Intern kontrakt mellem Ordrup skole og Skole og Fritid for perioden 1/8 2007-31/7 2008
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Kontraktens mål for udvikling... 3 2.1 [her noteres overskriften på kontraktmålet]... 4 3 Økonomi... 10 4 Dispositionsret og råderum... 10 5 Opfølgning... 10 6 Underskrift... 11 Side 1
1 Indledning Den fælles tilgang til intern kontraktstyring i Gentofte Kommune Gentofte Kommune har valgt at indføre intern kontraktstyring som styringsredskab for Kommunalbestyrelsens målsætning på opgaveområdet. Formålet med kontraktstyring er: - at styrke og tydeliggøre udmøntningen af Gentofte Planen i Skole og Fritid og på det decentrale niveau, hvor den konkrete service leveres til kommunens borgere - at fremme sammenkædningen af økonomi og indhold i serviceydelserne - at styrke dialogen og forventningsafstemningen mellem de politiske, administrative og udførende aktører indenfor kommunens organisation. Formålet med at indføre kontraktstyring på skoleområdet er at målrette, prioritere og kvalificere arbejdet med at skabe den bedste skole for børn og unge i Gentofte Kommune. Kommunalbestyrelsen, Skole og Fritid og de enkelte distrikters ledere og medarbejdere har samlet set til opgave at sikre, at de overordnede politiske målsætninger for skoleområdet formuleres og udmøntes i konkrete mål og indsatser i den daglige pædagogiske praksis. Børne- og Skoleudvalget indgår (på niveau 1) en intern kontrakt med Skole og Fritid, hvor kravene i folkeskoleloven og de overordnede mål i Gentofte Planen omsættes i prioriterede kvalitetsmål og udviklingsindsatser på skoleområdet. Skole og Fritid indgår (på niveau 2) interne kontrakter med alle skolerne og fritidscentrene, hvor de politiske målsætninger afspejles i lokalt prioriterede mål i det enkelte distrikt. Formålet med kontrakterne mellem Skole og Fritid og de enkelte distrikter er: Kvalitetsudvikling: At understøtte en fortsat udvikling i kvaliteten af undervisning og fritid inden for kommunens skolevæsen Sammenhæng i den politiske målstyring: At styrke sammenhængen mellem de overordnede politiske målsætninger på skoleområdet og de enkelte skolers mål og indsatsområder. Ledelsesmæssigt fokus og råderum: At fokusere udviklingsindsatsen i de enkelte distrikter og tydeliggøre den enkelte skoleledelses frihed og ansvar i forhold til, hvordan de politiske mål udmøntes lokalt. Side 2
Partnerskab: At understøtte dialog, fælles prioritering af mål for kvalitetsudviklingen i det enkelte skoledistrikt og tydelig afstemning af forventninger og krav. Denne interne kontrakt indgås mellem Skole og Fritid og Ordrup skole. Kontrakten beskriver de prioriterede udviklingsmål for Ordrup skole for perioden 1. august 2007 til 30. juli 2008. 2 Kontraktens mål for udvikling De lovmæssige rammer for kommunens skolevæsen (skoler, GFO og fritidscentre) er fastsat i folkeskoleloven. Derudover refererer skolevæsenet til kommunalt fastsatte rammer (bl.a. styrelsesvedtægten for skolevæsenet, retningslinier for organisering af henholdsvis GFO og fritidscentre). Kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for skoleområdet fremgår af Gentofte Planen og af øvrige kommunale målsætninger for området (bl.a. Børne- og Ungepolitikken og Idræts- og Bevægelsespolitikken). Denne kontrakts mål er formuleret i henhold til de politiske mål på skoleområdet i Gentofte Plan 2007: 1) Faglighed og kreativitet, 2) Inklusion og udfordringer og 3) Sundhed og bevægelse. For hvert af de udvalgte mål for udvikling i kontrakten redegøres for baggrund for målet. Derefter følger den egentlige målsætning, som beskriver de udvalgte indikatorer og ambitioner for pågældende mål. Indikatorerne er de konkrete mål/tegn i forhold til hvilke opfyldelsen af målet vurderes. Det bør tilstræbes, at der til et givent kontraktmål både vælges indikatorer, som forholder sig til selve undervisningen/fritidstilbudet (input) og indikatorer, som forholder sig til effekterne af disse aktiviteter, f.eks. læringsmål for børnene (output). Indikatorerne kan være af kvantitativ eller kvalitativ karakter og suppleres af en konkret ambition, som angiver præcist, hvad der ønskes opnået i den pågældende periode. For de enkelte kontraktmåls indikatorer vil det være relevant at angive, hvornår det anførte ambitionsniveau forventes opnået, hvis datoen ikke er sammenfaldende med kontraktens udløb. Side 3
