Den Danske Filmskole Virksomhedsregnskab 2000 1. Filmskolens formål og opgaver... 2 2. Beretning for 2000... 4 2.1. Resultatkontrakt... 4 2.2. Årets vigtigste målsætninger og begivenheder... 4 2.3. Regnskabsresultatet... 6 2.4. Fremtidsperspektiver... 6 3. Filmskolens driftsregnskab 2000...7 3.1. Bevillingsafregning... 7 3.2. Akkumuleret resultat og videreførsel... 7 3.3. Driftregnskab... 8 3.4. Regnskabsmæssige forklaringer... 9 3.5. Indtægtsdækket virksomhed...10 3.6. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter...11 4. Resultatanalyse... 12 4.1. Filmskolens hovedformål...12 4.2. Grunduddannelse...13 4.3. Efteruddannelse...19 4.4. Generel ledelse og administration...21 4.5. Bygningsmæssig drift...23 4.6. Teknisk udstyr...25 4.7. Særlige initiativer...27 4.8. Resultatkontrakt...28 5. Organisation og personale...33 6. Påtegning... 36 1
1. Filmskolens formål og opgaver Den Danske Filmskole er Danmarks eneste videregående, kunstneriske uddannelsesinstitution for film og tv. Filmskolens lovmæssige grundlag er lov nr. 289 af 27. april 1994, som ændret ved lov nr. 142 af 17. marts 1999 og bekendtgørelse nr. 811 af 4. oktober 1995. Skolen er en relativt ung institution, der blev etableret i 1966 med optagelse af en årgang på 12 elever indenfor filminstruktion og filmfotografering. Siden har skolen været med til at udvikle og præge filmbranchen. Skolen er gennem årene udvidet med flere filmfaglige linier, med en manuskriptforfatterlinie, med en animationsinstruktørlinie samt to tv-linier, og i dag nærmer antallet af elever sig de hundrede. Dertil kommer en omfattende efteruddannelsesaktivitet samt - når det økonomiske grundlag er til stede - nordiske og internationale symposier, konferencer m.v. Tabel 1.1. Filmskolens uddannelser og linier Uddannelser Uddannelsens Antal /linier længde generationer Filmuddannelsen Filminstruktør 4 årig 2 Filmfotograf 4 årig 2 Tonemester 4 årig 2 Klipper 4 årig 2 Producer 4 årig 2 Manuskriptuddannelsen Manuskriptforfatter 2 årig 1 Animationsuddannelsen Animationsinstruktør 4 årig 2 TV-uddannelsen TV-tilrettelægger 4 årig 2 TV-producer 4 årig 2 I tabel 1.1 ses skolen nuværende uddannelsesretninger og disses længde. På hovedparten af uddannelseslinierne optages der elever hvert andet år, således at der er to generationer elever på skolen ad gangen. På den toårige manuskriptforfatterlinie er der ét hold elever ad gangen. Disse optages med et interval på to år. Filmskolens primære opgave er uddannelse af kunstnere og håndværkere inden for de etablerede fagretninger. I et videre perspektiv er formålet med skolen at påvirke den danske film- og tvproduktion i retning af kvalitet, kunstnerisk engagement og mangfoldighed. Primært via de færdigheder og den kunstneriske udvikling, som skolens elever opnår og gennemgår i løbet af uddannelsen. Men også gennem afholdelse af symposier og andre former for efteruddannelsesforløb rettet mod film- og tv-verdenens udøvere. Tillige ligger det inden for skolens ansvar at følge med i udviklingen af nye medier og nye fortælleformer. Både for at opdatere undervisningsplanerne så eleverne får en tidssvarende undervisning, der gør dem kvalificerede til at arbejde i mediebranchen, og også for om nødvendigt at oprette nye uddannelser som tilfredsstiller tidens krav om fortælle- og formmæssige kvalifikationer inden for de nye medieformer. Skolen er en af branchen fri og uafhængig institution der giver eleven frihed til at tage udgangspunkt i egen motivkreds for derefter at konfronteres med traditionen og virkelighedens realitet i form af undervisning, supervision og produktioner. Det er dog vigtigt at skolen ikke isolerer sig om sig selv, men indgår i en frugtbar og fordomsfri dialog med mediebranchen. Grundlaget for alle Filmskolens uddannelser er en dyrkelse af den filmiske fortælling, afprøvningen af filmsproget og dets fortællemæssige potentialer, og derigennem muligheden for en fornyelse af den filmiske tradition og - for den studerende - en mulighed for at udvikle sin kunstneriske stil og personlighed gennem fortællingen. Produktion af film og tv - i vidt forskellige længder - indgår i undervisningens struktur, men er samtidig en uafhængig efterprøvning af den form, hvor indsigten kan omsættes til praksis. Den 2
enkelte linie (med undtagelse af manuskriptforfatterne) samarbejder i løbet af uddannelsen med en flerhed af de øvrige uddannelseslinier i forbindelse med produktionsforløbene. Det er en simpel nødvendighed som bevirker, at skolens uddannelser størrelsesmæssigt er låst i forhold til hinanden. Der kan ikke uden ødelæggende virkning for skolens produktionsstruktur overføres studiepladser fra en linie til en anden. 3
2. Beretning for 2000 Den danska filmutbildningen anses av många vara en av Europas, ja kanska till och med en av världens, just nu mest intressanta Dagens Nyheter, 20. juni 1999. Dette citat blev sidste år fuldt op af følgende overskrift om animationinstruktørernes afgangsfilm: De tegner fremtidens film, mens Kulturministeriets sparekrav senere fik overskrifter frem som: Midt i dansk films succes er filmbranchen i oprør over Kulturministerens spareplaner på Filmskolen, hvor to af årets succes-instruktører Per Fly og Lone Scherfig udtaler følgende i Berlingske Tidende af 15. marts i år:...hele netværket er afhængigt af, om branchen tror på skolen siger Lone Scherfig. Hun mener samtidig, at man som afgangselev fra Filmskolen allerede har fået det blå stempel. Afgangsbeviset giver automatisk arbejde, og skolen er en fremragende model for, hvordan erhverv og kunst er kommet til at fungere sammen. Per Fly:.. hvis det ikke havde været for Filmskolen, havde jeg aldrig vidst, hvordan jeg skulle fortælle en historie. Også Filmskolens uddannelsesråd fremkaldte avisoverskrifter i forbindelse med tankerne om meritoverførsel og skabelsen af et kunstuniversitet: Nej tak til universitet for kunst og kultur. Det er rent vrøvl, som kun udenforstående kan foreslå, fastslog succeslæreren Mogens Rukov fra Den Danske Filmskole. (Politiken, fredag 9. marts 2001). Den Danske Filmskole får ikke mulighed for at hvile på laurbærrene, men er konstant inde i en dynamisk dialog med det omgivende samfund. Også i forbindelse med Kultur- og Erhvervsministeriernes tanker om kulturerhvervet har Filmskolen en naturlig placering og ser frem til skabelsen af et innovations- og videnscenter på Holmen. 