Reinhard Bauer Elmo De Angelis Kylene De Angelis Elisabeth Frankus Klavdija Kocis Stefan Kremser Bodil Mygind Madsen Niels Christian F. Vestergaard Tanja Wehr Sabine Wiemann Sabine Zauchner Tanken bag EduCoRe Denne udgivelse er et resultat af EduCoRe (141844-LLP-1-2008-1-AT-GRUNDTVIG-CMP). Projektet er støttet af EU Kommissionens Grundtvig program. Udgivelsen udtrykker udelukkende forfatternes synspunkter, og EU Kommissionen er ikke ansvarlig for brugen af de information, der er indeholdt i disse.
Indhold Del 1: Tanken bag EduCoRe Introduktion... 3 1. EduCoRe projektet... 3 2. E-learning og blended learning en kort introduktion.... 4 2.1 Hvorfor blended learning?.... 5 2.1.1 Sådan bruges tilstedeværelses- og online ressourcer effektivt... 6 2.2 Særlige aspekter ved e-vejledning... 9 3. Vejleder- og underviserrollen... 10 3.1 Vejleder- og underviser kvalifikationer og kompetence i EduCoRe regi.... 11 3.1.1 Krav om hårde kvalifikationer for erhvervs- og uddannelsesvejledere og undervisere i EduCoRe regi.... 11 3.1.2 Krav om bløde kvalifikationer for erhvervs- og uddannelsesvejledere og undervisere i EduCoRe-regi... 11 3.2 Vejledningens 5 trin.... 13 3.2.1 Trin 1: At kortlægge og afklare situationen... 13 3.2.2 Trin 2: At udvide perspektivet... 14 3.2.3 Trin 3: At opstille objektive og realistiske mål... 14 3.2.4 Trin 4: At forberede en handlingsplan og iværksætte den... 15 3.2.5 Trin 5: At evaluere og følge op... 15 4. Vejledning og undervisning i rehabiliteringscentre i forhold til jobafklaring... 16 4.1 Educore projektets vejlednings- og undervisningsprogram... 17 4.1.1 EduCoRe metodik... 17 4.1.2 EduCoRe modulbeskrivelse... 17 4.1.2.1 Modul 1: Patientens selvevaluering... 18 4.1.2.2 Modul 2: Personlig planlægning... 18 4.1.2.3 Modul 3: Udvikling af personlige og interpersonelle færdigheder og kompetencer... 19 4.1.2.4 Modul 4: Ansøgningsstrategier.... 20 4.1.2.5 Modul 5: Evaluering af processen... 20 5. Konklusion... 21 2
Introduktion 1. EduCoRe projektet EduCoRe metoden henvender sig til undervisere, vejledere og projektledere, som vil implementere et EduCoRe (eller lignende) undervisnings- og vejledningsstilbud på medicinske rehabiliteringscentre. Første kapitel i EduCoRe Metoden præsenterer EduCoRe projektet, dets baggrund og dets mål. EduCoRe projektet bygger på blended læring og består derfor af forskellige dele: tilstedeværelsesundervisning, e-læring og e-vejledning. Denne metode samt begrundelsen for valg af metoden diskuteres i kapitel to. Udover den teoretiske introduktion giver kapitlet også en praktisk vejledning. I det tredje kapitel præsenteres vejlederens og underviserens rolle, specifikke krav til vejledere og undervisere samt en eksemplarisk vejledningsmodel. Kapitel fire fokuserer på joborienteret vejledning og undervisning i rehabiliteringscentre. Såvel EduCoRe vejlednings- og undervisningsprogram som EduCoRe metoden introduceres nærmere i denne del. Her præsenteres EduCoRe tilbuddets moduler, en kort teoretisk introduktion til hvert modul samt en specificering af hvilke kompetencer, modulet styrker. Det femte kapitel rummer konklusioner i forhold til projektet. EduCoRe Educational Counselling during Rehabilitation er et tværnationalt samarbejdsprojekt, som er finansieret med støtte fra den Europæiske Kommission. Projektet blev gennemført fra 2008 2010 af et fællesskab bestående af seks partnere fra fem lande: die Berater (Østrig), Donau Universität Krems (Østrig), BUPNET GmbH (Tyskland), Århus Social- og Sundhedsskole, Training 2000 (Italien) og Glotta Nova (Slovenien). EduCoRe bygger på de erfaringer, der er indsamlet i forbindelse med Grundtvigprojektet ehospital (www.ehospital-project. net). I dette projekt blev hospitalers potentialer som udbydere af informativ læring (og informations- og kommunikationsteknologier til Patientundervisning) undersøgt. Der blev udviklet og testet syv pilotkurser i e-læring for diverse målgrupper i seks lande. På baggrund af tilbagemeldingen fra eleverne og underviserne, blev gruppen af patienter, som bruger flere uger eller måneder i et rehabiliteringscenter, valgt ud som specifik målgruppe. Med afsæt i dette blev EduCoRe projekts ide udviklet: at hjælpe patienter på rehabiliteringscentre tilbage til det nationale eller internationale arbejdsmarked gennem støtte fra vejledere og undervisere. For at indfri dette mål, kontaktede hver partner ét rehabiliteringscenter med henblik på samarbejde. Det tætte samarbejde imellem partnere og nationale medicinske rehabiliteringscentre var afgørende for den første fase i projektet (behovs-analyse fasen) samt for afprøvningsperioden. Del 1: Tanken bag EduCoRe Den oprindelige EduCoRe projekt ide var at producere vejlednings- og Undervisningsmateriale, som kunne bruges af de ansatte på medicinske rehabiliteringscentre i deres arbejde med patienter. Under testning af materialet i afprøvningsfasen, viste det sig at dette mål ikke var realisabelt. Vejleder- og/eller underviseropgaven kræver specifikke vejlednings- og undervisningsfærdigheder, også når målgruppen er patienter med fysiske begrænsninger. Det er ikke professionelt forsvarligt, at personer uden den rette uddannelsesmæssige baggrund vejleder og underviser i denne sammenhæng. Selvom personalet på medicinske rehabiliteringscentre besidder brede sociale kompetencer, er vejlednings- og underviseruddannelse og erfaring indenfor fagområderne afgørende. Derfor er EduCoRe vejlednings- og undervisningspakke udarbejdet for og målrettet imod undervisere og vejledere, som enten kan være interne (det vil sige rehabiliteringspersonale med passende uddannelse indenfor vejlednings- og undervisningsområdet) eller eksterne i form 3
