Kompetenceudviklingsplan 2015, Vallensbæk Kommune 0-18 års området

Relaterede dokumenter
En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/ /20

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020

Børne- og Kulturudvalget

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Tema Beskrivelse Tegn

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Tema Beskrivelse Tegn

Hyldgård Ny folkeskolereform

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Kvalitetsanalyse 2015

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Den pædagogiske læreplan

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

NOTAT 23. oktober Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

1. marts Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Børne- og familiepolitikken

Kompetenceudviklingsplan

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016

Kompetenceudviklingsstrategi

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Greve Kommunes skolepolitik

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Børn og Unge i Furesø Kommune

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Acadre 14/26219 April Kompetenceplan for folkeskolen i Svendborg Kommune frem mod 2020

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Revideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅLSKEMA FOR BUDGET 2020

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

Revideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Transkript:

Kompetenceudviklingsplan for medarbejdere på 0-18 års området 2015

Kompetenceudviklingsplan 2015, Vallensbæk Kommune 0-18 års området Opkvalificering af medarbejdere på 0-18 års området har stor betydning for kvaliteten i dagtilbuddene, folkeskolerne og skolefritidsordningerne i Vallensbæk. Kompetenceudviklingen defineres ud fra Nationale indsatser og kommunale indsatser og behov. Desuden har de enkelte skoler og dagtilbud m.m. egne lokale indsatser og behov, som ikke fremgår af denne plan. Nationale indsatser Med indgåelsen af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, afsattes 1 milliard kroner til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Det afsatte beløb skal først og fremmest anvendes til at sikre fuld kompetencedækning. Herudover har regeringen og KL i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at efteruddannelsesmidlerne skal bruges til at understøtte en række prioriterede kompetencer for lærere og pædagoger i skolen. Det fremgår således af den politiske aftale samt af de nationale pejlemærker fra det nedsatte udvalg at: Den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger skal styrkes. Der afsættes 1 milliard kroner til kompetenceudvikling i 2014-2020. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Kompetenceudviklingsindsatsen skal målrettes og fokuseres strategisk på de områder, hvor der er størst sammenhæng med folkeskolens mål og behov. Kompetenceudviklingsindsatsen skal både understøtte målsætningen om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag i 2020 og anvendes til understøttelse af øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen som for eksempel anvendelse af it i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematik mv. Efteruddannelsesindsatsen organiseres både som efteruddannelse i regi af professionshøjskoler og universiteter og som aktionslæring og kollegial sparring på skolerne mv. Efteruddannelsesindsatsen skal løftes ved, at folkeskolens parter hver især påtager sig et større ansvar for indsatsen, og ved at anvende og tilrettelægge indsatsen mere målrettet og effektfuldt. Det skal sikre, at den nyeste evidensbaserede viden i langt højere grad kommer i spil i den daglige undervisning og det daglige samvær med børnene. Fuld kompetencedækning Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Kompetenceudviklingsindsatsen skal målrettes og fokuseres strategisk på de områder, hvor der er størst sammenhæng med folkeskolens mål og behov. Øvrige prioriterede områder og kompetencer i folkeskolereformen Klasseledelse. Understøttelse af øget inklusion. Løbende faglig opdatering i undervisningsfag. Specialistkompetencer indenfor blandt andet læsning, matematik, specialpædagogik, dansk som andetsprog. Anvendelse af it i undervisningen. 1