2.1 Resultatkontrakt Filmskolens resultatkontrakt med Kulturministeriet gælder for perioden 1999 til 2002. Den overordnede målsætning med kontrakten er at styrke Filmskolens mulighed for at bevare og udbygge sin status som en central og væsentlig institution i det danske og internationale film- og tv-miljø gennem følgende delmålsætninger: sikring af højt kvalificerede lærere og elever, udvikling af undervisningsmaterialer, styrkelse af lærernes pædagogiske metoder, udvikling af evalueringsprocedurer samt styrkelse af skolens administrative og tekniske strukturer. I afsnit 4.8 redegøres for målopfyldelsen for kontraktens 11 resultatmål samt for status for kontraktens bevillingsforudsætninger. Resultatmålene er i store træk opfyldt og har været med til at stille fokus på væsentlige områder. Områder som evaluering, der altid har været et meget vigtigt og centralt element i skolens undervisning, men som nu er blevet systematiseret og gennemført på en mere frugtbar og for skolen mere synlig måde. Også den ekstra bevilling til styrkelse af skolens udviklingsprægede aktiviteter har virket efter hensigten, både hvad angår faglærernes mulighed for at fordybe sig i eget fag, kunstnerisk såvel som fagligt, men også i forbindelse med udarbejdelsen af undervisningsmateriale og udvikling af helt nye undervisningsforløb. 2.2 Årets vigtigste målsætninger og begivenheder Filmskolens hovedaktivitet er uddannelsen af eleverne og hovedmålsætningen er elevernes gennemførelse af uddannelsen. Denne målsætning har endnu engang været fuldt ud opfyldt, idet seks elever fra animationsinstruktøruddannelsen har taget afgang. De seks små animationsafgangsfilm blev præsenteret for branchen, pressen og andre interesserede ved skolens sædvanlige velbesøgte afgangsarrangement. Filmene fik ikke så omfattende, men pæn presseomtale. Filmene fra 1998 er først blevet vist af Danmarks Radio i foråret 2000. Animationsfilmene fra 2000 er solgt til DR og forventes programsat i 2001. Da den ene af 4
filmene har grønlandsk instruktør og en lydside som delvist er produceret i Grønland, er alle filmene blevet biograf-vist i Nuuk. Filmene har været og vil blive vist på festivaler. Det var tredje gang, der blev produceret afgangsfilm på animationsinstruktørlinien. Produktionen af disse afgangsfilm er meget person- og ressourcekrævende og kan ikke inden for skolens økonomiske rammer gennemføres med professionel besætning af animatorfunktionerne. Det har længe været skolens målsætning at finde en permanent løsning herpå. Denne er endnu ikke opfyldt. I 2000 fungerede filmene som praktik for eleverne på en pilotuddannelse for karakteranimation, som Filmskolen og Animationsskolen i Viborg i samarbejde forestod. På længere sigt håber skolen på, at der kan etableres et fast samarbejde med Animationsskolen i Viborg. Skolen står dog med et akut og presserende problem for så vidt angår de afgangsfilm, der skal planlægges i efterårssemestret 2001 og produceres i forårssemestret 2002. I sagens natur har der været gennemført optagelsesforløb for den nye generation på animationsinstruktørlinien. Efter at der i sommeren 1999 blev optaget elever til den anden generation på tvuddannelsen er 2000 det første år, hvor skolen på helårsplan har været fuldt udbygget med to samtidige generationer på alle producerende linier. Hermed har skolen fået opfyldt sin målsætning vedrørende uddannelsernes antal og størrelse. Og skolen har samtidig den størrelse mht. elever, som dens nye lokaler på Holmen er bygget til. Filmskolen har i 2000 fortsat med anskaffelse og installation af teknisk udstyr til lokalerne og som led i overgangen til digitalt udstyr. Væsentligst er skolens tv-studie blevet så godt som færdiggjort, og den analoge mixerpult er erstattet med en digital. Herigennem er skolens målsætning om overgang til digital teknik i store træk opfyldt. De store nyanskaffelser har dog fundet sted på bekostning af den løbende genanskaffelse, som den digitale teknik fordrer i rigt mål. Filmskolen nærmer sig således normaltilstanden efter en vel overstået flytning, indretning og tilpasning af skolen til de nye forhold på Holmen. Tidspunktet skulle så være inde til at koncentrere sig om det egentlige, nemlig undervisning og produktioner. Eller sagt på en anden måde, en periode hvor elever, lærere og øvrige medarbejdere kan koncentrere sig 100% om skolens faglige virke, i dialog med branchen om de mange nye udfordringer medieudviklingen byder op til. Skolen befinder sig i det felt hvor fremtidens kultur, og dermed opfattelsen af verden, bliver skabt. Den udfordring er ikke blevet mindre med tiden, ej heller set i lyset af de stramninger som statsfinanserne kræver. For at leve op til dette kræves der både af elever, lærere og medarbejdere en ekstra indsats, en indstats som kun kan præsteres hvis lysten og viljen er tilstede, for kun der igennem kan den nødvendige dynamik vækkes. Filmskolens væsentligste målsætning i 2001 er, ved siden af elevernes uddannelse, at få afklaret skolens økonomiske status på længere sigt. Med det i 2001 gældende bevillingsniveau bliver skolen tvunget til at nytænke det pædagogiske og produktionsmæssige grundlag den hviler på, eller i yderste konsekvens bortskære uddannelser. At fortsætte med at udskyde vedligeholdelsen af teknisk udstyr, som det sker i øjeblikket, indebærer i realiteten at man blot udsætter den nødvendige beslutning. Hvad en sådan revision af filmskolen kommer til at indebærer, med hensyn til skolen faglige niveau, kan ingen vide. Skolen har i øvrigt fulgt visionsdebatten i 1999 op med en revision af den fire-årige undervisnings- og samarbejdsplan. Et arbejde som skal færdiggøres henover foråret 2001 i forbindelse med nyt optag af elever på film- og tv-uddannelserne. Ligeledes i forlængelse af visionsdebatten har skolen gennemført en ændring af skolens struktur, således at skolen nu består af fire uddannelser: film-, tv-, animationsinstruktør- og manuskriptuddannelsen. Hver uddannelse udgør en faglig og produktionsmæssig enhed, med en sekretær og produktionsleder der skal sikre en smidig og hurtig beslutningsgang. Mellem de fire uddannelser er der løbende henover semestrene samarbejder, som på det faglige plan bliver koordineret på lærermøderne, og på det praktiske og produktionsmæssige område koordineres mellem undervisningssekretærerne og produktionslederne. Med den nye struktur er filmuddannelsen blevet samlet som en enhed og dermed styrket. Der er desuden skabt sikkerhed for at samarbejdet mellem uddannelserne kan administreres der hvor problemerne opstår. 5
2.4. Regnskabsresultatet Året startede med en primosaldo på 2,9 mio. kr. Selve året resulterede i et underskud på 3,0 mio. kr. og regnskabet sluttede således med en ultimosaldo på 0,1 mio. kr. Regnskabets fordeling på hovedformål er i store træk i overensstemmelse med den udgiftsfordeling, som var forudsat i skolens resultatkontrakt, når resultatkontraktens bevilling til bygningsdrift udvides med en tilført bevilling til dækning for forøgede ejendomsskatter. Udgiften til grunduddannelse overstiger dog den forudsatte bevilling med 0,6 mio. kr. Da denne overskridelse var kendt allerede ved budgettets endelige fastlæggelse, var skolen i foråret 2000 igennem en sparerunde, hvor det blev besluttet at nedlægge 2 teknikerstillinger og ½ lærerstilling. Sparevirkningen af disse stillingsnedlæggelser opnås dog først fra og med 2001. Udgiften til tekniske anskaffelser overstiger resultatkontraktens bevillingstal med 0,7 mio. kr. Hvilket modsvares af de til formålet opsparede midler. At årets resultat er et underskud, når der samtidig er overensstemmelse med resultatkontraktens bevillingsforudsætninger, hænger sammen med at de i tidligere år opsparede midler har kunnet anvendes som kompensation for udmeldte besparelser. 