personlighedsforstyrrelser

Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov Hvad er en person? Hvornår bruger vi person i stedet for menneske? Vi fødes som mennesker ind i en relaeon, hvor vi som udgangspunkt er helt hjælpeløse v Vi kan ikke overleve uden en omsorgsgiver v Vi kan ikke udvikle os som mennesker uden en omsorgsgiver Person er betegnelsen for v Et menneske i rela'on 'l et eller flere mennesker/personer Som person udvikler man sig gennem relaeonen El andre i en grundlæggende rytme: at trække sig og vende Elbage 1

Hvad er en personlighed? Personlighed er en betegnelse for en persons v Vanemæssige, dvs. automaeserede, måder at opleve, tænke, reagere, handle og udtrykke følelser på (i relaeon El den anden) v Vanemæssig, dvs. automaeseret, måde at opfate og forholde sig El den anden/andre i forhold El sig selv. v Vanemæssig, dvs. automaeseret, måde at opfate og forholde sig El sig selv i forhold El den anden/andre Hvad er en personlighedsforstyrrelse? Personlighedsforstyrrelse er IKKE en sygdom! Personlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i den vanemæssige måde at opleve, føle, tænke, reagere og handle og forholde sig El sig selv i rela8on 8l en anden/andre personer Forstyrrelsen udspringer af og er udtryk for, at forholdet El den anden/andre personer er præget af angst og frygt for sig selv i relaeon El den anden, og dermed præget af selv- forsvar og ego- centri. Personlighedsforstyrrelse er, når personen forsvinder i / domineres af personligheden Personlighedsforstyrrelse opstår/udvikles i barndommen/teenagealderen Personlighedsforstyrrelse griber forstyrrende ind i personens funkeonelle liv (uddannelse, arbejde) og personlige liv (familie, kæreste, venner) - på tværs af relaeoner og situaeoner 2

Normalitet og forstyrrelse/diagnose Diagnose/ personlighedsforstyrrelse Normalitet Forstyrrelse Ingen symptomer/ problemer Mange symptomer/ problemer Er personlighedsforstyrrelse geneesk arveligt? v Gener/specifikke personlighedstræk brydes i samspillet med miljøet v Arv er ikke entydigt afgørende for udvikling af en persons kognieve, følelsesmæssige, relaeonelle og adfærdsmæssige Elgang El livet og verdenen Miljøet modificerer et træks niveau eller intensitet 3

Er personlighedsforstyrrelse socialt arveligt? v Specifikke traumer og opvækstvilkår påvirker og kan øge risikoen for udvikling af personlighedsforstyrrelse. v Tidlig (følelsesmæssig) stresspåvirkning kan påvirke og helt om- programmere den epigeneeske regulering af f.eks. HPA- aksen (det komplekse samspil mellem hypothalamus, hypofysen og binyrerne) som er det fysiologiske stress- håndterings system. v Dvs. personlighedstræk bliver påvirket og reguleret af nedarvede og miljøbeengede epigeneeske ændringer Specifikke opvækstvilkår/traumer, der kan øge risikoen? Forskning/undersøgelser peger fx. på: Fysiske, psykiske og seksuelle overgreb Tab og adskillelser fra omsorgspersoner KaoEske opvækstvilkår Psykiske lidelse/forstyrrelse hos omsorgspersoner MEN det er IKKE opvækstvilkårene/traumerne i sig selv, der er udgør risikoen, men snarere det psykiske FRAVÆR, de er udtryk for, kombineret med den BETYDNING, som personen skaber sig af traumet. 4

