Teknisk direktør til. Fredericia Kommune



Relaterede dokumenter
Direktør til Teknik- og miljøområdet i Horsens Kommune

Direktør for Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed i Frederikssund Kommune

Direktør til Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Direktør til Frederikssund Kommune (Opvækst, Uddannelse, Kultur)

Direktør til Frederikssund Kommune (teknik, miljø, erhverv)

Kommunaldirektør til Ishøj Kommune

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Job og personprofil for kommunaldirektøren i Fredericia Kommune

Uddannelsesdirektør til. Slagelse Kommune

GULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

Ringsted Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Dagmarskolen, Ringsted Kommune

Københavns Sprogcenter

Job- og kompetenceprofil for. Chefstilling i Direktionens Stab. Marts 2019

Direktør til Uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet i Horsens Kommune

Børne- og ungedirektør til Hvidovre Kommune

Ansættelse af kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn. Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

DIREKTØR FOR TEKNIK & MILJØ

Dagtilbudschef til Guldborgsund Kommune

Plan- og byggechef STILLINGS- OG PERSONPROFIL

Morsø Kommune Vicekommunaldirektør

Arbejdsmarkedschef og Jobcenterchef til Gribskov Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Chef for Strategi og Personale i Guldborgsund Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Natur- og miljøchef i Teknik og Kultur

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Gribskolen i Gribskov Kommune. En udviklingsstærk leder og pædagogisk ildsjæl

Job og personprofil for kommunaldirektøren i Herning Kommune

Job- og personprofil for projektchef Teknik, Miljø & Udvikling

Job- og personprofil Skoleleder Hadsten Skole Favrskov Kommune

Jobprofil Direktør Erhverv Randers

JOB- OG PERSONPROFIL for direktør til Stevns Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit

Direktør. Job- og kravprofil

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 23. marts Emne: Ansættelse af to direktører til koncerndirektionen

1. Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Faxe Forsyning Faxe Forsynings bestyrelse...

Job- og personprofil for afdelingschef Byg og Miljø

Ansættelse af Direktør i Holbæk Kommune

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse

Job- og personprofil til stillingen som barselsvikar for juridisk konsulent for Teknik og Kultur i Favrskov Kommune

Hjørring Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer Kommunaldirektør til Hjørring Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ungdomsskoleleder Job- og Kravprofil

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Direktør til velfærdsområdet i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune

Job- og personprofil til stilling som udbudsjurist/-konsulent (1-årigt vikariat) i Favrskov Komune

Favrskov Kommune Job- og personprofil Afdelingsleder til Trafik og Veje

INNOVATION SILKEBORG. Innovationschef. Innovationschef. December uddybende jobbeskrivelse. Side 1 af 5

STILLINGS- OG PERSONPROFIL. Servicedirektør. med ansvar for Skole, Børn og Familie, Sundhed og Forebyggelse, Psykiatri og Handicap samt Ældre

Job- og personprofil til stillingen som sekretariatschef for Teknik og Kultur i Favrskov Kommune

Job- og personprofil. Kommunikationskonsulent. Borgmestersekretariatet og HR Favrskov Kommune

Chef for HR, Økonomi & IT Jobprofil 12. november 2018

Leder til HR-afdelingen i Horsens Kommune Stillings- og personprofil

God ledelse i Haderslev Kommune

Familiechef til Guldborgsund Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune

Indhold. To visionære skoleledere Odsherred Kommune. To skoleledere til henholdsvis Vig Skole og Højby Skole

Stillings- og Personprofil. Administrationschef Dansehallerne April 2018

INTERFERE REKRUTTERING - FORDI MENNESKER ER AFGØRENDE

Økonomi- og indkøbschef

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune

Direktør til Faxe Kommune

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Solrød Kommune Job- og personprofil

Job- og kompetenceprofil

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Genopslag Frederikssund Kommune Job- og personprofil for fagchef til Byrådssekretariatet

