KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden sidste kommunalvalg i 2013. Det har givet kommunen nogle unikke betingelser for at flytte flere fra passiv offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Hver gang det lykkes for kommunen at flytte en person væk fra eksempelvis kontanthjælp til beskæftigelse, er det en stor gevinst for den enkelte, samtidig med at de offentlige kasser i gennemsnit vinder 200.000 kr. Det er derfor relevant at se på, om din kommune er lykkes med at reducere andelen af kommunens borgere på offentlig forsørgelse, og hvordan udviklingen har været i sammenligning med andre kommuner siden sidste kommunalvalg. OFFENTLIGT FORSØRGEDE 16-64 ÅRIGE, 1. KV. 2017 Udvikling, pct. ift. 1. kv. 2014 Andel Morsø -9,3 24,3-7,7 25,0 Lolland -7,2 31,0 Langeland -3,1 29,3 Frederikshavn -1,3 23,5 Kommunen kunne have haft 300 færre personer på offentlig forsørgelse, hvis den havde samme andel på offentlig forsørgelse som den bedste i gruppen af kommuner, der ligner den. OFFENTLIGT FORSØRGEDE 16-64 ÅRIGE, 1. KV. 2017-7,7 pct. (25,0 pct.) Tallene viser udvikling i procent ift. 1. kv. 2014. Andelen er i parentes. 2 KOMMUNALVALG 2017

LÆNGDE AF LEDIGHED INDEN BESKÆFTIGELSE På landsplan gik der i gennemsnit 23 uger, inden ledige kom i beskæftigelse. Men forskellen på, hvor lang tid en person går ledig, inden vedkommende kommer i beskæftigelse, varierer fra kommune til kommune. Også mellem kommuner, der ligner hinanden. Kommunen kan gennem en aktiv og tidlig indsats have stor indflydelse på, hvor længe en person er ledig. Det er derfor relevant at se på, om det i din kommune er lykkedes at få reduceret den gennemsnitlige ledighedsperiode, og hvordan udviklingen har været i sammenligning med andre kommuner siden sidste kommunalvalg. GNS. ANTAL UGER INDEN LEDIGE KOM I BESKÆFTIGELSE, 1. KV. 2017 GNS. ANTAL UGER INDEN LEDIGE KOM I BESKÆFTIGELSE, 1. KV. 2017 Ændring, antal uger ift. 1. kv. 2014 Gns. antal uger 0,2 20,5 Langeland 0,7 20,4 Lolland 0,7 21,4 Frederikshavn 4,2 23,0 Morsø 5,2 20,3 0,2 (20,5) Anm.: Gruppen af ledige omfatter her modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp (både uddannelsesparat og aktivitetsparate), kontanthjælp under integrationsprogrammet samt integrationsydelse. Tallene viser ændring i antal uger ift. 1. kv. 2014. Det gennemsnitlige antal uger er i parentes. KOMMUNALVALG 2017 3

UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Unge, der ikke i tide får et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet, har sværere ved at få job senere i livet. Derfor har langt de fleste kommuner et særligt fokus på at få unge væk fra offentlig forsørgelse i enten beskæftigelse eller uddannelse. På landsplan er 11 pct. af de unge under 30 år på offentlig forsørgelse (ekskl. SU). Men forskellen fra kommune til kommune er stor. Det er derfor relevant at se på, om din kommune er lykkes med at få reduceret andelen af unge på offentlig forsørgelse, og hvordan udviklingen har været i sammenligning med andre kommuner siden sidste kommunalvalg. UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE, 16-29 ÅRIGE, 1. KV. 2017 Ændring, pct. ift. 1. kv. 2014 Andel Morsø -4,1 15,2 Lolland 0,0 19,5 0,4 16,7 Langeland 0,8 18,4 Frederikshavn 2,0 17,0 UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE, 16-29 ÅRIGE, 1. KV. 2017 0,4 pct. (16,7 pct.) Anmærkning og kilde se appendiks. Tallene viser ændring i procent ift. 1. kv. 2014. Andel er i parentes. 4 KOMMUNALVALG 2017

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I BESKÆFTIGELSE Ikke-vestlige indvandrere har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere. I mange år har vi som land haft problemer med integrationen på arbejdsmarkedet og indsatsen med at flytte indvandrere væk fra passiv offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. På landsplan var lønmodtagerbeskæftigelsen 38 pct. for ikke-vestlige indvandrere. Men forskellen fra kommune til kommune er stor også mellem kommuner, der ligner hinanden. Det er derfor relevant at se på, om din kommune er lykkes med at få øget andelen af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse, og hvordan udviklingen har været i sammenligning med andre kommuner siden sidste kommunalvalg. IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I BESKÆFTIGELSE, 1. KV. 2017 Ændring, pct. ift. 1. kv. 2014 Andel Morsø 68,1 28,0 53,6 35,7 Frederikshavn 27,7 33,5 Lolland 23,2 30,7 Langeland 10,9 28,7 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I BESKÆFTIGELSE, 1. KV. 2017 53,6 pct. (35,7 pct.) Anmærkning og kilde se appendiks. Tallene viser ændring i procent ift. 1. kv. 2014. Andel er i parentes. KOMMUNALVALG 2017 5

