Unge og uddannelse/youth and education



Relaterede dokumenter
Prøveform og prøvebestemmelse

Gruppeopgave kvalitative metoder

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Er der barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse?

KF 11 B - gruppe 58. Indholdsfortegnelse

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Du skal i uddannelse!

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Uddannelse under naturlig forandring

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

Prøveform og prøvebestemmelse

Metoder til refleksion:

Titelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Interview i klinisk praksis

Prøveform og prøvebestemmelse

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Bachelorprojekt 12. mai 2014

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

AT og elementær videnskabsteori

Pædagogisk referenceramme

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Børne- og Ungepolitik

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode

Prøveform og prøvebestemmelse

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 13

Prøveform og prøvebestemmelse

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Opgavekriterier Bilag 4

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

BILAG 2 - Interviewguide

Bilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

De fire kompetencer i oldtidskundskab

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Indledning. Problemformulering:

Fra erhvervsevne til arbejdsevne: Rammer og udfordringer omkring handicap og beskæftigelse

Dokumentation, kategorisering og faglighed - socialrådgiveren i krydspres!

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Skabelon for læreplan

Prøvebestemmelser for ekstern prøve på modul 13 Bachelorprojekt

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Det uløste læringsbehov

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

Modul 13, bachelorprojekt

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig

Psykologi B valgfag, juni 2010

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Sofie Carsten Nielsen

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Akademisk tænkning en introduktion

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Naturvidenskabelig metode

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Transkript:

Unge og uddannelse/youth and education Min kongstanke er, at de unge skal i uddannelse. Vi gør de næsten 50.000 kontanthjælpsmodtagere under 30 år en kæmpe bjørnetjeneste, hvis vi ikke sørger for, at de reelt får nogle kompetencer og det frihedsbrev, der ligger i at få en uddannelse, mens man er ung Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister. Bachelorprojekt udarbejdet af: Dan Nielsen, Daniel Petersen og Charlotte R. Hansen Projektvejleder lektor Mark Loft Hold 10 EÅ Afleveret den 13. maj 2014 Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved University College Syddanmark som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmark s side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

1. RESUME... 5 2. Indledning... 6 3. Problemstilling... 7 4. Problemformulering... 8 5. Hypotese... 8 5.1 Undersøgelsesspørgsmål:... 8 6. Begrebsdefinition... 8 6. 1 Rammer og vilkår... 8 6.2 Motivation... 8 6.3 Erhvervskompetencegivende uddannelse... 9 6.4 Velfærdsstat... 9 7. Afgrænsning... 9 7.1 Målgruppen... 9 7. 2 Velfærdssamfundet... 9 8. Socialfaglig relevans... 10 9. Metode... 12 9. 1 Indledning til videnskabsteoretiske overvejelser... 12 9. 1.2 Hermeneutisk meningsfortolkning... 12 9.1.3 Forforståelsen... 13 9.1.4 Den hermeneutiske cirkel... 14 9.1.5 Dobbelt hermeneutik... 15 9.2 Delkonklusion videnskabsteoretiske overvejelser... 15 10. Undersøgelsesdesign... 15 10.1 Indledning til empirisk undersøgelsesdesign... 15 10.2 Overvejelser omkring design... 15 10.2.1 Livsverden... 16 10.2.2 Valg af informanter og øvrig empiri... 16 1

10.2.3 Præsentation af vores informanter... 17 10.2.4 Motivation for valg af socialrådgiveren på 53 år... 18 10.2.5 Motivation for valg af socialrådgiveren på 24 år... 18 10.2.6 Motivation for valg af de unge informanter... 18 10.2.7 Præsentation af, og motivation for valg af forskningsprojekter/- undersøgelser... 18 10.3 Empirisk undersøgelsesdesign og operationalisering... 19 10.4 Refleksion omkring magtforhold inden igangsættelse af interview... 20 10.5 Etiske overvejelser inden igangsættelse af interview... 20 10.6 Valg af design til interviewguide... 20 10.6.1 Afholdelse af interviewet... 20 10.6.2 Metode til registrering af interview... 21 10.6.3 Metode til transskription... 21 10.7 Konteksten i forbindelse med vores interview... 21 10.7.1 Socialrådgiveren på 53 år... 21 10.7.2 Socialrådgiveren på 24 år... 22 10.7.3 De unge borgere... 22 11. Teori... 22 11.1 Indledning... 22 11.2 Pierre Bourdieu... 22 11.2.1 Felt... 23 11.2.2 Positioner... 23 11.2.3 Kapital... 24 11.2.4 Habitus... 24 11.2.5 Doxa... 25 11.2.6 Objektiv magt... 25 11.2.7 Symbolsk position... 26 11.2.8 Symbolsk magt... 26 11.2.9 Den symbolske volds dilemma... 26 11.3.0 Miskendt magt... 26 11.4 Michel Foucault... 26 2

11.4.1 Diskurs... 27 11.4.2 Subjektivitet... 27 11.4.3 Pastoralmagt... 28 11.4.4 Disciplinær magt... 28 11.5 Erving Goffman... 28 11.5.1 Samhandelsorden... 29 11.5.2 Den ceremonielle orden... 29 11.5.3 Selvet... 29 11.5.4 Indtryksstyring... 29 11.5.5 Face... 30 11.5.6 Moralsk karriere... 30 11.6 Axel Honneth... 30 11.6.1 Den private sfære... 31 11.6.2 Den retslige sfære... 31 11.6.3 Den solidariske sfære... 31 12. Empiri... 32 12.1 Indledning til analysen af interview med socialrådgiveren på 53 år... 32 12.1.1 Analyse af interview med socialrådgiver på 53 år med teoretisk perspektiv af Pierre Bourdieu (Bourdieu) og empowerment... 37 12.1.2 Det lovmæssige regelsæt Doxa i samfundet... 37 12.1.3 Doxa i jobcenteret... 38 12.1.4 De unge... 39 12.1.5 Delkonklusion på interview med socialrådgiver på 53 år... 40 12.2 Interview og analyse med socialrådgiveren på 24 år... 40 12.2.1 Analyse af interview med socialrådgiver på 24 og med teoretisk perspektiv af Foucault... 43 12.2.2 Konklusion på interview med socialrådgiver på 24 år... 45 12.3 De unge borgere... 46 12.3.1 Interview af Benny Andersen... 46 12.3.2 Referat... 46 12.3.4 Analyse... 48 12.3.5 Konklusion... 52 3