Del 1: Tanken bag EduCoRe af professionelle vejledere og undervisere, som arbejder med patienter i særlige rehabiliteringscentre. Projektets endelig målgruppe er patienter, hvis fysiske mangler efter en ulykke eller sygdom, truer arbejdsevnen og deltagelsen i samfundet. Når disse patienter har forladt hospitalet, bruger de flere uger eller måneder i medicinske rehabiliteringscentre på langtidsbehandling for at fjerne eller minimere deres fysiske begrænsninger, så de får mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet og et normalt liv. Gennemgribende rehabilitering omfatter ikke bare medicinske, men også sociale og erhvervsmæssige aspekter. Ofte må rehabiliteringspatienter undergå en fundamental nyorientering herunder omskoling, før de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Før kurset for den endelige målgruppe blev udviklet, gennemførte hver deltagende partner en national behovs-analyse i samarbejde med patienter og de medicinske rehabiliteringscentres personale. Formålet var at afklare patientens behov for således at kunne hjælpe ham/hende tilbage til det nationale og/eller internationale arbejdsmarked. De nationale rapporter om vejledning og uddannelse er produceret på baggrund af rapporten om den internationale behovsanalyse. Målene for støtte til rehabiliteringspatienter er: at tage velovervejede beslutninger i forhold til erhverv at afklare behovet for uddannelsesaktiviteter og at forbedre arbejdsevnen at udvikle de personlige og sociale kompetencer, som er nødvendige for at realisere arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige valg et nationalt medicinsk rehabiliteringscenter. Materialets kvalitet og brugbarhed blev i stedet evalueret ved at vise, hvordan vejledere og undervisere fra et dansk rehabiliteringscenter brugte materialet. Forskellen imellem den danske metode og EduCoRe metoden er, at der eksisterer specifikke danske erhvervsrehabiliteringscentre, hvor patienter kommer efter den medicinske rehabilitering. EduCoRe søger at implementere tilbuddet om uddannelses- og erhvervsvejledning direkte ind i det medicinske rehabiliterings system. Det betyder, at selve materialet på nogle måder er sammenligneligt, læringsmiljøet adskiller sig dog. EduCoRe tilgangen indeholder (i det følgende kapitel) en beskrivelse af blended learning-metoden, som EduCoRe anvender for at opfylde projektets mål. Endvidere beskriver det generelle anbefalinger for vejledere og undervisere, og giver et overblik over det modulopbyggede genoptræningsprogram. Til slut i dette kapitel præsenteres genoptræningsmodulerne, den teoretiske baggrund, de kompetencer, der fokuseres på, samt kursusaktiviteter. Yderligere information omkring EduCoRe projektet er tilgængeligt på projektets hjemmeside (www.rehab-counselling.eu) ligesom vejledere og undervisere, som arbejder med patienter fra medicinske rehabiliteringscentre, kan finde relevant og emnerelateret information på EduCoRe kommunikationsplatform http://moodle.q21.de/ 2. E-learning og blended learning en kort introduktion EduCoRe projektet er med dets uddannelses- og Karriere Vejlednings- og undervisnings moduler skræddersyet til at støtte patienternes tilbagevenden til social- og arbejdsliv. Informations- og kommunikationsteknologier kan være til gavn for mennesker, som har begrænset mobilitet eller som ofte flyttes rundt under den medicinske rehabilitering (hospital-hjemrehabiliteringscenter-hjem). Modulerne er designet til blended learning : Tilstedeværelsesundervisning og -vejledning, støttet af e-lærings- og e-vejledningselementer. EduCoRe erfaringerne fra de seks partnerlande under testfasen er opsummeret i Good Practice Brochure, som er af interesse for rehabiliteringspersonale og ledere af rehabiliteringscentre, men også for voksenundervisere, VAT institutioner og andre med interesse for sundheds- og uddannelsesfeltet. Den danske partner har haft en særlig rolle. Danmark har ikke testet vejlednings- og undervisningsmaterialet på patienter på I slutningen af 1990 erne blev e-learning udbredt og mange organisationer bød de nye e-learningsteknologier velkommen. Det stod dog hurtigt klart, at ren e-learning, på trods af mange fordele, ikke indfriede de ønskede resultater. Manglende udveksling mellem eleverne og motivationsproblemer var blandt årsagerne til den moderate succes. Store tekniske fremskridt har siden reduceret disse problemer og takket være sociale software applikationer så som Instant Messenger, chat og online-konferencer er det nu muligt for eleverne at være i kontakt med hinanden. Først og fremmest har det vist sig, at kombinationen af traditionel klasseværelseundervisning og elementer af e-learning rummer fordele for begge metoder og yderligere tilgodeser blendede learning også forskellige læringsstile. På denne baggrund har blended learning-løsninger, som består af tilstedeværelsemoduler der suppleres med e-learningsmodu- 4
ler, fået en betragtelig betydning i forskellige lærings-miljøer. Kombinationen af forskellige tilgange til læring kaldes blended learning. Blended learning opnås ved brug af forskellige virtuelle og fysiske ressourcer. Fagudtrykket referer til en undervisningsmodel som inkorporerer forskellige metoder og dækker også over læring, som blander forskellige event/begivenhedsbaserede aktiviteter f.eks. et miks af direkte e-learning, tilstedeværelseselementer og læring i eget tempo. Nøglen til blended learning er at vælge den rette kombination af medier, som støtter læringsprocessen bedst. EduCoRe undervisningen er baseret på en kombination af teknologibaseret materiale og tilstedeværelsesmoduler, som kobles for at give instruktion. Onlinemodulerne er designede som selvlæringskurser for den enkelte og med interaktion i en gruppe. De udbydes via en e-learning-platform (http://moodle. q21.de/). Derfor er det altid nødvendigt med en internetforbindelse. Ideelt suppleres onlineundervisningen af en underviser eller tutor som kan give feedback og teknisk support. Derudover bør den underviser, som forestår tilstedeværelsesmodulerne, også referere til e-learningsmodulerne og inkludere erfaringer, spørgsmål eller andre former for feedback i sit forløb. Brugen af e-learningsværktøjer i forløbet vil hjælpe deltagerne til at forbedre deres it- kompetencer og på den måde gøre dem i stand til at bruge moderne kommunikations- og informationsteknologi i deres daglige arbejde. Tilstedeværelses undervisning Selvrefleksion Fig. 1: Blended learning cirkel Online Selv-styret læring 2.1 Hvorfor blended learning? Kombinationen af e-læringsmetoder og tilstedeværelsesmoduler giver patienterne adgang til ny viden, når som helst. Med hjælp fra computerbaserede undervisningsmaterialer, vejledning og undervisning, kan deltagere ud fra egne ønsker arbejde med specifikke emner i forskellige sværhedsgrader. Blended learning muliggør en justering af de rumlige (spatiale) og tidsmæssige (temporale) vilkår for eleverne, og som følge af dette forbedres mulighederne for at inddrage større grupper i undervisningsprocessen på tværs af forskellige niveauer, kvalifikationer, emner og faser. Formålet med at udbyde blended learning er at tilbyde et bredt spekter af læringsværktøjer og erfaringer, som samlet set