Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Indhold 1. Indledning... 1 2. Kvalitetsstyring... 1 3. Risikoanalyse - HACCP-analyse... 3 4. Foderhygiejneforordningens bilag II kort gennemgang af de enkelte punkter... 4 1. Indledning Kvalitetsstyring er fundamentet for god produktionspraksis, når man bruger forblanding eller fodertilsætningsstof i sin foderproduktion. Formål: Rette tilsætningsstof i rette dosis i rette blanding Du skal gennemføre en risikoanalyse baseret på HACCP (jf. artikel 6 i foderhygiejneforordningen). Analysen skal afdække risikoen ved det enkelte procestrin og fastslår, om der er relevante kritiske styringspunkter (CCP), som kræver særlig overvågning. Når du udarbejder dit kvalitetsstyringssystem, skal du have fokus på processerne ved håndtering og brug af produktet. Hvis du sælger foder til andre, er du en rigtig foderstofvirksomhed, og i så fald skal dit kvalitetsstyringssystem dække hele foderproduktionen og alle øvrige relaterede processer fra indkøb af korn til salg af foderblanding. 2. Kvalitetsstyring I dit kvalitetsstyringssystem skal du beskrive, hvad du gør. Hver gang du så har udført en opgave, skal du dokumentere, at du har gjort det. Herefter skal du kontrollere, at du gør det rigtige, at det virker. Hvis det viser sig, at systemet ikke virker, skal du justere på dine vejledninger. Kvalitetsstyring Planlæg Udfør Kvitter Kontroller Planlæg Illustration over brug og vedligehold af kvalitetsstyring Skriftlig plan Kontroller Udfør Kvitter/dokumenter Du skal udarbejde kvalitetsstyring for hvert procestrin i din foderproduktion. Varemodtagelse Opbevaring Dosering Opblanding Udfodring Side 1/6
Du skal have procedure/instrukser eller for alle processer og aktiviteter, og I skal kvittere for, at opgaven er udført. Risikoanalysen (HACCP-analysen) Risikoanalysen, som også kaldes HACCP-analysen, skal udføres før kvalitetsstyringssystemet udarbejdes. Den er grundlaget for udarbejdelsen af selve kvalitetsstyringssystemet. Planlæg (skriv procedure, instrukser, ) Når du udarbejdet dit kvalitetsstyringssystem, skal du være opmærksom på, at der er forskel på procedurer og instruks. Ofte er der kun nødvendigt med en procedure. Hvis det er relevant kan den vejledning/arbejdsplan godt være et miks af procedure og instruks. Fej en gang om ugen (procedure), brug den gule kost og start ved hoveddøren (instruks). Kvitter/noter (Dokumentering) Dokumentering kan f.eks. ske ved at kvittere med dato og initialer. At kvittere, når en opgave er udført, er ikke det samme som at bevise, at kvalitetsstyringssystemet virker! Kontroller Kontroller, at dit kvalitetsstyringssystem virker. Kontrollen er afhængig af kvalitetsstyringssystemet. Hvis du har et godt system og en god planlægning kan den løbende kontrol være i form af stikprøver. Hvis der ikke er noget kvalitetsstyringssystem skal al færdigvare kontrolleres for alt. Kontrol foretages daglig/ugentlig. Kontrollen kan f.eks. bestå af opsummering af forventet forbrug samt analyse af færdigvaren. Kontrollen afhænger af hvilket tilsætningsstof der anvendes. Har stoffet et fastsat største indhold, eller har stoffet en særlig risiko, så skal der foretages en hyppigere kontrol. Aminosyrer: Tjek totalforbrug/dag og totalforbrug/måned. Forblanding med A-vitamin: Tjek på enkelt dyrs niveau Opsummering af kvalitetsstyringssystem kan du se her under: Kvalitetsstyring Modtagelse Opbevaring Dossering Opblanding Udfodring Planlæg/beskriv Skriftlig Skriftlig Skriftlig Skriftlig Skriftlig Udfør/gør Kvitter/noter Skriftlig (5 år) (Skriftlig) Skriftlig* (1 år) Skriftlig (1 år) Kontroller (Skriftlig) (Skriftlig) Skriftlig Skriftlig 6. januar 2014 Side 2/6
