Mobning på arbejdspladsen, helbredseffekter og mulige mekanismer

Relaterede dokumenter
Mobning på arbejdspladsen, helbredseffekter og mulige mekanismer

Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os

Negative sociale relationer på arbejdspladsen

Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred

Mobning på arbejdspladsen og hvad gør det ved os

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

et prospektivt registerstudie Afslutningsrapport Annie Høgh Åse Marie Hansen Anne Helene Garde Kirsten Nabe-Nielsen Laura Francioli

Work and Organisational Psychology - group members

Et nyt redskab til at måle arbejdsevnen (1436)

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET

Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression?

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Fysiske arbejdskrav og fitness

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Stress og helbred. Åse Marie Hansen Professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab Affilieret til det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden Risikoen for depression ved udsættelse for mobning i arbejdslivet

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

April 2018 Notat. Notat til ledelseskommissionen. Ledelseskvalitet

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT

Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi?

Hvor trykker skoen med hensyn til mentale sundhedsudfordringer?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen

CV for Thomas Clausen

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Epidemiology of Headache

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Arbejdsmiljøet på akutafdelingen om arbejdstid, sikkerhed, vold og trusler

Øje på arbejdsmiljøet

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Sociale relationers betydning for helbred

Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS)

Population Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries

Arbejdsmiljø, stress og risikoen for demens

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Lufthavnskonference. Anne Helene Garde 5. december 2017

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

APV: Det psykiske arbejdsmiljø

ARBEJDSMILJØ, PSYKISK HELBRED OG ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING I UDSATTE GRUPPER (AHA)

Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. orskning.

Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Ensomhed og hjertesygdom

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Indhold. Indledning 5. Konklusion 6. Psykisk arbejdsmiljø i overblik 8. Faktorer i det psykiske arbejdsmiljø 11. Helbred og trivsel 25

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Logistisk regression

Sociale relationer, helbred og aldring

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

Individuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Hvordan er danskernes arbejdsmiljø?

Hvad betyder arbejdstid for sundhed? Anne Helene Garde DI s Arbejdsmiljøkonference 2018

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

Social Kapital på Hospitaler trivsel, kvalitet og effektivitet

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet.


Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

AKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?

13/03/2016. Arbejdsmiljø og tilbagetrækning: årsager og helbredskonsekvenser. Dependence ratio stiger. DASAM årsmøde Nyborg

Transkript:

Mobning på arbejdspladsen, helbredseffekter og mulige mekanismer Vfvfvdv½ Gå-hjem-møde 8.5.2017 Åse Marie Hansen (asemarie.hansen@sund.ku.dk) Institut for Folkesundhedsvidenskab Aff. Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø

Model for projekt Negative sociale relationer Social Kapital retfærdighed tillid udviklingsmuligheder social rummelighed anerkendelse Jobkarakteristika Krav: arbejdsbelastning emotionelle krav kognitive krav konflikt Ressourcer: autonomi social støtte engagement ledelseskvalitet indflydelse Negative sociale relationer mobning chikane negative handlinger Stress søvnkvalitet fysiologisk stress respons (kortisolniveau) psykologiske stressreaktioner Sygefravær Jobskifte Arbejdsløshed Ledelse ledelseskvalitet social støtte fra lederen konflikthåndtering Jeg vil fortælle om mobning og sygefravær, jobskifte og arbejdsløshed

Mobning og sygefravær Flere studier har vist at mobning er associeret med selvrapporteret kortidssygefravær, såsom 3-8 dage (Kivimäki et al 2000; Voss et al 2001; Niedahammer et al 2008; Ortega et al 2010; Clausen et al 2012; Niedhammer et al 2013; Lesuffleur et al 2014; Slany et al 2014) To studier finder en sammenhæng med mere end 14 dages sygefravær (Suidicani et al 2014; Janssens et al 2014) Et norsk og to nye danske studier ser på mobning og langtidssygefravær (Stromholm et al 2015; Nabe-Nielsen et al 2016; Grynderup et al 2016)

Ugentlig sygefravær for mobbede og ikke mobbede ansatte Indsamling af data Eriksen et al 2016

Ugentlig langtidssygefravær blandt mobbede og ikke mobbede ansatte Eriksen et al 2016