2.5. Fremtidsperspektiver De helt umiddelbare fremtidsperspektiver for Filmskolen er som følge af besparelser dystre, skrev vi sidste år. Udfordringen er ikke blevet mindre siden. Aktiviteten i dansk film øges, ambitionerne stiger og kunsten, herunder kunsten at fortælle historier, og kulturen spiller en stadig større og central rolle i samspillet med erhvervslivet. Danmark er kommet på verdenskortet som filmnation. Tidens udfordringer kræver på ingen måde en ny skole, men en filmskole der bygger videre på de erfaringer og traditioner som er gældende. En skole som fortsat udforsker fortællingens greb og virkemidler, som fortsat sætter fokus på den enkelte elev og dennes særegne talent, og som fortsat lader sig inspirere af den medieudvikling som forvandler vores billede af verden dag for dag. At ændre en succesfuld institution, som følge af økonomiske stramninger, er ikke så let. Filmskolens lærere er for det meste også aktive filmfolk, og motivationen for at lægge deres arbejdskraft på skolen er nært knyttet til oplevelsen af, at det at undervise opfattes som attraktivt og udfordrende. Skolens frygt er at en grundlæggende ændring af Filmskolens funktionsmåde, uden filmfagligt belæg, kan resultere i at væsentlige lærerkræfter forlader stedet, med deraf følgende kvalitetsforringelse. Filmskolen står nu med de bedst tænkelige rammer, med nogle af de bedst kvalificerede filmlærere og med et omdømme der får de bedst kvalificerede unge til at søge optagelse på skolen. Det er en unik situation, en situation som skolen vil gøre alt for at tage vare på og videre udvikle. 6
3. Filmskolens driftsregnskab 2000 Filmskolens virksomhedsregnskab er udarbejdet efter statens almindelige regnskabsprincipper. Alle regnskabsdele er udarbejdet udgiftsbaseret. 3.1. Bevillingsafregning Tabel 3.1.1. Bevillingsafregning for 21.41.41. Den Danske Filmskole Nettoudgifter mio. kr. Lønsum Øvrig drift I alt Resultatopgørelse - 2000 Bevilling 20,3 11,8 32,1 Regnskab 16,6 18,5 35,1 Korrektioner for ikke-fradragsberettiget købsmoms 0,0 Bevillingstekniske omflytninger -3,7 3,7 0,0 Årets overskud 0,0-3,0-3,0 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret overskud ultimo 1999 0,0 2,9 2,9 Årets overskud 0,0-3,0-3,0 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2000 0,0-0,1-0,1 Filmskolens nettobevilling i 2000 var på 32,1 mio. kr. I medfør af skolens resultatkontrakt gives en bevilling på 32,2 mio. kr. Af denne bevilling var 17,4 mio. kr. beregnet til udgifter til grunduddannelse, 4,6 mio. kr. til ledelse og administration, 3,9 mio. kr. til bygningsdrift, 5,6 mio. kr. til teknisk udstyr og endelig 0,7 mio. kr. til udviklingsprægede aktiviteter. Skolen blev i 2000 pålagt en uddannelsesbesparelse på 1,4 mio. kr., samt en besparelse vedrørende indkøbseffektivisering og PL-regulering på i alt 0,5 mio. kr. Skolen fik desuden tilført en bevilling på 0,5 mio. kr. som kompensation for ejendomsskatter. Der var endvidere givet en bevilling på 1,3 mio. kr. til efteruddannelseskurser. Årets akkumulerede resultat er således et merforbrug på 0,1 mio. kr., som modsvares af en tilsvarende indtægt i 2001. Denne indtægt hidrører fra overførsel fra fælleskontoen for Holmen. 3.2. Akkumuleret resultat og videreførsel Tabel 3.2.1. Akkumuleret resultat mio. kr. Primo saldo Overskud Ultimo saldo 1997 4,0 6,6 10,6 1998 10,6-9,2 1,3 1999 1,3 1,5 2,9 2000 2,9-3,0-0,1 I tabel 3.2.1 ses Filmskolens samlede netto-driftsresultat for årene 1997 til 2000 samt den akkumulerede saldo for hvert af årene. Filmskolens nettoudgifter var i 2000 på 35,1 mio. kr. Årets resultat er et samlet merforbrug på 3,0 mio. kr., som dog modsvares af en opsparing fra foregående år på kr. 2,9 mio. kr. For at undgå at uddannelsesbesparelsen på 1,4 mio. kr. rammer bredt - da der oprindeligt er budgetteret i forhold til den indgåede resultatkontrakt - har skolen valgt at lægge denne besparelse på teknikområdet. Dette medfører at der er et merforbrug på 2,0 mio. kr. på dette område. Denne merudgift hidrører fra den endelige færdiggørelse af skolens tv-studie. 7
Skolens udgifter til ledelse og administration viser et merforbrug på 0,1 mio. kr. idet skolens betaling for brug af de statslige økonomisystemer har vist sig at blive dyrere end forventet idet Økonomistyrelsen har foretaget en omlægning af betalingsordningen. Der var i skolens interne undervisningsbudget for 2000 afsat 0,7 mio. kr. til start af afgangsfilm for den filmårgang, der afslutter deres uddannelse i 2001. Da tidspunktet for optagelsesstart imidlertid blev fremrykket, er disse produktioner nået længere i forløbet end forventet. Dette har medført en merudgift på 0,4 mio. kr. i 2000, som modsvares af en tilsvarende mindre udgift i 2001. Skolen har som led i resultatkontrakten fået en særlig bevilling på 0,7 mio. kr. til udviklingsprægede aktiviteter, som ikke er udnyttet fuldtud i 2000. Denne bevilling skal dække udgifter til udvikling af undervisningsmaterialer, faglig og pædagogisk efteruddannelse af skolens lærere samt udvikling af og deltagelse i internationale netværk. De ikke anvendte midler er medgået til udmøntning af besparelser. 3.3. Driftregnskab Tabel 3.3.1. Driftsregnskab for Filmskolen mio. kr. 1999 2000 2001 årets priser Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Budget Indtægter 37,7 37,4 37,2-0,2 34,2 Nettotal (tilskud) 35,0 32,1 32,1 0,0 32,0 Driftsindtægter 2,7 5,3 5,1-0,2 2,2 Udgifter 36,2 37,4 40,2 2,8 34,1 Lønninger 15,7 16,6 16,6 0,0 17,0 Øvrige udgifter 20,5 20,8 23,6 2,8 17,1 Årets resultat 1,5 0,0-3,0-3,0 0,1 I tabel 3.3.1 ses Filmskolens regnskabsmæssige bruttoudgifter og bruttoindtægter i årene 1999 og 2000. Endvidere ses bruttobudgetterne i form af endeligt bevillingstal for 2000 og den forventede bevilling for 2001. (FL01: 30,7, efteruddannelse: 1,3) samt faktiske og forventede driftsindtægter. For så vidt angår budgettallene for 2001 skal det bemærkes at skolen overgår til SEA-ordningen, hvorfor der fremover må påregnes huslejeudgifter på kr. 5,3 mio. kr. årligt. Dette er ikke indregnet i skolens budgetter, da den bevillingsmæssige kompensation endnu ikke kendes. Det regnskabsmæssige driftsresultat for 2000 er en merudgift på 3,0 mio. kr. Skolen har imidlertid en opsparing på 2,9 mio. kr. fra tidligere år, hvorfor nettoresultatet er en merudgift på 0,1 mio. kr. Regnskabsresultatet belyses nærmere i afsnit 4. Tabel 3.3.2. Driftsindtægter fordelt på formål årets priser, mio. kr. 2000 Salg af elevproduktioner 0,2 Tilskud til elevproduktioner og undervisningsforløb 1,8 Indtægtsdækket kursussalg 1,0 Deltagerbetaling efteruddannelse 0,9 Renteindtægter 0,0 Tilskud til anvendelse af skuespillere 0,3 Tilskud til seminarer 0,8 Øvrige indtægter og afrunding 0,1 Indtægter i alt 5,1 8