Der er i kontrakten mulighed for at anføre forslag til handleplan for arbejdet med de udvalgte mål. Handleplanen kan efter aftale indeholde beskrivelse af, hvad Skole og Fritid er tiltænkt at bidrage med for at understøtte opfyldelsen af pågældende mål. Evaluering og dokumentation af opfyldelsen af målene i kontrakten vil tage udgangspunkt i de fastlagte indikatorer og ambitioner for de enkelte mål. For at skærpe fokus på mål og resultater i kontrakten vil evaluering af processen og arbejdet med kontraktens mål. ikke være en del af selve kontrakten. Den processuelle evaluering vil være relevant i forbindelse med opfølgningen på kontrakten (jf. afsnit 5). 2.1 På Ordrup skole vil vi gerne arbejde med: - specialundervisningen og børns/elevers særlige behov - udeaktiviteter set i relation til bevægelse og trivsel - udvikling af skolens læringsgrundlag i relation til kvalificering af faglighed og begrebsafklaring 2.1.1 Baggrund Der har både fra forældre, medarbejdere og ledelse været et ønske om at se nærmere på den måde skolens specialundervisning fungerer på og den måde børn med særlige behov imødekommes. Det var også et tydeligt tegn i brugerundersøgelsen, at der synes at være et gab mellem tilfredshed og forventninger. Det er en stor udfordring for skolen som organisation at imødekomme børn og elever med særlige behov og ikke mindst gøre det tilfredsstillende for det enkelte barn. Vi ønsker at tage denne udfordring op i forhold til organisering af de særlige tilbud og en kvalificering af medarbejderne i forhold til at holde fokus på en høj grad af inkludering i normalundervisning. Skolen har i forlængelse af SKUB fået nogle fantastiske udeområder, som også var tænkt som lærings- og udviklingspotentiale. I brugerundersøgelsen er der udtrykt stor tilfredshed med disse forhold, men vi ønsker at tage udfordringen op og se på, hvordan disse gode forhold udenfor i højere grad kan inddrages i skolens daglige aktiviteter og undervisning. Udeområdet er nært beslægtet med indsatsområdet trivsel og bevægelse, men vi vil også Side 4
knytte målet til faglighed. Vi vil altså både arbejde på, hvordan udeområdet i højere grad kan inddrages i mere og mere varieret bevægelsestilbud, hvordan det kan stimulere til øget trivsel og hvilke fag, der naturligt kan drage nytte af udeområdet fx natur/teknik, hjemkundskab, sløjd, matematik. Skolens ombygning har været med fokus på udvikling af undervisningens rammer og forskellige læringsstile med et ønske om at kvalificere undervisning og øvrige aktiviteter. I forlængelse af dette er der i brugerundersøgelsen noget der tyder på, at der er et gab mellem tilfredshed og forventninger til den faglighed, skolen står for eller det faglige udbytte, eleverne får. Dette gab kan skyldes forskellige forståelser af faglighed eller at der ikke er overensstemmelse mellem skolens faglige mål, skolens fysiske rammer og elevernes udbytte set i relation til karaktergennemsnit. Det kan også handle om, at skolen ikke har indarbejdet nye rutiner og strukturer i undervisningen i forhold til de nye rammer og værdier for fremtidig undervisning. En måde at starte på kunne være at få afklaret skolens læringsgrundlag hvad mener vi med læring og faglighed, hvordan kan det integreres i skolens nye fysiske rammer, hvordan