BESKÆFTIGELSE EFTER AKTIVERING Kommunens aktivering af dagpengemodtagere har stor betydning for, hvor hurtigt den enkelte kommer i job. Der er markante forskelle på resultaterne af de forskellige aktiveringsredskaber, såsom virksomhedsrettet indsats, opkvalificering m.v. Hvis kun en lille andel af de ledige kommer i beskæftigelse, efter de har været igennem aktivering, er det en indikation på, at kommunens aktivering ikke virker, og at kommunen bør overveje andre redskaber eller en anden prioritering. Det er derfor relevant at se på, om det er lykkes din kommune at få øget andelen blandt dagpengemodtagere, som kommer i beskæftigelse efter aktiveringen, og hvordan udviklingen har været i sammenligning med andre kommuner siden sidste kommunalvalg. ANDEL DAGPENGEMODTAGERE I BESKÆFTIGELSE EFTER AKTIVERING, 1. KV. 2017 Ændring, pct.-point ift. 1. kv. 2014 Andel Lolland 11,5 30,3 Frederikshavn 0,1 28,3-4,5 18,8 Morsø -9,5 27,5 Langeland -15,0 27,4 ANDEL DAGPENGEMODTAGERE I BESKÆFTIGELSE EFTER AKTIVERING, 1. KV. 2017-4,5 (18,8 pct.) Anmærkning og kilde se appendiks. Tallene viser ændring i pct.-point ift. 1. kv. 2014. Andel ses i parentes. 6 KOMMUNALVALG 2017

FØRTIDSPENSION Førtidspension bør være allersidste udvej for personer med permanent nedsat arbejdsevne. Ambitionen bør altid være, at alle skal være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet frem for at være på passiv offentlig forsørgelse. Siden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013 er tilgangen til førtidspension faldet markant, og mange kommuner prøver at hjælpe mennesker med sygdom eller funktionsnedsættelse til at opbygge deres arbejdsevne. Alligevel er der forskelle på kommunerenes indsats og resultater på førtidspensionsområdet. Det er derfor relevant at se på, om din kommune har reduceret tilgangen til førtidspension, og hvordan udviklingen har været i sammenligning med andre kommuner siden sidste kommunalvalg. TILGANG TIL FØRTIDSPENSION, 2016 Udvikling, pct.- point ift. 2013 Andel ift. befolkningen 16-64 årige Langeland -0,14 0,23 Morsø -0,12 0,21 Lolland -0,09 0,33 Frederikshavn -0,03 0,44 0,07 0,51 TILGANG TIL FØRTIDSPENSION, 2016 0,07 (0,51 pct.) Anmærkning og kilde se appendiks. Tallene viser udvikling i pct.-point ift. 2013. Andel ift. befolkningen 16-64 årige er i parentes. KOMMUNALVALG 2017 7

APPENDIKS, ANMÆRKNING OG KILDER Generelt: Tal for 94 kommuner findes på www.da.dk. Fanø, Samsø, Ærø og Læsø er ikke med i opgørelsen. Bopælskommunen er taget fra Danmarks Statistiks befolkningsregister og er opgjort 1. kvartal det pågældende år. Medmindre andet er angivet, er tallene egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Personer defineres som i beskæftigelse, hvis de ikke modtager en forsørgelsesydelse og samtidig har en lønindkomst. Inddelingen af kommuner i tabellen er baseret på Jobindsats kommuneklynger for alle ydelser. Baggrunden for kommunernes rammevilkår på beskæftigelsesområdet kan læses på www.jobindsats.dk. Offentligt forsørgede hhv. 16-64 og 16-29 årige: Opgørelsen er Danmarks Statistiks måling af det samlede antal på offentlig forsørgelse ekskl. SU og efterløn. Potentialet for færre på offentlig forsørgelse er beregnet ud fra en antagelse om, at hver kommune inden for den samme klynge kan reducere deres andel på offentlig forsørgede til at være den samme som den bedste kommune i klyngen. Kilde: Danmarks Statistik, AUK01 Gns. antal uger inden ledige kom i beskæftigelse: Gruppen af ledige omfatter her alle modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, kontanthjælp under integrationsprogrammet samt integrationsydelse. Der ses på personer, som i 1. kvartal i hhv. 2014 og 2017 afsluttede et ledighedsforløb ved at overgå til beskæftigelse, dvs. mindst én uge på en af ovenstående forsørgelsesydelser efterfulgt af fire sammenhængende uger i beskæftigelse. For denne gruppe tælles der, hvor mange uger de pågældende personer har modtaget en af ovenstående ydelser. Der tælles antal uger, indtil personen har haft 4 sammenhængende uger uden at modtage en af ovenstående ydelser. Der tælles maksimalt 5 år tilbage. Ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse: Målingen indeholder ikke-vestlige indvandrere ekskl. personer, som har fået opholdstilladelse via en erhvervsordning. En person er i beskæftigelse, hvis personen i 1. kvartal i hhv. 2014 og 2017 har haft 4 sammenhængende ugers beskæftigelse. Andel dagpengemodtagere i beskæftigelse efter aktivering: Der ses på dagpengemodtagere, der i 4. kvartal i hhv. 2013 og 2016 afsluttede et aktiveringsforløb med en varighed på mindst 2 uger. Et forløb er afsluttet, hvis personen ikke har været i den pågældende aktiveringstype i 4 sammenhængende uger. Personens forsørgelsesstatus opgøres 13 uger efter, forløbet er afsluttet. Hvis en person har afsluttet flere forløb i perioden, er det alene det seneste afsluttede forløb, der er medtaget. Der ses på samtlige aktiveringsredskaber hver for sig. Tilgang til førtidspension: Der ses på tilgangen til førtidspension i hhv. 2016 og 2013 sat i forhold til befolkningen mellem 16-64 år. Kilde: Jobindsats og Danmark Statistik DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk da.dk