De største enkelt-indtægtsposter er indtægtsdækket kursussalg og tilskud til seminarer. Det indtægtsdækkede kursussalg er omtalt nedenfor i afsnit 3.5 om indtægtsdækket virksomhed. Tilskuddet til seminarer hidrører fra et stort nordisk seminarer om filmlyd, hvortil skolen har modtaget donationer fra Nordisk Ministerråd, Det Danske Filminstitut, Filmkopi og Kulturministeriets Udviklingsfond. Skolen har tillige afholdt et stort europæisk seminar for producere. Hertil blev der givet støtte fra Det Danske Filminstitut, Filmkopi og EU. Skolen har desuden modtaget støtte til produktionen af afgangsfilm for de filmelever, der bliver færdiguddannet i 2001. Skolen modtog støtte til en pilotuddannelse for animatorer, udviklet i samarbejde med Animationsskolen i Viborg. Eleverne på pilotuddannelsen deltog i produktionen af afgangsfilmene for de animationsinstruktører, der afsluttede deres uddannelse i sommeren 2000. Støtten blev givet af Nordisk Filmfond, Det Danske Filminstitut og Filmkopi. Den ældste generation af tv-elever indgik i et projekt med DANIDA-støtte om produktion af tvdokumentarfilm fra 3. verdens lande. Indtægtsposten tilskud til anvendelse af skuespillere omfatter tilskud fra Skuespillerforbundets blankbåndsmidler til anvendelse af professionelle i skolens elev-produktioner. Tilskuddet fra Skuespillerforbundet er første del af en ny fireårig aftale, hvor forbundet yder tilskud til anvendelsen af uddannede skuespillere på en række produktioner og øvelser. Det har været en stor succes med anvendelse af professionelle også på øvelser og produktioner, hvorfor skolen også fremover må forvente en øget ressourceanvendelse til dette formål. Øvrige indtægter omfatter primært gavelignende indtægter i forbindelse med elevproduktioner og studierejser. 3.4. Regnskabsmæssige forklaringer Det samlede merforbrug på 0,1 mio. kr. overføres til 2001. Merforbruget modsvares af en indtægt i 2001, som hidrører fra fælleskontoen på Holmen. Der blev for 2000 givet en bevilling til lønudgifter på 20,3 mio. kr. hvor regnskabet udviser en udgift på 16,6 mio. kr. Denne mindre udgift skyldes for størstedelens vedkommende, at en del af skolens gæstelærere forlanger at blive honoreret på regning. Skolen har derfor foretaget bevillingstekniske omflytninger på 3,7 mio. kr. fra lønsum til øvrig drift. 9
3.5. Indtægtsdækket virksomhed Tabel 3.5.1. Udgiftsbaseret resultatopgørelse for indtægtsdækket virksomhed årets priser tusinde kr. Indtægter 1.177 Udgifter 964 Overført til ordinær virksomhed -213 Driftsresultat 2000 0 Tabel 3.5.2. Akkumuleret resultatopgørelse for indtægtsdækket virksomhed årets priser tusinde kr. Akkumuleret resultat ultimo 1999 0 Årets resultat 0 Akkumuleret resultat ultimo 2000 0 Tabel 3.5.3. Den indtægtsdækkede virksomheds driftssituation årets priser tusinde kr. Driftsresultat for 1997 561 Driftsresultat for 1998 1.574 Driftsresultat for 1999-16 Driftsresultat for 2000 213 Driftssituation 2000 2.332 Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter salg af kurser til skuespillerskolerne (Statens Teaterskole, skuespillerskolerne i Odense og Århus), salg af efteruddannelseskurser på fuldt indtægtsdækkede vilkår, salg af elev-afgangsproduktioner til Danmarks Radio og indtægter vedrørende kabel-rettigheder til elevproduktioner. Årets resultat udviser et overskud, som for hovedparten stammer fra salg af afgangsfilm til Danmarks Radio. I lighed med tidligere år er årets resultat overført til ordinær virksomhed. 10
3.6. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 3.6.1. Overførselsoversigt - andre tilskudsfinansierede aktiviteter årets priser tusinde kr. Uforbrugte gavemidler fra 1999 0 + indtægter 2000 913 - udgifter 2000 942 Overført fra ordinær virksomhed 29 Uforbrugte gavemidler 2000 0 Tabel 3.6.2. Finansieringskilder 2000 årets priser tusinde kr. Statslige fonds- og programmidler 217 Øvrige tilskudsgivere 696 I alt 913 Årets resultat udviser et lille underskud, som skyldes at tilskud givet i foregående år, først er anvendt i 2000. De største poster i gaveregnskabet er de ovenfor omtalte blankbåndsmidler fra Skuespillerforbundet De øvrige midler er fortrinsvis givet i forbindelse med pilotprojektet med Animationsskolen i Viborg, samt til studierejser for elever til USA. 11
4. Resultatanalyse 4.1 Filmskolens hovedformål Tabel 4.1.1. Driftsregnskab fordelt på hovedformål. 2000 tusinde kr. Indtægter Udgifter Nettoudgifter Procent Grunduddannelse 3.030 20.866 17.836 51 Efteruddannelse 2.017 3.163 1.145 3 Generel ledelse og administration 61 4.806 4.745 14 Bygningsdrift 0 4.557 4.557 13 Anskaffelse af teknisk udstyr 5 6.260 6.255 18 Særlige initiativer 0 599 599 2 I alt 5.112 40.250 35.137 100 Nettobevilling 32.100 32.100 Resultat 37.212 40.250-3.037 I tabel 4.1.1. vises samtlige Filmskolens udgifter og indtægter i 2000 fordelt på hovedformål. Opdelingen af udgifterne på hovedformål er foretaget i overensstemmelse med resultatkontraktens bevillingsforudsætninger. Teknisk udstyr vises som et hovedformål for sig selv. De tekniske anskaffelser relaterer sig snævert til uddannelsesaktiviteten og er egentligt ikke et selvstændigt formål. Da udgiften imidlertid udgør en væsentlig andel af de samlede udgifter, da der i overensstemmelse med resultatkontrakten er udarbejde en vedligeholdelses- og genanskaffelsesnorm for det tekniske udstyr og da det samtidig giver et bedre grundlag for at sammenligne over årene er det valgt at vise de tekniske anskaffelser særskilt. Efter Kulturministeriets anvisning opgør Filmskolen ikke hjælpefunktioner - bortset fra bygningsdrift og teknisk udstyr - som et separat formål. Udgiftstallet for hovedformålet generel ledelse og administration indeholder derfor tillige de resterende udgifter til hjælpefunktioner. Når medtages det tekniske udstyr og de særlige aktiviteter udgør udgifter til skolens primære formål, grunduddannelse, 71 pct. af de samlede nettoudgifter i 2000. Dette skønnes at være en tilfredsstillende andel. Filmskolens nettoresultat i 2000 er i alt -3,0 mio. kr. Af disse udgør forbrug af opsparing 2,9 mio. kr. Der er således anvendt 0,1 mio. kr. af bevillingen for 2001. Disse modsvares dog af en indtægt på 0,1 mio. kr. som først indgår i regnskabet for 2001. Tabel 4.1.2. Nettoudgifter fordelt på hovedformål. 1997-2001 mio. kr., 97-00 PL00, 01 PL01 1997 1998 1999 2000 2001 Grunduddannelse 15,7 14,3 17,5 17,8 17,5 Efteruddannelse 1,6 1,5 1,0 1,1 1,3 Generel ledelse og administration 5,0 5,2 4,3 4,7 4,6 Bygningsdrift 3,9 6,9 4,3 4,6 4,6 Anskaffelse af teknisk udstyr 5,4 17,5 6,6 6,3 3,3 Særlige initiativer 0,0 0,0 0,5 0,6 0,7 I alt 31,7 45,3 34,3 35,1 32,0 I tabel 4.1.2. ses udviklingen i nettoudgifterne fordelt på hovedformål i årene 1997 til 2001. Budgettallene for 2001 er Filmskolens interne budget indenfor en samlet budgetramme modsvarende summen af bevillingen på finansloven for 2001 og den udmeldte bevilling til efteruddannelse. Der er ikke i budgettallene taget højde for hverken de udgifts- eller budgetmæssige konsekvenser af SEA-ordningen (statens ejendomsadministration). Filmskolens bevillinger er på FL01 reduceret i forhold til resultatkontrakten med i alt 2,4 mio.kr. Det giver derfor ikke længere mening at vise budgettal i overensstemmelse med resultatkontraktens bevillingsforudsætninger. Det samlede netto-budgettal for 2001 er 3,1 mio. kr. lavere end det samlede netto-regnskabstal for 2000. Når hertil lægges udgiftsvirkningen af SEA-ordningen kan, 12
