Lighed i sundhedsvæsenet. Hvad kan idrætten? Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk



Relaterede dokumenter
Overdødelighed og oversygelighed blandt patienter med psykisk sygdom

Hvorfor dør d r mennesker med psykisk lidelse tidligt? Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk

Forebyggelse på tværs. Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

MENTAL SUNDHED BØRN OG UNGE / 11

Psykisk sygdom og ændringer i livsstil

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i

Psykisk sygdom og ændringer i livsstil

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Psykisk sygdom og ændring af livsstil. Nordentoft, Merete ; Krogh, Jesper; Lange, Peter ; Moltke, Ane. Publication date: 2012

13 års forskel i Ålborg

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden Midlerne, som er anført på år, er:

BÅDE OG - OG HVERKEN ENTEN ELLER: PATIENTER I GRÆNSELANDET MELLEM PSYKIATRI OG SOMATIK

National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Fysioterapi til mennesker med skizofreni

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Hvorfor dør de mindst syge?

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Systematisk opfølgning af somatisk comorbiditet med fokus på kardiovaskulære risikofaktorer hos patienter med skizofreni

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Hvordan har du det? 2017

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

om hjælp til rygestop hos

Projekt CHANGE: Det gælder livet

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Ensomhed og hjertesygdom

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Børn af forældre med psykiske lidelser

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

Sundhedsprofilens resultater

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV mm og/eller RV5-6 + SV mm

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Sundhedsprofilens resultater

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Intervalgang. Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes. MD Kristian Karstoft. PhD Jens Steen Nielsen

Delprojekt 4: Højere middellevetid for psykiatriske patienter

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Den Nationale Sundhedsprofil


v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Transkript:

Lighed i sundhedsvæsenet Hvad kan idrætten? Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk

Observed/expected mortality ratio Dødelighed hos hjemløse i Danmark sammenlignet med befolkningen 16 14 12 10 8 6 Women Men 4 2 0 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75+ Total Age (years) 2 Sandra Feodor Nielsen, Carsten Hjorthøj, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft, Lancet 2011

Kortere forventet levetid blandt hjemløse Hjemløse mænd havde 21.6 år kortere forventet levetid Hjemløse kvinder havde 17.4 år kortere forventet levetid Sammenlignet med baggrundsbefolkningen Sandra Feodor Nielsen, Carsten Hjorthøj, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft, Lancet 2011

Idræt hjælper - OMBOLD 12 ugers (4 mod 4 i en time) gadefodbold 2 gange ugentligt + fitness vs venteliste kontrol VO(2max) steg fra 36.7 til 40.6 ml/min/kg Fedt procent faldt fra 19.4 til 17.5 LDL cholesterol faldt fra 3.2 til 2.8 mmol/l. Forandringerne var signifikant forskellige fra ventelistegruppen. Der er høj intensitet i gadefodbold, og regelmæssig gadefodbold forbedrer fysisk fitness og hjertekar-status for hjemløse mænd Randers, Nordentoft, Krustrup, Eur J Appl Physiol, 2012

Idræt hjælper - OMBOLD 12 ugers (4 mod 4 i en time) gadefodbold 2 gange ugentligt + fitness vs venteliste kontrol VO(2max) steg fra 36.7 til 40.6 ml/min/kg Fedt procent faldt fra 19.4 til 17.5 LDL cholesterol faldt fra 3.2 til 2.8 mmol/l. Forandringerne var signifikant forskellige fra ventelistegruppen. Der er høj intensitet i gadefodbold, og regelmæssig gadefodbold forbedrer fysisk fitness og hjertekar-status for hjemløse mænd Randers, Nordentoft, Krustrup, Eur J Appl Physiol, 2012

En historie Michael, 25 år, diagnosticeret med skizofreni og alkoholmisbrug i 1998, vejede 75 kg, Tog 65 kg på i løbet af tre år på grund af behandling med seroquel og zyprexa Er holdt op med at drikke og kan undvære antipsykotika Har discusprolaps og slidgigt Vil gerne i arbejde

Forventet livslængde

Forventet livslængde for psykiatriske patienter og baggrundsbefolkningen i Danmark, Finland og Sverige 1987 2006 Wahlbeck, Westmann, Gissler, Laursen and Nordentoft, Br J Psych, 2011

Tabte leveår sammenlignet med baggrundsbefolkningen 30 25 20 15 10 5 Men, Denmark Men, Finland Men, Sweden Women, Denmark Women, Finland Women, Sweden 0 1987-1991 1992-1996 1997-2001 2002-2006

Forskelle i forventet livslængde sammenlignet med baggrundsbefolkningen, mænd Denmark Finland Sweden 23,6 23,2 21,3 20,1 19,9 19,9 21,9 17,4 15,5 15,6 17,3 13 Substance abuse (F1) Schizophrenia spectrum (F2) Affective disorders (F3) Personality disorders (F6)

22,6 Forskelle i forventet livslængde i forhold til baggrundsbefolkningen, kvinder 20,6 Denmark Finland Sweden 20 17,6 17,3 15,9 12,5 10,9 11,1 13,6 15,5 14,5 Substance abuse (F1) Schizophrenia spectrum (F2) Affective disorders (F3) Personality disorders (F6)

Overall mortality Nordentoft M, Wahlbeck K, Hallgren J, Westman J, Osby U, Alinaghizadeh H, et al. Excess mortality, causes of death and life expectancy in 270,770 patients with recent onset of mental disorders in Denmark, Finland and Sweden. PLoS One 2013;8(1):e55176.