Er personlighedsforstyrrelse socialt eller geneesk arveligt? v Personlighedsforstyrrelse er IKKE direkte hverken socialt eller geneesk arveligt! v Personlighedsforstyrrelse opstår på baggrund af et KOMPLICERET SAMSPIL mellem medfødte personlighedstræk, opvækstvilkår og personlige (bevidste og ubevidste) måder at skabe mening og betydning og på den baggrund vælge at reagere. Personligheds- forstyrrelser og relaeonen El andre Selv Anden Personlighedsforstyrrelse udspringer af og er udtryk for, at relaeonen El den anden/andre mennesker er præget af angst og frygt for egen sikkerhed i relaeon El den anden. Personens primære optagethed vil være egen sikkerhed, og formålet med personens adfærd vil være at skaffe sig sikkerhed gennem selv- forsvar. To grundlæggende forsvarsposieoner/strategier poler på konenuum: 1) flygte i relaeonen: Elpasse sig lydigt/underkaste sig og forsøge at formilde den anden blive den gode dater/kæreste/veninde.+ Skabe en fantasiverden = den virkelige verden. Konflikten foregår indeni personen ( Luderen ) 2) kæmpe i relaeonen: forsøge at tvinge den anden El at give det ønskede blive den rebelske dater, den rebelske kæreste/veninde, søge at få magt over og påvirke den anden. Det virkelige liv er det prakeske liv konflikten foregår i forhold El den anden. ( Terroristen ) Den sikkerhed, personen evt. opnår, er aled kun gældende her og nu og skal vedligeholdes => personen kan ikke lære af erfaringen, fordi vedkommende ikke ser den anden, men ser sine indre forventninger. 5

Personligheds- forstyrrelser og relaeonen El andre Selv Anden Vi arbejder i dag med en række forskellige personlighedsforstyrrelser De forskellige personlighedsforstyrrelser adskiller sig i den måde, relaeonen El andre er præget af angst og frygt De forskellige personlighedsforstyrrelser adskiller sig i den gennemgående strategi, som personen udvikler El at forsvare/beskyte sig. Strategien/ forsvaret har aled El formål at fly2e fokus bort fra og mindske angsten/skaffe sikkerhed. Hvis strategien virker, mærkes angsten og frygten ikke. Omkostningen er, at personen aled må være optaget af, om strategien virker, for at kunne være i en relaeon med en anden forståelse Hvad går behandling af personlighedsforstyrrelser ud på? Den primære behandling er psykoterapeuesk behandling - gruppe og/eller individuel. Medikamentel behandling sekundær, kan dæmpe symptomer. Skabe rammer og muligheder for at facilitere aflæring af bevidste og ubevidste forstyrrede/forstyrrende oplevelsesmønstre (tænke-, og følemønstre), reakeonsmønstre, forventningsmønstre i forhold El andre Skabe rammer og muligheder for at facilitere læring af nye mønstre. Klinik for Personlighedsforstyrrelser: PsykoanalyEsk behandling gruppe og individuel. 6

PsykoanalyEsk behandling: psykisk forandring Det er et paradoks, at vi både ønsker at blive raske/normale og hader at forandre os Der er både en side der vil forandring og ønsker at samarbejde med terapeuten/gruppen og en side der ønsker at sabotere processen Når vi skal forandre os, kræver det, at vi gør op med foresellinger om, hvordan Engene er. Det vækker o%e frustraeon og angst Besværet med at forandre sig ligger ikke så meget i verden udenfor os, som i vores eget følelsesliv. Vi har o%e en irraeonel Elknytning El bestemte overbevisninger Så længe vi ønsker at Engene skal være på anden måde end de er, kan vi ikke se Engene som de er eller handle/forholde os El dem, som de er Hvis vi vil opdage, hvordan verden/engene virkelig er, må vi indselle os på en desillusioneringsproces = smertefuldt og vækker modløshed DeTe er ikke rart eller flaterende for vores selvværdsfølelse. Hvad er god/dårlig behandling? God behandling anerkender, at der er en side af personen, der hader forandring/er bange for forandring, og som forsøger at sabotere forandring, men understøter den side der ønsker forandring God terapi udfordrer og går i clinch med den side, der hader/er bange for forandring og som vil sabotere terapien Accepterer IKKE udeblivelser Accepterer IKKE verden er ond - perspekevet Accepterer IKKE, at det er verden der skal forandre sig og ikke personen selv. God behandling rummer smerte og angst og desillusionering God behandling insisterer på, at personen skal undersøge sine mønstre og følelser og bevæge sig derhen følelsesmæssigt, som han/hun plejer at undgå. Dårlig behandling understøter personen i at undgå smerte og angst God behandling insisterer på virkeligheden Hvordan oplever jeg mig selv og mine følelser og inteneoner? Hvordan oplever andre mig og mine følelser og inteneoner? Hvad er det, jeg føler mig sikker på, at jeg ikke kan holde El? 7