Kommunaldirektør til Sønderborg Kommune

Centerchef, Borger og Branding, Guldborgsund Kommune

Kommunaldirektør til Gribskov Kommune

Job- og personprofil, leder til Alle kan Bidrage

Stillings- og funktionsbeskrivelse. Leder af staben for Ældre og Social Service

Vil du være med på vores lederhold? Vi dyrker ledelse som holdsport

Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv

København september Jobprofil TO KONTORCHEFER STYRELSEN FOR IT OG LÆRING

Job- og personprofil til stillingen som sekretariatschef for Børn og Skole i Favrskov Kommune

Rekruttering af Afdelingsleder til Administration og Udvikling i Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune

Myndighedsleder af voksenrådgivningen. Job- og personprofil

CENTERCHEF CENTER FOR SUNDHED OG OMSORG HØRSHOLM KOMMUNE. København juni Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

N O TAT. KL s HR-strategi

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune

Stillings- og personprofil. IT-chef. Hovedstadens Beredskab

Job og personprofil for skolechef

DIREKTØR FOR FÆLLESFORVALTNINGEN JOB- OG PERSONPROFIL

Job og personprofil for kommunaldirektøren i Frederikshavn Kommune

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Chef for Borger og Branding i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Jobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Miljø og Teknik Ballerup Kommune

Job og personprofil: Centerchef Pleje og Omsorg

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Løn og Personale

Transkript:

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer Teknisk direktør til Fredericia Kommune En anderledes by ens indhold: 1. Introduktion - Informationer - En anderledes by - Visionen og værdierne - Ansættelsesvilkår - Budget og personale - Styrelsesforhold og organisation 2. Ansvar og udfordringer mv. - Jobbets bredde - Det positive afsæt - Direktørens ansvar - Udfordringer på kort sigt 3. Personprofil 4. Ansættelsesprocessen - Ansøgernes vurdering af jobbet mv. - Fredericia kommunes vurdering af ansøgerne - Tidsplan - Efter ansættelsen www.lundgaard-konsulenterne.dk

1. Introduktion Informationer På www.fredericia.dk finder du relevant materiale om bl.a.: - Politisk og administrativ organisering - Teknik og Miljø (se vedlagte organisationsskitse) - Politiske visioner og planer - Fredericia Former Fremtiden (5 idéer til radikale innovationsprojekter) - Ledelsesgrundlag - Og meget mere Gå også ind og Google på Fredericias historie, jf. neden for. En anderledes by Sådan præsenterer Fredericia sig selv, når historien skal fortælles. Og man kan ikke være teknisk direktør i Fredericia, hvis man ikke har lyst til at læse op på de historiske rødder. En fortælling om en fantastisk udvikling fra fæstning og fristad over avlsbruger og industriby til et moderne vækstcenter i centrum af Danmark. Det var Frederik den III, der gav navn til Fredericia, da han ønskede at udvikle en ny hovedstad bag et markant forsvarsanlæg. Det var general Rye, der var med til at drive oprørerne på flugt ved det berømte slag ved Fredericia i 1849. Og det er uden sammenligning i øvrigt - det sidste årtis politikere i byrådet, der har lagt markante visioner frem og fulgt op med en banebrydende modernisering af Fredericias rammevilkår for borgere og virksomheder. Men mulighederne og udfordringerne stopper ikke hér. Fredericia Former Fremtiden er navnet på den innovationsproces, som Byrådet besluttede at sætte i gang i november 2008 med henblik på radikal omlægning (radikal innovation) af den kommunale serviceproduktion. Dette projekt er igen årsag til, at Fredericia er blevet udpeget som frikommune. Og det er baggrunden for, at Fredericia Kommune af KL i 2010 blev kåret til årets innovationskommune. Fredericia står stadig over for socioøkonomiske udfordringer. Der er stadig meget høje udgifter til kontanthjælp og sygedagpenge i forhold til sammenligningskommuner. Samtidig med at man har det højeste antal arbejdspladser pr. indbygger i regionen og de fleste arbejdspladser for højt uddannet personale. 1,2 mio. kan nå Fredericias arbejdspladser inden for en times kørsel. Men det gælder selvsagt også den anden vej. Pendlingen er fortsat i ubalance. Arbejdet med kommunens side 2