kan de fysiske rammer inspirere til anderledes og mere differentieret undervisning og brug af forskellige læringsstile, hvordan få beskrevet et læringsgrundlag relateret til skolens værdier etc.? Arbejdet med skolens læringsgrundlag skal beskrives så bredt, at det også omhandler fritidsdelens aktiviteter. For FC gælder kontrakten kun den del af aktiviteterne, der henhører under Skole og Fritid ikke for de unge over 18 år. 2.1.2 Mål, indikatorer og ambition Målområde: Inklusion og udfordringer Mål Her formuleres det udvalgte mål, eventuelt opdelt i flere delmål. Det er målet at børn/elever med Indikator Her vælges og defineres konkrete indikatorer og tegn, som udgør vores målestok. At børn/elever, der har særlige behov, Ambition Her anføres det valgte ambitionsniveau for indikatoren. At de særlige tilbud tilrettelægges i ft. det Forslag til handlingsplan Her er der mulighed for at notere handlinger, som skal iværksættes for at nå målet. At organisere skolens særlige Side 5
modtager støtte og særligt tilrettelagte forløb i løbet af skoleåret Alle børn/elever, der får støtte, skal have deres egen handleplan. At børnene/ eleverne profiterer af støtten og udvikler sig. At der udvikles metoder til konstruktivt at føre dialog med forældrene enkelte barns behov og tilpasses barnets læringsstil. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med støttelærer, klasselærer, pædagogen og barnet/eleven. At børnenes/elevernes udvikling kan måles ved test før og efter. At forældrene inddrages i handleplan. tilbud anderledes ved at sætte ressourcecentret i fokus og øge fleksibiliteten i anvendelsen af timerne i ft. børnenes/elevernes behov. Der kan fx blive tale om kursusforløb og holddannelser. De personer, der varetager støtten, skal både være kvalificerede og fleksible. At udarbejde konkrete handleplaner på de børn/elever, der modtager støtte. Der udarbejdes fælles skabelon til handleplan. Handleplanen skal indeholde testresultater og andre synlige udviklingstegn fx rettet mod læringsstil. Det er målet, at børnene/eleverne klarer sig bedre fagligt og socialt gennem kvalificering af pædagoger og lærere til opgaven at inkludere elever/børn med særlige behov At den enkelte medarbejder bevidst arbejder med at udarbejde kompetenceprofiler på børn/elever, og at der arbejdes med strategier for, hvordan man får afdækket det enkelte barn/elevs læringsstil. Dette skal føre til en handleplan med At de medarbejdere, som varetager opgaven, udvikler sig fagligt og pædagogisk, så der bevidst skelnes mellem metoder og aktiviteter i ft. kompetenceprofilen og lærinsstile. At medarbejderne udvikler viden om inklusion. At medarbejderne kan yde særlig støtte i den alm. undervisning være Der etableres et møde og udviklings fora med ledelsen med fokus på erfaringsudveksling, videndeling og udvikling af ny praksis. Møderne kvalificeres via ressourcecentrets kompetencer og eksterne Side 6
klare mål. At medarbejderne indbyrdes og af sig selv deler viden og erfaringer med hinanden. At medarbejderne konsulterer ressourcecentret for supervision og sparring. At medarbejderne deltager i møder med ledelse og ressourcecenter. inkluderende. At inklusion og støtteundervisning er på dagsordenen ved teammøder. At viden om inklusion mv. deles med klassens lærere, pædagoger og i teamet. konsulenter. Møderne skal handle om inklusion i teori og praksis, og hvordan man inddrager forsk. læringsstile for børn med særlige behov. Målområde: Sundhed og bevægelse samt Faglighed og kreativitet Mål Her formuleres det udvalgte mål, eventuelt opdelt i flere delmål. Det er målet, at skolens udendørsarealer og nærområde bruges aktivt og differentieret af alle skolens børn/elever hver dag. Indikator Her vælges og defineres konkrete indikatorer og tegn, som udgør vores målestok. At medarbejderens rolle