Side 1 af 12 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: SFO Tarm Skole Fakta Bekendtgørelsen Når nedenstående spørgsmål er besvaret, er SFO ens Mål- og indholdsbeskrivelse lavet. Derefter behandles den af SFO ens interessenter på skolen. (se nederst) Offentliggøres på skolens hjemmeside, hvor der er lavet direkte adgang til SFO. 1 Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse i henhold til bekendtgørelse nr. 550 af 18.6.09 Give borgerne mulighed for at få indblik i kommunens prioriteringer og serviceniveau i forhold til SFO er. Fremme SFO ernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål. 2 Hvilke SFO er er udvidede SFO er, altså optager børn allerede fra det fyldte 3 år? 1 SFO er en udvidet SFO. 5 SFO er har tilknyttet en juniorklub. Hvilke SFO er har tilknyttet en juniorklub? 3 Antal SFO er. Klassetrin Der er i alt 18 skoler, der har en SFO. Alle SFO erne omfatter bh.kl.-3. kl.
Side 2 af 12 Alderstrin Tidlig overgang Styrelsesvedtægten Der er efter dispensation mulighed for at fortsætte efter 3. kl. Styrelsesvedtægten kan ses her: http://www.rksk.dk/styrelsesvedtægt- 8190.aspx Overordnede rammer 4 Lovgivning og politikker der er vedtaget. 1. Børne- og ungepolitik. 2. Folkeskolens formål 3. Fælles børne- og ungesyn 4. Harmoniseringsrapporten 5. Udepædagogik. 6. Kulturarvspædagogik 1. Børne- og ungepolitik Målet er at skabe rammerne for udvikling af børns og unges trivsel og kompetencer Det sker ved en tidlig og forebyggende indsats, og dermed dannes grundlaget for et godt børneog ungeliv. Børne- og ungepolitikken bygger på, at ansvaret for den enkelte er forældrenes. Kan findes på: http://www.rksk.dk/børne--og-ungepolitik- 8124.aspx 2. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Side 3 af 12 Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 3. Fælles børne- og ungesyn De ansatte i kommunen, der arbejder med børn og unge, gør meget for, at børnene oplever helhed i deres opvækst. Vi har samlet informationen i et kompendium om Fælles børne- og ungesyn. 4. Harmoniseringsrapporten Vilkårene og rammerne for SFO erne havde været meget forskellige i de gamle kommuner; men i 2008 godkendte Byrådet en rapport om harmonisering af SFO-området. Efterfølgende er der arbejdet meget med at implementere harmoniseringen. Rapporten vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside. 5. Udepædagogik Udepædagogik er pædagogiske arbejdsformer, hvor aktiviteterne regelmæssigt foregår uden for skolens/institutionens mure. Udepædagogik er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor aktiviteterne udendørs integreres i de almindelige læringsaktiviteter i skolen/institutionen. I 2009 vedtog Byrådet en udepædagogisk politik. Denne politik vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside. 6. Kulturarvspædagogik Kulturarvspædagogik er en samlende betegnelse for kulturmiljøpolitik,
Side 4 af 12 kunstpædagogik, museumspædagogik og arkivpædagogik. Kulturarvspædagogik handler om at lære om kulturarven. Kulturarv er en fælles betegnelse, der kort kan defineres som: Overleverede traditioner, værdier, genstande, bygninger, myter, stednavne, o.l., som vi bevidst eller ubevidst overtager fra tidligere generationer. Det er en slags fælles kollektiv historie. I 2009 vedtog Byrådet en politik for kulturarvspædagogik. Denne politik vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside. På Tarm Skole arbejdes der i lederteam. Der afholdes møder en gang om ugen, med deltagelse af Skoleleder, to afdelingsledere og SFO-Leder For at skabe attraktive stillinger i SFO tænkes der i ansættelser i både SFO og Skole.. 4 Samspillet mellem skole og SFO vedr. Stk. 2 Pædagogiske aktiviteter og skolens undervisning. Mål for samarbejdet med skole og SFO vedr. de pædagogiske aktiviteter: Der deltager personale fra SFO/klub til teammøder, bekymringsmøder og
Side 5 af 12 LP Det er som udgangspunkt pædagoger fra SFO/klub, der varetager støttefunktioner og socialpædagogiske opgaver i skolen. Ved akut opståede problemer i skolen kan SFO personalet eller trivselsagenten træde til. Ved dette samarbejde for SFO og klub stor indblik i børnenes skoledag. Fælles indsats omkring eleverne SFO/klub deltager i teammøder ca. 1 gang pr. måned og på alle LPmøder Den daglige kontakt mellem SFO og Skole prioriteres højt og samarbejdet udvikles hele tiden. 4 Stk. 2 Skole/hjem samarbejdet. Mål for samspillet mellem skole og SFO i forhold til skole/hjemsamarbejdet og skolehjem aktiviteter der foregår på skolen - hvilke skal foregå i fællesskab og hvilke skal ske separat? Den daglige kontakt skal være separat fra både skole og SFO/klub og fælles ved bekymringsmøder og lign. SFO/klub deltager i forberedelsen af skole-hjemsamtaler, og kan deltage ved samtalerne efter behov. Forældremøderne skal afholdes fælles skole og SFO/klub. SFO-lederen deltager i skolebestyrelsesmøder efter behov.