12.3.6 Interview af Tim Jensen... 53 12.3.7 Referat... 53 12.3.8 Analyse... 55 12.3.9 Konklusion... 57 13. Forskning undersøgelser og analyser... 58 13.1 SFI-rapporten... 58 13.2 Resultater af Deloitte analysen i 2011 af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet... 60 13.2.1 Anbefalingerne... 61 13.3 Marselisborg Undersøgelse/vidensopsamling... 62 14.1 Del konklussiner på analyserlyser og undersøgelser... 63 15. Teori og metodekritik... 63 16. Konklusion... 66 17. Perspektiv... 68 18. Litteraturliste... 69 19. Bilag... 71 Bilag 1. Interviewguide til brug for interview med vores socialrådgivere... 71 Bilag 2. Interviewguide til brug for interview med vores unge borgere... 76 Bilag 3. Transskribering af interview med socialrådgiver på 53 år.... 80 Bilag 4. Interview med socialrådgiver 24 år, ansat i en kommune på Vestegnen.... 89 Bilag 5. Lydfil af interviewene med de to unge borgere... 100 Bilag 6. Den hermeneutiske cirkel... 101 Bilag 7. Empirisk undersøgelsesdesign og operationalisering... 102 Bilag 8. Etiske overvejelser inden igangsættelse af interview... 103 Bilag 9. 10 kvalifikationskriterier til interview... 104 4

1. RESUME Antallet af unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden et job er steget støt gennem de sidste 6 år trods uddannelsespålæg for alle unge mellem 18 25 år siden 2006. Med kontanthjælpsreformens indførelse pr. 1. januar 2014, skærpes fokus på uddannelse. Formålet med rapporten er at give et bud på, om de rammer og vilkår som den myndighedsudøvende socialrådgiver arbejder under og har til rådighed, er tilstrækkelige til at hjælpe den unge med at komme i gang med en uddannelse. De primære målgrupper for rapporten er undervisere, censorer og andre socialrådgiverstuderende. Rapporten er bygget op omkring et interview med en yngre og et med en ældre socialrådgiver, som har et polariserende syn på problemstillingen, to unge som begge har oplevet at være underlagt et uddannelsesforløb samt en gennemgang af to forskningsrapporter inden for problemfelt. Rapportens analyse af de fire interviews og forskningen er bearbejdet ud fra teoretiske rammer af Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Erving Goffman og Axel Honneth og hovedkonklusionen er følgende: I rapporten konkluderer vi, at der ude i jobcentrene er de rette rammer og vilkår til stede for at kunne motivere de unge til at påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vi konkluderer, at der er størst mulighed for succes når den unge inddrages i beslutninger i deres egen sag. Unge der ikke får påbegyndt eller gennemfører en uddannelse, har ofte en dårlig skolebaggrund eller kommer fra socialt belastede familier. Vi har i arbejdet med rapporten afdækket, at der ude i de enkelte jobcentre er forskelle i sagsbehandlingen. Årsagen hertil kan blandt andet skyldes forskelle i den socialfaglige viden og indsigt, samt den Doxa der er gældende på det enkelte jobcenter. 5

2. Indledning Vi vil med dette bachelorprojekt belyse et område i det danske samfund, som de senere år har fået en stigende opmærksomhed. Citatet på projektets forside fra Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, er udtryk for den fremherskende diskurs på beskæftigelsesområdet de senere år. Som det vil fremgå senere i projektet, antager den nuværende regering, at vi i år 2020 vil komme til at mangle arbejdskraft. Dette er én af de helt store udfordringer for velfærdsstaten de kommende år. På landets jobcentre arbejder socialrådgiverne hver dag for at vi i landet har en så veluddannet og fleksibel arbejdskraft som muligt. Vores projekt tager udgangspunkt i det arbejde som disse socialrådgivere udfører hver dag, og hvorledes socialrådgivernes daglige arbejde påvirker og opleves af de unge borgere som er en del af indsatsen. Vi har undersøgt vores problemformulering ved hjælp af interviews med socialrådgivere, og de unge borgere som er omfattet af socialrådgivernes daglige arbejde. Derudover har vi inddraget 3 forskningsrapporter for at sammenligne vores konklusioner med de resultater som den evidensbasserede forskning præsenterer i forhold til vores problemformulering. Vi mener, at vi har fået kvalificerede svar på vores problemformulering. Derudover er vi nået frem til et par overraskende konklusioner, som vi ikke fra projektets start havde forudset. Én af de interviewede socialrådgivere udtalte: jeg kalder de unge 2. og 3. generations kontanthjælpsmodtagere, de tror at jobcentret kan give dem kørekort og bolig. Én af de unge borgere udtalte: det gik galt for kommunen. Vi vil senere i projektet komme nærmere ind på hvad der ligger bag disse citater, og hvilke overraskende konklusioner disse bl.a. har givet anledning til. God læselyst Charlotte R. Hansen, Dan Nielsen og Daniel Petersen 6

3. Problemstilling Siden finanskrisen begyndelse i 2008 er antallet af bruttoledige steget fra 73.234 personer til 148.200 i januar 2014 1. Selvom finanskrisen har ramt bredt på aldersgrupperne er der ingen tvivl om at gruppen af unge er den gruppe der er hårdest ramt. Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser at der i dag er ca. 50.000 unge i alderen 18 til 29 år på kontanthjælp/uddannelsesydelse/aktivitetsydelse. 90 procent af disse unge er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og kun 75 procent har folkeskolens afgangsprøve 2. Velfærdsstatens udfordring er ikke alene den høje ungdomsarbejdsløshed, men også at 90 procent af disse unge mangler en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er derfor brug for en samfundsmæssig løsning, som både skal sikre at flere unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse og at flere unge på sigt får fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at der inden for de næste år bliver mangel på uddannet arbejdskraft 3. Det sker i takt med, at de ældre årgange forlader arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund sikrer fremtidens arbejdsstyrke gennem uddannelse af vores unge borgere. Velfærdsstaten har med indførelse af Kontanthjælpsreformen i 2014 sat fornyet fokus på gruppen af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Den 29. september 1998 blev der med "Bekendtgørelse om aktiv socialpolitik" for første gang stillet krav om, at kontanthjælpsmodtagere skulle udnytte deres arbejdsmuligheder. I forhold til gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere (unge mellem 18 og 29 år) endvidere stillet krav om, at påbegynde en uddannelse for at højne chancerne på arbejdsmarkedet. Det skete med det såkaldte "uddannelses-pålæg", som blev vedtaget som led i aftalen En ny chance til alle. Uddannelsespålægget trådte i kraft den 1. april 2006. 1 www.dst.dk 2 www.bm.dk 3 Regeringen, 2012, s. 5 7

