til hjørnet er med til at understrege den udflydende bystruktur omkring krydset. Komplekset har adgang fra H.C. Andersens Kvarter og vender dermed bagsiden ud mod hjørnet. Koncerthusgrundens hjørne mod Thomas B. Thriges Gade ligger desuden i en vigtig sigtelinje hvorfra der er udsigt til flere af byens pejlemærker (tårne og høje bygninger, som er gode at orientere sig efter). En høj og markant bygning på dette sted, vil kunne indgå i et fint samspil med de øvrige pejlemærker i byen. Som kontrast til det opløste byrum omkring Thomas B. Thriges Gade udgør H.C. Andersens Kvarter en byarkitektonisk helhed af høj bevaringsværdi, hvor husenes skala og arkitektur er nøje afstemt med gaderummenes proportioner og indretning. Claus Bergs Gade og Torv fungerer som torveplads to gange om ugen. Torvearealerne vil skulle indskrænkes i den nordlige ende af Claus Bergs Gade, men torveaktiviteterne vil kunne fortsætte. Retningslinje 3 Multihuset bør formidle det store skalaspring fra H.C. Andersen Kvarterets små byhuse til de store byelementer ved Thomas B. Thriges Gade og medvirke til at markere og slutte krydset. Multihuset bør knytte an til koncerthuset og H.C. Andersens Hotel, så komplekset udgør en sluttet helhed. Mod Thomas B. Triges Gade og Hans Mules Gade bør Multihuset fremstå med markante og indbydende facader i gadelinjen, der skærmer publikumsarealerne mod de trafikerede veje uden at virke lukkede og afvisende. Multihuset bør respektere og fortsætte de fine rumligheder og forløb i H.C Andersens Kvarter og skabe sammenhæng til det eksisterende parkanlæg langs Thomas B. Thriges Gade. Multihuset bør have adgang både fra det store kryds og fra H.C. Andersens Kvarter. Grunden bør disponeres, så bygningskompleksets højeste og mest markante bygningsdel placeres ved hjørnet af Thomas B. Thriges Gade og Hans Mules Gade. H.C. Andersens kvarter og GB Bank Grunden og krydset set fra øst 25

Adgangsforhold Som allerede nævnt giver grundens placering vanskelige adgangsforhold, hvilket også ses ved Odense Koncerthus og H.C. Andersens Hotel. Komplekset har (hoved-) indgang fra sydøst ved Claus Bergs Gade, hvortil der ikke er adgang for kørende. Komplekset er derfor disponeret med bagsidefunktionerne (varegård og p-arealer mv.) vendt mod det overordnede trafiknet og centrale dele af bymidten. Konsekvensen er, at mange brugere ankommer til Odense Koncerthus og hotellet fra bagsiden, hvorfra der er utydelige adgangsforhold. Realiseringen af Scenario I medfører, at de nuværende 292 parkeringspladser nedlægges. En beregning af multihusets brugermønster viser, at parkeringsbehovet for multihuset eksklusiv nuværende funktioner ved spidsbelastning (fredag/lørdag kl. 17-23) ligger på ca. 440 p- pladser. Umiddelbart betyder det, at der skal tilvejebringes ca. 730 parkeringpladser i forbindelse med en realisering af scenario I. Dette er ikke muligt inden for grundens afgrænsning, medmindre der etableres en parkeringskælder i 3 etager. Imidlertid kan parkeringsbehovet dækkes, hvis den ledige kapacitet på nærliggende p- anlæg inddrages i løsningen. Opgørelsen i nedenstående skema er dels baseret på Odense Kommunes tællinger fra 1997-98, dels på nyere tal og er dermed forbundet med nogen usikkerhed. Såfremt multihuset skal betjenes af omkringliggende p-anlæg bør kapaciteten undersøges nærmere. Spidsbelastningstidspunktet på Koncerthusgrunden tager udgangspunkt i kompleksets primærfunktion dvs. kulturelle arrangementer. Såfremt multihuset anvendes til kongresser, møder mv., vil spidsbelastningstidspunktet også omfatte dagtimerne og dermed begrænses mulighederne for at anvende nærliggende p-anlæg betydeligt. En optimal afvikling af den kørende trafik vil kræve to til- og frakørsler til multihuset. Pga. grundens udformning og orientering vil den ekstra vejadgang skulle etableres fra Thomas B. Thriges Gade eller Hans Mules Gade, hvilket næppe vil kunne løses på en tilfredsstillende måde. Scenario 1 tager derfor udgangspunkt i, at den kørende trafik både brugere og forsyning fortsat kun får adgang fra rundkørslen ved Hans Mules Gade, og at parkeringsforholdene løses ved anlæggelse af Placering Nuværende p-pladser Fremtidige p-pladser Spidsbelastning Texaco 135 125+private Kl. 8-16 Odense Banegårdscenter 300 250+private Kl. 8-16 Vilhelm Verners Plads 380 450 Kl. 8-16 Koncerthusgrunden 292 350 Kl 17-23 parkeringsanlæg under multihuset samt under det eksisterende p-anlæg foran hotellet. med adgang fra rundkørslen (= 350 p-pladser). Både til- og frakørsel til parkeringsdækkene vil således skulle ske fra rundkørslen, hvilket ved spidsbelastning kan give problemer med trafikafviklingen. I forbindelse med realiseringen af gadegennembruddene er karréerne syd for Hans Mules Gade blevet delvist nedrevet, hvilket giver mulighed for at forlægge Hans Mules Gade mod nord og derved skabe mere plads til den trafikale afvikling i rundkørslen som vist med stiplet linje på kortbilaget. Denne mulighed bør under-søges nærmere. Retningslinje 4 Multihuset bør have hovedindgang ved Sortbrødre Stræde evt. fælles med Odense Koncerthus, samtidig med at der etableres en anden vigtig indgang ved hjørnet af Thomas B. Thriges Gade og Hans Mules Gade. For at minimere indtrykket af bagside og styrke oplevelsen af åbenhed og passage bør multihuset desuden have en række sekundære indgange. Grunden bør disponeres med de åbne publikumsarealer foyer, restaurant etc. - orienteret mod Claus Bergs Gade og H.C. Andersens Kvarter, så der kan skabes en sammenhæng mellem ude og inde. 26