ved tilsyn ude er at igangsætte fysisk bevægelse og leg udendørs. At eleverne af sig selv vælger at være ude. Ambition Her anføres det valgte ambitionsniveau for indikatoren. At lærere og pædagoger bruger hinandens forsk. kompetencer. At der udarbejdes strategier for tilsyn. At der vil være flere elever ude end inde. At alle elever og børn føler sig trygge ved og bruger udeområdet i stor udstrækning og også er med til at passe på Forslag til handlingsplan Her er der mulighed for at notere handlinger, som skal iværksættes for at nå målet. Der skal for alle de pædagogiske medarbejdere og i teamene arbejdes med klare strategier for, hvordan tilsyn i frikvarterer og øvrige pædagogiske aktiviteter kan stimulere til bedre trivsel og mere bevægelse udenfor. At udeområdet hele tiden udvikler sig og vedligeholdes i ft. behov og at elever og Side 7
og udvikle området. børn i høj grad inddrages i denne udviklingsproces. At elever/børn i UMV giver udtryk for stor trivsel ved at bruge udeområdet og nærmiljøet. At eleverne har lyst til at være sammen på tværs af klasser og grupper. Elevrådet inddrages i trivselspolitikken. Der skal i UVM undersøgelserne fra 07 08 være en klar tendens til forbedring i brug af udeområderne. Der etableres legepatrulje og venskabsklasser. UMV fra forår 07 undersøger trivsel på udeområdet, dette evalueres forår 08. Der skal udarbejdes trivselspolitik på baggrund af UMV. Der skal udarbejdes strategier for aktiviteter på tværs af klasser og grupper. Det er målet at skolens udearealer og nærområde i højere grad inddrages i skolens øvrige fag og aktiviteter for at styrke fagligheden og kreativiteten. At fagene N/T og andre naturfaglige fag, sløjd, hjemkundskab og matematik bruger udeområdet og nærmiljøet som led i undervisningen. At der i teamenes årsplaner opstilles mål for fagene i ft. inddragelse af udearealernes og nærområdernes muligheder. At de nævnte fag mindst en gang i løbet af skoleåret inddrager udeområdet og nærmiljøet. At en særlig udviklingsgruppe inspirerer andre medarbejdere. At der opstilles mål for fagene i ft. inddragelse af udeområdernes muligheder. At de enkelte team indarbejder dette fokusområde i deres årsplan og planlægger med perioder af undervisningen udendørs. At der gives tid til en udviklingsgruppe med dette særlige fokus. At eleverne arbejder og bruger deres kreativitet mere varieret udendørs i ft. fag og øvrige aktiviteter. At der findes elever på udeområdet og nærmiljøet i undervisningstiden beskæftiget med fagene. At de enkelte team diskuterer og opstiller mål for, hvordan kreativiteten stimuleres i de enkelte fag udendørs. Målområde: Faglighed og kreativitet Side 8
Mål Her formuleres det udvalgte mål, eventuelt opdelt i flere delmål. Det er målet, at alle medarbejdere forstår og tænker udvikling, læring og faglighed i den fælles vedtaget kontekst ved at: - skolen får defineret et fælles læringsgrundlag Indikator Her vælges og defineres konkrete indikatorer og tegn, som udgør vores målestok. At læringsgrundlaget bruges i argumentationen og valg af pædagogiske metoder og aktiviteter. At der på teammøder tales om udvikling, læring og faglighed. At der arbejdes bevidst med valg af metode i ft. læringsteori Ambition Her anføres det valgte ambitionsniveau for indikatoren. At alle ved skoleårets afslutning kender og forstår skolens læringsgrundlag. Alle skal kunne se sammenhæng mellem teorier for udvikling, læring og pædagogisk praksis. Forslag til handlingsplan Her er der mulighed for at notere handlinger, som skal iværksættes for at nå målet. Definering af læringsgrundlag skal på dagsordenen på pæd.rådsmøde og andre fælles pæd.dage. Der skal i de forskellige fora drøftes sammenhæng mellem teorier om læring, dannelse og pædagogiske metoder. Begrebet faglighed skal afklares. Det er målet, at alle medarbejdere