UDKAST Skanderborg Kommune Søtoften, Ovenvande Trafikal vurdering til lokalplan NOTAT 28. august 2017 adp/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 Baggrund... 1 2 Parkering... 3 3 Krydset Vestergade/Søtoften... 4 4 Sammenfatning og anbefaling... 7 I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for et nyt boligområde ved Søtoften i Skanderborg, ønsker Skanderborg Kommune en trafikal vurdering omfattende parkeringsbehov for lokalplanområdet og kapacitetsvurdering for krydset Vestergade / Søtoften. Lokalplanområdet dækker over et tidligere erhvervsområde, der er beliggende i Skanderborg midtby. Området vejbetjenes via Søtoften, som er tilsluttet Vestergade i et vigepligtsreguleret kryds. Lokalplanområdet er markeret på figur 1.
Netto B C A Lokalplanområde Delområde Figur 1. Lokalplanområdet er beliggende ved Søtoften i Skanderborg. Området vejbetjenes via krydset Vestergade/Søtoften. Forudsætninger Lokalplanen forventes at give mulighed for etablering af op til 220 boliger af 100 m 2 i gennemsnit. I delområde A og C må opføres etageboliger, mens der i delområde B må opføres etageboliger eller boliger i tæt-lav bebyggelse. Desuden kan der i delområde A etableres virksomheder i miljøklasse 1-2, herunder mulighed for en café. Der forudsættes etableret 2000 m 2 erhverv og 100 m 2 café. Antallet af bilture til og fra det nye boligområde vurderes ikke at kunne reduceres som følge af stationsnærhedsprincippet, da de stationsnære kerneområder typisk afgrænses i en radius af 600 m fra stationen, mens de øvrige stationsnære områder typisk afgrænses i en radius af 1.200 m fra stationen. Skanderborg Station er beliggende ca. 1,4 km fra lokalplanområdet. Eftermiddagsspidstimen skønnes at være dimensionsgivende, bl.a. fordi Netto vurderes at tiltrække mange kunder i eftermiddagsspidstimen. Det forudsættes, at eftermiddagsspidstimen udgør 15 % af årsdøgntrafikken (ÅDT) for hver vejgren (begge retninger til sammen). Den fremtidige retningsfordeling i krydset Vestergade er skønnet, bl.a. på baggrund af eksisterende retningsfordeling på Vestergade. Side 2
2 Parkering Lokalplanområdet er beliggende i den centrale del af Skanderborg, hvor parkeringsnormen for etageboliger er 1 plads pr. bolig uanset størrelse. Normen for tæt-lav bebyggelse er 1,5 plads pr. bolig. For kontor/administration er parkeringsnormen 1 plads pr. 50 m 2, og samme norm gælder for butikker med mindre udvalgsvarer. For restauranter og lignende er normen 1 plads pr. 10 m 2 serveringsareal. Nedenstående to tabeller angiver parkeringsbehovet på baggrund af kommunens p-norm for et scenarie med tæt-lav boligbyggeri hhv. et scenarie uden tæt-lav boligbyggeri. Fordelingen af boligtyper er skønnet på baggrund af lokalplanens kortbilag med arealanvendelse for delområde B, ligesom omfanget af erhvervsarealer er forudsat. Type Antal/Areal P-norm Antal pladser Tæt-lav boligbyggeri 15 stk. 1,5 plads/bolig 23 Etageboliger 190 stk. 1 plads/bolig 190 Erhverv/butik 2000 m 2 1 plads/50 m 2 40 Café 100 m 2 1 plads/10 m 2 10 I alt 263 Tabel 1. Parkeringsbehov for et scenarie med tæt-lav boligbyggeri. Type Antal/Areal P-norm Antal pladser Etageboliger 220 stk. 1 plads/bolig 220 Erhverv/butik 2000 m 2 1 plads/50 m 2 40 Café 100 m 2 1 plads/10 m 2 10 I alt 270 Tabel 2. Parkeringsbehov for et scenarie uden tæt-lav boligbyggeri. Uanset om der etableres tæt-lav boligbyggeri eller etageboliger i delområde B, skal der etableres i størrelsesordenen ca. 270 parkeringspladser i området. Alt afhængig af hvor stor en andel af erhvervsarealet, der benyttes til butik, bør op mod ca. 50 pladser være offentlig tilgængelige. Det bemærkes, at