fokuserer på den bedste læringsstil for alle elever, og som gør det lettere at nå det uddannelsesmæssige indhold så effektivt som muligt og på en måde, så den enkelte kan tilegne sig den nye information uden at finde læringsoplevelsen for besværlig. Voksne lærer med andre ord ikke kun på én måde. Variationen i de forskellige elementer betyder, at eleverne bliver mere stimulerede og motiverede, end hvis der kun bruges en løsning. Den løbende interaktion såvel deltagerne imellem som mellem deltagere, undervisere/vejledere og andre eksperter styrkes. EduCoRe projektets udvalgte målgruppe er yderst varieret i forhold til sociale og demografiske karakteristika og handicaps. Det forekommer derfor indlysende, at kombinerede undervisningsmetoder, der mikser tilstedeværelsesmoduler med e-learning (blended learning) bedst tager højde for målgruppens forskellige muligheder og behov. EduCoRe projektets blended learning tilbyder selvstudiemoduler, som den enkelte kan gennemføre når han/hun ønsker det frem for at være afhængig af at møde frem til underviser styrede moduler. For at få det fulde udbytte af blended learning bør deltagerne opfordres til at benytte alle de forskellige muligheder, da deltagerne ellers risikerer kun at vælge de moduler, der umiddelbart tiltrækker dem og derved overser mere brugbare dele. Deltagerne må være bevidste om, at det samlede undervisningstilbud er sammensat på en sådan måde, at hver enkelt del er vigtig for helheden og det samlede resultat og derfor ikke må springes over. E-lærings undervisningsmodulerne er gjort tilgængelige på en specielt designet Moodle platform. Ordet Moodle er et akronym Del 1: Tanken bag EduCoRe 5
Del 1: Tanken bag EduCoRe for Modular Object-Oriented Dynamic Learning Environment 1,2. Platformen er en gratis og open-source e-læringsplatform (ingen licensafgifter er påkrævet), også kendt som et Learning Management System (LMS) eller et Virtual Learning Environment (VLE). Den er blevet meget populær blandt undervisere verden over, som et værktøj til at skabe og levere dynamiske online hjemmesider for studerende. E-læringsmodulerne er specielt designet til at forberede, gentage eller støtte de underviserstyrede moduler. Desuden, kan deltagerne individuelt uddybe deres viden i eget tempo. E-læringsplatformen bør introduceres til patienterne under et tilstedeværelsesmodul, for at sikre at alle deltagere er bekendte med dens funktioner, sådan at de 2.1.1 Sådan bruges tilstedeværelses- og online ressourcer effektivt Et eksempel på blended learning: kan arbejde med platformen individuelt. Et indledende modul er af yderste vigtighed for at undgå frustrationer imellem deltagerne. Eftersom der sandsynligvis vil opstå tekniske spørgsmål under vejlednings- og undervisningsforløbet, bør der være tid til at behandle disse spørgsmål enten individuelt eller i gruppen i tilstedeværelsesmodulerne. Nogle e-læringsmoduler inkluderer (selvreflekterende) øvelser, hvis resultat bør diskuteres under vejledningssfasen. Det følgende kapitel giver et praktisk eksempel på, hvordan blended learning kombinerer tilstedeværelsesmoduler og e-læringsmoduler. Tilstedeværelses undervisning A B C D E e.learning (selvstudiemodel) A/B B/C C/D D/E E/.. B C B/C C/D Fig. 2: Eksempel på blended learning: del I Undervisningsmodul B Emnet Jobsamtale del 1 Målet 1 http://en.wikipedia.org/wiki/moodle 2 http://moodle.org/about/ At lære og at forberede deltagere på hvordan de kan håndtere en jobsamtale Tilstedeværelsesaktivitet Se videoerne fra platform modul 4.5 Diskuter mulige spørgsmål og situationer i en jobsamtale Rollespil: Jobsamtale (filmet af video kamera) E-læringsaktiviteter: Hjemmeopgave: Se på 4.5 Tips til et jobsamtale Se videoerne fra 4.5 igen Se på model 3.1 og 3.4 inden næste modul 6
Del 1: Tanken bag EduCoRe We made a danish page - Fig. 3: Eksempel på blended learning/web.baseret træningsmateriale del II Undervisningsmodul C Emnet Målet Tilstedeværelsesaktivitet Jobsamtale del II E-lærings aktiviteter Se igen på sektion 3.1 Spørgeskemaer i 3.4 At analysere rollespilsvideoer og tale om kommunikation og konflikt Diskuter kropssprog og deltagernes opfattelse af eget kropssprog Diskuter aktive lytnings- og kommunikationsevner Lyt til eksemplet Hvad sagde jeg forkert i 3.1 Se videoerne med rollespillet Tal om konfliktsituationer 7
Del 1: Tanken bag EduCoRe We made a danish page - Underviseren Han/hun forklarer, hvilke materialer fra moodle platformen, der kan støtte tilstedeværelsesmodulet, samt hvordan disse anvendes. Underviseren demonstrerer samtidigt, hvordan platformen fungerer, så deltagerne bliver bekendt med denne. Fig. 4: Eksempel på blended learning: del III Fig. 5: Eksempel på blended learning : del IV 8
Det følgende kapitel handler om e-vejledning som vejledningsform. 2.2 Særlige aspekter ved e-vejledning Imens patienten deltager i onlinekurser med vejledningssigte, kan han/hun få yderligere støtte og feedback fra vejlederen i forhold til problemer og udfordringer og samtidigt lære nogle selvhjælps-redskaber. Igennem computer-baserede vejledningsredskaber er det muligt at støtte igennem hele rehabiliteringsprocessen, ideelt set starter støtten på hospitalet og slutter, når patienterne vender tilbage til eget hjem fra rehabiliteringscentret. Metode Asynkron skriftlig online dialog E-mail Synkron skriftlig online dialog i et chat roomsmiljø/instant messaging: Synkron mundtlig online dialog i et online room eller via en session på Skype: Beskrivelse af metoden som den indgår I EduCoRe Der er forskellige metoder indenfor onlinevejledning, som kan bruges i en EduCoRe sammenhæng. Nedenstående skema beskriver de mest almindelige: (skema her) Patienten skriver en besked til vejlederen vedrørende sin situation eller sit problem, og vejlederen kan så svare for at hjælpe patienten til at se en løsning. Fordelen ved denne metode er, at den sænker tempoet i vejledningsprocessen, hvilket giver tid til at overveje emner og løsninger grundigt. Vejledningen kan også finde sted i fritiden. En patient booker en tid hos vejlederen, og de mødes på det aftalte tidspunkt i et online room. Fordelen ved dette er, at patienten kan modtage øjeblikkelig feedback næsten svarende til et tilstedeværelsesmodul, samt at der er tid til at tænke grundigt over, hvad der bliver sagt, da alt bliver skrevet ned. Den primære forskel mellem denne metode og tilstedeværelsesmoduler er, at kropssproget og stemmeføringen ikke indgår, så det er