image som boligby er derfor en fortsat udfordring. Den markante børnepolitik, de 3 områder med bynært blåt flag, kulturtiltagene og den samlede byudvikling der i sin størrelse forholdsmæssigt ikke finder sin lige på Skandinavisk niveau - går hånd i hånd. Det er det lange seje træk. FredericiaC bliver en helt ny bydel, der skal åbne den gamle fæstningsby til vandet. Ambitionen er at skabe op mod 2.800 nye arbejdspladser og omkring 1.000 boliger i en levende bydel med direkte adgang til Lillebælt. FredericiaC er et stort projekt, som bliver til over de næste 20 til 25 år. Der skal planlægges og tegnes streger, bygges huse og anlægges veje. Men først og fremmest handler projektet om at indrette en bydel med fokus på de mennesker, der skal bo, arbejde og leve i bydelen. Du bør læse Kommuneplan 2009-21, afsnittet om Bymidten, udviklingen af det tidligere Kemiraområde til FredericiaC og hvis du så tænker: Det vil jeg være med til! Så er det jo bare at smide en ansøgning af sted. For den tekniske direktør er en vigtig lederaktør i de kommende års fortsatte udvikling. Visioner og værdier Fredericia Kommune har længere erfaring end de fleste, når det gælder værdiledelse og visionsledelse. Og resultaterne er til at få øje på. Men den nye direktør vil opleve, at der også er plads til hans eller hendes visioner og præg på udviklingen. Visionen Et enigt byråd vedtog i december 2003 Vision 2012, der ligger til grund for udviklingen herefter. Læs den og du har baggrunden for en række politiker- og udviklingstiltag, som Fredericia Kommune gennem de senere år er blevet kendt på. Vi rager op og sprænger rammer - resultatet skabes af dig og mig. Bag den enkle og ambitiøse formulering af visionen i Ledelsesgrundlaget ligger både en grundig analyse af organisationens udgangspunkt og en stærk bevidsthed om, hvad der kræves for at lede en stor organisation ved hjælp af værdier. I dag mærkes ledelsesgrundlagets gennemslagskraft overalt i organisationen. Læs mere om ledelsesgrundlaget på www.fredericia.dk. For den nye direktør er visionen både en forpligtigelse og en mulighed - en forpligtigelse til at arbejde for et positivt selvværd overalt i organisationen og en mulighed for selv at være med til at bygge de nye fyrtårne, der kan sætte Fredericia på landkortet i fremtiden. side 3

Ansættelsesvilkår Åremålsansættelse (5 år). Lønnen udgør 1.093.366 kr. årligt inkl. åremålstillæg og excl. 18,2% pensionsbidrag. Budget og personale Der er 400 ansatte med et driftsbudget på 240 mio. kr og et anlægsprojekt på pt. 60 mio. kr. Styrelsesforhold og organisation Byrådet har organiseret sig med et økonomiudvalg og 8 fagudvalg herunder Miljøudvalget og Teknisk Udvalg. Teknisk direktør refererer til kommunaldirektøren og indgår i direktionen, der ligeledes består af direktørerne for Børn og Kultur, Pleje og Sundhed og Arbejdsmarked, Økonomi, IT og Borgerservice med vicekommunaldirektøren som sekretær. Direktionen er både formelt og reelt det team, der sikrer helhed og tværgående ledelse. Hvor man tager ansvar for at drøfte og finde løsninger i forhold til alle væsentlige udfordringer. En markant ledelsesmæssig eller ressourcemæssig udfordring på fx socialområdet løses i direktionen i fællesskab. Teknisk direktør er således en nøgle-ansvarsperson i forhold til hele Fredericia Kommune OG med supplerende ansvar for de særlige fagområder og afdelinger på teknik- og miljøområdet. De større tværgående projekter deles af direktørerne. Således har teknisk direktør pt. projektet, der handler om konkurrenceudsættelse. Direktørerne har gode muligheder for at byde ind på de tværgående udviklingsprojekter. Direktionen arbejder tæt sammen med lederne af de faglige afdelinger og stabene. Via 14 dages strategi/princip/værdimøder i dette Lederforum sikres, at lederskabet kan udøves decentralt også når afdelingerne skal løse opgaver på tværs. Det er et samspil, der sikrer stort ejerskab og det virker! Det giver rum til, at direktionen i meget høj grad skaber tid til de principielle og gerne bramfri diskussioner i et loyalt og tillidsfuldt kollegaforum - uden at der nødvendigvis er mange formelle dagsordener. Men der er et overordnet mål med alt direktionsarbejde: Det skal påvirke og flytte noget! Teknisk direktør udøver ledelse i forhold til planchefen, natur- og miljøchefen, drifts- og forsyningschefen samt beredskabschefen. Teknisk direktør udøver overordnet ledelse i forhold til alle ledere og medarbejdere på områderne. side 4