4. Problemformulering Hvordan kan det være, at en stor gruppe unge mellem 18 29 år, fortsat er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, samtidig med at det alligevel lykkedes for en anden gruppe unge at gennemføre uddannelse. 5. Hypotese Den myndighedsudøvende socialrådgiver ved det kommunale jobcenter har ikke i tilstrækkeligt omfang de rammer og vilkår der er nødvendige for at kunne bidrage med en indsats, så de unge mennesker opnår motivation til at påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. 5.1 Undersøgelsesspørgsmål: Om socialrådgiverne på jobcentrene har de rette muligheder i form af tilbud og aktiviteter, der motiverer de unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Om socialrådgiverne på jobcentrene i tilstrækkelig grad understøtter og medinddrager den unge i valget af uddannelse. Om de unge har problematikker i deres liv, som giver dem barrierer i forhold til deres uddannelsesmuligheder. 6. Begrebsdefinition 6. 1 Rammer og vilkår Vi definerer rammer og vilkår, dels som de politiske og lovmæssige rammer, de fysiske rammer i jobcenteret, som de uskrevne regler, normer, og kulturelle synspunkt og værdier som både findes i samfundet og decentralt i det enkelte jobcenter også kaldet Doxa 4. Vilkår kan endvidere indeholde det arbejdspres og krydspres som socialrådgiveren udsættes for, i arbejdet med de unge på vej til uddannelse. 6.2 Motivation Defineres her som lysten til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Hvad der frembringer lysten i den enkelte borger er individuelt bestemt. 4 Hansen, 2013, s. 99 8

6.3 Erhvervskompetencegivende uddannelse En erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsuddannelserne, korte videregående uddannelser, professionsbacheloruddannelser og lange videregående uddannelser. 6.4 Velfærdsstat Vi har i problemstillingen og problemformuleringen taget udgangspunkt i velfærdsstatens udfordringer, velfærdsstatens indsatser og velfærdsstatens krav i relation til ungdomsledigheden og det manglende uddannelsesniveau. Vi har taget udgangspunkt i, at velfærdsstaten er blevet en integreret del af den danske identitet og en fælles betegnelse for en række af samfundets bærende institutioner 5. Den danske model bygger på en række egenskaber hvor opgavens besvarelse blandt andet har taget udgangspunkt i, at staten, kommunerne og amterne (nu regionerne) er de hovedansvarlige beslutningstagere og at staten, kommunerne og amterne (nu regionerne) også er de væsentligste producenter af velfærdsydelserne 6. Vi har i opgavens besvarelse taget udgangspunkt i de krav, indsatser og tilbud som velfærdsstaten stiller og giver til unge ledige uden uddannelse. 7. Afgrænsning 7.1 Målgruppen Projektets målgruppe, er de unge som i forbindelse med vedtagelsen af den nye kontanthjælpsreform pr. 1. januar 2014, er underlagt et uddannelsespålæg og en overførelsesindkomst som er gået fra kontanthjælp til uddannelseshjælp samt evt. aktivitetstillæg. De berørte unge er mellem 18 29 år. 7. 2 Velfærdssamfundet Der har de seneste 10 år har været private udbydere og private aktører inddraget i løsningen af de beskæftigelsespolitiske opgaver, og på den baggrund kan man også hævde, at problemstillingen er vedkommende i forhold til opgaveløsninger i velfærdssamfundet. Dette vil vi heller ikke modsige. Vi har imidlertid været opmærksomme på, at når stat og kommuner lægger beskæftigelsespolitiske opgaver ud til private udbydere og private aktører, sker dette under fuld statslig og kommunalt 5 Petersen & Petersen, 2004, s. 9 6 Petersen & Petersen, 2004, s.11 9

kontrol gennem systematiske evalueringer og revisionskontrol og er således under kontrol af velværdsstaten. Vi vælger derfor at koncentrere os om begrebet velfærdsstat, og anvender efterfølgende ikke begrebet velfærdssamfund i vores projekt. 8. Socialfaglig relevans Vi vil nedenfor kort skitsere hvorfor vores projekt er relevant i forhold til feltet socialt arbejde. Vi vil argumentere for hvordan projektet har sin berettigelse, både på makrosociologisk samfundsniveau, og på individniveau i forhold til socialrådgiverne og de unge mennesker, som er omfattet af velfærdsstatens indsatser på uddannelses og beskæftigelsesområdet. Vi har med vores problemstilling, og vores problemformulering valgt et område inden for det socialfaglige arbejde, som lige nu er højaktuelt. De senere års økonomiske afmatning i samfundet, både globalt og nationalt, har sat velfærdsstaten under pres. Aktuelt har den nuværende regering med den seneste kontanthjælpsreform, som trådte i kraft d. 1. januar 2014, sendt et stærkt signal til den danske befolkning om at alle kan gøre nytte. Der er for de unge under 30 år særlig fokus på uddannelse, og derigennem muligheden for at opnå en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Når målsætningerne lykkes, og de unge kommer i uddannelse og senere bliver selvfor-sørgende, er de med til at bidrage til driften af vores samfund. Giddens anfører, at man bør se de sociale ydelser som investeringer i positiv velfærd, og ikke som en økonomisk byrde for samfundet 7, han påpeger endvidere, at: Det offentlige bør ikke overtage borgerens problemer, men skabe forudsætningerne for, at de selv kan løse dem 8. Dette leder os hen til dette projekts relevans i forhold til feltet socialt arbejde. Det fremgår af Dansk Socialrådgiverforenings professionsetik, at socialrådgivernes professionelle praksis bygger på fire grundværdier: - Individets værdighed, social retfærdighed, professionel integritet, medmenneskeligt ansvar 9. Vi vil i vores projekt undersøge om de myndighedsudøvende socialrådgivere på landets jobcentre har de rammer og vilkår der skal til, for at iværksætte indsatser for de unge, 7 Hansen, 2013, s. 66 8 Hansen, 2013, s. 67 9 Dansk Socialrådgiverforening, 2011, s. 5 10

som motiverer dem til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. I forhold til grundværdi 1, Individets værdighed, vil det være relevant med en diskussion af disse indsatsers hensyntagen til værdien om at alle mennesker er lige værdifulde og værdige som individer. Kontanthjælpsreformen af d. 1. januar 2014, dikterer, at alle unge under 30 år der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrigt vurderes uddannelsesparat af den myndighedsudøvende socialrådgiver ved jobcentret, skal tage en uddannelse. Er dette en skjult måde, hvorpå velfærdsstaten udøver pastoralmagt 10? har socialrådgiverne på jobcentret, som administrer lovgivningen, fokus på lige nøjagtigt de kvaliteter det unge menneske som vedkommende sidder over for besidder eller passer socialrådgiverne blot deres arbejde, og følger den gældende lovgivning? En anden af Dansk Socialrådgivers grundværdier er, social retfærdighed. Socialrådgiverne har et særligt ansvar for at fremme social retfærdighed, og i forhold til en anden grundværdi, professionel integritet, skal socialrådgiveren handle selvstændigt og i overensstemmelse med sine etiske principper er der tid og plads til dette ude i jobcentrene? Hvordan er Doxa 11 på socialrådgivernes arbejdspladser, og hvor stort råderum i forhold til det medmenneskelige ansvar har socialrådgiverne i deres daglige arbejde, når de samtidigt skal følge lovgivningen? Vores projekt vil give et bud på, hvordan socialrådgiverne, og de unge borgere, opfatter og vurderer det arbejde socialrådgiverne ved jobcentrene udfører hver dag. Vi vil undersøge om socialrådgiverne i kommunernes jobcentre har de rammer og vilkår, der skal til for at iværksætte de indsatser over for de unge borgere der motiverer disse unge borgere til at påbegynde og senere gennemføre en uddannelse. Vi vil herunder undersøge, om socialrådgiverne ved jobcentrene har mulighed for at give de unge borgere de rette tilbud, der skaber udvikling og om socialrådgiverne medinddrager de unge i deres egen sag. Vi vil ligeledes få de unges egne vurderinger af, hvordan de opfatter de indsatser de bliver tilbudt fra jobcentrene. Vores projekt vil undersøge områder, som er højaktuelle i en samfundsøkonomisk og makrosociologisk kontekst. Disse områder er ligeledes relevante i forhold til socialrådgivernes daglige arbejde, og på mikrosociologisk niveau i forhold til 10 Hansen, 2013, s. 82 11 Hansen, 2013, s. 99 11