ses en budgetmæssig stramning af skolens økonomi på i ca. 10 pct. i 2001. Filmskolen har valgt hovedsageligt at udmønte besparelsen på budgettet for teknisk udstyr. Skolen forventer i løbet af 2001 at få afklaret om det er Kulturministeriets hensigt, at skolens økonomi også i fremtiden skal befinde sig på dette betydeligt lavere niveau. Er det tilfældet må skolen i 2001 revurdere hele sin virksomhed med henblik på permanent at nedsætte udgifterne til grunduddannelsen. Den samlede nettoudgift er steget 0,8 mio. kr. fra 1999 til 2000. Stigningen er nogenlunde jævnt fordelt på de enkelte hovedformål, bortset udgiften til teknisk udstyr, som udviser et mindre fald. Nettoudgiften til grunduddannelse i 2000 er 0.3 mio. kr. højere end i 1999. Årsagen til denne udgiftsstigning er, at der fra og med sommeren 1999 har været to generationer på tv-uddannelsen. Helårsvirkningen af denne udvidelse slår igennem i 2000. Nettoudgiften til grunduddannelse har hermed været som forventet. Nettoudgiften til generel ledelse og administration (og øvrige hjælpefunktioner) i 2000 er 0,4 mio. kr. højere end i 1999, hvor udgiften også var lavere end i både 1997 og 1998. Stigningen er sammensat af forøgede udgifter til dels SCR/SCL, dels selvforsikring og dels lønninger. Udgiften til bygningsdrift er ligeledes steget fra 1999 til 2000. Den væsentligste enkeltforklaring på stigningen er, at skolens udgifter til ejendomsskatter er er stærkt forøgede. Der er da også tilført en tillægsbevilling til dækning for de stigende ejendomsskatter. Udgifterne til teknisk udstyr er faldet fra 1999 til 2000. Skolen har i 2000 beregnet en årlig genanskaffelses- og vedligeholdelsesnorm for skolens tekniske udstyr. Denne ligger på ca. 6 mio. kr. I 2001 nødvendiggør skolens bevillingssituation, at udgifterne til det tekniske udstyr nedsættes til det halve af normtallet. Hermed skubber Filmskolen et udgiftsbehov vedrørende teknisk udstyr foran sig. 4.2. Grunduddannelse Filmskolen varetager Danmarks videregående, kunstneriske uddannelse indenfor film og tv. Det er en lille, eksklusiv og kvalitetspræget uddannelsesinstitution. Filmskolens uddannelser er relativt set dyre. Det er de af tre årsager. For det første er det simpelthen dyrt at skabe film og tvproduktioner. Der skal teknik, teknikere, studier, skuespillere mv. til. For det andet nødvendiggør de små hold og den individuelle orientering at lærer-elev-ratioen er relativt høj. For det tredje lægges Filmskolens skema for et semester ad gangen med udgangspunkt i hvordan produktionerne skal ligge i forhold til hinanden. I skemaet anvendes en del gæstelærere og skuespillere, der er ansat ganske få dage ad gangen, hvilket giver et større administrativt behov end på uddannelsesinstitutioner, hvor det samme skema gentages uge efter uge. På resultatsiden skal der trækkes to forhold frem. Dels at Filmskolen nyder høj international anerkendelse, hvilket afspejles i de mange priser skolen har modtaget gennem årene. I de senere år også i positiv udenlandsk medieomtale og i interesse fra andre lande især udmøntet i besøg fra andre filmskoler og regeringer. Dels at skolen har en gennemførelsesprocent på hundrede og at alle elever gennemfører uddannelsen på normeret tid, jævnfør tabel 4.2.3. Dette er et overordentlig væsentligt resultat. Uagtet at det ikke er formuleret eksplicit i skolens resultatkontrakt, så er Filmskolens hovedmålsætning at eleverne gennemfører uddannelsen og at uddannelsen er så god som mulig inden for de givne rammer. Alle andre resultatmål skal betragtes som instrumentelle i forhold hertil. 13
Tabel 4.2.1. Aktivitetsoversigt, ansøgere 1997 1998 1999 2000 Antal ansøgere 542 29 699 36 Antal optagne 47 6 47 6 Optagne i procent af ansøgertal 8,7 20,7 6,7 16,7 I forhold til de uddannelsespladser, der er på skolen, er Filmskolen en meget søgt uddannelse. Kun små 10 procent af ansøgerne optages og det på trods af at det er en betingelse for optagelse, at ansøgeren har erfaring inden for det fag (herunder skal der afleveres to egne værker), der søges optagelse ved, hvilket må formodes at begrænse søgningen. Udsvingene i optagelsestallene hænger sammen med hvilke uddannelseslinier, der er optagelse på i det enkelte år. Fra og med 1997 optages der i ulige år 30 elever på film-linierne, 9 elever på tv-linierne og 8 elever på manuskript-linien. I lige år optages der fra og med 1998 6 elever på animationsinstruktør-linien. I 1999 er der optaget den 2. generation af tv-elever, således at der på tv-linien i lighed med de øvrige producerende linier er to samtidige generationer på skolen. Optagelsen af de 9 ekstra elever svarer til en forøgelse af skolens samlede elevtal på ca. 10 pct. Skolen lægger stor vægt på optagelsesprøverne, som er en både tids- og omkostningskrævende proces. For det første er der ingen karakterer og formelle eksaminer på Filmskolen og hermed fordres en grundig kvalitetsbedømmelse inden studiets start. For det andet danner eleverne fortløbende gennem uddannelsen produktionshold sammen på tværs af de enkelte linier. Dermed påvirker den enkeltes niveau de øvrige elevers muligheder for at opnå et optimalt udbytte af undervisningen. Endelig er det i sagens natur væsentligt at søge at sikre at det er de største talenter, der optages. Tabel 4.2.2. Aktivitetsoversigt, grunduddannelse Opgjort i efterårssemestret 1997 1998 1999 2000 filminstruktører 12 12 12 12 fotografer 12 12 12 12 tonemestre 12 12 12 12 klippere 12 12 12 12 producere 12 12 12 12 animationsinstruktører 12 12 12 12 tv-tilrettelæggere 6 6 12 12 tv-producere 3 3 6 6 manuskriptforfattere 8 8 8 8 studerende i alt 89 89 98 98 I løbet af uddannelsen er der mødepligt til undervisningen. Der gennemføres løbende evalueringer både af de enkelte produktioner og af den enkelte elev. Eleverne tilbringer sædvanligvis mere end 50 timer om ugen på skolen. Der er således ikke noget generelt problem med overholdelse af mødepligten. Der kan være en tendens til at den praktiske skabende proces i form af produktioner og øvelser spreder ind over de mere teoretiske fag såsom dramaturgi og filmhistorie. Dette tilstræbes afhjulpet via skemalægningen. 14