vigtigt, at patienten kommunikerer åbent og fortæller vejlederen, hvad vedkommende oplever under forløbet. Dette kan hjælpe vejlederen til at være opmærksom og forstå situationen bedre, så patienten får mere gavn af vejledningen Proceduren minder om den tidligere metode i et chat room: Patienten og vejlederen mødes på et bestemt tidspunkt enten på Skype eller i et lignende online room og taler sammen ligesom i et tilstedeværelsesmodul. I denne ramme kan kropssproget ikke observeres, mens det er muligt at observere stemmeføringen. Videokonferencen minder om et tilstedeværelsesmodul. Vejlederen kan styrke vejledningsprocessen ved at ved at give patienten specifikke opgaver for at hjælpe vedkommende til at bearbejde emner på en fokuseret måde. Patienten kan arbejde med opgaverne i eget tempo og sende resultatet tilbage til vejlederen. Del 1: Tanken bag EduCoRe Fig. 6: E-vejledningsmetoder Selvom e-vejledning er et effektivt supplement til traditionel vejledning, der foregår ansigt til ansigt, så kan det ikke fuldt ud erstatte denne form for vejledning, grundet fravær af faktorer såsom kropssprog, pauser i samtalen, fysisk oplevelse af tillid, nærvær, støtte o.l. Både patienten og vejlederen må overveje såvel fordele som ulemper ved e-vejledning: Fordele Vejledning online som et alternativ til traditionel vejledning. Mere tid til refleksion Skriftlighed som en alternativ måde at udtrykke sig på Store afstande ingen hindring/ Ingen fysiske forudsætninger Hvorfor? Det kan være en fordel for mennesker, der har behov for vejledning, men som ikke har mulighed for at møde op hos vejlederen, eller som af forskellige årsager ikke ønsker at møde vejlederen. Det giver tid til refleksion og kan være en hjælp til at bearbejde tanker og følelser dybere end ved blot at tale om emnerne. Patienternes svar er mere omhyggelige. Patienter, der har svært ved at tale om deres bekymringer ansigt til ansigt, kan måske bedre skrive om sådanne emner, og vejlederen kan give dem feedback, som hjælper dem til løsning af problemstillingerne. Der kan tilbydes vejledning til vejledningssøgende, der bor langt væk fra vejledningslokaliteter eller til vejledningssøgende, der ønsker flere muligheder og større fleksibilitet i forhold til tid og sted. Denne vejledning er fleksibel i forhold til tid og sted (en fordel for handicappede, isolerede patienter). 9
Del 1: Tanken bag EduCoRe Fordele Stedet er valgfrit Vejledning, der matcher læringsstil Mindre pres Fig. 7: Fordele ved e-vejledning Hvorfor? Patienterne kan bestemme stedet. E-vejledning kan på baggrund af en række overvejelser tilpasses den vejledningssøgendes læringsstil, evner eller præferencer Vejledning online fjerner det pres, der kan opstå, når der forventes svar i en samtale. Udover fordele er der også ulemper ved e-vejledning. Disse ses i følgende skema: Ulemper Risiko for misforståelser på grund af manglende visuelle, auditive og ikkesproglige signaler Det kræver tid at etablere et tillidsforhold Mangel på privathed og fortrolighed Upålidelig teknologi Hvorfor? Med undtagelsen af video-samtale og til nogen grad Skype mangler online vejledning visuelle og/eller auditive virkemidler. I traditionel vejledning spiller faktorer som ansigtsudtryk, kropssprog, øjenkontakt, tonefald og endda tavshed, som udtryk for ord, der ikke kan siges, en stor rolle. Eksempler på non-verbal kommunikation: personer, der taler højt og hurtigt, men siger de er afslappede, eller personer, som synker ned i sædet og ser modløse ud, men siger de har det fint. Når vejleder og patient mødes ansigt til ansigt, er det ofte lettere for patienten at etablere et tillidsfuldt forhold til hans / hendes vejleder end ved virtuelle vejledningsmøder. Internet kommunikation kan være usikker. Data, som overføres imellem patienten og vejlederen, er udsat for potentielle hackere, med mindre der tages ekstra sikkerheds hensyn. E-mail og Instantmessage systemer er ikke beskyttet af autentificering og kryptering. Computere og computernetværk kan svigte i forhold til at levere en acceptabel grad af service i forhold til f. eks. responstid og fejlrate eller til tider endda gå helt ned. En lejlighedsvis manglende E-mail kan skabe visse vanskeligheder, mens afbrydelser af chat eller videomøder vil være langt mere indgribende og en mulig stressfaktor for patienten. Fig. 8: Ulemper ved e-vejledning Forfatterne er klar over, at de nævnte fordele og ulemper kun repræsenterer et lille udsnit af de udfordringer, både patienten og vejlederen kan forvente at møde. I sidste ende må vejleder og patient afgøre, hvilken form for dialog, der skal anvendes samt hvilket form, der tjener formålet bedst. Personerne, der arbejder med patienterne (klienter) i et vejlednings- og/eller undervisningsmiljø, har en ansvarsfuld og afgørende opgave. Det følgende kapitel behandler dette. 3. Vejleder- og underviserrollen Tavshedspligt er en basal regel indenfor vejledning og undervisning, som er reguleret ved lov i de fleste europæiske lande. Vejleder- og underviserrollen fordrer en konstant opmærksomhed på professionalisme og etik. Følgende principper bør iagttages: Professionelle relationer: Det bør stå klart, at professionalisme ikke er det samme som følelsesmæssig galvanisering som betyder mangel på indfølingsevne. Indfølingsevne er en afgørende kompetence hos vejlederen og underviseren. Vejledning og undervisning er professioner, hvor man må være opmærksom på, at egne gode idéer, sympatier og fordomme ikke må påvirke processen og resultaterne af vejledningen. Diskretion: Det kan forekomme, at vejlederen eller underviseren får information om uregelmæssigheder eller endda ulovligheder, som kan være svære at håndtere. Generelt er vejleder og underviser bundet til fortrolighedsprincippet, selv om der i ekstreme situationer kan være undtagelser. Indre dilemma: Det er ikke altid let eller endog muligt at bedømme, hvad der objektivt set er godt for patienten efter en eller flere vejledningsessioner. Derfor bør vejleder og underviser udvise tålmodighed, når de danner sig et helt billede af patientens situation. De må være klar over, at de i visse vejledningssituationer utilsigtet kommer til at bringe deres egne personlige synspunkter i spil. 10