påvirkningen og effekten af de indsatser socialrådgiverne på landets jobcentre dagligt praktiserer over for de unge mennesker. 9. Metode 9. 1 Indledning til videnskabsteoretiske overvejelser I dette afsnit vil vi beskrive hvilket videnskabsteoretisk perspektiv vi vil antage i vores interviews og hvilken videnskabsteoretisk fortolkningsmetode vi derefter vil benytte, når vi skal analysere vores empiri/interviews. 9.1.1 Den fænomenologiske tilgang Nå vi skal beskrive livsverden og de vigtige virkeligheder og oplevelser i socialrådgiverens og den unges liv, vil vi benytte os af en fænomenologisk tilgang. En fænomenologisk tilgang handler om at det socialrådgiveren og den unge oplever som virkelighed er det der er gyldigt. I et semistruktureret livsverdensinterview med en fænomenologisk tilgang, vil intervieweren således forsøge at forstå det centrale i den daglige livsverden ud fra informantens perspektiv med henblik på en senere fortolkning af disse fænomener. I den fænomenologiske tilgang er der nogle opmærksomhedspunkter som er afgørende i brugen af denne tilgang. Vi skal som forskere være objektive i forhold til de fænomener vi møder i interviewet. Det vil sige, at vi skal forstå den samlede essens af deres betydning, ud fra de muligheder fortolkningen af det enkelte fænomen giver. Vi skal endvidere i mødet med fænomenerne sætte vores egen commonsense-baserede videnskabelige forhåndsviden i parentes. Det betyder, at vi når vi beskriver fænomenerne som oplevede af vores informanter, skal forsøge at være fordomsfrie objektive, ved at være bevidst om vores egen forforståelse 12. 9. 1.2 Hermeneutisk meningsfortolkning I vores fortolkning af vore kvalitative interviews, vil vi benytte os af den hermeneutiske fortolkning som meningsfortolkning 13. Hermeneutisk fortolkning, går ud på at vi bruger vores sanser, at vi under interviewet observerer vores informant, at vi bruger vores logik ved fortolkning, men også at vi har en indføling med og en empati for vores 12 Kvale & Brinkmann, 2009, s 45 13 Kvale & Brinkmann, 2009 s. 233-234 12

informanter. Vi vil fortolke vores informanters personligheder og handlinger men også eventuelle resultater af disse handlinger, såfremt de synliggøres i vores fund 14. Vores hermeneutiske metode, vil endvidere have en humanistisk tilgang som bygger på at mennesket bliver sat i centrum. Vi vil have fokus på vores informanter og deres livshistorie som betragtes som unik og enestående i det enkelte menneskes livsverden. Metoden tager afstand til generalisering og kategorisering af det enkelte menneske, idet det betragtes som respektløst og reducerende for det enkelte menneske og ikke er etisk forsvarligt 15. Derudover vil vi bruge den eksistentielle tilgang, som bygger på, at mennesket har mulighed for og friheden til selv at vælge, hvilket indhold der skal være i livet. De træffer nogle valg, som er med til at skabe deres personlighedsudvikling og tilværelse i en bestemt retning. De har et frit og ægte valg, som ikke er bestemt af noget de ikke selv er herre over. Ansvaret og forpligtelsen for at skabe det liv der skal leves, ligger hos dem selv 16. Vi vil observere, hvad der sker, når selvbestemmelsen bliver inddraget og de unge bliver pålagt uddannelse. Hvordan reagerer de unge på det. Vi er bevidst om, at den hermeneutiske metode er forbundet med stor usikkerhed, for vores fortolkning vil altid have afsæt i forforståelsen hos os som fortolker 17. 9.1.3 Forforståelsen Forforståelsen er individuel og bygger på den samfundsmæssige kultur vi er socialiseret ind i 18. Tolkningens udfald er derfor underlagt vores forforståelse som i bedste fald bygger på korrekt forhåndsviden og i værste fald kan være forforståelse som er ukorrekt viden, også benævnt fordomme 19. Den hermeneutiske metode er ikke reproducerbar/ den har ingen intersubjektiv prøvbarhed, i modsætning til den positivistiske metode 20. Den hermeneutiske metode 14 Thurén, 2007, s. 106-108 15 Koester & Frandsen, 2005, s. 808 16 Koester & Frandsen, 2005, s. 351 17 Thurén, 2007, s. 109 18 Thurén, 2007, s. 69 19 Thurén, 2007, s. 70 20 Koester & Frandsen, 2005, s. 35 13

bygger på et holistisk verdenssyn, hvor specielt det menneskelige sind ikke altid kan forklares ud i mindste detalje 21. Hovedproblemet i forhold til forforståelsen er, at der blandt forskerne eksisterer en ensidig subjektivitet, hvilket betyder, at forskeren i deres fund kun lægger mærke til den empiri som understøtter deres egen hypotese, opfattelse og konklusion og overser empiri som peger i en anden retning 22. Vi vil i vores arbejde med analyse af interviewene være opmærksomme på dette problem. Der vil i vores interviews, fremkomme facts, nedfældet i lovgivningen som behandles positivistisk og er absolutte sandheder, men når vi kommer til informanternes meninger, holdninger og adfærd, må vi tolke med afsæt i egen forforståelse til en relativ sandhed. 23 I forhold til vores hypotese, har vi valgt en hypotetisk induktiv metode 24, idet vi vil analysere og fortolke vores indsamlede empiri, gøre brug af den hermeneutiske videnskabsfortolkning og forsøge at formulere en abstrakt teori om kausalsammenhæng i forhold til vores empiri 25. Ulempen ved denne metode er, at vi må tage afsæt i vores egen forforståelse og erfaringer for at kunne være i stand til at tolke et andet menneske. Metoden er usikker, fordi der kan forekomme forskellige resultater i fortolkningen af samme interview alt efter hvem der er fortolkeren. Vi må som forskningspersoner og fortolkere af interviewene antages for at være forholdsvis uøvede, både i forhold til vores forskerstatus som studerende på bachelorniveau og i forhold til at arbejde som aktør i feltet. Ingen af os arbejder som udøvende aktører og vi har kun i begrænset omfang tidligere lavet analyser af interview. Disse tre faktorer vil vi være opmærksomme på ved udarbejdelsen af vores interviewguide og ved analysen af vores interview. 9.1.4 Den hermeneutiske cirkel Vores fortolkning kan illustreres ved hjælp af den hermeneutiske cirkel. Først vil vi 21 Koester & Frandsen, 2005, s. 34 22 Kvale & Brinkmann, 2009 s. 236 23 Thurén, 2007, side 112 24 Thurén, 2007, s. 25 25 Koester & Frandsen, 2005, side 35 14