Værktøjet i psykoanalyesk behandling Værktøjet i psykoanalyesk behandling er ikke en forklaring på eller en bestemt strategi El at løse et bestemt problem i betydningen komme af med problemet. Fx. problem med at føle sig overset, ignoreret og nedgjort i relaeoner Værktøjet udvikles undervejs, ved at undersøge og forholde sig El, hvad det er ved et givet problem, der gør det El et problem og hvilken funkeon det har: Fx. hvad er det der gør, at jeg oplever mig overset og nedgjort? Bidrager jeg selv El at jeg får den oplevelse? Har jeg andre muligheder for at forstå det, der sker kan jeg gøre andet? Er der noget, jeg undgår at mærke/komme i kontakt med, når jeg oplever mig overset og nedgjort? Værktøjet udvikles i relaeonen El terapeuten/gruppen. Personen udspiller de samme problemsellinger i relaeonen El terapeuten/gruppen, fx føler sig overset og ignoreret osv. Værktøjet er den personligt udviklede evne El at undersøge og forholde sig El sig selv og andre. Formålet er IKKE, at personen overtager terapeutens/gruppens forståelse, men at personen hjælpes El selv at skabe sin forståelse og dermed sit værktøj og sin evne El at håndtere sit liv. Her og nu i relaeonen Rytme: trække sig og vende 8lbage Selv Anden Det vigegste forandringsværktøj er her- og- nu i relaeonen El den anden/terapeuten/gruppen der hvor mønsteret gentager sig og man tør udfordre det og opleve der, der sker Lader sig påvirke af det, der sker Tillader sig at blive i følelserne uden at reagere Tør blive i konflikten den ydre og den indre Den vigegste forståelse er den følelsesmæssige forståelse, der sker i her- og- nu relaeonen 8

Selv- anden relaeonen Rytme: trække sig og vende 8lbage Selv Anden De to grundlæggende forsvarsposieoner at underkaste sig eller at kæmpe - hvor gennemgribende de end er, er aldrig uforanderlige, De er IKKE medfødte karakteriseka, men VANER, som er blevet lært. Hvad der er lært, kan aflæres! Rytmen holder ikke op. At trække sig og at vende Elbage gentager sig i det uendelige og hver gang er der en mulighed for at lære noget nyt. Borderline 9

Borderline - oplevelse af at eksistere i kra% af den anden Selv Anden Rela8onen El andre er karakteriseret af angst for at blive forladt og frygt for egen sikkerhed, hvis den anden forlader mig. Længsel e%er nærhed/sammensmeltning, men samedig konstant usikker på den anden, hvis den anden har en anden mening eller behov eller ønsker, dvs. adskiller sig som en anden, der poteneelt kan forlade og svigte. Oplevelse af selv som svingende og usikkert: jeg ved ikke, hvem jeg er. Strategi: 1) Flygte i relaeonen: søge at læse den andens behov for at opnå tæt kontakt, 2) Kæmpe i relaeonen: manipulere eller a%vinge den anden- og skubbe væk, når den anden ikke dækker mine behov eller hvis der opstår forskel og poteneel mulighed for svigt. 3) Skabe støj og afledning, hvis jeg kommer i nærheden af oplevelse af svigt og dermed angst for at ophøre med at eksistere. Borderline - Oplevelsen af at eksistere i kra% af den anden Impuls -handlinger Identitetsusikker Selvskade Ustabilt humør Konflikter Tomhed Vrede Trygle/ forlade Mikropsykose Angst for svigt/blive forladt 10

Tak for opmærksomheden! 11