Disponering Med udgangspunkt i ovenstående kortlægning og konceptudvikling kan den fysiske disponering af huset se ud som følger: Grunden fyldes helt ud af et stort indendørs torv, der bygges sammen med det eksisterende Koncerthus, så de to funktioner kan få størst mulig sammenhæng. Torvet møbleres med de to sale og afskærmes mod Thomas B. Thriges Gade og Hans Mules Gade af markante klimaskærme i ca. 10 m højde. De sekundære funktioner; administration, personale, teknik etc. placeres dels i en 3-etages sektion mod Hans Mules Gade dels i indskudte rum, der spændes ud mellem salene og klimaskærmene i 1. sals højde. Mod H.C Andersens Kvarter, parkanlægget og Sortbrødre Stræde nedtrappes Torvets højde så det passer i skala til det historiske kvarter og byrummet ved Claus Bergs Gade. Torvet indrettes her med café, restaurant og galleri etc. Facaden er af glas, så der skabes størst mulig åbenhed og sammenhæng, For at markere hjørnet ved Thomas B. Thriges Gade og skabe balance til de to modstående hjørner, placeres scenetårnet så tæt ved hjørnet som muligt. Forsyningsadgang til scenetårn og sidescener forudsættes hermed etableret via parkeringsdækket ( En nærmere undersøgelse af afstande, højder, vende radier mv. må afdække om denne løsning er brugbar. Alternativt må scenetårnet opføres i tilknytning til indkørslen fra Hans Mules Gade, så der kan etableres direkte adgang til scenearealerne). Ved hjørnet at Thomas B. Thriges Gade etableres en mindre, hævet plads, hvorfra der er adgang til multihuset og vest for Odense Koncerthus nuværende indgang placeres hovedindgangen evt. fælles for begge bygninger. På den måde kan multihuset fungere som passage fra banegårdsområdet til H.C. Andersens Kvarter. Mål ca 1:1300 27

Rumligheder Perspektivet viser multihuset set fra det modstående hjørnet ved Østre Stationsvej. Multihuset kan med denne placering medvirke til at opstramme og forskønne forløbet langs Thomas B. Thriges Gade og samtidig være med til at skabe et dynamisk og markant byrum omkring krydset. Som det vises på opstalten bør bygningskompleksets højde nedtrappes fra det store kryds hen mod H.C. Andersens Kvarter og parkanlægget. Ved at placere scenetårnet ved hjørnet opnås endvidere et flot samspil med bygningerne på de modstående hjørner og G.B. Banks tårn i baggrunden. Som det fremgår af både perspektiv og opstalt, kan der skabes et rummeligt og indbydende ankomstplateau ved hjørnet af Thomas B. Thriges Gade og Hans Mules Gade, der giver adgang til multihusets faciliteter samt Koncerthuset og området ved Claus Bergs Gade. 28