Graden af rapporteret mobning og LTSA Eriksen et al 2016

08/05/2017 7 Mobning og langtidssygefravær Kan søvn og oplevet stress være en forklaring? Søvn problemer 1,2,3 og stressreaktioner 4,5,6 Mobning i arbejdet Sygefravær 7,8 1) Hansen et al 2013 2) Hansen et al 2014 3) Niedhammer 2009 4) Kudielka et al 2003 5) Hansen et al 2006 6) Hansen et al 2011 7) Kivimaki et al 2000 8) Niedhammer 2008 9) Mundbjerg-Eriksen

Sygefravær Korttidssygefravær kan have mange årsager Langtidssygefravær er oftere relateret til psykiatriske sygdomme, såsom depression eller muskelskelet sygdomme Grynderup et al 2016 Mobning på arbejdspladsen kan medføre søvnproblemer og stresssymptomer. Hansen et al 2006, 2014 etc Mobning på arbejdspladsen kan føre til depression Rugulies et al 2001; Gullander et al 2014; Kivimaki et al 2003

08/05/2017 9 Mobning på arbejdspladsen og depression Reference Participants Exposure Outcome Conclusion Kivimäki et al. 2003 (102) 5,432 men and women Mean age: 43 years Workplace bullying - selflabelling item (Yes/no) Self-reported diagnose of depression and CVD two years later A strong association between workplace bullying and subsequent depression suggests that bullying is an etiological factor for mental health problems. The victims of bullying also seem to be at greater risk of CVD, but this risk may partly be attributable to overweight. Depression: OR: 4.2 [2.0-8.6]; CVD: 1.6 [0.8-3.5] Rugulies et al. 9,949 eldercare Workplace bullying- self- Onset of major depression two Workplace bullying increased the risk of MDE among female eldercare workers. MDE 2012 (180) workers labelling item years later using MDI did not predict risk of bullying. OR occasionally bullied: 2.22 [1.31-3.76]; frequently bullied: 8.45 [4.04-17.70] Gullander et al. 5,198 men and Workplace bullying- self- New cases of depression two Frequent self-labelled bullying predicts development of depression but a work 2014 (70) women labelling item years after exposure environment with high proportion of employees witnessing bullying does not. OR Mean age: 48 occasionally bullied: 2.17 [1.11-4.23]; frequently bullied: 9.63 [3.27-27.10] Loerbroks et al. 621 junior Workplace bullying- self- Depressive symptoms after one This study suggests bi-directional associations between depressive symptoms and 2014 (127) physicians labelling item and three years victimization from bullying at the workplace. RR: 1.19 [.90-1.59] (one year follow-up); 1.49 [1.13-1.97] Reknes et al. 1,582 nurses NAQ Symptoms of depression Workplace bullying increased risk of depressive symptoms, but also reverse causality 2014 (175) Mean age: 33 HADS one year was observed. Not given. Einarsen et al. 1,613 men and NAQ and self-labelling item Psychological distress incl. Exposure to workplace bullying is related to psychological distress five years later even 2015 (45) women depressive symptoms five years when controlling for base line levels of distress and a general stressful work situation. Mean age 45 OR psychological distress 3.87 [2.48-6.03] (NAQ); self-labelling 3.78 [2.04-7.00] Hogh et al. 2016 2,847 men and NAQ, analysed divided into Major depression (MDI) and Conversely, negative behaviour in the form of isolation, direct harassment and work- (84) women work-related negative behaviour, clinical depression related negative behaviour seemed to be associated with depression 2 years later; direct harassment, intimidating however, when adjusting for SOC and depressive symptoms at behaviour and isolation baseline, these associations became non-significant. Meta-analysis by Hansen 2017 (not published) Overall OR: 4.14 [95% CI 2.61-5.98]

Mobning på arbejdspladsen og søvnproblemer Søvn er vigtig for restitution og trivsel. Tidligere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem at rapportere mobning på arbejdspladsen og dårlig søvn 2 år senere sammenlignet med kolleger, der ikke rapporterer mobning. (Hansen et al 2013; Hansen et al 2014; Niedhammer et al, 2009) 10-40% af den arbejdende befolkning oplever søvnproblemer (for review see Niedhammer et al, 2009)

Baggrunden for undersøgelsen Adjusted for age, gender, BMI, alcohol, and smoking

Baggrunden for undersøgelsen Adjusted for age, sex, education, income, smoking, drinking, presence of illness, type of employment, type of occupation, employment contract, working time, and work schedule