Kommunale indsatser og behov De kommunale indsatser relaterer til Politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige 2015-2018, Anbefalinger fra Kvalitetsrapport skole & skolefritidsordninger 2013/2014, Anbefalinger fra Kvalitetsrapport dagtilbud 2013/2014, Ny vision for folkeskolerne i Vallensbæk Kommune gældende fra ny folkeskolereforms ikrafttræden august 2014, Pulje i forbindelse med lockout i folkeskolen og Ny sammenhængende ledelsesstruktur på dagtilbud og skoleområdet. Politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige 2015-2018 Det er Vallensbæk Kommunes mål, at vores skoler er blandt de bedste i Danmark. Det betyder, at: Alle børn skal være skoleparate ved skolestart. Det vil sige, at alle børn har de fornødne kompetencer både socialt og fagligt for at modtage undervisning. Alle børn skal løftes fagligt, så andelen af resultater i den lave ende i de nationale tests bliver mindre, samtidig med at resultaterne i den høje ende stiger. Elevernes afgangskarakterer placerer skolerne i Vallensbæk blandt de 25% bedste i Danmark. Vores unge uddannes til at få en plads på arbejdsmarkedet. Det betyder, at: 98% af alle unge i Vallensbæk Kommune skal begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse 80% af disse unge modtager vejledning, der skal sikre, at de unges uddannelsesvalg er det rigtige valg. Vallensbæk Kommune sætter fokus på fire områder, hvor det er muligt for Vallensbæk Kommune at opnå konkrete resultater og gøre en forskel. 1. Alle børn skal udfordres, udvikles og motiveres til læring 2. Tidlig og forebyggende indsats 3. Fokus på overgange for børn og unge 4. Fokus på uddannelsesvejledning De politiske mål for uddannelse og herunder fokusområderne skal ses som kontinuerlige og nye. De ligger sig i forlængelse af Politikker og mål 2011-2014, folkeskolereformen og arbejdet på Vallensbæks skoler. Samtidig sætter de rammer, retning og fokus for skolerne og uddannelse generelt frem mod 2018. Anbefalinger fra Kvalitetsrapport skole & skolefritidsordninger 2013/2014 1. Klasserumsledelse og et positivt læringsmiljø Der er blandt eleverne en opfattelse af manglende ro i klassen, når der undervises. Det betyder, at skolerne fortsat skal have fokus på at skabe et positivt læringsmiljø bl.a. gennem struktur på undervisningen, tydelige krav og forventninger til eleven, relationen mellem elev og lærer samt mellem elev og elev. Der vil blive iværksat indsatser og generelt skal der være et større fokus på klasserumsledelse, der skaber et positivt læringsmiljø. 2. Synlig læring lad os se mere af det! Skolerne har alle været på kursus i Synlig læring, og giver udtryk for at de kan se mærkbare resultater. Synliggørelse af læringen, blandt andet i form af tydelige læringsmål og udfordringer for den enkelte elev, er den grundlæggende væsentligste faktor i forhold til at forbedre elevernes resultater. Derfor er det vigtigt, at skolerne arbejder videre med at forankre metoderne i praksis. 3. Fagligt fortsætte arbejdet afgangskaraktererne bliver bedre og det skal fortsætte Fysik/kemi og matematik er faglige områder, der skal løftes yderligere. I forhold til fagene viser de nationale test en meget stor variation for hver skole, hver enkelt årgang og hver enkelt fag. 2