At ledsage: Hverken vejlederen eller underviseren er ansvarlige for at løse patientens problemer. Det væsentlige i vejledning er at hjælpe patienten til at se nye muligheder og gøre opmærksom på ressourcer, de havde glemt eller aldrig har været klar over. Således handler både vejledning og undervisning om at støtte patienten i bedre at forstå sig selv og om at støtte patienten i denne proces. Men ingen af aktiviteterne handler om at fortælle patienten, hvad denne skal gøre eller om, hvad vejlederen eller underviseren synes, patienten skal gøre. Vejlederen og underviseren skal med andre ord ikke tage beslutninger, men støtte patientens egen beslutningsproces. Sympati eller antipati: Der vil være tilfælde, hvor vejlederen eller underviseren ikke føler sympati for en given patient eller måske ligefrem har antipati i forhold til vedkommende. Alle patienter har imidlertid samme ret til at modtage optimal behandling og service. I særlige tilfælde, hvor antipatien bliver et problem, bør vejlederen eller underviseren overlade patienten til en anden vejleder eller underviser. Det er vigtigt for vejlederen at opretholde professionalismen i hele processen. Udover de nævnte aspekter, er der en række andre krav til vejledere og undervisere i EduCoRe: 3.1 Vejleder- og underviser kvalifikationer og kompetence i EduCoRe regi Nogle lande har særlige kortere eller længere vejlederuddannelser for vejledere. I mange tilfælde anvendes dog personer, der ikke er uddannet til vejledningsopgaverne. Ofte får medarbejdere med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige forudsætninger vejledningsopgaver, for eksempel socialrådgivere, psykologer, lærere eller pædagoger. De yder erhvervsvejledning uden at være indført i vejledningsteorier eller praktiske vejledningsredskaber. Det betyder, at vejlederne udgør en meget uensartet gruppe, hvad angår faglig baggrund og faglige kvalifikationer. Det er EduCoRe projektteamets holdning, at uudannede og uerfarne vejledere og undervisere ikke bør arbejde med målgrupper, der består af patienter. Ikke kun fordi det uprofessionelt set fra et vejledersynspunkt, men også fordi denne målgruppe kan komme ud for særlige vanskelige situationer, som en person uden de fornødne kvalifikationer måske ikke er i stand til at håndtere. Arbejdsmarkeds- og uddannelsesvejledning bør derfor praktiseres af uddannet personale. EduCoRe teamet er derfor enige om at opstille følgende krav til vejledere og undervisere, der arbejder med patienter: 3.1.1 Krav om hårde kvalifikationer for erhvervs- og uddannelsesvejledere og undervisere i EduCoReregi Viden om arbejdsmarkedet og ansøgningsstrategier: Enhver erhvervsvejleder eller -underviser bør have solid viden om arbejdsmarkedet, inklusive viden om jobmuligheder og job åbninger på lokalt, nationalt og til vis grad internationalt niveau. De skal være i stand til at informere patienterne om uddannelses- og erhvervsmuligheder. En vejleder eller underviser, der følger patienten gennem genoptræning, bør endvidere have viden om de forskellige konsekvenser af nedsat arbejdsevne og være bekendt med de forskellige økonomiske og praktiske muligheder for kompensation i forbindelse med arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Endelig skal vejlederen og underviseren være i stand til at formidle denne viden til patienten på en klar og forståelig måde. Som tidligere nævnt kan vejledere og undervisere i EduCoReregi komme til at stå overfor ekstreme situationer, såsom degenerative sygdomme, dramatiske ændringer i livssituationer eller andre fatale hændelser. Derfor sigter vejledningen og undervisningen mod at bidrage til forbedringen af patientens livskvalitet og mod personlig og følelsesmæssig udvikling. Vejlederens og underviserens rolle er ekstremt vanskelige i disse alvorlige tilfælde, idet patienten gennemgår forskellige faser i sygdomsforløbet. Ydermere er tilbagefald altid en risiko. Disse situationer er ikke altid lette at håndtere, da de kræver en stor grad af følelsesmæssig kontrol. I visse tilfælde er det nødvendigt at inddrage forskellige former for psykologisk support eller supervision. Udover de allerede nævnte færdigheder (inklusiv viden om arbejdsmarkedet og de økonomiske og praktiske muligheder for kompensation for handicappede på arbejdsmarkedet og i undervisnings systemet), må vejledere og undervisere også have såkaldte bløde kvalifikationer: Patienter bør motiveres og tilskyndes under den første vejlednings- og undervisningsfase. Derfor må vejlederen og underviseren have specifikke bløde kvalifikationer: 3.1.2 Krav om bløde kvalifikationer for erhvervs- og uddannelsesvejledere og undervisere i EduCoReregi Bløde kvalifikationer henviser til en bred vifte af personlige egenskaber, der karakteriserer den enkelte som f. eks. evnen til Del 1: Tanken bag EduCoRe 11
Del 1: Tanken bag EduCoRe at indgå i sociale relationer, at kommunikere, at udtrykke sig, en venlig og optimistisk fremtoning o.l. Nogle af de væsentlige bløde kvalifikationer for vejledere og undervisere er selverkendelse, tiltro til egne evner, selvtillid, selvagtelse og anerkendelse. Selvindsigt Selvtillid Underviser og Vejleder Selvstændig Anerkendende med andre professionelle og undertiden med patientens familie, og i visse tilfælde kan yderligere aktører være involveret i arbejdet. I denne sammenhæng har vejledere og undervisere behov for kompetencer som teamwork, samarbejde, motivation, kommunikation og konflikthåndtering. Vejleder og underviser skal løbende udveksle vigtig information med genoptræningscentrets sundhedsfaglige medarbejdere, såsom læger, fysioterapeuter, sygeplejersker, etc., men også med medarbejdere, der arbejder med patientens psykiske tilstand, såsom socialrådgivere og psykoterapeuter. Samarbejdet mellem vejledere, undervisere og centrets sundhedsfaglige medarbejdere kræver følgende kvalifikationer: Selvværd Være overbærende Fig. 9: Personlige bløde kvalifikationer for vejledere og undervisere Det er en betingelse for en konstruktiv kommunikation mellem patient og vejleder, at vejlederen er i stand til at: Være fastholdende Være fleksibel Samarbejde Være assertiv Være rollemodel Ændre opfattelse Udvise ansvarlighed Vise respekt Være opmærksom Håndtere interkulturelle problemer Modtage og give kritik Vise indføling underviser og vejleder Perspektivere Være tolerant Udvise selvdisciplin Anerkende Påskønne Fig. 10: Bløde kvalifikationer for vejledere og undervisere Vejlederens og underviserens arbejde med patienten foregår ikke isoleret. Vejledning og undervisning omfatter samarbejde Fig. 11: Bløde kvalifikationer for vejledere og undervisere i forhold til samarbejde Både vejledere og undervisere bør udvise emotionel intelligens og kunne forpligte sig. Dette omfatter tillige evnen til at reflektere over såvel egne som andres tanker og handlinger. Ikke mindst vejlederen bør være opmærksom på, at patientgruppens størrelse kan have afgørende indflydelse på gruppens arbejde. Læring ledsages ofte af følelser. Når patienten stilles overfor nye og uvante situationer, kan det afstedkomme følelser og utryghed blandt patienterne. I en sådan situation kan for store grupper virke negativt på patienten. Det er nyttigt at bruge såkaldte ice-breaker-øvelser for at reducere stress og usikkerhed blandt deltagerne og for at sikre, at patienterne deltager aktivt i læringen. 12