Observeret/forventet dødelighed, medicinske sygdomme, mænd Denmark Finland Sweden 3,3 3,1 2,9 2,9 3,3 3,2 3,4 2,4 2,6 2,2 2 1,8 Substance abuse (F1) Schizophrenia spectrum (F2) Affective disorders (F3) Personality disorders (F6)

Observeret/forventet dødelighed, medicinske sygdomme, kvinder Denmark Finland Sweden 3,6 3,2 3,1 2,6 2,4 2,4 2,2 2,4 2,7 1,9 1,8 1,7 Substance abuse (F1) Schizophrenia spectrum (F2) Affective disorders (F3) Personality disorders (F6)

Specifikke dødsårsager

Observeret/forventet dødelighed, Danmark. Mænd 7 6 5 4 3 2 1 0 O/E Circulatory system O/E Cancer O/E Infections O/E Diabetes O/E Other diseases Substance abuse Schizophrenia Affecti

Observeret/forventet dødelighed, 8 Danmark. Kvinder 7 6 5 4 3 2 1 0 O/E Circulatory system O/E Cancer O/E Infections O/E Diabetes O/E Other diseases Substance abuse Schizophrenia Affective disorder

Udvikling i hjertedødelighed, mænd Skizofreni Befolkning Laursen og Nordentoft, Psych Research 2011

Dansk Skizofreni Database (NIP) En gang om året registreres alle patienter med skizofreni i Den Danske Skizofrenidatabase Indlagte og ambulante

5000 Danske patienter med skizofreni 2011, procent 70 60 50 40 30 20 10 0

Skizofreni eller anden psykose Fysisk inaktivitet Rygning Usund kost Antipsykotisk medicinering Medicinbivirkninger Somatisk sygdom Underbehandling Unaturlig død Nedsat levealder Figur: Mette Rebien

Tre forklaringer på øget dødelighed Manglende respons på livsstilskampagner Rygestop Fysisk aktivitet Sund kost Underdiagnostik og underbehandling af somatisk sygdom Livsfarlig medicin Øget risiko for CHD, diabetes, søvnapnø, rytmeforstyrrelser

Effekter af livsstilsinterventioner blandt psykisk syge Udarbejdet af Vidensråd for Forebyggelse Forfattere: Merete Nordentoft, Jesper Krogh, Peter Lange og Ane Moltke Fagredaktion af Kirstine Suszkiewicz Krogholm

Vidensråd for Forebyggelse Sundhedsprofil2010 dokumenterer at mennesker, der selv rapporterer at have vedvarende psykiske sygdomme har mere usund livsstil men gerne vil ændre den.

Dobbelt så usund, men ligeså motiveret 80 70 60 Vedvarende psykisk sygdom Ikke psykisk syg 50 40 30 20 10 0 Dagligrygere Storrygere (15 + dagligt) Usundt kostmønster Er primært stillesiddende BMI 30 Dagligrygere der gerne vil holde op med at ryge Andel, der gerne vil spise mere sundt Andel, der gerne vil være mere fysisk aktiv

Stærk evidens Depression Skizofreni Bipolar lidelse Moderat evidens Nikotinsubstitution Bupropion Adfærdsterapi med fokus på stemningsniveau Svag evidens Antidepressiva* Vareniclin Økonomisk belønning Specialiseret rådgivning Meget svag evidens Naltrexon Nikotinsubstitution Vareniclin? Bupropion?

Evidens for effekt af interventioner livsstilsinterventioner med kost Der er moderat evidens for, at livsstilsintervention kan føre til beskedne vægttab eller til en forebyggelse af vægtøgning på i gennemsnit 3,2 kilo eller BMI (0,94 kg/m 2) Livsstilsinterventioner påvirker kroppens fedtprocent, fasteglukose, blodets indhold af fedt samt taljemål.