Alle børn skal løftes fagligt og elevernes afgangskarakter skal placere skolerne blandt de 25 % bedste i Danmark. Der skal arbejderes videre med, hvad der udfordrer, udvikler og motiverer børn til læring og hvordan de præsterer bedre resultater. På kort sigt vil der blive iværksat indsatser, som løfter det faglige niveau for eleverne i 7.-9. klasse. Vi skal lære af de gode resultater. Der skal fokus på, hvad der ligger til grund for resultaterne, og hvordan erfaringerne kommer alle skolerne til gode. På længere sigt skal bl.a. det udvidede fokus på sammenhængende pædagogiske strategier, der går på tværs af 0 15 årsområdet, give større læring og bedre faglige resultater. 4. Digitale styringsværktøjer fuld fart på implementeringen! Vokal er et digitalt styringsværktøj, der følger eleverne over tid, og som er baseret på lærernes, pædagogernes og elevernes vurdering af fagene og elevernes læringsparathed og trivsel. Skolerne giver alle udtryk for, at de anvender Vokal, men det er forskelligt i hvilken grad. Derfor anbefales det, at lærernes kompetencer i at bruge Vokal bliver styrket og der bevares fokus på at få delt de gode erfaringer. (red.: Vokal erstattes fra skoleåret 2015-16 af Meebook, og anbefalingen relaterer sig derfor til Meebook). 5. Understøttende undervisning - hvad kan vi bruge det til? Skolernes tilbagemelding viser, at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte skoler anvender den understøttende undervisning (USU). Tiden anvendes af nogle skoler til at udvide læringsrummet og eksempelvis få eksterne besøgspersoner i det tidsrum. Det kan understøtte og sikre, at det faglige indhold stadig nås i de andre lektioner. Specielt kan det være en fordel i de ældste klasser (7.-9.kl.), hvor USU tiden kan bruges til vejledning, brobygning mv. Der skal fortsat være fokus på at udvikle den understøttende undervisning. 6. Mere systematisk arbejde omkring tidlig forebyggelse For at sikre alle børn ens vilkår, skal der ske en styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. Fokus skal rettes mod den tidlige opsporing, hvor en tidlig identificering af risikofaktorer hos barnet og familien skal forebygge, at en sag bliver til en sag. En ny ledelsesstruktur skal understøtte, at der udvikles et fælles sprog og referenceramme mellem de professionelle i de tværfaglige team, og det stiller nye krav til fælles metoder og til det formaliserede samarbejde på tværs af fagligheder. 7. Systematisk vidensdeling og forpligtende samarbejde Skolerne skal indgå i et forpligtigende samarbejde, hvor de gode erfaringer deles systematisk. Dette arbejde vil blive understøttet af den nye ledelsesstruktur, der træder i kraft den 1. april 2015. Ledelsesstrukturen på dagtilbuds- og skoleområdet vil sætte fokus på, at der ledes i og på tværs af organisationen, og der sikres sammenhængende og helhedsorienterede indsatser for barnet. En mere fokuseret ledelse skal være tæt på den daglige praksis og udvikle de nære læringsmiljøer, den nære personaleledelse og tætte relation til børn og forældre. Anbefalinger fra Kvalitetsrapport dagtilbud 2013/2014 1. Uddannet personale skaber kvalitet Gennem efteruddannelse til profilpædagoger vil pædagoger og pædagogmedhjælpere opnå en større grad af specialisering i forhold til de seks læreplanstemaer, og vil derfor i højere grad understøtte barnets sociale og faglige udvikling i dagtilbuddet. Det anbefales at der sættes fokus på at institutionerne efterlever den politisk besluttede fordeling på 55% pædagoger og 45% pædagogmedhjælpere 2. Tag temperaturen på trivslen! Det anbefales, at der udvikles og implementeres metoder, der sikrer, at der systematisk arbejdes med at udvikle og understøtte læringsmiljøet for børn. Det skal sikres, at alle børn er en del af et børnefællesskab, og alle børn oplever, at de er i gode relationer og har gode venskaber. Det anbefales, at der årligt arbejdes med Dagtilbudstermometeret fra Dansk Center 3

for Undervisningsmiljø (DCUM), som redskab til at måle trivslen i dagtilbuddet for at kunne arbejde med at bevare og løfte børnenes muligheder for læring. 3. Mere natur, krop og kultur i dagtilbuddet Det anbefales, at der arbejdes videre med at udvikle den pædagogiske praksis særligt inden for de tre læreplanstemaer: Naturen og naturfænomener, Krop og bevægelse samt Kulturelle udtryksformer og værdier. 4. Digitalisering der støtter Der er behov for øget fokus på, hvordan digitale medier understøtter børns læring, så det at arbejde med digitale medier ikke ses som et isoleret redskab i sig selv, men som en hjælp til at understøtte børns læring indenfor de pædagogiske læreplanstemaer. 5. Børn i udsatte positioner skal tidligt spores og styrkes Der skal øget fokus på at identificere børn i udsatte positioner på en systematisk måde, der understøtter det professionelle arbejde i forhold til at synliggøre og fremme handlemuligheder for både personale og forældre. Ud over en større metodisk systematik i arbejdet med børn i udsatte positioner anbefales det, at dagtilbuddet udarbejder handleplaner for det enkelte barn, der tydeliggør hvilke aktiviteter, der sættes i værk for at fremme barnets trivsel. 6. Fremtidig involvering af alle niveauer i evaluering og udviklingsarbejde- giver fælles fundament! Læreplanerne evalueres hvert andet år og i det efterfølgende år anbefales det, at der føres pædagogisk tilsyn af ekstern leverandør. Evalueringen af de pædagogiske handleplaner og det pædagogiske tilsyn udgør en cyklus, der er med til at fastholde den positive udvikling inden for den pædagogiske praksis på dagtilbudsområdet. 7. Nye linjer for mad og måltid Det anbefales, at den nuværende kostpolitik i dagtilbuddet revideres på baggrund af de nye retningslinjer for mad og måltid, der er baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det anbefales at kostpolitikken drøftes på personale og bestyrelsesmøder i dagtilbuddet. 8. Tidlig opsporing af alle børns sproglige færdigheder Det anbefales, at det sproglige arbejde fortsættes og indsatsen forstærkes yderligere ved at indføre en sprogvurdering af alle 3-årige børn, samt alle børn inden skolestart. Det giver de professionelle mulighed for at følge barnets progression og kvalificere arbejdet med sprog på et så tidligt stadie som muligt. Det hænger godt sammen med ønsket om at kunne følge det enkelte barn, og det vil skabe sammenhæng til den obligatoriske sprogvurdering, der foretages i 0. klasse af alle børn. Ny vision for folkeskolerne i Vallensbæk Kommune, gældende fra ny folkeskolereforms ikrafttræden august 2014 Vallensbæk Kommune har høje forventninger til alle børns læring. Vores skoler er kendetegnet af glade elever, som trives i en attraktiv skole, hvor elevernes læring er det styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold. Vallensbæk Kommunes skoler motiverer, udvikler og uddanner børnene ved hjælp af en dygtig, kompetent og engageret medarbejderstab, hvor professionerne tager udgangspunkt i den nyeste viden og teknologi. Ny sammenhængende ledelsesstruktur på dagtilbud og skoleområdet Med henblik på at understøtte arbejdet med de politiske målsætninger og realisere intentionerne, er en ny ledelsesstruktur trådt i kraft, som skal skabe ledelse tæt på. Den mere fokuserede ledelse skal frigøre ressourcer til ledelse af den daglige praksis og udvikling af de nære læringsmiljøer, den nære personaleledelse og en tæt relation til børn og forældre. Overgangene i barnets liv skal understøttes, så der er fokus på progression i barnets udvikling og læring fra dagtilbud til skole og senere fra skole til ungdomsuddannelse. Dertil kommer, at samarbejdet skal styrkes i de tværfaglige fællesskaber således, at pædagoger, lærere, psyko- 4