fortolke vores færdige interviews ud fra en umiddelbar og intuitiv forståelse, hvorefter vi i vores analyseproces vil skille interviewet ad, opdele i emner og sætte de enkelte emner/enheder sammen igen til en ny mening og forståelse og konklusion 26. For illustration se bilag 6. 9.1.5 Dobbelt hermeneutik Vi vil være opmærksomme på det fænomen, at vi i vores fortolkning/analyse og af vores interview, vil fortolke på noget som allerede er fortolket af henholdsvis vores socialrådgiver og de unge borgere. Det kan som nævnt i afsnit 9.1.2 fører til, at vi fortolker på socialrådgiverens og de unges ukorrekt viden, kaldet fordomme. Det teoretiske fænomen i forhold til dobbelt fortolkning kaldes dobbelt hermeneutik og er et begreb udtænkt af Anthony Giddens 27. 9.2 Delkonklusion videnskabsteoretiske overvejelser Som det fremgår af ovenstående, så tager vores interviews af socialrådgiverne og de unge afsæt i den fænomenologiske videnskabsteori. I fortolkningen vil vi videnskabsteoretisk benytte os af den hermeneutiske meningsfortolkning herunder den humanistiske for både socialrådgiver og de unge samt den eksistentielle i forhold til de unge alene. 10. Undersøgelsesdesign 10.1 Indledning til empirisk undersøgelsesdesign I dette afsnit vil vi redegøre for projekts undersøgelsesdesign, udvælgelse af informanter, udarbejdelse af interviewguides, etik, magt, interviews, transskriptions- og analysemetoder. I bilag 1 og 2 findes interviewguides, i bilag 3 og 4 de transskriberede interviews med socialrådgiverne. Interviewene med de unge borgere vedlægges som lydfil se bilag 5. 10.2 Overvejelser omkring design For at besvare vores problemformulering, var det vigtigt at vi gjorde os klart, hvor og af hvem vi kunne få svare på vores problemformulering. Vi havde derfor brug for to kilder til empiri, som først på individniveau fortalte om det valgte fænomen i deres livsverden 26 Koester & Frandsen, 2005, side 37 27 Hansen, 2013, s. 49-50 15

og derefter på gruppeniveau hvor empirien kunne gøres generaliser bar og bekræfte livsverden fortællingerne fra individniveau. Da vi ikke har tid til at interviewe tilstrækkelig mange informanter til at kunne hævde at det vi finder er generaliser bar 28, har vi valgt at fokusere på forskningsrapporter/undersøgelser som fokuserer på samme cases som vores. Vores hypotese er udformet som en generel påstand, hvorfor vi er interesseret i at gøre vores fund generaliser bare. 10.2.1 Livsverden For at få adgang til en informants livsverden, vil vi benytte os at kvalitative forskningsinterviews, idet denne metode har informantens daglige livsverden i fokus. Livsverden er verden, som man møder den i dagliglivet, og som den fremtræder i den umiddelbare og middelbare oplevelse, uafhængigt af og forud for alle forklaringer 29. 10.2.2 Valg af informanter og øvrig empiri I forhold til vores hypotese: Den myndighedsudøvende socialrådgiver ved det kommunale jobcenter har ikke i tilstrækkeligt omfang de rammer og vilkår der er nødvendige for at kunne bidrage med en indsats, så de unge mennesker opnår motivation til at påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse ; Ønsker vi at få minimum en socialrådgiver som er placeret i jobcenteret og som arbejder med vores målgruppe, til at fortælle os, hvordan hun oplever de rammer og vilkår hun arbejder under. Hvilken indflydelse, hvis nogen, vedkommende har i forhold til arbejdet med at motivere de unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Ønsker vi at få minimum en ung i vores målgruppe til at fortælle, hvordan den unge har oplevet rammer og vilkår i jobcenteret. Er de forudsætninger med til at motivere den unge til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej og i givet fald hvorfor, hvorfor ikke. Ønsker vi at generalisere de fund vores informanter giver os, ved at inddrage forskningsrapporter/undersøgelser og således lave en analytisk generalisering 30. 28 Kvale & Brinkmann, 2009, s. 288 29 Kvale & Brinkmann, 2009, s. 47 30 Kvale & Brinkmann, 2009, s. 289 16

Vi vælger derfor at lave interview med følgende informanter: 2 socialrådgivere, ansat i jobcenteret hvis primære job er, at motivere vores målgruppe til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. En socialrådgiver er selv ung som målgruppen og en er lidt ældre. 2 unge borgere som har oplevet at socialrådgiveren i jobcenteret skulle motivere dem til at gennemføre en uddannelse. 3 forskningsrapporter/-undersøgelser, som kan svare på vores problemformulering. 10.2.3 Præsentation af vores informanter 1. informant er en kvindelig socialrådgiver på 53 år som siden 2009 har arbejdet som socialrådgiver i en kommune i Danmark. Hun har en bred erfaring som kommunal myndighedsperson har bl.a. arbejdet inden for kontanthjælps-, sygedagpenge-, fleksjobog nu ungeområdet. Hun arbejder til dagligt i et jobcenter udelukkende for unge mellem 18 og 29 år, hvor hendes primære opgave er at motivere de unge til at påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. informant er 24 år, mand ansat i et jobcenter på Vestegnen. Har været uddannet i 1½ år og har arbejdet i nuværende job i ½, har tidligere arbejdet med unge under 30 år. Han har en smal erfaring som myndighedsperson, men en forholdsvis ny opdateret socialfaglig og teoretisk viden. Han arbejder nu med åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate, samt en mindre gruppe aktivitetsparate, hvor opgaven er at få disse unge i uddannelse og efterfølgende i arbejde. 3. informant er Benny Andersen som nu er 30 år gammel. Han er aktuelt i gang med en salgsassistentuddannelse, som er tilrettelagt således at han modtager undervisning på en handelsskole, og har perioder med praktik i forskellige butikker. Benny fik førtidspension da han var 18 år gammel. Han var ikke tilfreds med dette, og bad om lov til at tage en uddannelse. Efter en periode med diverse indledende undervisningsforløb, er han nu i gang med en uddannelse som salgsassistent. Førtidspensionen er sat i bero og Benny modtager under uddannelsen revalidering. Efter endt uddannelse har Benny en erhvervskompetencegivende uddannelse, og kan varetage et arbejde idenfor sit uddannelsesområde. 4. informant er Tim Jensen som ligeledes nu 30 år gammel. Tim havde i en alder af 25 år ikke gennemført nogen former for uddannelse, og havde ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kom dog efterhånden mere struktur på Tim s liv, og han fik 17