Undervisere og vejledere må generelt være opmærksomme på, at EduCoRes vejlednings- og træningstilbud ikke kun består af tilstedeværelsesaktiviteter, men også af e-læring og e-vejledning. Derfor vil det ideelle være, at vejlederen og underviseren har kompetencer til at arbejde med de e-redskaber, der anvendes. Patienterne skal løbende motiveres til at gøre brug af e-lærings- og e-vejledningstilbuddene for at uddybe de færdigheder og kompetencer, de har udviklet gennem tilstedeværelsesaktiviteterne. Hvis deltagerne gør brug af disse tilbud, kan det lette deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet og det sociale liv. For at etablere en brugbar sammenhæng mellem tilstedeværelsesarbejdet og e-læringen skal underviseren og vejlederen have en klar forestilling om e-lærings- og e-vejledningsdelene. De skal være i stand til at støtte patienterne på et erfarent brugerniveau. Forfatterne er bekendt med, at der findes mange forskellige vejlednings- og undervisningstilgange. Det følgende afsnit tilbyder en beskrivelse af en 5-trins vejledningsmodel, således at projektledere og andre aktører, der ønsker at etablere et sådant vejledningstilbud i genoptræningen, kan få en fornemmelse af, hvordan vejledningen foregår. 5-trins-modellen skal ses som et eksempel på én ud af mange vejledningsmodeller. 3.2 Vejledningens 5 trin Det er vejlederens opgave at tilrettelægge et systematisk vejledningsarbejde og sikre, at det fører til resultater. Den følgende 5-trins model er et forslag til, hvordan vejlederen kan planlægge og gennemføre et vejledningsforløb. 5-trins modellen er beskrevet i Femmeren en vejledningsmetodik 3. Den anvendes af mange vejledere rundt om i Europa og især i Danmark og Sverige, hvor beskæftigelsesvejledning efter eller under genoptræningen allerede er etableret i særlige centre for erhvervsmæssig genoptræning. Denne model har været en kilde til inspiration i dette afsnit, men den er som nævnt kun én af mange vejledningsmodeller. 3.2.1 Trin 1: At kortlægge og afklare situationen En utilstrækkelig beskrivelse af et problem, kan gøre problemløsningen vanskelig eller endog umulig og kan medføre at det forkerte problem løses. Det er derfor afgørende, at vejlederen og patienten bruger den nødvendige tid til at kortlægge situationen og forstå de relevante problemer. Et menneske, der 3 The five a counselling methodology, Gunnel Lindh, 2000 har været udsat for sygdom eller en ulykke (der har medført en forandret helbreds- og livssituation), føler et presserende behov for at få klarhed over den nye situation. Både styrker og svagheder ved situationen skal inddrages. På dette trin kan følgende spørgsmål bruges: Hvilke forandringer har vi identificeret i forhold til kompetencer og kvalifikationer? Hvilke arbejdsopgaver er umulige at udføre, hvilke kan udføres i mindre omfang? Vejlederen skal passe på ikke at være for ivrig med hensyn til at løse en patients problemer, da patientens egne løsninger og fremskridt derved kan blokeres. Det er vigtigt, at vejlederen er velforberedt til det første møde og er opdateret med hensyn til sagsinformationer og patientjournaler. Et menneske, der har været igennem indlæggelse og genoptræning, har måttet forklare situationen talrige gange overfor diverse professionelle og finder det trættende at skulle igennem det igen. Manglende viden om patienten og denne sagsforløb opfattes let af patienten selv som mangel på respekt. Hvis vejlederen derfor vil have patienten til at fortælle historien igen (da der ofte har været mange tredjehåndsinformationer i forløbet), er det vigtigt, at vejlederen forklarer grunden hertil. Som tidligere nævnt er det helt afgørende for vejlederens forberedelse, at der ikke opbygges forhåndsopfattelser af den patient, der skal vejledes. Det giver en følelse af tryghed at klarlægge rammerne for mødet fra start af, for eksempel ved at fortælle patienten, at vejlederen er underlagt regler om fortrolighed, hvad formålet med samtalerne er, hvilke roller vejlederen har og hvor langt et vejledningsforløb, der er planlagt. Spørgsmål: For at klarlægge patientens situation er det nødvendigt af få patienten i tale. Vejlederen kan gøre dette ved at stille spørgsmål, nærmere bestemt to slags spørgsmål: åbne og lukkede. Åbne spørgsmål skal tilskynde patienten til at fortælle mere (hvordan og hvad spørgsmål). En særlig type åbne spørgsmål er de såkaldte brede og beskrivende spørgsmål. Ofte starter vejlederen med en introduktion, der følges op af en opfordring til patienten om at fremsætte dennes mening om det sagte. Lukkede spørgsmål inviterer til ja eller nej svar, eller til at klarlægge fakta (for eksempel :Er du gift? Hvor bor du? Hvor mange jobs har du haft de sidste 5 år?) Ledende spørgsmål er en særlig type lukkede spørgsmål, der inviterer patienten til at samtykke, snarere end til at aktivere egne tanker (for eksempel: Er du ked af, at du mistede dit job?) Del 1: Tanken bag EduCoRe 13