Tabel 4.2.3. Aktivitetsoversigt, afgang antal, procent 1997 1998 1999 2000 Afgåede elever 48 6 38 6 Gennemførelsesprocent 100 100 100 100 Gns. studietid i forhold til normeret tid 100 100 100 100 Uddannelsen afsluttes for de producerende liniers (dvs. alle undtagen manuskriptforfatteruddannelsen) vedkommende med en afgangsfilm. Disse vises offentligt både ved skolens afgangsvisninger og i Danmarks Radio. Der er sædvanligvis omtale af afgangsproduktionerne i dagspressen. Filmene deltager i videst muligt omfang (dvs. når økonomien tillader det) i internationale film(skole)festivaler. De reaktioner, der kommer i forbindelse hermed, er både subjektive og svære at operationalisere i en resultatanalyse-sammenhæng, men de giver både den enkelte og skolen en fornemmelse af fagligt niveau og placering på succes-fiasko-skalaen. I bilag A ses oversigt over de senere års priser. At skolens elever alle gennemfører uddannelsen og gør det på normeret tid betragter skolen som et yderst tilfredsstillende resultat. Flere af resultatkontraktens målkrav sætter fokus på evalueringsaspektet. Interne evalueringer af en enkelt elev eller den enkelte produktion/øvelse er en integreret del af skolens virkemåde. Omvendt er evaluering i form af karakterer eller lignende væsensfremmed for skolen. Som landets eneste videregående kunstneriske uddannelsesinstitution af sin art har skolen heller ikke en umiddelbar sammenligningsmulighed i forhold til vurdering af kvaliteten af uddannelserne som helhed. Det er hensigten, at der i kontraktperioden skal høstes erfaringer med forskellige evalueringsværktøjer. I 2000 har der været afholdt de to evalueringer af hver elev, som resultatkontrakten foreskriver. Der har ligeledes været afholdt evaluering af årets afgangsproduktioner, dvs. animationsinstruktørernes, med deltagelse af hovedparten det optagelsesudvalg, som stod for optagelsen af årgangen. Disse evalueringer har som foreskrevet af resultatkontrakten været opsummeret for skolerådet. Der har ikke været mulighed for at referere evalueringerne på det årlige virksomhedsmøde med ministeriet, da dette ikke har været afholdt. Skolen er således i forhold til 1999 blevet klart bedre til at opfylde kontraktens resultatkrav vedrørende evalueringer. At visse af kontraktens procedurer vedrørende evalueringer internt på skolen opleves som unødigt bureaukratiske er nok uundgåeligt. Tabel 4.2.4. Driftsregnskab - grunduddannelse tusinde kr., PL00 1997 1998 1999 2000 Bevillingsfinansieret område Udgifter alm. virk. 16.416 16.035 17.424 19.240 Udgifter ATFA 306 515 293 942 Indtægter alm. virk. 0 125 10 1.273 Indtægter AFTA 525 504 332 913 Nettoudgift 16.197 15.921 17.375 17.996 Markedsstyret område Udgifter 878 608 838 683 Indtægter 1.341 2.161 721 843 Dækningsbidrag 463 1.553-117 160 Årets resultat -15.734-14.368-17.492-17.836 I tabel 4.2.4 vises driftsregnskabet for Filmskolens grunduddannelse fordelt på bevillingsfinansieret område og markedsstyret område for årene 1997 til 2000. Det markedsstyrede område omfatter primært salg af afgangsproduktioner og salg af kurser til skuespilskolerne. Stigningen i udgiften til grunduddannelse fra 1998 til 1999 forklares ved tre forhold. For det første er der sommeren 1999 optaget yderligere en generation elever på tv-uddannelsen. For det andet er lærernes lønninger steget ud over den almindelige lønstigning, idet der blev indgået ny 15
overenskomst på området. For det tredje har det forhold, at der særligt er blevet bedre lønvilkår for de faste lærere, gjort det lettere for skolen at rekruttere lærere til de faste lærerstillinger, hvorfor disse stillinger ikke i så høj grad som tidligere har været vakante i mange korte perioder. Fra 1999 til 2000 er der en mindre realstigning i nettoudgiften til grunduddannelse. Denne er forklaret ved helårsvirkningen af den anden generation på tv-uddannelsen. I 2000 har indtægterne (og de heraf hjelmede udgifter) været bemærkelsesværdigt store for så vidt angår både almindelig virksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Indtægten vedr. den almindelige virksomhed består stort set af to indtægtsposter: sponsorindtægter vedrørende filmuddannelsens afgangsproduktioner samt tv-uddannelsens ni tredje verdens dokumentarfilm - et samarbejdsprojekt med Danida. De stigende sponsorindtægter hænger snævert sammen med at det afgående producer-hold har lagt et meget stort arbejde i at finde finansiering til supplement af den ramme, der stilles til rådighed af Filmskolen for produktionerne. Og deres bestræbelser har båret frugt. Tredje verdens produktionerne er ni dokumentarfilm skabt af ni studerende udstyret med DVkamera, mikrofon og kunstnerisk talent. Ni studerende sendt ud i verden til hvert sit land, fire lande i Afrika, tre i Asien og to i Sydamerika på samme tidspunkt, februar 2000. Filmene tager udgangspunkt i projekter støttet af Danida formidlet via danske ambassader i de pågældende lande. Filmene fungerer som praktik for de studerende; en opgave med en samarbejdspartner med krav og forventninger. Udenrigsministeriet og de pågældende ambassader modtog kopier af filmene til oplysnings- og undervisningsbrug. En anden indtægtspost vedrørende grunduddannelsen i 2000, der skal nævnes særskilt er en samlet indtægt på 575.000 kr. under andre tilskudsfinansierede aktiviteter til dækning af udgifterne ved gennemførelse af en pilot-uddannelse for karakteranimation. Pilotuddannelsen blev gennemført i samarbejde med Animationsskolen i Viborg og var primært rettet mod elever, der havde gennemgået grundkursus på Animationsskolen. De bidragydere, der muliggjorde at pilotuddannelsen blev gennemført, var Det Danske Filminstitut, Filmkopi og Nordisk Filmfonden. Tabel 4.2.5. Udgifter(excl. IV og ATFA) til grunduddannelse fordelt på uddannelser Uddannelse Udgift i alt Udgift pr. studerende tusinde kr., PL00, 2001 PL01 1997 1998 1999 2000 2001 1997 1998 1999 2000 2001 filmuddannelsen 10.505 9.897 11.509 10.471 10.980 182 164 192 174 183 Animationsinstruktøruddannelsen 2.178 3.209 2.326 3.159 2.412 181 268 194 263 201 tv-uddannelsen 2.341 1.973 2.538 3.526 3.690 259 219 188 196 205 manuskriptuddannelsen 1.393 956 1.051 810 848 127 119 131 101 106 I alt/ gennemsnitligt 16.417 16.036 17.423 17.967 17.930 184 180 186 183 183 Som mål for produktiviteten og til yderligere belysning af udgiftsudviklingen vises i tabel 4.2.5 nettoudgifterne til grunduddannelse (eksklusive indtægtsdækket virksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter) fordelt på de fire uddannelser. Disse er omregnet til driftsudgift pr. studerende. Det skal understreges, at væsentlige dele af udgifterne er fordelt forholdsmæssigt. Tallene for 2001 er resultatkontraktens takster og budgettal (opregnet til 01-niveau), dog er budgettallet for tv-uddannelsen tillagt 1,4 mio. kr. og taksten for tv-uddannelsen er korrigeret herfor og for det øgede elevtal. Det skal bemærkes, at Filmskolen ikke i 2001 har bevillingsmæssig dækning for at gennemføre undervisningen på det takstmæssige niveau som var forudsat i resultatkontrakten, jf. tabel 4.1.2. Den gennemsnitlige udgift pr. studerende er i 2000 på 183.000 kr. hvor den i 1999 var på 186.000 kr. Bag dette let faldende udgiftsniveau ses en markant stigning i udgiften pr. elev på animationsinstruktøruddannelsen, et fald i udgiften pr. elev på manuskriptuddannelsen og på filmuddannelsen samt en stigning i udgiften pr. tv-elev. Udgiften pr. tv-elev ligger dog fortsat 16