* Nogle blandeanlæg gemmer de daglige indvejninger i computeren. Her er det ofte ikke nødvendigt at foretage separate noteringer for dossering Dokumentation (kvitteringer/notater) skal gemmes i en såkaldt passende periode. Tidsintervallet i ( ) i skemaet angiver en passende periode for hvert procestrin. Det er muligt, at et enkelt procestrin ikke er relevant hos dig eller, at to procestrin i den konkrete situation kan betragtes som et procestrin. Brug af flydende vitaminer i mælketrug til kalve i enkeltbokse. Her vil det normalt ikke være relevant at have et procestrinet udfodring, da mælken er udfodret før du dosserer og opblander vitaminerne. Samtidigt kan man betragte dossering og opblanding som samme procestrin, derfor skal man kun kvittere en gang for at opgaven er udført. 3. Risikoanalyse - HACCP-analyse Risikoanalysen skal udføres før kvalitetsstyringssystemet udarbejdes. Den er grundlaget for udarbejdelsen af selve kvalitetsstyringssystemet. Den skal gennemføres uden at tage hensyn til eventuelle eksisterende foranstaltninger, der allerede nu er med til at minimere risici ved foderfremstillingen, f.eks. vejledninger, gode vægte eller computerstyring. Vejledninger og godt blandeanlæg er med til at minimere den risiko, der nu en gang er ved processen. Eksempel på hvordan du skal gribe en risikoanalyse an: Forkert: Jeg har ikke problemer med salmonella i mit slagtekyllingefoder, fordi jeg varmebehandler Rigtigt: Der er en risiko for salmonella i mit slagtekyllingefoder, så jeg vælger at varmebehandle og at kontrollere (bekræfte) behandlingen Du skal foretages en risikoanalyse for hvert procestrin i din håndtering og anvendelse af produktet : Varemodtagelse Opbevaring Dosering Opblanding Udfodring Se eksempel på en risikoanalyse på næste side. Lav x Lav vil ikke være relevant, når det drejer sig om forblandinger og tilsætningsstoffer på landbrug. CCP (critical control point) er kritiske styringspunkter (kritiske kontrolpunkter). Kritiske styringspunkter kræver overvågning hver eneste gang, du har udført opgaven. Når en foderstofproducent varmebehandler sit kyllingefoder, så skal temperaturen tjekkes hver eneste gang, der produceres foder. Dette er et CCP. Der vil kun yderst sjælden være kritiske styringspunkter (CCP) på et almindeligt landbrug. 6. januar 2014 Side 3/6
Her under ser du et skema, som du kan bruge til risikoanalyse: Konsekvens Alvorlig (Høj) Indbyggede fysiske/kemiske forholdsregler Styring via CCP nødvendig! Undgå denne process eller funktion! Stor risiko! Mellem Indbyggede fysiske/kemiske forholdsregler Styring via CCP nødvendig! Ikke alvorlig (Lav) ikke særlig fokus - God produktionsprak sis Lav Mellem Høj Sandsynlighed 4. Foderhygiejneforordningens bilag II kort gennemgang af de enkelte punkter Når du bruger forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i ren form, skal du følge retningslinjerne i bilag II i Foderhygiejneforordningen og der igennem bl.a. fastlægge kritiske punkter (ikke at forveksle med kritiske styringspunkter/kontrolpunkter, såkaldte CCP), som kræver ekstra opmærksomhed. Når du gennemgår bilag II og udarbejder dit kvalitetsstyringssystem, skal du have fokus på processerne ved håndtering og brug af produktet. Herunder kan du kort læse om de enkelte punkter i bilag II: Faciliteter og udstyr: Faciliteter og udstyr skal være egnede! De skal kunne afmåle og blande de mængder, som skal bruges i foderproduktionen, og den færdige blanding skal være homogen. 6. januar 2014 Side 4/6
