Økonomisk analyse 6. oktober 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Japan er vores 2. største marked for grisekød 2. største marked for grisekød Japanerne er et kvalitetsbevidst folkefærd, hvilket blandt andet afspejler sig i deres indkøb af fødevarer. Japan køber for knap 4 mia. kr. grisekød af Danmark og er dermed vores 2. største marked, kun overgået af Tyskland. Highlights: Fødevareklyngen eksporterede for 5,4 mia. kr. til Japan i 2016. Det er lidt mere end 37 pct. af Danmarks samlede vareeksport til landet. Japan er et højprisland for grisekød. Japan er i værdi det 2. vigtigste eksportmarked for dansk grisekød. Det er især brystflæsk (en del af midterstykket) som japanerne efterspørger fra Danmark. Danmark var det første EU-land der fik markedsadgang med grisekød til Japan for cirka 40 år siden. Danmark står i dag for 38 pct. af den samlede grisekødseksport fra EU til Japan. EU og Japan har i år indgået en frihandelsaftale der forventes at øge den danske eksport af især kød og kødvarer de kommende år. Japan har verdens 3. største økonomi, men kæmper med en række udfordringer: Deflation, aldrende befolkning og høj offentligt gæld. Indhold DEN DANSKE FØDEVAREKLYNGES EKSPORT TIL JAPAN... 2 GODE HANDELSRELATIONER I ÅRTIER ML. JAPAN OG DANMARK... 3 HANDELSAFTALE MELLEM EU OG JAPAN... 4 DEN JAPANSKE ØKONOMI... 5
Den danske fødevareklynges eksport til Japan Når der ses på den samlede eksport fra fødevareklyngen er Japan det niende største eksportmarked. Det er især indenfor grisekød at det japanske marked er stort. Japan er i dag det 2. største marked for grisekød fra fødevareklyngen til en samlet værdi på 3,9 mia. kr. i 2016. Det er kun tyskerne der aftager mere dansk grisekød end japanerne. 3,9 mia. kr. i eksport af grisekød Japan er i top10 (af samtlige eksportmarkeder fra fødevareklyngen) på 5 af 35 undergrupper, hvilket understreger det japanske markeds betydning for den danske fødevareklynge. Grisekød udgør 72 pct. af klyngens eksport til Japan, mens eksporten af mejerivarer med 433 mio. kr. udgør 8 pct. af klyngens eksport til landet. Det japanske køkken bruger i vid udstrækning fisk og skaldyr som en del af maden. Den danske eksport heraf var på knap 200 mio. kr., bestående af især rejer og hellefisk. Japan er fødevareklyngens 9. vigtigste eksportmarked i 2016 Kategori Rang af alle lande Japan 's andel af klyngen Samlet eksport fra klyngen Pct. mio. kr. Grisekød 2 12,9 3.921 30.370 Mejerivarer 10 2,4 433 18.147 Enzymer 14 2,4 202 8.404 Fisk og skaldyr 21 0,8 193 24.033 Maskiner - jordbrug mv 16 1,5 76 5.151 Kiks, brød og bagværk 21 0,9 65 6.832 Maskiner - næringsmiddelindustrien 21 1,2 55 4.565 Korn 24 0,8 26 3.463 Frø 19 1,0 26 2.676 Kaffe og krydderier 6 4,6 22 481 Sammensatte fødevarer 37 0,3 21 6.590 Huder 8 2,4 20 845 Frugt og nødder 14 0,9 19 2.017 Foder 44 0,3 17 5.981 Pelsskind 21 0,2 10 6.226 Biprodukter - spiselige 9 2,8 8 298 Oksekød 28 0,2 7 2.963 Sukker og sukkervarer 39 0,2 6 3.588 Fjerkrækød 30 0,2 5 2.753 Øvrige varer - - - 21.429 Samlet for landet 9 3,5 5.412 156.812 Anm.: Grøn skravering angiver varegrupper i top10, blå skravering top20 og gul skravering top50. Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. DST Side 2 af 5