Stærk evidens Moderat evidens Svag evidens Meget svag evidens Mennesker med skizofreni, depression eller bipolar sygdom i antipsykotisk behandling* Livsstilsinterventioner rettet mod vægttab Livsstilsinterventioner rettet mod forebyggelse af vægtøgning

Evidens for effekt af interventioner fysisk aktivitet Depression Stærk evidens for superviserede motionsprogrammer vil bedre kondital (2,4 ml/kg/min)og muskelstyrke (12-37 %) Få studier Skizofreni

Patienter med skizofreni Patienter med depression Stærk evidens Moderat evidens Lav evidens Meget lav evidens Superviserede motionsprogrammer med udholdenhedstræning for ikke-indlagte patienter Superviserede motionsprogrammer med udholdenheds- eller styrketræning i grupper Hjemmebaserede motionsprogrammer med udholdenhedstræning Superviserede motionsprogrammer med udholdenhedstræning for indlagte patienter

Sct Hans Løbene næste gang 2. september 2014 www.scthanslob.dk

Tre forklaringer på øget dødelighed Manglende respons på livsstilskampagner Rygestop Fysisk aktivitet Sund kost Underdiagnostik og underbehandling af somatisk sygdom Livsfarlig medicin Øget risiko for CHD, diabetes, søvnapnø, rytmeforstyrrelser

Når man skal til lægen, skal man have en læge med Saying i familien Nordentoft

Probability of Having an Invasive Procedure After First Contact With Heart Disease in 605 649 Patients Laursen, T. M. et al. Arch Gen Psychiatry 2009;66:713-720. Copyright restrictions may apply.

Underbehandling med invasive procedurer (ballondilatation og by-pas) Vi skal i gang med at undersøge underbehandling af diabetes, hypertension, hypercholesterolæmi og cancer

Tre forklaringer på øget dødelighed Manglende respons på livsstilskampagner Rygestop Fysisk aktivitet Sund kost Underdiagnostik og underbehandling af somatisk sygdom Livsfarlig medicin Øget risiko for CHD, diabetes, søvnapnø, rytmeforstyrrelser

Change in 10-year coronary heart disease risk estimates during the 18 months in CATIE trial by antipsychotic treatment Overall (adjusted) Olan Perph Quet Risp Zipra 0.5 0.5 0.3 0.6 0.6 N 269 207 258 255 136 Olanzain og quetiapin er i significant flere tilfælde forbundet med en mere end 10% øget risiko for CVD primært forklaret af HDL Daumit et al, Schiz Res 2008

Comparative Suicide Mortality Risk in Psychopharmacology Clinical Trials Arif Khan et al, Jama Psychiatri, online first

Relationship Between Psychotropic Agents and Overall Mortality Risk Compared With Overall Mortality Risk With Placebo

Flow-chart CHANGE Det gælder livet 450 patienter med diagnose i skizofrenispektrum med øget taljemål 150 fortsætter sædvanlig behandling inklusiv monitorering af helbredstilstand 150 fortsætter sædvanlig behandling og somatisk helbredstilstand monitoreres. Care-koordinator sikrer kontakt til egen læge 150 fortsætter sædvanlig behandling, og somatisk helbredstilstand monitoreres. Tilknyttes tillige CHANGE team i et år, som tilbyder Rygestop Kostvejledning Fysisk aktivitet Sikring af kontakt til egen læge Opfølgning efter 1 år: Rygevaner, fysisk aktivitet, kostvaner, HbA1c, taljemål, blodtryk, hvilepuls, cholesterol, LDL og HDL, triglycerid

Deltagere Inklusion 1) Ambulant behandling for sygdom i psykosespektrum (icd 10: F20, F22 and F25) 2) Livvidde >88 cm og >102 cm

Primary outcome 1. PRECARD risk score for cardiovascular disease

Outcome mål, secondary VO2Max HBa1C Proportion daily smokers Sedentary life style Perceived health BMI Blood pressure Pulse Blood lipids

Intervention Livsplanlægning Fysisk aktivitet Livsstilscoach Kostvejled ning Monitorering af fysisk helbred Rygestop kursus

Manualer Rygestop individuelt og i gruppe Kostvejledning individuelt og i gruppe Fysisk aktivitet Care-koordination

Forandringscirklen Tilbagefald Før Overvejelse Vedligeholdelse Tanker om forandring (overvejelse) Tænker ikke rigtigt på det Forandring (Handling) Forberedelse til forandring (Beslutning) Prochaska & DiClimente 1992 Jf. Barrowclough 2003

Livsstilscoach Caseload 1:10 Følger patienten i et år Monitorerer fysisk healbred (risikofaktorer for cardiovascular sygdom og KOL) Understøtter rygestop Understøtter kostomlægning Understøtter fysisk aktivitet Involverer netværk Implementerer i dagligdagen

There is a crack, a crack in everything - that s how the light gets in Anthem, L. Cohen

Små skridt er bedre end ingen skridt

VO2 Max

Inter99

Indtil nu, har deltagere i CHANGEinterventions-gruppen gennemsnitlig tabt 0,88 kg/måned, svarende til at der i den samlede CHANGE-gruppe nu er 67.7 kg mindre fedt. Derudover rapporteres der om øget aktivitet, vellykkede rygestop samt generel høj tilfredshed.

Funding Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Region Hovedstadens Forskningsfond og Region Hovedstadens Psykiatri TrygFonden LundbeckFonden Randi Dæhnfeldts Fond

Collaborators Capital Region of Denmark Merete Nordentoft Jesper Krogh Helene Speyer Henrik Lublin Charlotta Pisinger Thomas Axel Madsen Peter Krustrup University of Aarhus Mogens Vestergaard Ole Mors Søren Drivsholm

Spørgsmål??

Thank you for your attention