Der er til alle politiske fagudvalg tilknyttet juridisk sekretær fra direktionssekretariatet, der sikrer alt det formelle omkring afviklingen. Teknisk direktør sikrer i øvrigt sekretariatsbetjeningen af de to ovennævnte fagudvalg (i samspil med de faglige afdelingschefer) og indgår i øvrigt i sparring og rådgivning i forhold til udvalgsformændene/udvalgene, borgmesteren og byrådet. 2. Ansvar og udfordringer mv. Jobbets bredde Teknisk direktør spiller en central rolle i ikke mindst udviklingen af FredericiaC. Også i de kommende år vil det indebære, at ca. en trediedel af teknisk direktørs ledelse vil foregå på den store bane i forbindelse med bl.a. dette projekt, der foregår i et partnerskab med RealDaniaBy. Herudover indgår teknisk direktør via direktionen mv. i en række overordnede strategiske udviklingsforløb bl.a. som udløber af Fredericia Former Fremtiden. Direktøren har samtidig det ledelsesmæssige overordnede ansvar for fagområderne, jf. referenceområderne. Det positive afsæt Politikere, ledere og medarbejdere peger bl.a. på: Fællesskabet om udviklingen af FredericiaC og bymidten - det fælles fokus på den markante by- og boligfornyelse en stor inspiration for alle fra politikere til fagfolk Fredericia Former Fremtiden det er udfordrende at sætte sig selv i spil i en radikal innovationsproces, der skal sikre, at Fredericia bliver banebrydende i fornyelsen af den offentlige sektor Den markante proces fra slidt industriby til moderne vidensamfund og attraktiv boligby jf. helheden i Vision 2012 Her har vi politikere, der vil noget med deres by og de tør og handler! (leder) Vi har en kompetent direktion og ditto direktører (udvalgsformand) den politiske oplevelse af, at man har meget dygtige ledere og fagfolk at man i udvalgene får en meget professionel betjening side 5

Der er meget højt til loftet og man bliver hele tiden opfordret til at tage ansvar og prøve noget af (tillidsrepræsentant) Et fremragende og uformelt samarbejde på tværs af alle fagområder uden indre grænser Kommunestørrelsen er ideel der er kort afstand fra ord til handling og vi kan lynhurtigt etablere et team omkring en opgave (leder) Direktørens ansvar Teknisk direktørs ansvarlighed i forhold til helheden via direktionen er beskrevet ovenfor. Det er et afgørende rammevilkår. Teknisk direktør har samtidig et overordnet ansvar i forhold til de faglige ansvarsområder (der i praksis i vidt omfang er delegeret til kompetente fagchefer. Det er et overordnet ansvar for: At lede hele opgaveområdet (både de interne og decentrale opgaveområder) dvs. sikre, at der på alle områder indenfor givne ressourcer arbejdes efter synlige mål på grundlag af solide strategier og løbende prioriteringer At sikre, at der er fokus på ydre samspil (krav og forventninger fra lovgivning, politiske niveauer, borgere, virksomheder, samarbejdspartnere mv.) og indre samspil (innovations-, effektivitets- og produktivitetsfremmende processer) kittet sammen af en positiv kultur med bæredygtige værdier At udvalgsformændene/udvalgene/borgmesteren/de politiske niveauer får en professionel sekretariatsbetjening/-sparring til understøttelse/udfordring af den politiske opgave At der sikres sammenhæng mellem politikudøvelsen og opgaveudførelsen herunder sikring af, at de politisk udmeldte visioner, mål og indsatsområder etc. føres ud i livet At sikre, at der overalt i området er markant fokus på ledelses- og medarbejderudvikling, der matcher de opgaver og forventninger, som opgaveområderne møder. Kompetent ledelse og den gode arbejdsplads er helt afgørende elementer At nye måder og kvalitet i opgaveløsningerne er på forkant med den faglige, teknologiske og metodemæssige udvikling hvor Fredericia Kommune forventes at være på forkant side 6