Mobning på arbejdspladsen, søvnproblemer og fysisk aktivitet i fritiden Stressorer i arbejdsmiljøet såsom rolleklarhed og tidspres har indflydelse på, om den ansatte har overskud til at være fysisk aktiv i fritiden eller omvendt Sonnentag et al, 2009 Der findes ikke studier, som har undersøgt om fysisk aktivitet i fritiden har indflydelse på mobning og søvnproblemer. Vores hypotese var, at ansatte, der fortsat er fysisk aktive sover bedre end ansatte der er mobbede, men ikke er fysisk aktive i fritiden. Hansen et al 2016

Mobning på arbejdspladsen, søvnproblemer og fysisk aktivitet i fritiden Workplace bullying Sleep quality Leisure-time physical activity Hansen et al 2016

Mobing på arbejdspladsen og søvnproblemer Konklusion: Vi fandt, at mobning på arbejdspladsen er associeret med dårlig søvn. Vi kunne ikke vise, at fysisk aktivitet mindskede søvnproblemerne. Det kunne tyde på, at mobning på arbejdspladsen er en alvorlig stressor, og effekterne af mobning ikke mindskes med fysisk aktivitet. Hansen et al 2016

Er oplevet stress en mulig mekanismen mellem mobning på arbejdspladsen og langtidssygefravær? Dette studie undersøger om oplevet stress er en mulig mekanisme mellem mobning på arbejdspladsen og langtidssygefravær? Grynderup et al 2016 Materiale: PRISME kohorte i både 2007 og 2009

Mobning på arbejdspladsen og sygefravær Stress som mulig mekanisme Grynderup et al 2016

Konklusion Sammenhængen mellem mobning på arbejdspladsen og sygefravær kan delvist forklares af oplevet stress. Grynderup et al 2016

Hvorfor kan mobning og seksuel chikane betragtes som stressorer? Stressorer der truer offerets selvværd og basale forståelse af verden (Hobföll 1989) Offeret kan have svært ved at påvirke situation eller kan måske endda risikere at forværre den (Ursin og Eriksen 2010). Hvis offeret skal forsvare sig selv, skal vedkommende måske selv overskride socialt accepterede normer for adfærd. Nabe-Nielsen et al 2016

Undersøgelsens formål Forskningsspørgsmål 1 Dårlig søvn Mobning Uønsket seksuel opmærksomhed Sygefravær Dårlig søvn Forskningsspørgsmål 2 Nabe-Nielsen et al 2016

Nabe-Nielsen et al 2016 Adjusted for survey, age, gender, education, alcohol consumption, smoking, and BMI

Nabe-Nielsen et al 2016 Adjusted for survey, age, gender, education, alcohol consumption, smoking, and BMI

Konklusion Dårlig søvn Mobning Uønsket seksuel opmærksomhed Sygefravær Dårlig søvn Forskningsspørgsmål 2 Nabe-Nielsen et al 2016

08/05/2017 24 Mobning og arbejdsmarkedstilknytning Udover helbredseffekter, har mobning også konsekvenser for tilknytningen til arbejdsmarkedet Arbejdsløshed (Glambek et al. 2015) Jobskifte (Glambek et al. 2015, Hogh et al. 2011, Berthelsen et al 2011, Clausen et al. 2013, Clausen et al. 2016) Intentioner om at forlade sit arbejde (Berthelsen et al 2011, Houshmand et al. 2012, Moreno-Jimenez et al. 2012, Glamsbek et al. 2014) Forlade ældreplejen (Hogh et al. 2012)

08/05/2017 25 Mobning og intentioner om jobskifte eller forlade arbejdet Hvad er det for en psykisk tilstand den, der oplever mobning, befinder sig i, og hvor meget turnover forklares? Jobtilfredshed og engagement i arbejdet (77%) 1 Følelsesmæssig engagement (16%) 2 Psykisk velbefindende (30%) 3 Mobning i arbejdet Intentioner om at forlade sit arbejde 1, 2 Selvrapporteret jobskifte 3 1) Glasø et al. 2011 2) McCormack et al. 2009 3) Clausen et al. 2013

Data fra to kohorter anvendes Mobning på arbejdspladsen Data indsamlet i 2006 og 2008 60 offentlige og private arbejdspladser 3363 deltog i efteråret 2006 og 2237 i efteråret 2008 Ca. 11% rapporterer mobning på arbejdspladsen PRISME Ca. 25% af ansatte i region midt og Aarhus kommune inviteret 4489 deltog i foråret 2007 og 3232 i foråret 2009 Ca. 10% rapporterer mobning på arbejdspladsen MODENA Opfølgning af de to kohorter i foråret 2011, hvor 5000 deltog Ca. 10% rapporterer mobning på arbejdspladsen