loger, talepædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejesker og andet relevant personale sammen med forældrene målrettet samarbejder, når der er behov for det. For at sikre den røde tråd gennem opgaveløsningen er det vigtigt, at der stilles de rette værktøjer til rådighed, som kan understøtte dette arbejde. Der er tale om IT styringsværktøjer, som er essentielle for at kunne sikre både den ledelsesmæssige information og den læringsmæssige progression. Desuden vil det bidrage til at kunne se på tværs af kommunens institutioner og skoler med henblik på at identificere tværgående indsatsområder, sikre overgange mellem kommunens institutioner og skoler, skoler og ungdomsuddannelser samt udbrede en best practice strategi. Indsatser i kompetenceudviklingsplanen Linjefagskompetence (lærere) Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. De nationale resultatmål for fuld kompetencedækning er 85 % dækning i, 90 % dækning i 2018 og 95 % dækning i 2020. I skoleåret 2013/2014 var andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i Vallensbæk samlet på 85,2 %. Kompetenceudviklingsindsatsen blev igangsat i 2014 med fokus på linjefagskompetence i natur/teknik. Da faget ikke blev udbudt af UCC er ønsket stadig gældende. Andre faglige indsatsområder, der aktuelt har en lav dækningsprocent er kristendomskundskab, fransk, historie, billedkunst og samfundsfag. Aktuel status er, at Pilehaveskolen ønsker linjefagskompetenceudvikling i kristendom. Egholmskolen er i færd med at ansætte nye lærere og vil efter ansættelserne vurdere det samlede behov for kompetenceudvikling på skolen. Vallensbæk Skole ønsker linjefagskompetenceudvikling i natur og teknologi, geografi samt tysk og fransk. Profilmedarbejdere (dagtilbuds, sfo- samt klub- og ungdomspædagoger) Efteruddannelse af pædagoger inden for de tematikker, der er beskrevet i læreplanen: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Natur og naturfænomener samt Kulturelle udtryksformer og værdier. Målet er, at pædagogerne får en højere grad af specialisering inden for disse områder, og at specialiseringen i højere grad kan understøtte barnets sociale og faglige udvikling i dagtilbuddet. Skoleområdet har linjefag inden for lignende tematikker, og tanken er, at profilpædagoger og linjefagslærere samarbejder om at sikre progression i barnets udvikling og læring på tværs af 0-15(18) års området. Der efteruddannes 100 pædagoger og 126 medhjælpere. I efteråret 2015 efteruddannes der i Natur og naturfænomener og krop og bevægelse. I foråret efteruddannes der i personlige alsidige og Sociale kompetencer. I efteråret efteruddannes der i Kulturelle udtryksformer og værdier samt i Sproglig udvikling. Pædagogmedhjælperne uddannes i AMU-regi, i kursusforløb, der lægger sig tæt op ad læreplanstemaerne. Derudover har pædagogmedhjælperne et særligt fokus på IT, da alle medhjælperne parallelt med modulet om læreplanstemaer gennemfører AMU-kurset Leg og læring med digitale medier. 5