Del 1: Tanken bag EduCoRe Stiller korte spørgsmål Besvarer ikke egne spørgsmål Stiller ikke retoriske spørgsmål Afhører ikke den vejledningssøgende En god spørger Fig. 12: Færdigheder for en god spørger Afventer svar Stiller ét spørgsmål ad gangen Forklarer ikke sit spørgsmål da dette kan skabe forvirring Refleksion: Det er vigtigt, at vejlederen gennem vejledningsforløbet reflekterer over, hvad der er hørt. Refleksion betyder at forklare med egne ord, hvordan det sagte er forstået. I denne forstand sikrer refleksionen, at der er overensstemmelse mellem det, patienten har forklaret, og den måde vejlederen for forstået det på. Det forhindrer vejledningen i at løbe af sporet. vinkler. Vejlederen kan muliggøre dette ved at give patienten ny viden og nye impulser og ved at støtte omstrukturering og forandring af eksisterende viden. Vejlederen skal med andre ord informere. At informere: Som nævnt skal vejlederen have kvalificeret viden om arbejdsmarkedsforhold, samt muligheder og krav, herunder viden om job åbninger, flaskehalse og jobindhold. Vejlederen skal også være vidende om uddannelse og efteruddannelse i forbindelse med bestemt jobs og bekendt med reglerne for økonomisk og praktisk kompensation i forhold til handikappede på arbejdsmarkedet og i uddannelsessektoren. Denne viden formidles til patienten i løbet af vejledningen og har til formål at udvide patientens perspektiver og horisont. Det virker motiverende på patienten og giver vedkommende en følelse af indflydelse og styrke, hvis vejlederen ikke blot serverer den fornødne viden, men i stedet inddrager patienten i at udforske mulighederne og for eksempel organiserer besøg på uddannelsessteder og på arbejdspladser. Graden af mulig involvering vil naturligvis afhænge af den enkelte patients situation. At informere er ikke det samme som at rådgive. Det er derfor patientens og ikke vejlederens ansvar, hvordan den givne information bruges til at træffe beslutninger. Sammenfatte: Det er vejlederens opgave gennem dialogerne at hjælpe patienten til at få et overblik over (såvel som en god forståelse af) dennes livssituation efter ulykken eller sygdommen. Sammenfatningen bør ikke kun foretages i slutningen af forløbet, men i løbet af arbejdet, når patienten skifter emne, eller et emne er afsluttet. At skabe klarhed: En af vejlederens opgaver under vejledningsforløbet er at skabe klarhed. Klarhed betyder klarhed i sproget, konkretisering og fokusering. For nogle patienter er det en stor hjælp, hvis vejlederen kan visualisere problemet ved at tegne og illustrere, for eksempel hvordan personer eller institutioner har indflydelse på patientens situation, hvilke barrierer de står overfor, eller hvilke muligheder der er til rådighed for den pågældende person eller institution. Det kan også være en hjælp for patienten, hvis vejlederen skriver nøgleord ned under samtalen og gentager dem ved afslutningen. 3.2.2 Trin 2: At udvide perspektivet Når et menneske har været igennem en periode, der betyder grundlæggende forandringer i livet, er det af afgørende betydning i genoptræningsarbejdet at finde nye perspektiver og nye At konfrontere: Det er en smertefuld proces at indse, at det ikke er muligt at opretholde det samme selvbillede efter en ulykke eller en sygdom. Når man skal forholde sig til nye perspektiver i forhold til sin situation, kan det ofte medføre frygt for og modstand mod forandring. Det er ofte nødvendigt for vejlederen, baseret på udveksling af viden med genoptræningscentrets medarbejdere, at konfrontere patienten med dennes nye fysiske og psykiske begrænsninger. Denne konfrontation bliver nødvendig, hvis der er uoverensstemmelser mellem: det patienten gør og det patienten siger, patientens selvbillede og omgivelsernes billede af patienten eller patientens opfattelse af muligheder på arbejdsmarkedet og de faktiske muligheder. Hvis vejlederen viger tilbage for disse konfrontationer og bare erklærer sig enig med patienten, modarbejder han/hun en realistisk udvidelse af patientens perspektiver. Konfrontationen skal foregå på en sådan måde, at det efter konfrontationen er patienten, der har initiativet. 3.2.3 Trin 3: At opstille objektive og realistiske mål Når der er etableret en klar forståelse af den nye livssituation efter sygdommen eller ulykken og udviklet nye perspektiver, er der skabt grundlag for at finde ud af, hvad der skal ske. Det er med andre ord muligt at formulere delmål og mål. Målene 14
skal formuleres, før der skrides til handling. Målformuleringen starter med en problemformulering. På dette tidspunkt er det afgørende, at vejlederen ikke stiller sig tilfreds med opstillingen af mål og delmål, men at der arbejdes videre med mål og delmål i næste Tydelige og konkrete mål: formulering af mål handler om at beslutte, hvad der skal ske, og i begyndelsen bør dette for klarhedens skyld adskilles fra, hvordan det skal ske. Genoptræningspatienten vil ofte have ønsker for fremtiden, og det er vejlederens opgave at støtte patienten i at udforme disse ønsker til mål og delmål, der er konkrete, specifikt formuleret og opnåelige. Adækvate mål: de opstillede mål må være tilpasset patientens situation, og de må indeholde en løsning på de problemer, der er opstået på grund af patientens ulykke eller sygdom. Med andre ord må målene bidrage til løsningen af de problemer, der blev beskrevet i problemformuleringen. trin i vejledningsprocessen, hvor vejlederen skal støtte patienten i at indfri disse. 3.2.4 Trin 4: At forberede en handlingsplan og iværksætte den Efter at have kortlagt og klarlagt situationen efter sygdommen eller ulykken, udvidet perspektivet og opstillet mål og delmål, skal patienten nu forberedes på at udarbejde en handlingsplan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet enten direkte eller via undervisning eller efteruddannelse. Ved at opstille forskellige handlingsmuligheder bliver patienten bevidst om, hvordan målene nås og hvornår. Del 1: Tanken bag EduCoRe Målelige og verificerbare mål: det er afgørende for patientens motivation at kunne konstatere, om de opstillede mål nås. Det gælder både kvantitativt og kvalitativt. Realistiske mål: Mål skal være realistiske. Der kan være mål, der lever op til kriterierne ovenfor, men som er urealistiske, hvis de nødvendige ressourcer ikke er til stede, for eksempel hvis omkostningerne er for høje, hvis eksterne omstændigheder ikke tillader det, eller hvis opnåelsen af mål ligger uden for rækkevidde. I forhold til mennesker med funktionelle handicaps efter en ulykke eller sygdom, er det afgørende, at de individuelle mål forholder sig til den nuværende og ikke den tidligere situation. Når der opstilles mål, er det klogt at skabe alternativer, som kan drøftes med patienten. Hvert alternativ skal udstyres med en opstilling af for og imod. I forbindelse med et nyt job eller uddannelsesforløb vil der næsten altid være for og imod, og det er vigtigt at opstille en liste over disse, så patienten er i stand til at vurdere sin egen position. Som følge af ulykken eller sygdommen er der nye faktorer, som den pågældende ikke er vant til at regne med. Når alternativerne til målene vurderes, kan vejlederen eventuelt inddrage aktører fra det omgivende samfund. Det kan være i form af samarbejdspartnere, familiemedlemmer eller venner, men det kan