Der skal være rent, og udstyr skal være udformet således, at der ikke dannes uønsket mikrobiel vækst. Personale: Det skal være klart, hvem der er ansvarlig. Hvilket ansvarsområde har eleven, og hvilket har fodermesteren. Ifølge forordningen skal medarbejderne skriftligt have oplysning omkring deres opgaver. Men på et landbrug vil de konkrete arbejdsopgaver og ansvarsområder oftest ikke fremgå af den enkeltes ansættelseskontrakt. Vi forventer derfor ikke, at arbejdsfordelingen foreligger på skrift, men alle skal kunne svare på spørgsmålet om, hvem der har ansvaret. Hvornår er en medarbejder færdiguddannet til selv at varetage foderproduktionen, og hvad sker der i forbindelse med afløsning ved sygdom og ferie? Produktion: Produktionen skal gennemføres efter forud fastlagte procedurer og instrukser. Du skal udarbejde instrukser/ for hvert procestrin i foderproduktionen. Hvor det er nødvendigt, skal der træffes tekniske organisatoriske foranstaltninger for at undgå eller minimere fejl. Eksempler: Fyld tre spande på en gang og tøm dem alle, i stedet for at fylde en spand tre gange. Brug farvekoder og hensigtsmæssig placering i foderlade. Kvalitetskontrol og leverandørvurdering: Hvis din produktion er en god og styret produktion, kan du udtage færre prøver for udvalgte parametre. Har du ingen styring af din produktion, så skal du tage prøver af alt og analyse foderet for alt. Din kvalitetskontrolplan skal navnlig omfatte kontrollen af de kritiske punkter (må ikke forveksle med eventuelle kritiske kontrolpunker/styringspunkter, CCP) i processen. Planen skal være skriftlig. Vær opmærksom på, at landbrug og andre fodervirksomheder kun må anvende foderstoffer fra virksomheder, der er registreret eller godkendt efter Foderhygiejneforordningen. Dette krav skal sikre, at alle foderstoffer, der markedsføres og anvendes, grundlæggende er produceret under samme vilkår (HACCP-principperne og bilag II), og at foderstofferne overholder den øvrige lovgivning om foder. Køb af foder fra uregistreret virksomhed er omfattet af krydsoverensstemmelseskrav nr. 2.31 (sporbarhed) 6. januar 2014 Side 5/6
Opbevaring og transport: God opbevaring, adskillelse og transport både før og efter produktionen er grundlaget for en korrekt produktion af foder samt efterfølgende for, at rette foder gives til rette dyr. Foder skal kunne identificeres. Opbevaring og transport skal foregå således at forveksling og krydsforurening (fejl) undgås. Fodervogne og andet udstyr til transport skal renholdes (gøres rent). Registrering og sporbarhed Noter/kvitter! Hvem? Hvad? og Hvornår? At kvittere er ikke det samme som at bevise. Du skal kvittere for, at du har udført opgaven, for at der er foretage en modtagekontrol, for at der er gjort rent m.v. Kvittering for rengøring er ikke et bevis for, at der er rent. Hvis ikke systemet selv gemmer oplysningerne om indvejede mængder korn, sojaskrå m.m., skal dette også noteres, -hver gang! Noter hvornår du påbegynder brugen af forblanding/fodertilsætningsstof. De samlede registreringer/kvitteringer (dokumentationen) skal kunne fremskaffes i løbet af kontrolbesøget. Sporbarhed I sporbarhedssystemet skal man for alt modtaget foder kunne finde: - dato for levering - navn eller art af foder - navn og adresse på leverandør - mængde - partinr. eller anden id Dette er omfattet af krydsoverensstemmelseskrav nr. 2.31 (sporbarhed) Noter hvornår du påbegynder brugen af forblanding/fodertilsætningsstof. Beskriv hvordan du undgår sammenblanding af eget korn og indkøbt korn. Tommeld siloer, så det er klart, hvornår et nyt parti er taget i brug. Og husk, at det ikke er muligt at tommelde en silo, som er halvt fyldt med gammelt foder! Adskillelse af de enkelte partier er vigtigt af hensyn til sporbarheden ved eventuel fejlproduktion eller forurening. Det er din risikovurdering hvor store partier, du vil arbejde med. Reklamationer og tilbagekaldelse af produkter: Ikke relevant på landbrug 6. januar 2014 Side 6/6