(afdelingsledere, lærere og børnehaveklasseledere) Lærere og børnehaveklasseledere kompetenceudvikles i arbejdet med læringsmålstyret undervisning. Alle organiseres i fælles forberedende team (FF-team), der mødes hver 14. dag indenfor et af de 4 fagområder dansk, matematik, naturfag og sprog (engelsk, tysk og fransk). UCC står for undervisningen 1 dag i august og en ½ dag i april 2015-. Der uddannes aktionslæringsvejledere (AL-vejledere) i efteråret 2015 til at understøtte arbejdet i FF-team. Afdelingslederne uddannes i at lede tæt på den pædagogiske praksis og understøtte den nye organisering af forberedelse. Der efteruddannes 175 lærere og børnehaveklasseledere, samt 14 afdelingsledere og distriktsledere. De utrolige år inklusion (lærere) Kursisterne undervises i de grundlæggende principper og tanker i det evidensbaserede metodeprogram "De Utrolige År". På kurset vil vi bl.a. beskæftige os med, hvordan man som professionel i arbejdet med udsatte børn aktivt kan opbygge positive relationer både til barnet og dets forældre, og vi vil komme omkring hvad man konkret kan gøre i hverdagen, hvis samarbejdet er kørt af sporet. Lærere fra alle skoler er i gang med kurset. Fortsættelse på strategier til inklusion (Obligatorisk for lærere og pædagoger som har gennemført De Utrolige År i efteråret 2014 og foråret 2015) Tema viden om ADHD og Autisme samt styrkelse af de eksekutive funktioner og barnets arbejdshukommelse: Dette kursus strækker sig over 7 gange, hvor et gennemgående tema vil være at øge deltagernes viden om ADHD og Autisme samt viden om de eksekutive funktioner og arbejdshukommelsen hos børn i særlige udfordringer. Inklusionsvejledning (lærere, sfo- og dagtilbudspædagoger) Inklusionsvejledning er et uddannelsesforløb på fem møder mellem lærerteamet og en inklusionskonsulent og/eller en specialundervisningskonsulent fra PPR-center. På møderne gives vejledning og rådgivning, og der aftales fokuspunkter, som lærerteamet arbejder med imellem hvert møde. Vejledningen gives blandt andet på baggrund af observationer i klassen af eleven, interaktionen mellem læreren og eleven samt lærerens undervisningstilrettelæggelse og metodik. Merituddannelse af ungdomspædagoger fra sfo Efteruddannelse forudsætter at medarbejderen har en akademiuddannelse og efterfølgende 2 års relevant erhvervserfaring, eller på anden måde kvalifikationer der kan nivelleres med det. Uddannelsesforløbet aftales med lokal leder. Kalender: Indsatser med aktiviteter, deltagergruppe og datoer er indsat i årskalenderne nedenfor. For overskuelighedens skyld er der først en kalender med alle aktiviteter med undtagelses af Tæt på læringseffekten og derefter en kalender med aktiviteter i. Oplysninger fremgår endvidere af de bilag som er udleveret ved temadag om planlægning af skoleåret. 6

Aktiviteter med undtagelse af År Fælles spor Pædagogspor Lærerspor og BH.KL.-leder Lederspor Fortsættelse på strategier til inklusion 7. undervisningsgange. Tema viden om ADHD og Autisme samt styrkelse af de eksekutive funktioner og barnets arbejdshukommelse (Lærere og pædagoger) De Utrolige År inklusion Kursisterne undervises i de grundlæggende principper og tanker i det evidensbaserede metodeprogram. 2015 AMU: Børn og natur Uge 34, 2015 (Alle lærere fra alle skoler) Linjefagskompetence Natur og teknologi Tysk fransk Kristendom? Fysik/Kemi? Matematik? Geografi? Ny ledelsesstruktur Temadage 2015 2015 2015 AMU: Børns motorik, sansning og bevægelse Uge 35, 2015 PD modul: Metode, systematisk udviklingsarbejde og formidling af særlig viden. 40 pladser Uge 36, 2015 PD modul: Natur og naturfænomener. 20 pladser Uge 38, 39, 40, 41 og 43, 2015 7