forstår og tænker udvikling, læring og faglighed i den fælles vedtaget kontekst ved at: - der skabes sammenhæng mellem de fysiske rammer, læring og værdigrundlaget, så eleverne fagligt og socialt profiterer af undervisning og øvrige aktiviteter. At de forskellige teamområder indrettes og bruges aktivt i undervisningen, så at eleverne bruger alle områder. Teamområderne skal synligt afspejle, at der arbejdes med forskellige læringsstile. At de fysiske rammer indrettes af alle medarbejdere efter fælles Arbejdet med de fysiske rammer skal stå i årsplanerne for teamarbejdet. Skolebestyrelsen inddrages i udarbejdelsen af læringsgrundlaget. At teamene får konsulentbistand til indretning af teamområderne i ft. forskellige læringsstile. Indretning af de fysiske rammer og erfaring med afprøvning af forsk. læringsstile drøftes på møder for teamkoordinatorer. Fællesindretning i indskolingen drøftes på fælles teammøder Side 9
overensstemmelse. for pædagoger og lærere. 3 Økonomi Kontrakten har til formål at fokusere og prioritere de disponible ressourcer til udviklingsindsatser i det enkelte distrikt. Kontrakten ændrer ikke ved budgettet for skolen/fritidscentret, og kontrakten ændrer ikke ved det økonomiske ansvar, der overordnet er beskrevet i Principper for økonomistyring og mere specifikt i Regler for økonomisk decentralisering. 4 Dispositionsret og råderum Denne interne kontrakt er en aftale mellem Skole og Fritid og Ordrup skoles ledelse. Aftalen træder i kraft den 1. august 2007 og udløber den 31. juli 2008. Kontrakten kan justeres eller præciseres i løbet af denne periode på baggrund af dialog mellem Ordrup skoles ledelse og Skole og Fritid. Kontrakten har ikke juridisk status, idet der er tale om en aftale om prioritering og præcisering af mål og indsatser for Ordrup skole i henhold til organiseringen af Gentofte Kommunes skolevæsen. Ordrup skoles bestyrelse har drøftet kontrakten og tilkendegivet sin enighed i, at indholdet falder inden for de principper, rammer og værdier, som skolebestyrelsen har vedtaget for Ordrup skole. 5 Opfølgning Opfølgning på kontrakten er en vigtig og integreret del af arbejdet med interne kontrakter i Gentofte Kommune. Opfølgningen af denne kontrakt sker mellem Ordrup Skole og Skole og Fritid to gange i kontraktens periode (i november og marts). Den anden opfølgning (i marts) er grundlag for udarbejdelsen af en ny kontrakt pr. 1.8.2008. Såvel Ordrup Skole som Skole og Fritid kan tage initiativ til yderligere opfølgning i kontraktperioden efter vurderet behov. Det forventes i øvrigt, at ledelsen gennem kontraktperioden gør Skole og Fritid opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af kontraktens enkelte målsætninger. Side 10
De to fastlagte opfølgninger i kontraktperioden foretages ved, at Ordrup Skole udarbejder en skriftlig status på opfyldelsen af kontraktens målsætninger. Denne status udgør oplæg til dialogmøde med Skole og Fritid om opfyldelsen af kontraktens mål, refleksioner over arbejdet med kontrakten og drøftelse af den fremadrettede indsats. Skole og Fritid yder efter Ordrup Skoles ledelses behov støtte til arbejdet med kontrakten, herunder sparring og konsultativ bistand til opfyldelse af kontraktens målsætninger. Opfølgningen kan give anledning til at revidere kontrakten, hvis det i partnerskabet vurderes nødvendigt. Skole og Fritid har ansvar for initiativ til opfølgningsmøderne og fremsender skabelon til status på målopfyldelsen i kontrakten. Det forventes, at Ordrup Skole som grundlag for status og dialog med Skole og Fritid internt udarbejder en plan for evaluering af arbejdet med kontrakten og opfyldelsen af dens målsætninger. 6 Underskrift Denne interne kontrakt er underskrevet den xxx 2007. Direktør for Skole og Fritid Skoleleder/Leder på Ordrup skole Frank E. Andersen Vibeke Lenskjold Side 11