under niveauet for 1997 og 1998, hvilket indikerer at de to samtidige generationer er forbundet med stordriftsfordele. Samtidig kan der i lighed med sidste år - nu hvor Filmskolens regnskaber er blevet fordelt på uddannelser i en femårig periode - for de tre producerende uddannelser (film, animation og tv) ses den tendens at afgangsårene er de dyreste. Afgangsårene er for filmuddannelsen de ulige år og for animationsinstruktøruddannelsen de lige år, tv-uddannelsen har også afgang i de ulige år, men 1999 var ikke et afgangsår. På baggrund heraf kan det alt andet lige - forventes, at udgiften pr. elev i 2001 vil stige for så vidt angår filmuddannelsen og tv-uddannelsen det sidste dog sagt med nogen usikkerhed, da både det fire-årige uddannelsesforløb og de to samtidige generationer er relativt nye foreteelser - og falde for så vidt angår animationsuddannelsen. Udgiften pr. manuskriptelev var i 2000 på 101.000 kr. og ligger hermed på det laveste niveau i perioden og samtidig på niveau med den i resultatkontrakten fastsatte takst. Det lave udgiftsniveau har været nødvendig af hensyn til overholdelsen af den samlede bevillingsramme. Det har ladet sig gøre gennem relativt lange perioder uden undervisning, hvor eleverne har skrevet alene. Det er Filmskolens vurdering, at denne undervisningsform ikke er optimal. I virksomhedsregnskabet for 1998 beskrev Filmskolen de særlige forhold omkring animationsinstruktørernes afgangsfilm, som viste sig at udgøre et både økonomisk og pladsmæssigt problem. Skolen gav dengang udtryk for håbet om i forbindelse med afgangsproduktionerne 2000 at finde en varig løsning for afviklingen af animationsinstruktørernes afgangsproduktioner. Animationsinstruktørernes afgangsproduktioner blev afviklet i 2000, men der kan desværre ikke siges at være fundet en varig løsning endnu. Først problemerne med at finde plads til de seks produktionssteder: et smidigt organisationstalent i animationsafdelingen kombineret med velvilje fra resten af skolen og leje af et par skurvogne fik lige med nød og næppe kabalen til at gå op inden for skolens fysiske rammer. Der er ikke tale om en ideel løsning, men den vil blive forsøgt gentaget ved den næste omgang animationsafgangsfilm. Det økonomiske problem består kort fortalt i, at det er meget tidskrævende og hermed arbejdskraftskrævende at producere animationsfilm. Ud over instruktøren selv skal der som på sædvanlige filmproduktioner deltage en fotograf, en tonemester og en klipper. Disse funktioner kan besættes af elever fra skolens øvrige linier og udgør ikke noget økonomisk problem. Herudover skal der knyttes en producer til produktionen. Erfaringen fra 1998 talte imod at lade eleverne fra producerlinien varetage denne funktion. Der blev derfor ansat en erfaren produktionsleder til at varetage funktionen for alle seks film. Endelig er der den store arbejdskrævende pukkel: animatorerne, dukkebyggerne, computerdesignerne med flere. Animationsfilmens skuespillere så at sige. Besættelsen af disse funktioner kan indenfor skolens økonomiske rammer ikke finde sted på professionelle vilkår. Da der samtidig i Danmark er et markant udækket behov for uddannelse af animatorer, udviklede Filmskolen og Animationsskolen i Viborg en fælles pilotuddannelse for karakteranimatorer, som blev gennemført som nævnt ovenfor ved hjælp af fondsfinansiering. Filmskolens afgangsproduktioner fungerede som praktik for de, der gennemførte uddannelsen. Pilotuddannelsen udgør sammen med Animationsskolens hidtidige kursusforløb det erfaringsgrundlag, der på længere sigt forhåbentlig vil føre til, at Animationsskolen etableres i faste rammer med en uddannelsesplan inkluderende et praktiksamarbejde med Filmskolens animationsuddannelse. Dette vil bidrage til en understøttelse af den meget lovende udvikling, som dansk animationsfilm udviser. Og vil på længere sigt løse Filmskolen problemer med besættelse af animator-funktionerne på afgangsfilmene. Det må imidlertid konstateres, at animationsafgangsfilmene er meget omkostningskrævende selv om animator-funktionerne har været besat gennem pilotuddannelsens praktikforløb. Udgiften pr. animationselev har som et gennemsnit over perioden 1997 til 2000 været 218.000 kr. om året i løbende priser. Dette tal skal sammenlignes med resultatkontraktens takst på 188.000 kr. (PL99). Som allerede nævnt i virksomhedsregnskabet for 1998 blev taksten for animationseleverne efter 17
Filmskolens vurdering beregnet på et urealistisk grundlag. Dette forhold bør inddrages i den kommende resultatkontrakt. Ydermere står Filmskolen med et akut problem vedrørende afgangsproduktionerne for 2002, idet man ikke kan forvente at Animationsskolen i Viborg er fast etableret på dette tidspunkt. Og det forekommer vanskeligt at forvente, at der kan rejses fondsmidler til endnu en pilotuddannelse. Efter omstændighederne vurderer Filmskolen udgiftsfordelingen mellem uddannelserne som tilfredsstillende. Tabel 4.2.6. Grunduddannelse tusinde kr., PL00 1999 2000 Udgifter der dækker alle uddannelser Lønninger 442 359 Bibliotek 98 105 Biografordning 48 51 Festivaler, elevfilm 39 117 Elevrejser og festivaldeltagelse 21 9 Fællesundervisning 1.118 974 Optagelse og afgang 757 256 Andet 18 38 Udgifter der dækker alle producerende linier Lønninger 3.050 3.568 Produktioner, diverse materialer 307 310 Biler 275 449 Søndagsfilm 13 16 Udgifter vedrørende den enkelte uddannelse Animationsuddannelsen 1.488 2.346 TV-uddannelsen 1.595 2.307 Manuskriptuddannelsen 833 654 Filmuddannelsen, alle linier 1.868 1.810 Instruktionslinien 1.263 1.081 Fotograflinien 1.230 1.120 Producerlinien 835 807 Klippelinien 1.013 913 Lydlinien 1.111 675 Grunduddannelse i alt 17.424 17.967 I tabel 4.2.6. for årene 1999 og 2000 er vist nettoudgiften til grunduddannelse i en fordeling på underformål, som følger den udgiftsfordeling, der er indbygget i Filmskolens økonomistyring. I udgiftstallet for de enkelte linier/uddannelser indgår løn til liniens faste lærere og undervisningssekretær, udgifterne til de to semestres fagundervisning samt for animations- og tv-uddannelserne de direkte udgifter til produktionsforløb. De direkte udgifter til filmuddannelsens produktionsforløb kan ikke henføres til enkeltlinier og er opført samlet. Sammensætningen af de udgifter, der i tabel 4.2.5 er fordelt forholdsmæssigt på henholdsvis alle uddannelser og alle producerende uddannelser fremgår af tabel 4.2.6. Udgiften til lønninger, der fordeles på alle producerende linier, indeholder lønudgiften til skolens teknikere og til skolens produktionskontor, er den største udgiftspost og også den post, der udviser den største stigning fra 1999 til 2000. At posten er stor hænger naturligt sammen med at en væsentlig del af uddannelsesaktiviteten på Filmskolen består af film- og tv-produktion. At posten er stigende skyldes, at bemandingen er øget dels i skolens edb-afdeling og dels at skolen som følge af overgangen til den digitale teknik har måttet ansætte yderligere en digital tekniker. Skolen har som konsekvens heraf været nødsaget til at nedlægge to teknikerstillinger inden for det analoge område. Disse stillingsnedlæggelser har imidlertid først udgiftsvirkning fra 2001. 18
