Individuelle sansemønstre og behov Zibo Athenes Sense Temadag København d. 6 oktober 2017 Foredrag af Ingelis Arnsbjerg. Ergoterapeut 1
Hvordan kan vi gøre en trivsels-og udviklingsmæssig forskel for mennesker med sanseforstyrrelser? 2
Registrering, bearbejdning og tolkning af sanseindtryk, er en forudsætning for vores opfattelse af os selv og vores omverden. 3
Sanseindtryk er hjernens næring og kan stimulere til kropslig og mental aktivitet såvel som til kropslig og mental ro 4 Ingelis Arnsbjerg, børneergoterapeut, Februar 2013
Vi har alle individuelle sensoriske behov og tolerance tærskler 5
Smag og behag er forskellig Hmmmm. Addd. 6
Individuelle sansemønstre Videnskabelige undersøgelser indenfor faget ergoterapi har påvist: Vi mennesker fungerer individuelt, også når det gælder sansemæssige behov og tolerancetærskler for stimulation. Hvordan vi mennesker registrerer og reagerer på sansepåvirkninger, kan kategoriseres. 7
Litteratur om individualitet i sensoriske behov og tolerance tærskler: Lev sanseligt af Winnie Dunn. Dansk Psykologisk Forlag 8
Selvregulering. Vores strategier i forhold til behov for sensorisk påvirkning Aktiv selvregulering er forsøg på at kontrollere sansepåvirkning (Gå hjem fra festen eller skrue ned for musikken). Passiv selvregulering er at lade påvirkningen foregå og så reagere bagefter (At gå på Tivoli s julemarked og føle sig stresset). 9
Ergoterapeut Winnie Dunn s 4 kategorier af sansemønstre 4 sensoriske profiler Den sensoriske søger med høj sensorisk tolerance Tilskueren med høj sensorisk tolerance 10
Ergoterapeut Winnie Dunn s 4 kategorier af sansemønstre 4 sensoriske profiler Sensor med lav sensorisk tolerance Fravælger med lav sensorisk tolerance 11
Den Sensoriske Søger ( Sensory Seeker) Sanseopsøgende med høj tolerance tærskel for sansepåvirkning. 12
Søgeren Elsker sansepåvirkning- jo mere jo bedre! Søger intense oplevelser og er oftest i aktivitet. Er iderig og tager initiativ. Søger forandring, afveksling og nye oplevelser. Kan virke inspirerende, men også overvældende 13
Søgeren kan have tendens til : At bryde rytmer og rutiner At være uforudsigelig At være afledelig At være uorganiseret At være distraherende 14
Tips for søgere: Brug stærke dufte og hamphandske i badet og aromaterapi i dine opholdsrum. Vælg en fritidsaktivitet med bevægelse. Brug en bevægelig stol på din arbejdsplads. Overvej din funktion i åbne kontorlandskaber. Før checklister. 15
Tilskueren (The Bystander) Lav registrering, høj tilpasningsevne og høj tolerance tærskel for sansepåvirkning.. 16
Tilskueren Har behov for intensiveret eller længerevarende sanseinputs for at registrere tilstrækkeligt. Kan fokusere og koncentrere sig i aktivt miljø. Lader sig ikke nemt irritere eller distrahere Medgørlig og med afbalanceret temperament. Er fleksibel ved ændring af planer 17
Tilskueren kan have tendens til: At gå glip af information At have brug for at tage noter og checke information. Ikke at lægge mærke til, hvad omgivelserne regner med de ser. At miste og glemme ejendele. 18
Bryg stærk kaffe Tips for tilskuere Brug regulerbart bruserhovede med kraftfuld vandstråle. Brug stærke farver, krydderier og dufte. Brug mobilalarm for at minde om aftaler. Lav visuelt stimulerende checkliste eks. med neonfarve. Tag noter under møder på tablet eller smartphone. 19
Sensor en ( The sensor) Sensorisk følsom med lav tolerance tærskel for sansepåvirkning. 20
En sensor Bemærker alle nuancer og detaljer omkring sig. Er meget bevidst om tendens til overstimulation, men handler ikke altid på det. Ofte kreativ, har æstetisk sans eller er kunstnerisk. Ofte følsom for stemninger og sindstilstande hos andre 21
En sensor kan have tendens til: At blive let sensorisk overvældet / overstimuleret. At være meget optaget af at opnå lige præcis det rette niveau af sansepåvirkning. Eks. indretning af rum, smagsnuance i sovsen, den optimale tøj kvalitet. At være usædvanligt detaljeorienterede. 22
Tips for en sensor Planlæg ærinder for at undgå at skulle i byen i myldretiden. Brug uparfumerede produkter. Brug solbriller, kasket og persienner. Foreslå rolige restauranter med god plads. Find rolige steder for samtaler. Få familien til at bruge headsets. 23
Fravælgeren (The avoider) Sensorisk følsom med lav tolerance tærskel for sansepåvirkning 24
Fravælgeren Stort behov for orden og rutine. Bryder sig ikke om spontane eller uvante oplevelser. Finder tid til at være alene. Kan ikke tolerere sensorisk stimulerende miljøer i længere tid af gangen, og undgår dem helst. 25
Fravælgeren har tendens til At være kontrollerende og insisterende. At foretrække hjemmet fremfor sociale sammenkomster eller restaurantbesøg. At blive utilpas og stresset ved uvandt, længerevarende eller kraftig sansepåvirkning At undgå spontanitet. 26