At budgetlægning og budgetstyring fungerer optimalt i overensstemmelse med udmeldte spilleregler At organisering herunder de administrative back up funktioner optimalt understøtter opgavevaretagelsen med blikket vendt mod borgerne, virksomhederne etc. At området med en udpræget konstruktiv, løsningsorienteret tilgang - giver en serviceorienteret betjening af borgere, virksomheder og samarbejdspartnere og forvalter myndighedsområdet med fleksibilitet og synlig ordentlighed Det forventes, at direktøren forholder sig aktivt med selvstændige initiativer på alle ansvarsområderne. Udfordringer på det kortere sigt De følgende udfordringer skal ses i perspektiv af, at man på mange af områderne er på vej. Det er udfordringer, hvor den nye tekniske direktør i samspil med øvrige ledere mv. kommer til at smøge ærmerne op hvor direktøren i høj grad forventes at agere offensivt: Helhedsorienterede områder Den helt store overordnede fælles udfordring er klar: NU SKAL FREDERICIAS POTENTIA- LE OMSÆTTES! Konkret: At fortsætte styringen/udviklingen i forhold til FredericaC i samspil med partnerne - supplerende skal følges op på Midtbystrategiplanen (parallelt forløb til FredericiaC) Se i øvrigt www.fredericiac.dk At være aktiv medspiller i Fredericia Former Fremtiden herunder indgår et overordnet projektlederskab for innovationsprojektet Fra Nordsøgas til Fredericiagas At en række større infrastrukturprojekter skal følges til dørs (bl.a. vedrørende ydre ringvej mv.) At sikre den politisk initierede konkurrenceudsættelse i første omgang på områderne vedrørende entreprenørgård og service/rengøring At være offensiv medspiller bl.a. via direktionen vedrørende Fredericia Former Fremtiden herunder den nye status som frikommune side 7

På de indre linjer At sætte fokus (tage pulsen) på borgernes og virksomhedernes oplevelser af afdelingernes service og samarbejdskultur (forventningsafstemning) I lyset heraf: Er opgaverne fordelt optimalt/er der behov for organisationskorrektioner? At fastholde opbakningen til, at medarbejderne udvikler sig og tager ansvar til sikring af det nuværende høje faglige niveau At lede lederne. Med de mange udadvendte opgaver og det markante direktionsfokus - er det vigtigt, at der samtidig er tid nok til at sikre lederskabet i forhold til egen chefgruppe/chefer At drøfte med ledere og tillidsrepræsentanter, om man endnu bedre kan styrke samarbejdet Der vil være andre kortsigtede udfordringer men ovenstående vil fylde noget. 3. Personprofilen Ansøgerne vil blive vurderet på de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer (der glider ind over hinanden). De faglige/formelle kompetencer Der er forventning om en samfunds- eller faglig akademisk uddannelse indsigt i teknikog miljøområdet (ikke nødvendigvis hele vejen rundt) og (formentlig) ledelseserfaring fra politisk ledet virksomhed. Der må således gerne være et kendskab/erfaringsgrundlag relateret til fagområdet men det er ledelse og flair for at gå ind i en politisk ledet kommune (politisk tæft) - der er det afgørende. Supplerende ledelseserfaring Der skal være ledelseserfaring på solidt niveau, hvorfra der kan dokumenteres strategisk format og resultater over en periode (altså også det seje træk) som der står respekt om Skal have erfaring med styring af større projekter, der involverer flere (offentlige og private) aktører side 8