mulighed for at tage en uddannelse i butik. Denne uddannelse tog han på revalidering, med mentor støtte fra både arbejdspladsen og en social mentor. Uddannelsen blev gennemført, og Tim fik ligeledes både kørekort, truckkort og lastbilkørekort. Han har efterfølgende haft arbejde på en fabrik, men er aktuelt uden arbejde. 10.2.4 Motivation for valg af socialrådgiveren på 53 år Socialrådgiveren på 53 år er valgt fordi hendes arbejde netop drejer sig om, i jobcenteret, at motivere de unge mellem 18 og 29 år til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Hun arbejder med målgruppen som er identisk med vores målgruppe, nemlig de åbenlyse uddannelsesparate og de uddannelsesparate. Vi synes hun er interessant, fordi hun fortæller os om sin livsverden som tager afsæt i en bred og lang erfaring som myndighedsperson. 10.2.5 Motivation for valg af socialrådgiveren på 24 år Socialrådgiveren på 24 år er valgt ud fra sit arbejde med projektets målgruppe. Samtidig fandt vi det interessant også at gennemføre interview med en yngre socialrådgiver med kort erfaring og med forholdsvis ny uddannelse. Vil vi se en livsverden med et andet synspunkt og en anden indfaldsvinkel? 10.2.6 Motivation for valg af de unge informanter De unge mennesker vi har valgt at interviewe i vores projekt, er nøje udvalgt. De er begge valgt, fordi de har præsteret noget, som på flere områder er usædvanligt, og fordi de netop lever op til de senere regeringers beskæftigelsespolitiske målsætninger omkring at alle skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse. Begge har været, eller er i gang med uddannelse. De har begge igennem livet været genstand for flere forskellige indsatser fra jobcentrets side, og disse indsatser har måske i kombination med deres egen personlige udvikling, bragt dem igennem en uddannelse og tættere på fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har med andre ord, valgt netop disse unge mennesker, fordi de forhåbentligt kan bidrage til en større forståelse af, og måske besvarelse af vores problemformulering. 10.2.7 Præsentation af, og motivation for valg af forskningsprojekter/-undersøgelser Vi har for at besvare vores problemformulering gennemgået forskellige rapporter og analyser og har ud af disse valgt følgende: 18

Unge uden uddannelse hvem er de og hvad kan der gøres for at få dem i gang SFI, Social Forsknings Instituttet 2005. Rapporten fra SFI er valgt på baggrund af den kvalitet og validitet som analyser fra SFI altid står for. Samtidig mener vi, at SFI rapporten belyser en problemstilling der allerede i 2005 i sit udgangspunkt og besvarelse stadigvæk er højaktuel og gældende i dag. Vi anser SFI som en af de vigtigste aktører i Danmark til at belyse og analysere sociale problemstillinger og forhold. Analyse af uddannelsespålæg, anvendelse og effekter af redskabet Deloitte Beskæftigelsesministeriet 2012. Vi har valgt rapporten fra Deloitte ud fra sin nære aktualitet og det nære samarbejde mellem Deloitte og Beskæftigelsesministeriet i analyser af beskæftigelsesindsatsen. Emnet uddannelsespålægget, er et vigtigt redskab i beskæftigelsesindsatsen for besvarelse af projektets problemformulering. Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Marselisborg Praksisvidencenter Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregionerne 2011. Rapporten fra Marselisborg er valgt ud fra sin meget grunddige analyse af arbejdet ude i jobcentrene. Den har taget udgangspunkt i alle 4 beskæftigelsesregioner. Marselisborg har igennem en årrække været anerkendt for mange rapporter og undersøgelser for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregionerne. 10.3 Empirisk undersøgelsesdesign og operationalisering For at sikre os, at vores problemformulering bliver besvaret, har vi behov for at der skal være kongruens mellem det vi i vores problemformulering ønsker undersøgt og de måleinstrumenter som vi ønsker at benytte. Vores måleinstrumenter skal være konstrueret så de er udtømmende for problemformuleringen. Desuden skal instrumenterne måle centrale og relevante aspekter i forhold til problemformuleringen 31. Operationaliseringen af vores problemformulering til interviewspørgsmål kan illustreres ved Operationalisering trin for trin 32. For illustration se bilag 7. 31 Harboe, 2006, s. 79-81 32 Harboe, 2006, s. 80 19

10.4 Refleksion omkring magtforhold inden igangsættelse af interview Et forskningsinterview er en specifik professionel samtale med et klart asymmetrisk magtforhold mellem forskeren og den interviewede 33. Vi skal derfor som forsker være opmærksom på denne asymmetriske relation som er præget af ulighed 34. Vi skal reflektere over hvilken konsekvens magten har i produktionen af interviewviden 35. 10.5 Etiske overvejelser inden igangsættelse af interview Med opmærksomheden rettet mod magtrelationen i interviewet, besluttede vi, at vi inden vi gik i gang med vores interview, ville have en etisk ramme for, hvad vi skulle forberede inden, og gøre under og efter vores interviews. Punkterne i vores etiske ramme er beskrevet i bilag 8. 10.6 Valg af design til interviewguide Vi har som beskrevet i afsnit 10.6 valgt at arbejde med en interviewguide, med semistrukturerede interviewspørgsmål. Interviewguiden er bygget op omkring emne, tematiske forskningsspørgsmål som er oversat til interviewspørgsmål i almindelig dagligdagssprog og dermed lettere at forstå 36. Den overordnede ramme for vores interviewspørgsmål er vores måleinstrumenter se afsnit 10.3. Vi har i vores interviewguide på forhånd lavet en række detaljerede interviewspørgsmål, for at sikre at vi får svar på de spørgsmål, som er vigtige og nødvendige i forhold til besvarelse af vores problemformulering. Der er inden for hvert emnes interviewspørgsmål mulighed for, at informanten kan bidrage med yderligere som vi ikke selv har spurgt informanten om. 10.6.1 Afholdelse af interviewet For at sikre os kvalitet i interviewene, har vi valgt at arbejde ud fra en kvalitetsguide som Steinar Kvale og Svend Brinkmann 37 kalder interviewerens kvalifikationer. Guiden indeholder 10 kvalifikationskriterier, som vi som god interviewhåndværkere må mestre for at opnå det optimale interviewresultat. Se kriterierne i bilag 9. 33 Kvale, 2009, s. 51 34 Hermansen, Løw, Petersen, 2004, s. 61 35 Kvale, 2009, s. 52 36 Kvale, 2009, s. 152-153 37 Kvale & Brinkmann, 2009, s. 188 20