Det er skolens vurdering, at den overgang til digital produktionsteknologi, som er ved at være tilendebragt, som er nødvendig fordi film- og tv-branchen er overgået til digital teknik og som rummer mange produktionelle og kunstneriske muligheder, også er stærkt udgiftskrævende. Både fordi selve teknikken så hurtigt forældes, men også fordi den er mere bemandingkrævende. Man kan meget mere med den nye teknik, men der er også meget mere, der kan gå galt. Skolens tekniske afdeling har i løbet af året lagt et stort arbejde i en grundig bemandingsplan som også har omfattet krav til lærergruppen om mere systematisk oplæring af eleverne i anvendelsen af teknikken og om en mere håndfast fastsættelse og begrænsning af hvilket udstyr, der kan anvendes til hvilke produktioner. 2001 må betragtes som et prøveår for om bemandingsplanen kan holde. Sammenfattende kan det fastslås, at Filmskolens centrale funktion er at uddanne selvstændige skabende fortællere. Derfor er skolens dramaturgi, skolens undervisning i filmhistorien og faglærerens opmærksomhed på den enkelte elevs udvikling og potentiale altafgørende. Man kan ikke skabe en kunstner, men man kan fremkalde de talenter, som den enkelte elev rummer. Som en af skolens faglærere udtrykte det: Man skal ikke finde den gode fortælling, man skal selv være den. Skolen vil derfor i al fremtid være præget af det levende stof som enhver ny generation af elever udgør. Et stof som både skal udfordres og fremelskes. 4.3. Efteruddannelse Som led i regeringens efteruddannelsesstrategi har Filmskolen siden slutningen af 1995 drevet en efteruddannelsesvirksomhed, som i 2000 har haft et udgiftsmæssigt omfang på 3,2 mio. kr. Alle kurser afholdes i eget regi. Efteruddannelsen finansieres dels gennem deltagerbetaling og dels gennem et taksameterbaseret bevillingssystem, hvorefter skolen modtager 100 kr. pr. afholdt kursustime, dog maksimalt for syv timer om dagen inden for en ramme som i 1997 var på 1,8 mio. kr. og i 1998, 1999 og 2000 har været på 1,3 mio. kr. (løbende priser). Herudover fondsfinansieres de store, primært nordiske seminarer delvist. Og endelig afvikles der i mindre omfang kurser på fuldt indtægtsdækkede vilkår. Efteruddannelsen er rettet mod professionelle indenfor film- og tv-branchen. Efteruddannelsen udbyder kurser og seminarer inden for alle væsentlige fagområder. Der er typisk tale om korte, intensive forløb af en dags til en uges varighed. Tabel 4.3.1. Aktivitetoversigt, efteruddannelse 1997 1998 1999 2000 Kurser 47 29 25 34 Deltagere, bevillingsdækket 1.050 779 622 962 Deltagere, markedsstyret 10 10 Gns. holdstørrelse 22 27 25 29 Årselever 15,1 9,5 9,4 19,4 I tabel 4.3.1. beskrives efteruddannelsesvirksomhedens omfang ved hjælp af antal kurser, antal deltagere (for 1999 og 2000 fordelt på bevillingsdækket og markedsstyret område) og et beregnet antal årselever. Årselevtallet er beregnet ved hjælp af de støtteberettigede timer (max. 7 timer om dagen) og undervurderer derfor i et vist omfang aktivitetens omfang. Aktiviteten er både målt ved antal kurser, antal deltagere og antal årselever højere i 2000 end i 1999. At antallet af årselever er steget relativt mere end de øvrige aktivitetsmål hænger snævert sammen med, at der i sommeren 2000 blev afholdt et relativt langt kursus for europæiske producere. Dette kursus er i øvrigt udelukkende finansieret gennem fondsmidler (herunder fra EU) og deltagerbetaling. 19
Tabel 4.3.2. Driftsregnskab - efteruddannelse tusinde kr., PL00 1997 1998 1999 2000 Bevillingsfinansieret område Udgifter alm. virk. 2.421 2.030 2.322 2.882 Udgifter ATFA 0 0 0 0 Indtægter alm. virk. 611 500 1.222 1.683 Indtægter ATFA 0 0 0 0 Nettoudgift 1.810 1.530 1.100 1.199 Markedsstyret område Udgifter 99 162 104 281 Indtægter 234 267 198 334 Dækningsbidrag 136 104 94 53 Årets resultat -1.674-1.426-1.006-1.145 Driftsregnskabet for efteruddannelsen fordelt på bevillingsfinansieret område og markedsstyret område for årene 1997 til 2000 ses i tabel 4.3.2. Såvel udgifter som indtægter er faldet fra 1997 til 1998, dette hænger naturligt sammen med nedsættelsen af bevillingen til efteruddannelse. Både udgifter og indtægter er steget fra såvel 1998 til 1999 som fra 1999 til 2000. Hvilket er i overensstemmelse med aktivitetsudviklingen. Ved sammenligning over årene og især når udgifter og indtægter skal sammenholdes med aktivitetsopgørelsen skal opmærksomheden henledes på, at der i 1999 er regnskabsført både udgifter (462.000 kr.) og indtægter (410.000 kr.) vedrørende et stort lydseminar, hvis afholdelse skolen af hensyn til den væsentligste lærerkrafts mulighed for at være tilstede måtte flytte til januar 2000 og som er medregnet i aktivitetsopgørelsen for 2000. De samlede udgifter på det bevillingsfinansierede område er steget fra 2,3 mio. kr. i i 1999 til 2,9 mio. kr. i 2000. Indtægterne i form af deltagerbetaling og fondsfinansiering er steget fra 1,2 mio. kr. til 1,7 mio. kr. Hermed har efteruddannelsesvirksomheden været drevet med overskud, når det udløste tilskud på 1,7 mio. kr. (inkl. overførsel fra tidligere år) indregnes. Efteruddannelsen har altså bidraget positivt til Filmskolens samlede økonomi. Baggrunden for dette er dels salg af undervisningskoncept til udlandet, dels et større arrangement, hvor skolen ikke har stået som arrangør, men mod betaling har lagt lokaler og faciliteter til og endelig en forøget fondsfinansiering. Hermed dækkes ikke bare de med virksomheden direkte forbundne omkostninger, men også det indirekte træk på faciliteter og ressourcer. Bruttoudgiften pr. årselev er faldet fra ca. 190.000 kr. i 1999 til ca. 170.000 kr. i 2000 (når lydseminarets udgifter trækkes ud i 1999 og lægges til i 2000). Til sammenligning er den gennemsnitlige undervisningsudgift pr. elev ved skolens grunduddannelse 183.000 kr. i 2000. Ved vurdering af bruttoudgiftsniveauet pr. årselev skal det tages i betragtning, at den måde årselevtallet opgøres på i et vist omfang undervurderer aktivitetens omfang, således at udgiften pr. årselev reelt er mindre. At den gennemsnitlige udgift er faldet primært sammen med det højere aktivitetsniveau. Der er en række grundudgifter ved aktiviteten, fx efteruddannelsens to gennemgående ansatte og de to semesterkataloger, som skal afholdes uanset aktivitetsomfanget (dog inden for visse grænser) og som ved en højere aktivitet spredes ud på flere kurser. På baggrund heraf skal Filmskolen udtrykke et stort ønske om, at det bevillingsmæssige rammebeløb sættes op til niveauet fra 1997. Hermed vil den gennemsnitlige udgift pr. årselev kunne reduceres. Efter skolens vurdering er det meget tilfredsstillende, at den bevillingsfinansierede efteruddannelsesvirksomhed i 2000 ikke bare hviler i sig selv, men har bidraget positivt til skolens samlede økonomi. Man skal dog være opmærksom på, at der er særlige faktorer bag dette forhold. Derfor kan noget tilsvarende ikke forventes i 2001. Udgiften pr. årselev er stadig i lighed med udgiften pr. elev ved skolens grunduddannelse høj, men afspejler også virksomhedens høje kvalitetsniveau, de intensive kursusforløb og det varierede kursusudbud. 20