De personlige kompetencer Helhedssynet er helt afgørende Der skal være høj grad af personlig integritet Skal kunne holde fast i en faglig, kvalitativ linje i byudviklingen Skal være en god kommunikator diskussionslysten - der kan tale med alle og i høj grad også gør det Det skal være let at få øje på personligheden, den naturlige autoritet og de sociale kompetencer skal selvfølgelig være omgængelig Endvidere: Et positivt livssyn, hvor man uanset situation eller opgave optræder redeligt og kommunikerer åbent og klart, både i tale og på skrift En struktureret og synlig arbejds- og ledelsesstil med gode analytiske evner og god evne til at holde fokus og tempo på de lange processer. Overblik, struktur og orden i tingene er et must Skal være særdeles personligt robust - også i stressende/vanskelige situationer En lydhør leder, som er stærk i sparring og dialog men også evner at skære igennem og tage debatten, når den er der 4. Ansættelsesprocessen Ansøgernes vurdering af jobbet og arbejdspladsen Er der brug for yderligere oplysninger, kan der ske henvendelse til Kommunaldirektør Søren Adsersen, tlf. 2521 5658 og/eller Direktør Lars Lundgaard fra konsulentfirmaet, tlf. 7542 4233 eller 4021 7037. side 9

Fredericia Kommunes vurdering af ansøgerne Der nedsættes et ansættelsesudvalg, der afvikler første interviewrunde med ca. seks ansøgere - og anden interviewrunde med to-tre ansøgere afsluttende med en indstilling til økonomiudvalget og byrådet, der træffer beslutning. Mellem de to interview-/præsentationsrunder afvikler konsulentfirmaet dialogtestning, og der indhentes referencer selvsagt kun efter forudgående aftale med ansøgerne. Vi lægger selvfølgelig vægt på, at de ansøgere, der ikke får stillingen, kan vende tilbage til jobbet uden, at referencetagning har skadet dem. Endvidere afvikles en samtale med kommunaldirektøren, så man får mulighed for at komme i direkte dialog med evt. kommende nærmeste overordnede. Du kan læse mere om bl.a. dialogtesten og vores etik i ansættelsessager på www.lundgaard-konsulenterne.dk Tidsplan for ansættelsen Ansøgning mailes til post@lundgaard-konsulenterne.dk og skal være fremme senest den 9. september 2011 kl. 09.00. Ansøgere bedes anføre en fortrolig mailadresse i ansøgningen. Ansættelsesudvalget træffer den 15. september beslutning om, hvem der indkaldes til første interviewrunde. Samme dag indkaldes disse ansøgere via mail. Den 16. september sendes pr. mail afslagsbreve til de ansøgere, der ikke indkaldes. Første interviewrunde i ansættelsesproceduren afvikles med ca. seks ansøgere den 20. september kl. 08.00-16.00. Hér udvælges to-tre ansøgere til den afsluttende runde. Alle, der har været til samtale, bliver samme aften ringet op af undertegnede med tilbagemelding. For de ansøgere, der går videre indgås hér aftale om tid til dialogtestning, referencer og samtale med kommunaldirektøren. Dialogtesten for de ansøgere, der går videre til anden samtalerunde, afvikles af partner Jakob Lundgaard, Lundgaard Konsulenterne den 21. september. Anden interviewrunde med de sidste 2-3 ansøgere foregår den 29. september kl. 12-17. Byrådet træffer beslutning den 29 september. Tiltrædelse forventes 1. - 15. november (ifølge aftale med respekt for en ordentlig afgang fra nuværende job). side 10

Efter ansættelsen For den ansøger, der udvælges til stillingen, tilbyder Lundgaard Konsulenterne en opfølgende samtale inden tiltrædelse i stillingen. I samtalen med konsulenten vil der bl.a. blive lejlighed til sparring omkring, hvordan den nyansatte kommer godt i gang med jobbet. Efter fire måneders ansættelse vender konsulenten tilbage og holder opfølgende samtaler med kommunaldirektøren og den nyansatte direktør for at sikre, at samspillet er kommet godt fra start. August 2011 Lars Lundgaard Konsulent i ansættelsessagen side 11