10.6.2 Metode til registrering af interview Vi har valgt at optage interviewene som lydfiler på vores telefoner. Disse optagelser er af en høj kvalitet og sikre os at filerne derfor er mulige senere at bearbejde i vores videre proces. Vi har endvidere gjort brug af at tage notater og vores hukommelse. Notat og hukommelsen har været metoder til beskrivelse af centrale aspekter i interviewet som ikke kunne optages, her tænkes på omgivelserne, kropssprog, åndedræt, mimik og andre nonverbale udtryksformer. 10.6.3 Metode til transskription I forbindelse med transskription af vores interview, har vi gjort os klart, hvad vi skal bruge transskriberingen fra talesprog til skriftsprog til. For os var det nødvendigt at transskriptionen afspejlede en læseværdig historie om interviewpersonens beretning 38 livsverdenen. Derfor er vores interviews med socialrådgiverne transskriberet som en lang flydende samtale, som læst i sammenhæng giver mening. Vores interviews med borgerne er optaget digitalt og vedlagt vores projekt som lydfil og i forbindelse med analysen er der lavet et kort referat af interviewet. I forhold til vores interview med de to socialrådgivere se transskription og lydfil bilag 3 5. Vi er opmærksomme på, at vores fortolkning i valgte metode bliver meget fremtrædende, derfor har vi for at sikre, at vores fortolkning har en høj reliabilitet, sendt vores transskriptioner tilbage til informanterne for at opnå deres konsensus. Vi har fravalgt at lave transskriptioner som er fuldstændige nedskrivning af alt på vores lydfiler, pauser, gengivelser af fyldord, suk, eller andre udtryk verbalt eller nonverbalt, da vores opgave som tidligere er baseret på en fænomenologisk/hermeneutisk, humanistisk og essentiel tilgang, og vi ikke skal fortolke og analysere kritisk på et niveau hvor det nonverbale får en stor betydning. 10.7 Konteksten i forbindelse med vores interview 10.7.1 Socialrådgiveren på 53 år Interviewet skal finde sted i Ungeindsatsen, som er en del af jobcentret i Kultur og Arbejdsforvaltningen i en kommune i Storkøbenhavn. Ungeindsatsen består af 1 leder, 11 jobkonsulenter og 2 administrative medarbejder. Ungeindsatsen arbejder bl.a. med vores målgruppe som er borgere i alderen fra 18 29 år. Jobcenteret har til huse i 38 Kvale & Brinkmann, 2009, s 203 21

lokaler i parterre og vi bliver budt velkommen af vagten som kun står her præventivt, idet borgerne her er fredelige. Lokalerne er store og lyse, møbleret med pæne møbler. Stemningen på jobcenteret virker afslappet og imødekommende og vi føler os godt tilpas. 10.7.2 Socialrådgiveren på 24 år Interviewet med socialrådgiven er gennemført i et jobcenter i Københavns vestegn. Socialrådgiveren er tilknyttet et team som forestår den samlede ungeindsats i jobcenteret. Teamet består af 1 leder 2 socialrådgivere og 5 øvrige sagsbehandlere. 10.7.3 De unge borgere Interviewene med Benny og Tim er begge foretaget på den samme arbejdsplads, hvor de havde et praktikforløb. Interviewene blev gennemført i rolige omgivelser, i et lokale, som de kender godt, og hvor interviewet ikke ville blive afbrudt unødigt. Begge virkede umiddelbart til at være trygge og godt tilpas under interviewet, hvilket havde høj prioritet for interviewer, da det ville gøre udforskningen af deres livsverden så nuanceret som muligt. Det var netop hensigten, at få en så tilpas nuanceret beskrivelse af deres livsverden, at vi ville få det bedst mulige udgangspunkt for at besvare vores problemformulering. 11. Teori 11.1Indledning Vi vil i dette kapitel introducere de teorier og teoretikere vi anvender ved analysen af vores empiri. Der vil være tale om netop de teoretikere, og de teorier, som vi finder relevante i vores analyser. Afsnittet skal derfor ikke betragtes som en fyldestgørende redegørelse af de valgte teoretikere. De teoretikere vi har valgt at fokusere på er: Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Erving Goffman og Axel Honneth. Vi vil herunder kort redegøre for de centrale teorier og begreber som vi finder relevante i forhold til analysen af vores empiri. 11.2 Pierre Bourdieu Bourdieu introducerede et antal begreber, som finder anvendelse i en vifte af forskellige problemstillinger, både på mikroniveau, mesoniveau og makroniveau 39. 39 Hansen, 2013, s. 95 22

11.2.1 Felt Bourdieu definerer et felt som: Et netværk af relationer og ressourcer, som bindes sammen af fælles logikker og af interne kampe om at definere feltets spilleregler herunder hvem der har adgang til at fylde og bestemme i feltet. Feltet kan rumme forskellige positioner, som kan divergere, men de vil være enige om, at der er noget at kæmpe om. Felterne kan lappe over hinanden og indeholde underfelter 40 Et eksempel på et felt kunne være feltet for socialt arbejde. Der er altså noget på spil i et felt. Prieur og Sestoft beskriver at, næsten alle felter er struktureret af modsætningen mellem en autonom pol, hvor feltets praksis rendyrkes efter sin egen logik, og en heterogen pol, hvor dets praksis påvirkes af eksterne magter som økonomi, politik, mode eller religion 41. Bourdieu benytter selv denne analytiske definition af et felt: feltet er et netværk af objektive relationer mellem positioner 42. Feltet socialt arbejde kan siges at indeholde forskellige positioner, fra den nyuddannede idealistiske socialrådgiver, som vil gøre det gode og redde verden, og til de politikere som sætter dagsordenen og udformer den lovgivning som socialrådgiverne arbejder efter. Der kan være mange interesser på spil i et felt, og feltet indeholder altid flere positioner. Det faktum, at feltet indeholder flere positioner, og at aktørerne er enige om at der er noget at kæmpe om i feltet, kalder Bourdieu for illusio. Dette leder os videre til det næste begreb vi ønsker at fortælle om, nemlig positioner. 11.2.2 Positioner Position/udsyn: - Det positionerede udsyn handler om aktørens perspektiv på en sag hvad kan ses, og hvordan ser det ud fra netop denne position? - Den objektive position handler om aktørens vilkår for at kæmpe for sit perspektiv og for at få del i et felts ressourcer. 43 Et felt rummer altså altid flere positioner. Disse positioner er bestemt af aktørernes kapital. 40 Fra: Hansen, 2013, s. 98 41 Prieur & Sestoft, 2006, s. 163 42 Fra: Prieur & Sestoft, 2006, s. 165 43 Hansen, 2013, s. 99 23