Aktiviteter med undtagelse af År Fælles spor Pædagogspor Lærerspor og BH.KL.-leder Lederspor 2015 PD modul: Krop og bevægelse. 20 pladser Uge 44, 45, 46, 47, 48, 2015 2015 2015 Forår Forår Forår AMU: Leg og læring med digitale medier Uge 49, 2015 AMU: Leg og læring med digitale medier Uge 50, 2015 PD modul: Metode, systematisk udviklingsarbejde og formidling af særlig viden. 20 pladser Uge 1, PD Alsidige personlige og sociale kompetence. 20 pladser uge 2,3,4,5 og 6, AMU: Inkluderende pædagogiske miljøer Uge 7, Forår Forår Forår AMU: Samspil og relationer i pædagogisk arbejde Uge 9, AMU: Leg og læring med digitale medier uge 10, AMU: Leg og læring med digitale medier uge 11, AMU Børns udtryks former uge 34, AMU Leg med sprog uge 35, PD modul: Metode, systematisk udviklingsarbejde og formidling af særlig viden. 40 pladser. Uge 36, 8

Aktiviteter med undtagelse af År Fælles spor Pædagogspor Lærerspor og BH.KL.-leder Lederspor PD Kulturelle udtryksformer og værdier. 20 pladser. uge 38,39,40,41, 43. PD Sproglig udvikling. 20 pladser. uge 44,45,46,47,48. AMU: Leg og læring med digitale medier uge 49, AMU: Leg og læring med digitale medier uge 50, 9

År Fælles spor Pædagogspor Lærerspor og BH.KL-leder Lederspor James Nottingham Alle lærere og BH.KL.-ledere (ca. 175) ½ dag d. 5.8.2015 James Nottingham Ledelse (14) ½ dag d. 5.8.2015 Og / 2017 og / 2017 Alle lærere og BH.KL.-ledere (ca. 175) Fælles Forenklede Mål, læringsmålstyret undervisning (dansk, matematik, naturfag, sprog) og arbejde i fælles forberedende team (FF-team) - 1 dag med UCC d.6.august 2015 Kick-off - ½ dag med UCC d.7. april (15 AL-vejledere) Aktionslæringsvejledning 1 dag med UCC 27.8.2015 1 dag med UCC 25.9.2015 1 dag med UCC 23.11.2015-14 AL-vejledere Coaching med UCC 6 klip hele 10 Ledelse (14) Fælles Forenklede Mål, læringsmålstyret undervisning (dansk, matematik, naturfag, sprog) og arbejde i fælles forberedende team (FF-team) - 1 dag med UCC d.6.august 2015 Kickoff - ½ dag med UCC d.7. april Ledelse (3 ALtovholder/Afd.leder) (+15 ALvejledere) Aktionslæringsvejledning ½ dag med UCC 27.8.2015 ½ dag med UCC 23.11.2015 Ledelse (14) Ledelse af arbejdet i FF-team 1. faglig opkvalificering 19.august 2015 Ledelse og understøttelse af FFteams, fagteams og vejledere 2. faglig opkvalificering 4.november 2015 Ny velfærd, ny skole, ny kultur 3. faglig opkvalificering 16.marts Datainformeret ledelse

År Fælles spor Pædagogspor Lærerspor og BH.KL-leder Lederspor Ledelse (14) (+ forvaltning) 1. procesdag 19.nov. 2015 UCC 2. procesdag 11.maj. UCC Fokus på fælles læringsrum og den ønskede effekt med projektet og / 2017 og 2017/ 2018 Ledelse (14) Coaching med UCC 12 klip (2015-2017) År Fælles spor Pædagogspor Lærerspor og BH.KL-leder Lederspor / 2017 Alle lærere og BH.KL.-ledere (ca. 175) - 1 dag med UCC august Kick-out Ledelse (14) - 1 dag med UCC august Kick-out / 2017 Ledelse (14) (+ forvaltning) 3. procesdag 5.okt. UCC 4. procesdag 3.maj. 2017 UCC Fokus på fælles læringsrum og den ønskede effekt med projektet 11

År Fælles spor Pædagogspor Lærerspor og BH.KL-leder Lederspor 2017/ 2018 Alle lærere og BH.KL.-ledere (ca. 175) - 1 dag med UCC august 2017 Ledelse (14) - 1 dag med UCC august 2017 12

Center for Børn og Unge Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand 4797 4000 www.vallensbaek.dk