Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Et nutidsbillede: Mest mulig omsorg og sundhed for pengene (1) Udfordring: Økonomisk vækst i konkurrence med andre stater Middel: Danmark sælger ud (DRtv 17/11): Internationale koncerner overtager omsorgsopgaver Modsigelse: Kommuner sparer penge, staten mister skatteindtægter
Et nutidsbillede: Mest mulig omsorg og sundhed for pengene (2) Udfordring: øget behov for sundhed og omsorg; begrænsede ressourcer Middel: Effektivisering, kompetenceudvikling, fleksibilitet både hos professionelle og borgere i almindelighed Modsigelse: Udviklingskrav/strategier medfører nedslidning, stress, sygdom
Velfærdsstaten under forvandling Velfærdstatens kærne: Behov> Indsatser > lige og fri adgang ( > alle frie udfoldelse) Menneskesyn: Som borgere i staten har vi lige rettigheder; ret til støtte uafhængigt af vores måde at leve på, vore vaner, holdninger, køn, alder, ideologi, religion Etik: Ansvar for de svage herunder også ansvar for at ændre samfundsmæssige vilkår der resulterer i svaghed eller fastholder borgere i svaghed
Velfærdsstatens krise Slutningen af det 20. århundrede: Etisk kritik af velfærdsstaten: Ekspertstyret, formynderisk, paternalistisk Etisk krav: individuel selv-bestemmelse(autonomi) Politisk-økonomisk kritik: velfærdsstaten kan ikke finansieres og styres i økonomiske nedgangstider
Er vi i dag i et moralsk vadested? Udfordringer/dilemmaer: (a) Nytteetik: Mest mulig omsorg/sundhed for pengene - Men hvordan måle og sammenligne? Hvad er ansvarlig prioritering? (b) Menneskesyn: Fra fælles-ansvar til ansvar for eget liv. Fra ansvar for de svage til redningsbådsmoral?
Hvordan skal den professionelle orientere sig og udøve myndighed under disse ændrede vilkår?
Borgeren og den professionelle under de nye vilkår (1) Politisk fokus på borgerens selvforvaltning, ansvar, aktive indsats, udvikling Kulturel kontekst: autenticitets etik - åbenhed om egen individualitet, frihed/vilje til at forme sig selv Nye kompetencer hos den professionelle der udøver myndighed
Et skifte i etik og menneskesyn Fra velfærdsstaten: Den professionelle skal ikke interessere sig for borgerens levned og vilje. På vej ind i konkurrencestaten: Borgerens vilje (og hans/hendes kontrollerede vilje) er såvel individets, samfundets som statens vigtigste ressource
Borgeren og den professionelle under de nye vilkår (2) En modsætningsfyldt situation: (a) Specialisering, opsplitning mellem fagligheder, bevillingskompetencer, effektivisering. (b) Krav om tværfaglighed, helhed, sammenhæng Borgeren i centrum: Hvordan? Hvordan kan myndighedspersonen håndtere situationen?
Myndighed i dag og i fremtiden Myndighedspersoner i forhold til: De friske: Den professionelle som katalysator eller coach ( samarbejds-formidler; partnerskaber, pårørende-involvering/motivation) De Andre: (a) som krænker/begrænser andres frihed (f.eks. den pædofile) (b) som ikke kan kontrollere egen vilje (alkoholikeren) (c) viljesløse ( de nye sygdomme )
Hvordan respektere borgerens selvbestemmelse, hvis vi (mere eller mindre bevidst) forudsætter, at borgeren ikke har evnen til at bestemme selv?
Hvordan støtte de andre? Velfærdstænkningen: Sikring af nødvendige handleevner. Selvbestemmelse (autonomi) forudsætter handleevner. Selv-ansvarligheds paradigmet: De viljesvage må motiveres til at leve op til gældende samfundsnormer.
Myndighedspersonernes dilemma Hvad betyder selv-ansvarligheds paradigmet for myndighedspersonen selv? Hvad er konsekvenserne, hvis i vil leve op til traditionelle velfærdsidealer? Bliver i så selv nogle af de andre ; selv regnet for viljesvage? Skal I motiveres til at leve op til politisk fastsatte normer?
Modstand og fælles vilje De andre slutter sig undertiden sammen, de gør modstand, former er fælles vilje sammen med andre viljeløse. Hvad er myndighedernes fælles vilje i dag i forhold til almene samfundsnormer og politisk regulering?
Fælles vilje? Vi professionelle har myndighed til at kontrollere de andres vilje Men vi bliver selv udsat for kontrol Vigtig skelnen: (1) autoritær kontrol (2) kontrol gennem samarbejde mhp udvikling af vores praksis (f.eks De nye Sociale Tilsyn?) Professionelle har erfaret forskellen mellem (a) og (b) i forhold til egen praksis. Hvordan kan vi anvende disse erfaringer i udøvelse af vores professionelle myndighed?
Tak for jeres opmærksomhed og jeres Vilje og tak til Nanna Juul Jensen
Fælles vilje? Vi professionelle har myndighed til at kontrollere de andres vilje Men vi bliver selv udsat for kontrol Vigtig skelnen: (1) autoritær kontrol (2) kontrol gennem samarbejde mhp udvikling af vores praksis (f.eks De nye Sociale Tilsyn?) Professionelle har erfaret forskellen mellem (a) og (b) i forhold til egen praksis. Hvordan kan vi anvende disse erfaringer i udøvelse af vores professionelle myndighed?