Side 6 af 12 Der er et forældreråd i SFO. 4 Stk. 3. Lektiestøtte/lektiecafé. Herunder beskrivelse af omfanget af lektielæsning i SFO en. 4 Stk. 3. Krop, bevægelse og sundhed. (stk. 3) SFO/ klub har et lektie rum for de børn, som ønsker at læse lektier. Børnene kan få hjælp til lektier ved behov. Vi er certificeret som Idræts, leg og bevægelses SFO og har et løbende samarbejde med DGI. Nærmere beskrivelse af mål og indhold for dette findes i vores bevægelsespolitik. Et af hovedmålene er at udvikle motorik og sanser samt skabe glæde ved fysisk udfoldelse for børnene. Af fysiske rammer har vi legeplads, skolegård, fodboldbane, gymnastiksal, hal og udendørs multibane. Vi har mulighed for at benytte os af nærmiljøets tilbud, som parkanlæg, skov, bowlingcenter mv. Vi har jævnligt fælles bevægelsesaktiviteter på tværs af alder, køn, SFO, klub mv. Vi motiverer børnene til bevægelse på flere niveauer, ved blandt andet at de voksne selv deltager i bevægelseslege. Vi er igangsættende, vedholdende, engagerede, begejstrede. Vi prioriterer at have det i vores faste ugeskema. Vi planlægger alderssvarende
Side 7 af 12 aktiviteter og nogle aktiviteter uden et konkurrenceelement. Kostpolitik: Tarm Skole er en sund skole. I SFO har vi en café, hvor der tilbydes varieret sund kost hver morgen og eftermiddag. Udepolitik: Vi udnytter årstiderne, så vi planlægger bevægelsesaktiviteter efter de muligheder årstiden giver. Når vejret giver mulighed for det, flytter caféen udenfor til madlavning over bål. 4 Stk. 4. Balance mellem voksenstyrede aktiviteter og børns frie valg. Mål for de voksenstyrede aktiviteter: At børnene skal finde glæde ved at arbejde kreativt. At udvikle deres kreative evner, fantasien og fin- og grovmotorikken. De øver sig i at arbejde målrettet, tage del i processer, være vedholdende og se resultater af egen indsats. Øver sig i at indgå i sociale sammenhænge og tage ansvar og få styrket selvværd. At børnene udfordres fysisk, følelsesmæssigt og socialt. Dagligt afsættes ressourcer til voksenstyrede værksteder af både kreative og bevægelses-
Side 8 af 12 sundhedsorienteret karakter. Dagligt kan børnene vælge imellem voksenstyrede og ikke voksenstyrede aktiviteter. Vi spørger børnene, hvad de gerne vil lave. Vi beder dem komme med ideer til hvad vi skal. De kigger med i kreative kataloger og bliver hørt, når vi skal købe nyt ind. Klubben har en idépostkasse. I de kreative processer bestemmer børnene oftest selv, hvordan de gerne vil have deres ting til at se ud. Men vi guider dem gerne. De voksne styrer nogle gange børnenes valg af f.eks materialer og farver. Der skal være plads til alle. Alle skal tilbydes alderssvarende udfordringer og aktiviteter. Intet er mere fastlagt end det dagligt kan tilpasses. Vi tilpasser løbende vores tilbud ift. børnegrupperne, ressourcer, forældreønsker, årstider mv. Se folder 4 Stk. 5. Overgange Klar parat skolestart Børnehaverne mødes på tværs Børnehaverne kommer på besøg i SFO og skole både hver for sig og fælles