også være i form af fiktive scenarier. Hvis det er svært for patienten at se nye muligheder, kan det være nyttigt at anvende en metode som brainstorming til at finde frem til sådanne. Der er altid flere veje til målet, men mange stiller sig tilfredse med den første vej, de får øje på. Derfor er det vejlederens opgave at hjælpe patienten med at finde så mange veje som muligt, der leder mod målet, således at patienten kan vælge den mest optimale vej og samtidig have andre mulige veje i baghånden. Handlingsplanen bør indeholde en tidsplan, så man kan se rækkefølgen i handlingerne, og hvornår de bør være udført. I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen kan man benytte de forskellige teknikker, der er beskrevet under de enkelte trin. 3.2.5 Trin 5: At evaluere og følge op Evalueringen af vejledningen og dens resultater hjælper med at sikre, at vejlederen har ydet en relevant og brugbar støtte til den patient, der har været udsat for en ulykke eller en sygdom, og som nu har brug for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Evalueringen vil gøre patienten mere bevidst om, hvad der er foregået i vejledningsforløbet og tydeliggøre de fremskridt, der er gjort undervejs. Det er forholdsvist enkelt at evaluere, om målene bliver nået, mens en løbende og systematisk evaluering kan hjælpe til at sikre, at vejlederen yder en brugbar støtte til den pågældende patient. Således kan den løbende evaluering redegøre for, om vejlederen forholder sig til de problemer, patienten forventer og om patienten synes, at der er ydet en passende hjælp til løsningen af problemerne. 15
Efter hver enkelt samtale kan vejlederen få et indtryk af, om samtalen har bragt patienten nærmere til uddannelse eller arbejde, for eksempel ved at anslå graden af denne progression på en skala fra 0-10. Moderne samfund har veludviklede servicesystemer, der tilbyder borgerne job- og uddannelses- og erhvervsvejledning. I mange tilfælde gives denne vejledning dog først efter et ophold på et genoptræningscenter, hvilket kan være ganske langvarigt. Del 1: Tanken bag EduCoRe Udover at lade patienten evaluere vejlederen, er det muligt at lade genoptræningscentrets medarbejdere evaluere virkningen af vejledning ud fra deres perspektiv (har de forskellige medarbejdere observeret en ændring hos patienten? taler patienten om de nye muligheder?). Ydermere kan vejlederen gennemføre selv-evaluering, eksempelvis ved hjælp af et spørgeskema. EduCoRes metode er som nævnte en blended learning metode. Det betyder, at tilstedeværelsesaktiviteter ledsages af e-aktiviteter. E-vejledningen, som en særlig vejledningsform, der anvendes i EduCoRe er beskrevet i afsnit 2.2. Det fjerde kapitel af EduCoRe Metoden indeholder beskrivelsen af de fem undervisnings-moduler, som kan udbygges i vejledningsmodulerne: 4. Vejledning og undervisning i rehabiliteringscentre i forhold til jobafklaring Der findes en række antagelser, som begrunder den måde, hvorpå man praktiserer job vejledning og undervisning. Nogle af disse er, at mennesker er i stand til og har mulighed for at foretage karrierevalg i livet, og at mennesker naturligt bliver stillet overfor karrierevalg livet i gennem. Graden af valgfrihed er delvist afhængig af individets sociale, økonomiske og kulturelle situation, men i princippet bør muligheder og valg være til stede for alle, uanset køn, samfundsklasse, religion, handicap, seksuel orientering, alder eller kulturel baggrund 4. Når det imidlertid drejer sig om patienter med fysiske og/eller psykiske svagheder, forårsaget af en ulykke eller en sygdom, der truer arbejdsevnen og deltagelsen i samfundet, er professionelt støttet nyorientering ikke længere et spørgsmål om frit valgt, men om simpel nødvendighed. En forandring i livssituationen medfører ofte et behov for ændringer i forhold til erhverv. For at kunne træffe beslutninger om nye job retninger, er viden om arbejdsmuligheder og uddannelsesmuligheder helt nødvendig og afgørende, ligesom støtte til at træffe beslutningerne. 4 UNESCO s Handbook on career counselling Ved at tilbyde erhvervsvejledning mens patienten stadig befinder sig på genoptræningscentret, er det muligt at påbegynde den erhvervsmæssige nyorientering på et tidligt tidspunkt og samtidig udnytte tiden på genoptræningscentret bedre. I løbet af genoptræningen kan man udnytte perioder, hvor der ikke udføres behandling eller terapi, til erhvervsmæssig vejledning, e-vejledning og gruppetræning. Man kan sige at fysisk genoptræning på denne måde ledsages af erhvervsmæssig genoptræning. Længden af et sådant forløb afhænger af forskellige forhold: ikke blot patientens helbredstilstand, men for eksempel også af det nationale genoptræningssystem. Den helbredsmæssige genoptræningsproces varer længere i nogle lande end i andre. Nogle patienter undlader at spekulere over deres fremtidige arbejdsliv, selv om det er nødvendigt på grund af direkte fysiske forhold. De befinder sig endnu ikke dér, hvor de ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor må påbegyndelsen af erhvervsgenoptræning være afstemt med patientens behov og krav. Det giver ikke mening at starte forløbet for tidligt, da det vil forårsage mere modløshed end motivation. Ved at påbegynde den erhvervsmæssige vejledning og træning på det rigtige tidspunkt gøres det muligt for patienten at engagere sig i disse aktiviteter, der normalt tilbydes efter genoptræningen. Og det letter en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Når vi begynder at udvide vore perspektiver og reflektere ledes opmærksomheden nødvendigvis hen på fremtiden, hvilket ikke blot fremmer orientering mod forandring, men også fremmer patientens bedring og støtter den helbredsmæssige genoptræning. En af fordelene ved EduCoRe metoden er, at det tætte samarbejde mellem genoptræningspersonalet og de professionelle vejledere og undervisere samt den løbende udveksling af viden også resulterer i, at personalet sættes i stand til at yde vejledning og undervisning. Omvendt betyder det også, at vejledere og undervisere får mere indsigt i patientens helbredstilstand, hvilket giver mulighed for mere præcist at vurdere, hvilke arbejdsmæssige muligheder patienten har fremover. EduCoRe projektet sigter ikke kun mod at støtte patientens tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men også mod at fremme idéen om livslang læring, hvilket er én af EU Kommissionens vigtigste målsætninger. Erhvervsvejledning og undervisning 16