Hvad betyder mobning på arbejdspladsen for og jobskifte/arbejdsløshed I dette studie undersøger vi hvilken betydning mobning på arbejdspladsen har for jobskifte og arbejdsløshed. Vi undersøger også om psykologiske stress reaktioner (oplevet stress, forstyrret søvn og symptomer på udbrændthed) forklarer helt eller delvist sammenhængen. Nabe-Nielsen et al 2017

Mobning på arbejdspladsen og jobskifte/arbejdsløshed 1. periode 2. periode FU 2007 FU 2009 Baseline 2007 FU 2007 Opfølgning i arbejdsstyrkestatistik 2007 Opfølgning i arbejdsstyrkestatistik 2009 Materiale: PRISME kohorte i både 2007 og 2009 Nabe-Nielsen et al 2017

Mobning på arbejdspladsen og jobskifte/arbejdsløshed OR=4,90 OR=1,35 Nabe-Nielsen et al 2017

08/05/2017 30 Hvor meget forklarer de psykiske reaktioner? Diagramtitel Oplevet stress Udbrændthed Forstyrret søvn Alle stressreaktioner 24% 15% 20% 16% 19% 10% 6% 6% Jobskifte Arbejdsløshed Nabe-Nielsen et al 2017

08/05/2017 31 Mobning på arbejdspladsen og jobskifte/arbejdsløshed Mobning har ikke overraskende betydning for om man bliver i jobbet. Risikoen for jobskifte er moderat forøget mens risikoen for arbejdsløshed er markant forøget. Vi kan ikke entydigt konkludere, at det er mobning der forårsager det, vi betragter som psykiske stress-reaktioner et komplekst samspil der går begge veje. Forebyggelse af mobning og håndtering af konsekvenserne bør også inkludere psykiske stress-reaktioner. Nabe-Nielsen et al 2017

Opsummering Mobning på arbejdspladsen har konsekvenser for deltagerens søvn. Der ser ikke ud til at deltageren ved at være fysisk aktiv i fritiden kan mindske disse problemer. Mobning og sexuel chikane har konsekvenser for langtidssygefravær som delvist kan forklares af søvnproblemer. Mobning har konsekvenser for langtidssygefravær som delvist kan forklares af oplevet stress. Mobning har konsekvenser for jobskifte og sammenhængen kan delvist forklares af oplevet stressreaktioner. Mobning kan føre til arbejdsløshed og sammenhængen kan delvist forklares af oplevet stressreaktioner.

Artikler brugt i dette foredrag Mundbjerg Eriksen, TL, Hogh, A, Hansen, ÅM. Long-term Consequences of Workplace Bullying on Sickness Absence. IAZ. DP 10101. Grynderup MB, Nabe-Nielsen K, Lange T, Conway PM, Bonde JPE, Francioli L, Garde AH, Kaerlev L, Rugulies R, Vammen MA, Hogh A, Hansen ÅM. (2016) Does perceived stress mediate the association between workplace bullying and longterm sickness absence. J Occup Environ Med. 56(6): 2226-230. Nabe-Nielsen K, Grynderup MB, Lange T, Andersen JH, Bonde JP, Conway PM, Garde AH, Hogh A, Kaerlev L, Rugulies R, Hansen ÅM. (2016) The role of poor sleep in the relation between workplace bullying/unwanted sexual attention and long-term sickness absence. Int Arch Occup Environ Health. 89, 967-979. Hansen, ÅM, Gullander, M, Hogh, A, Persson, R, Kolstad, HA, Willert, MV, Bonde, JP, Kaerlev, L, Rugulies, R, Grynderup, MB. (2016) Workplace bullying, sleep problems and leisure-time physical activity - a prospective cohort. SJWEH, 42(1):26-33. Hansen, ÅM, Høgh A, Garde AH, Persson,R. (2014) Workplace bullying and sleep difficulties: a 2-year follow-up study. 87(3), 285-294. IAOEH. DOI: 10.1007/s00420-013-0860-2. Nabe-Nielsen K, Grynderup MB, Conway PM, Clausen, T, Bonde JP, Garde AH, Hogh A, Kaerlev L, Török, E, Hansen ÅM. (2017) The Role of Psychological Stress Reactions in the Longitudinal Relation Between Workplace Bullying and Turnover. JOEM (In press)