11.2.3 Kapital Kapitalbegrebet er en teoretisk konstruktion. Bourdieu anvender kapitalbegrebet til at tænke historien ind i sociologien. Han mener, at livet ikke starter på ny hver dag, men at mennesker er en del af deres arv og historie. Overordnet nævner Bourdieu 3 former for kapital: - Økonomisk kapital omfatter penge og andre materielle goder. - Den kulturelle kapital kan i sin mest formelle version bestå af uddannelsesbeviser, men er i sin mindre formelle version et langt bredere begreb for al kulturel læring, der anerkendes som passende og måske ligefrem nyttig i en given sammenhæng. - Social kapital er status i og adgang til specifikke netværk. Igen kan der være tale om en formel version (officielle titler og medlemskaber) og om mere uformelle former for sociale relationer 44. Bourdieus kapitalbegreb er et udpræget analysebegreb, som kan anvendes til at undersøge forskellige problemstillinger. Der kan være flere kapitalformer under de 3 hovedkapitaler, f. eks. nævner Juul Hansen 45, institutionel kapital og national kapital. Kapitalbegrebet er en måde at beskrive en situation, og det enkelte menneskes niveau af status, færdigheder og egenskaber på. De positioner aktørerne indtager i feltet, er bestemt af deres forskellige niveauer af kapital, og derudover af deres Habitus, som bliver beskrevet i det følgende. 11.2.4 Habitus Bourdieu mente, at hans habitusteori var den bedste teori om social handlen, fordi det var den der kunne forklare mest. Han mente dog ikke, at den kunne forklare alt 46 Habitus: en form for social stedsans. Habitus er kropsliggjorte erfaringer med strukturer i aktørens miljø. Det er et skema for fortolkning og handling, som betyder, at aktøren i en række situationer ikke er nødt til at stoppe op for at tænke over, hvad der er det rette at gøre og sige. Igennem sine erfaringer med, hvad der er muligt og sandsynligt, bliver aktøren disponeret for 44 Hansen, 2013, s. 101 45 Hansen, 2013, s. 101 46 Prieur & Sestoft, 2006, s. 95 24

(dvs. tilbøjelig men ikke forudbestemt til) at handle og tænke på bestemte måder. Habitus består af sådanne sæt af dispositioner 47. Igennem habitus kommer sociale strukturer til at virke indefra de internaliseres. Bourdieu mener, at Habitus ikke er et sæt regler der inkorporeres, men at man derimod vil være tendentielt disponeret for en given handling. En del af de holdninger vi opfatter som individuelle eller familiebestemte, skal ses i et bredere perspektiv. Vi skal medtænke lokalområder, intuitioner mv. og tænke på disse enheder som en del at de samfundsmæssige strukturer vi vokser op i. Vi er altså tendentielt forudbestemt til at agere på bestemte måder, og vores forskellige niveauer af kapital vil gøre os disponeret til at handle på bestemte måder i feltet, men det kan alligevel tænkes, at det i feltet er forudbestemt, at vi kun kan handle på én bestemt måde fordi sådan har man altid gjort. Dette kalder Bourdieu for Doxa. 11.2.5 Doxa Bourdieu mener, at ethvert felt har en vis Doxa. Doxa kan beskrives som noget, som er så selvfølgeliggjort, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved det 48. Når man f. eks. som nyuddannet socialrådgiver starter på en ny arbejdsplads, kan der være bestemte måder som institutionen gør tingene på ikke fordi det er lovmæssigt bestemt, eller har en videnskabeligt bevist effekt, men ganske enkelt fordi det har vi altid gjort på denne måde. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved Doxa, og det forventes, at nye medarbejdere automatisk vil indordne sig under den gældende Doxa på stedet. Som Bourdieu beskriver, skal Doxa udfordres. Vi skal med vores kulturelle kapital, sociale kapital og vores Habitus, forsøge at påvirke de selvfølgeliggjorte praksisser som omgiver os på denne måde kan vi skabe udvikling og nye muligheder. Indenfor alle felter gør forskellige magtstrukturer sig gældende. Der er altid magt imellem mennesker. Nedenfor følger en ganske kort gennemgang af forskellige magtformer hos Bourdieu. 11.2.6 Objektiv magt Myndighedspersonen har objektiv magt til at træffe beslutninger med betydning for klienten denne magt legitimeres igennem loven 49. 47 Hansen, 2013, s. 102 48 Hansen, 2013, s. 99 49 Hansen, 2013, s. 104 25

11.2.7 Symbolsk position Sagsbehandleren er bedre rustet til at træffe beslutninger, bedre uddannet, har mere kulturel kapital fra forskellige teorier og uddannelser end borgeren, eller et socialpolitisk Doxa om hvordan socialpolitiske problemer skal anskues. 11.2.8 Symbolsk magt Magten til at bestemme, hvordan noget skal fortolkes, hvilken mening der kan skabes omkring en situation. Det kan blive til symbolsk vold, hvis den mindre magtfulde sættes i en situation, hvor den magtfuldes fortolkning påtvinges, og den underlagte ikke kan udtrykke legitim uenighed 50 11.2.9 Den symbolske volds dilemma Nogle typer af Doxa og teori kan let føre til den symbolske volds dilemma 51. F. eks. kan den unge der virker umotiveret for en given indsats virke doven og uden motivation. Når han ikke møder op til sin aktivering, bekræftes dette synspunkt. Sandheden er måske at han er mere motiveret for en anden form for aktivering/uddannelse. Doxa fastholder ham i den negative situation. Den unge levnes ingen plads til legitim modstand og uenighed. 11.3.0 Miskendt magt Miskendt magt er samfundsmæssige magt- og ulighedsforhold, der fejllæses som udtryk for andre forhold f. eks. Individuelle evner eller mangler 52 Miskendelsen legitimerer uligheder og stempler dem, der har størst ulemper af dem. f. eks. hvis en ung ikke virker motiveret for at tage en uddannelse, er det så udtryk for en individuel mangel hos den ledige, eller er det et resultat af forholdet mellem den unges sociale position og de positioner, der belønner og belønnes i samfundet? Der kan således i højere grad være tale om sociokulturelle færdigheder, end rent faglige egenskaber. 11.4 Michel Foucault Foucault har især beskrevet forholdet imellem magt, viden og subjektivitet. Foucault beskriver magtforhold. Hvordan magten udøves, og hvordan autoriteter påvirker mennesker. Foucault beskriver forskellige magtteknologier, og hvordan disse indvirker 50 Hansen, 2013, s. 104 51 Hansen, 2013, s. 105 52 Hansen, 2013, s. 95 26