Side 9 af 12 SFO-personale besøger børnehaverne Fælles forældremøde i SFO og skole (informations og fællesspisning) SFO klub Fælles arrangementer for klub og de ældste årgange i SFO 3. årgang besøger klubben en gang om ugen henover foråret. Vi har fælles børne julefrokost. Vi afholder scenen er din. Klub børn laver aktiviteter for SFO børn 4 Stk. 6. Hvordan arbejder SFO en målrettet til gavn for børn med særlige behov? Mål for børn med særlige behov: Børn med særlige behov skal så vidt mulig inkluderes i dagligdagen. Vi skal sikre at børnene så vidt muligt tilbydes den hjælp og støtte de har behov for. Vi tager dagligt mange individuelle hensyn Hvordan arbejder vi til gavn for børn med særlige behov: Vi deltager i bekymringsmøder Vi har trivselsagenter på skolen.
Side 10 af 12 Vi arbejder efter LP- model Pædagogerne deltager i teammøder i skolen Vi har daglige årgangsmøder med børnene. Punktet børn på personalemødet Pædagogerne arbejder som støtte i skolen Samarbejde med forældre Vi forsøger at lære børnene at anerkende forskellighed. Vi værner om respekt for og accept af hinanden. Hvilke tiltag skal der sættes i værk i skole og SFO/klub? Vi arbejder ud fra læreplaner. Der er mulighed for supervision. Vi har mulighed for selv at prioritere, hvorledes vi bruger vores ressourcer. I klubben har vi prioriteret at bruge nogle personaleressourcer på trivselsagentordningen. 4 Stk. 6. hvordan varetages de yngre børns behov? Overleveringssamtaler med børnehaverne, skole og SFO Overleveringssamtaler med PPF vedr. børn med særlige behov Der er en handleplan for overgangen fra børnehave til SFO og skole 5 Her indsættes evt. mål vedtaget af SFO arbejder ud fra et anerkendende børnesyn, som er beskrevet i
Side 11 af 12 kommunalbestyrelsen 6 Hvordan evalueres mål og indholdsbeskrivelser for SFO? Ringkøbing-Skjern kommunes fælles børne- og ungesyn. Mål og indholdsbeskrivelsen for SFO Tarm Skole evalueres en gang om året i juni måned. Den evalueres i personalegruppen ved hjælp af SMITTE modellen. Den evalueres i skolebestyrelsen og i lederteamet. Særlige kendetegn for den enkelte SFO 6. Specielt for hver enkelt SFO Er det en special SFO? Er der fokus på specielle områder? Andet? Der er specielt fokus på det anerkendende i samspillet mellem mennesker. Der er speciel fokus på sund kost, bevægelse leg og idræt. Der arbejdes løsningsorienteret og inkluderende. Der arbejdes på at børnene oplever helhed i deres hverdag. er behandlet i 7. Personalegruppen Dato: Lederteam Dato: Evt. forældreråd Dato: Skolebestyrelsen Dato:
Side 12 af 12 Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har den 18. maj 2010 besluttet at uddelegere fastsættelse af mål- og indholdsbeskrivelsen for den enkelte skolefritidsordning til den berørte skolebestyrelse på baggrund af nærværende skabelon. Skolebestyrelsen skal hvert forår revidere mål- og indholdsbeskrivelsen med virkning fra 1. august i det efterfølgende skoleår. Når ovenstående er udfyldt og behandlet, opfylder mål- og indholdsbeskrivelsen bekendtgørelse nr. 550 af 18.06.09.