parkeringsnormen for etageboliger synes relativt restriktiv for nye boliger med en gennemsnitsstørrelse på ca. 100 m 2 beliggende i et attraktivt område. Der kan være en tendens til et bilejerskab, som er større end 1 bil/husstand, hvilket kan betyde, at parkeringsbehovet ikke kan dækkes af de private P-pladser. Det bør derfor overvejes at reservere areal på lokalplanområdet til eventuel fremtidig udvidelse af parkeringskapaciteten. Afhængig af erhvervstype vil der muligvis være potentiale for dobbeltudnyttelse af nogle af de offentlig tilgængelige pladser, der etableres, da parkeringsbehovet ved boliger typisk er størst om aftenen og i weekender, mens behovet ved erhverv er størst i dagtimerne. Potentialet for dobbeltudnyttelse er større ved kontorer end ved butik og café. Side 3
3 Krydset Vestergade/Søtoften Lokalplanområdet vejbetjenes via Søtoften. Foruden lokalplanområdet betjener Søtoften også ca. 175 eksisterende boliger, varelevering til apoteket og Netto. Søtoften er tilsluttet Vestergade i et vigepligtsreguleret kryds. Kapacitetsberegning Det nye boligområde ved Søtoften vil genere yderligere trafik, som skal afvikles via krydset Vestergade/Søtoften. Kommunens trafikmodel 2030 omfatter trafik til og fra det nye boligområde. Trafiktal fra trafikmodel 2020 og trafikmodel 2030 fremgår af figur 2. Vestergade 4283/4863 3011/3165 1488/1710 Søtoften Figur 2. Trafikmodel 2020/2030 for krydset Vestergade/Søtoften. Boligområdet vurderes på baggrund af Miljøstyrelsens turrater 1 at genere en mertrafik i størrelsesordenen 600-700 ture pr. døgn. Seneste trafiktælling på Søtoften er foretaget i 2010 og angiver ÅDT på 904 ktj. Således vurderes trafikmodellens tal at være plausible. Ved hjælp af Vejdirektoratets kapacitetsprogram, DanKap, er der foretaget overordnede kapacitetsberegninger for krydset Vestergade/Søtoften efter etablering af boligområdet ved Søtoften. Kapacitetsberegningerne er foretaget på baggrund af trafiktallene fra Trafikmodel 2020 hhv. 2030. Retningsfordelingen i krydset vurderes på baggrund af følgende forudsætninger: eftermiddagsspidstimen udgør 15 % af ÅDT 60 % af trafikken på Vestergade har retning mod krydset i eftermiddagstimen. På Søtoften har 50 % trafikken retning mod krydset i eftermiddagsspidstimen trafik fra Søtoften fordeler sig øst/vest på Søtoften som øvrig trafik Det forudsættes på den baggrund, at retningsfordeling i krydset er som angivet på figur 3. 1 Miljøstyrelsens turrater angiver, at parcelhuse i forstadsområder genererer 4,5 bilture pr. bolig pr. døgn, og at lejligheder genererer 2,5 bilture pr. bolig pr. døgn. Den faktiske turrate for boligområdet ved Søtoften vurderes at ligge i intervallet derimellem. Side 4
Figur 3. Trafiktal i krydset Vestergade/Søtoften, eftermiddagsspidstime 2020/2030. Ved analyse af resultaterne af kapacitetsberegningerne er serviceniveauet vurderet på baggrund af en model fra Vejdirektoratet, som angivet i figur 4. Middelforsinkelse Serviceniveau [sek./personbilenhed] A 11 B 12 17 C 18 23 D 24 35 E 36 72 F 72 Figur 4. Serviceniveau inspireret af Vejregel i Trafikteknik - Anvendelse af mikrosimuleringsmodeller (2010). Kapacitetsberegningen for 2020 viser, at krydset med den nuværende udformning til stadighed kan afvikle trafikken med begrænsede middelforsinkelser og kun få biler i kø. Der er restkapacitet i krydset. Type Strøm/Gren Kølængde [Ktj.] Belastningsgrad Middelforsinkelse [sek/ktj.] Serviceniveau Prioriteret Vestergade vest, LH 0,06 3 1 A T- Vestergade øst, VL 0,06 5 1 A kryds Søtoften VH 0,20 8 1 A Figur 5. Resultat af kapacitetsberegninger i eftermiddagsspidstimen 2020. Kapacitetsberegningen for 2030 viser, at