Gode handelsrelationer i årtier ml. Japan og Danmark Japan er et højprisland Japanerne er meget kvalitetsbevidste og derfor har Japan traditionelt været et højprismarked for dansk grisekød. Danmark har et godt image inden for fødevaresikkerhed. Japanerne vil imidlertid gerne beskytte deres egenproduktion af grisekød. For at gøre dette, er der i dag sat en minimumspris (gate price), som en importeret container med grisekød skal leve op til, for at kunne komme ind i landet. I dag står fødevareklyngen for 37,5 pct. af Danmarks samlede vareeksport til Japan. Af de 5,4 mia. kr. som fødevareklyngen eksporterer for udgør grisekød hele 72 pct. Japanerne efterspørger især dansk brystflæsk, en del af midterstykket på grisen. I de senere år er der en stigende efterspørgsel efter biprodukter, men i forhold til brystflæsket (som indgår i udskæringerne), er der langt. Japanerne er især vilde med brystflæsket 2010 2016 2010 2016 tons mio. kr. Udskæringer... 134.543 116.700 3.468 3.632 Biprodukter... 37 4.534 0 122 Tilberedt eller konserveret... 3.195 4.517 87 109 Pølser... 1.353 1.561 38 45 Bacon... 174 164 7 8 Øvrige varer... 51 12 3 5 Levende... 2 12 1 5 Sum... 139.353 127.488 3.603 3.921 Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. DST Danmark var det første EU-land der leverede grisekød til Japan Danmark var det første EU-land der fik markedsadgang for grisekød til Japan i slut 1970 erne. Japan har lige siden været et vigtigt og betydningsfyldt marked for Danmark. Danmark har dermed haft gode handelsrelationer med Japan de seneste 40 år. Det forventes, at det japanske marked også fremover vil være et højprismarked. I dag har en række EU-lande fået adgang til Japan mht. afsætning af grisekød. Dette til trods er Danmark stadig det EU-land der repræsenterer den største eksport af grisekød til landet (38,4 pct.) mens Spanien på andenpladsen udgør knap 25 pct. Danmark står for lidt over 11 pct. af den samlede fødevarerelaterede eksport fra EU28 til Japan. Hvis eksporten fra hvert af de 28 EU-lande opgøres på samme måde som for den danske fødevareklynge 1 viser det, at Danmark er den 4. største eksportør til Japan, kun overgået af Frankrig, Spanien og Italien. Hver 6. mejerivare, der eksporteres fra EU til Japan, kommer fra Danmark mens det er lidt mere end hver 5. mejerivare kommer fra Holland. 1 I opgørelsen af fødevareklyngen indgår samtlige varer der er egnet til menneskelig konsum, biobaserede produkter samt agro-teknologi der støtter op om fødevareproduktionen. Side 3 af 5
EU28 s eksport fra fødevareerhvervet: Udvalgte landes andele heraf Samlet fra fødevareerhvervet Grisekød Mejerivarer andel i pct. Frankrig... 19,9 4,4 18,5 Italien... 14,3 6,7 16,4 Spanien... 12,0 24,9 0,3 Danmark... 11,4 38,4 15,6 Holland... 11,1 9,0 21,0 Tyskland... 9,6 6,2 19,5 Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Eurostat Hvor Japan igennem mange år har aftaget mange fødevarer fra EU og i særdeleshed fra Danmark er det relativt begrænset, hvor få fødevarerelaterede varer der importeres fra Japan til EU. Beskeden dansk import af fødevarerelaterede varer fra Japan Hvis importen opgøres på samme måde som eksporten fra fødevareklyngen viser det, at Danmark importerede for blot 228 mio. kr. fra Japan i 2016. De to største importvaregrupper var enzymer med 142 mio. kr. og frø med 60 mio. En forklaring er den japanske geografi. Det meste af landet består af uvejsomt bjerglandskab, så den resterende plads til landbrugsproduktion skal konkurrere med byer og veje. Handelsaftale mellem EU og Japan EU og Japan indgik i juni i år en aftale om liberalisering af handlen med en række varer. Aftalen mangler stadig at blive udmøntet, men ventes at styrke samhandelen til fordel for begge parter. Eksporten af kød og produkter heraf forventes at stige Med aftalen kan EU fortsat være med til at sætte de internationale retningslinjer for fremtidige handelsaftaler For EU og særligt Danmarks vedkommende er det især interessant at aftalen inkluderer en kraftig reduktion i tolden på en række fødevarer. Eksempelvis reducerer aftalen tolden på fersk og