Tips for en fravælger Sørg for blød dæmpet belysning Planlæg tiden godt, så du undgår stress grundet tidsnød. Bestil varer over nettet med levering. Skab dit eget Hellested i dit hjem, hvor du kan trække dig tilbage. 27
Belysning og sensitivitet Vælg belysning med varmt skær, som er mere behageligt specielt for visuelt sensitive. Ved LED belysning vælges lav Kelvin værdi: 1.000-3.000 K som giver et varmt skær. Belysning med høj farvegengivelse målt i RA som mindst bør være 80 anbefales. Brug af kasket, solbriller og persienner, når sollyset er skarpt, da mængden af intense sanseindtryk gennem dagen kan akkumuleres og føre til sensorisk overload". 28
Øget selvindsigt i egne sansemønstre kan give øget forståelse for andres! Vær bevidst og opmærksom på : Dine egne sensoriske behov og tolerance tærskler. Hvordan kommer de til udtryk i din livsstil og dine livsvalg? Hvordan har de indflydelse på din hverdag og på din trivsel og funktion i dit arbejde? 29
Hvad er dine egne strategier for selvregulering? Hvordan gør du din omverden opmærksom på dine sensoriske behov og tærskler? Hvordan indretter du dit hjem og din arbejdsplads? Hvordan skaber du indre balance og genskaber den energi du har brugt? 30
31
32
33
Yogibo sækkestolen http://www.ziboatheneshop.dk/produkter/bean-bags.html 34
35
Sanseintegration og sensorisk bearbejdning En neurologisk proces, som registrerer filtrerer, sorterer, organiserer og tolker sanseimpulser fra egen krop og fra omgivelserne, og gør det muligt at bruge kroppen effektivt og målrettet i samspil med omgivelserne. 36
Sanseindtryk modtages konstant Fra omverdenen: Lyde Dufte Smagsindtryk Synsindtryk Fra vores egen krop: Sansning af berøring,- at røre ved og blive rørt Sansning af muskelaktivitet og kropsposition Sansning af bevægelse 37
8 Sensoriske systemer Følesans ( Taktile sans - berøring). Muskel-led sans ( Proprioceptive sans. Kropsposition og regulering af muskelaktivitet). Ligevægtsans / Balancesans ( Vestibulære sans. Bevægelse, balance og fornemmelse for tyngdekraftens påvirkning). Interoceptive sans ( fornemmelse af indre organers aktivitet). 38
8 Sensoriske systemer Høresans (Auditive sans) Synssans (Visuelle sans) Smagssans (Gustatoriske sans ) Lugtesans (Olfactoriske sans) 39
Litteratur om sanseintegration: Sanseintegration hos børn af Jean Ayres Hans Reitzels forlag. 40
Eksempler på kategorier af sensoriske bearbejdnings forstyrrelser: Udtalt sensitivitet Intensiveret oplevelse af sansepåvirkninger i en grad som griber forstyrrende ind i hverdagsfunktioner og trivsel. Eksempelvis lydfølsomhed. Lav sensorisk registrering. Vag oplevelse af sansepåvirkninger. Kan eksempelvis føre til mangelfuld kropsfornemmelse og bevidsthed. Sensorisk opsøgende adfærd / sensory craving. Kan føre til hyperaktivitet og forstyrre fokuseringsevne og koncentration.
Eksempler på symptomer på sensoriske bearbejdnings forstyrrelser: Stærkt ubehag ved berøring, lyd- lys- eller bevægelsespåvirkning. Usikker balance ( statisk og dynamisk). Angst eller usikkerhed ved at komme i højder eller miste jordforbindelsen med fødderne. Tendens til at støde ind i fysiske genstande, andre personer eller falde over egne ben. Vanskeligheder ved at planlægge og udføre praktiske handlinger.
Sensory Processing Disorder ( SPD) Forstyrrelser i Sensorisk Bearbejdning Forskning fra 2013 fra University of California San Francisco viser, at børn med SPD har påviselige forskelle i hjernestruktur. Tilstanden anses derfor nu for biologisk betinget, og kan være en separat tilstand eller led i udviklingsforstyrrelser som ADHD, OCD og autisme. Diagnosen er dog stadig ikke optaget i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition (DSM-5) eller i International Classification of Diseases. ICD-10. Kilde: The journal Frontiers in Neuroanatomy, 26 januar 2016 43
SPD litteratur 44
Ved tegn på sensoriske bearbejdnings forstyrrelser: Udredning af sensorisk bearbejdning ved kvalificeret ergoterapeut eller fysioterapeut med specialviden om sensorisk bearbejdning. Tolkning af resultaterne skal formidles, så sammenhængen mellem udfordringer og sensorisk funktion belyses. Anbefalinger om såvel kompenserende som behandlende tiltag. 45
Sensory Processing Measure (SPM) Rating Skala vurdering af sensorisk bearbejdning hos skolebørn. 46
Sensory Processing Measure-P Målgruppe 2-5 år. Forældre og pædagog / dagplejer. 47
Sensory Profile 2 Rating skalaer til vurdering af sensorisk bearbejdning Aldersgruppe: 0-14,11 år 48
Sensory Profile Selvvurderingsskema til voksne 49
50
Sans og Samling Ergoterapeut Ingelis Arnsbjerg, Speciale i sensorisk bearbejdning Nødebovej 50, 3480 Fredensborg. Tlf. 27128821. Mail :sansogsamling@mail.dk www.sansemotoriskudvikling.dk 51