krydset med den nuværende udformning stadig kan afvikle trafikken med begrænsede middelforsinkelser og kun få biler i kø. Der er restkapacitet i krydset. Det bemærkes dog, at der i spidskvarteret kan forekomme større middelforsinkelse og kølængde, hvilket dog som udgangspunkt ikke vurderes at give afviklingsmæssige problemer. Type Strøm/Gren Kølængde [Ktj.] Belastningsgrad Middelforsinkelse [sek/ktj.] Serviceniveau Prioriteret Vestergade vest, LH 0,06 3 1 A T- Vestergade øst, VL 0,07 6 1 A kryds Søtoften VH 0,25 9 2 A Figur 6. Resultat af kapacitetsberegninger i eftermiddagsspidstimen 2030. Side 5
Det bemærkes, at udformningen af krydset bør fastlægges nærmere i sammenhæng med øvrige projekter i området, fx Adelgade-projektet, hvor Adelgade i kortere perioder kan lukkes helt eller delvist for trafik. Ved lukning af Adelgade vil en del af trafikken flyttes til Vestergade, og kan således resultere i dårligere afvikling i kryds. Konsekvenserne heraf bør fastlægges ved nærmere analyse. Nuværende krydsudformning Krydset Vestergade/Søtoften er i dag udformet med en overkørsel, hvor fortovet langs Vestergade er ført igennem på tværs af Søtoften. Det betyder begrænsede oversigtsforhold for trafikanter fra Søtoften. Mod øst begrænses oversigten af en bygning (Vestergade 2A), mod vest begrænses oversigten fra tid til anden af en bus, som holder ved stoppestedet foran Nettos facade. Figur 7. Fra Søtoften er oversigtsforholdene begrænsede. Mod øst begrænses oversigten af bygningen Vestergade 2A. Figur 8. Fra Søtoften er oversigtsforholdene begrænsede. Mod vest begrænses oversigten, når der holder en bus ved stoppestedet. Vestergade synes bred på strækningen omkring krydset med Søtoften, kørebanen er ca. 8 m bred, og vejen fremstår uden afmærkning, som kan Side 6
lede trafikanterne. Det kan resultere i konflikter i forbindelse med svingmanøvrer og høj fart. Følgende ombygninger af krydset anbefales for at imødegå problemstillingerne: etablere krydset uden overkørsel, så vigelinjen kan flyttes længere frem mod Vestergade etablere en buslomme ved at reducere bredden af fortovet. Det eksisterende fortov er ca. 3,7 m bredt geometrisk opstramning eller generel omprofilering af Vestergade 4 Sammenfatning og anbefaling Et nyt boligområde ved Søtoften i Skanderborg vil generere ny trafik, og medføre et større parkeringsbehov i området. Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes P-norm bør der etableres i størrelsesordenen 270 parkeringspladser inden for lokalplanområdet, heraf bør nogle være offentlige tilgængelige. Antallet af offentlig tilgængelige plader bør afstemmes i forhold til den forventede erhvervstype. Det vurderes, at det reelle parkeringsbehov ved boligerne kan være større end det på baggrund af P-normen fastsatte. Det bør overvejes at reservere areal til eventuel fremtidig udvidelse af parkeringsreserven. Trafikken fra boligområdet skal afvikles via krydset Vestergade/Søtoften. En kapacitetsberegning indikerer, at krydset med den nuværende udformning kan afvikle den forventede trafik i såvel 2020 som 2030. Oversigtforholdene for trafikanter fra Søtoften er i dag begrænsede i krydset, og Vestergades brede tværprofil synes uhensigtsmæssig. Det anbefales derfor at foretage mindre ombygninger af krydset, herunder fjerne overkørslen til Søtoften, så vigelinjen kan flyttes længere frem mod Vestergade, etablere buslomme umiddelbart vest for krydset og foretage opstramning af geometrien på Vestergade. Krydsets udformning bør dog endelig fastlægges i sammenhæng med øvrige projekter i området, fx Adelgadeprojektet, da større trafikmængder kan nødvendiggøre en anden udformning. Side 7