frosset kød til omkring en tiendedel af den tidligere told over de kommende 11 år, mens den for kødprodukter helt udfases. Det betyder, at Danmark i fremtiden vil kunne eksportere langt flere forskellige produkter end i dag, hvor importtolden indsnævrer eksporten til relativt dyre udskæringer. Den endelige effekt af aftalen på fødevareklyngens eksport vil afhænge af en række faktorer, fx udviklingen i slagtesvinsproduktionen. Men alt andet lige vil aftalen øge eksporten af særligt kød og kødprodukter til Japan. En anden væsentligt fordel ved aftalen er, at den sikrer EU s fortsatte indflydelse på retningslinjerne for fremtidige aftaler for verdenshandelen. Dette er vigtigt selvom den planlagte handelsaftale mellem USA og en række østasiatiske lande (TPP), med valget af Donald Trump er suspenderet, fordi Trump siden hen har lagt pres på Japan for at åbne sit marked for amerikanske produkter. Hvis dette lykkedes ville det betyde en forværret konkurrence situation for danske produkter på det japanske marked. Side 4 af 5
Med aftalen mellem EU og Japan er det nu i stedet EU og ikke USA, som har indflydelse på hvilke retningslinjer fremtidige handelsaftaler der sættes. Dette er vigtigt først og fremmest i forhold til samhandelen mellem EU og Japan, men fordi Japan er en stor økonomi og en væsentlig spiller i internationale handelsforhandlinger potentielt også for handlen med andre lande. Dette er tilfældet, fordi det nu vil være fordelagtigt for både EU og Japan, at arbejde for de linjer de nu har fastsat, i fremtidige aftaler med andre lande. Den japanske økonomi Den japanske økonomi er med et BNP på 5.467 mia. euro verdens tredjestørste, kun overgået af USA og Kina. Der er lav ledighed og takket være en stærk eksport er der overskud på handelsbalancen. Dette til trods har landet en række økonomiske udfordringer, særligt en manglende prisudvikling gennem mange år samt en aldrende befolkning. Udfordringen med deflation har været et problem de seneste 20 år, og flere regeringer inklusiv den nuværende har forsøgt at imødekomme problemet med både penge og finanspolitiske instrumenter. Effekten af disse har været begrænset, men de har blandt andet medvirket til Japans høje offentlige gæld, som i dag udgør 246 pct. af BNP. Japans gæld til resten af verden er dog beskeden. Økonomiske nøgletal EU Japan DK Indbyggertal, mio.... 508 127 5,7 Befolkningstæthed (indb. pr. km 2 )... 117 348 132 Ledighed, pct.... 9,4 3,4 6,2 BNP (mia. euro)... 14.625 5.467 266 BNP pr. indbygger (euro) 28.700 43.051 46.900 Offentligt ØMU-underskud, pct. af BNP... -3,0-6,2-1,1 Offentlig gæld som pct. af BNP... 86,8 246,6 45,1 Eksport (mia. euro)... 1.743 582 86 Import (mia. euro)... 1.710 548 77 Husholdninger med internetadgang, pct... 83 97 94 Grønt energiforbrug, pct.... 16,0 4,8 29,3 Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat, Verdensbanken, ITU, OECD Japan har gennem mange år haft den ubestridte verdensrekord i gennemsnitlig middellevetid. Japan har som flere europæiske lande samtidigt faldende eller lave fertilitetsrater. Det betyder dels voksende udgifter til sundhed og pleje af de ældste generationer, og dels at der er relativt færre i den erhvervsaktive alder til at holde økonomien i gang. Ses på forholdet mellem befolkningen over den erhvervsaktive alder og dem i den erhvervsaktive alder (old age dependency ratio), var den ifølge FN 29,7 i Japan i 2015, og forventes at stige til 51,9 i 2045. Til sammenligning var den i Danmark 19,0 i 2015 og forventes at stige til 33,2 i 2045. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Finn Christensen 3339 4029 fch@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk