Forhåndsopgave til gruppediskussion på nordisk læreplansseminarium på Færøerne 20.-22. sep. 2017 Færøerne 1. Hvad skal eller bør læreplanen som minimum indeholde? Vi bør tage udganspunkt i, hvad formålet med læreplanen er. Den nationale læreplan skal sikre alle landets elever en så stor ligestilling som muligt når det gælder undervisning og læringsudbytte i den færøske skole, uanset hvor i landet de bor. Læreplanen er et navigeringsværktøj, som både lærer (skolen) og elev (forældre/hjem) skal bruge i forbindelse med planlægningen og udførelsen af undervisningen i skolen. Skolemyndigheden (undervisningsministeren) har ansvaret for at læreplanen bliver justeret og opdateret efter behov. Læreplanen bør som minimum sige hvad læreren skal gøre og hvad eleven skal opnå i undervisningen i de respektive fag. Derudover bør læreplanen indeholde forslag til, hvordan læreren kan planlægge sin undervisning og vejlede eleven, så at eleven kan opnå det læringsudbytte, som skolen i forhold til læreplanen forventer at eleven kan opnå, helt eller delvis, eller i så stor udstrækning som muligt, når eleven har været igennem undervisningen i faget. Folkeskoleloven pålægger undervisningsministeren at fremstille læreplaner for respektive fag, som er nævnt i loven. Formålet med dette er bl.a. at undervisningen i skolen skal kunne leve op til folkeskolelovens formålsparagraf. Folkeskoleloven sætter som minimum krav at læreplanen skal beskrive fagets indhold og de kompetencer, som eleven skal opnå. Loven foreskriver ikke, hvordan læreplanen skal fremstilles eller hvad den ellers skal omfatte. De færøske læreplaner opfylder godt og vel de krav som folkeskoleloven stiller. Alle læreplaner har samme struktur og er delt op i syv hovedafsnit. Læreplanen knytter sig direkte til faget, som det bliver undervist i. Derudover har alle læreplaner en mere generel del, som beskriver nogle basiskompetencer. Den lægger vægt på at disse basiskompetencer bliver styrket og udviklet gennem undervisningen. Læreplanen påpeger betydningen af at gå i skole og at lære (udvikle sig). Den siger noget om betydningen af faget, den belyser formålet med undervisningen i respektive fag og den beskriver indholdet i faget (kærneområder). Det bliver lagt stor vægt på at belyse kompetencemålene, både når det gælder basiskompetencer og faglige kompetencer. De fire basiskompetencer omfatter det at respektere, at kommunikere, at undersøge og at skabe. At respektere lægger vægt på holdninger, meninger og adfærd, både når det gælder en selv, andre mennesker og kulturer, foruden naturen. At kommunikere omfatter fem forskellige kompetencer; det at kunne præsentere sine tanker og ideer verbalt, at kunne læse, skrive, regne og at kunne bruge it. 1
I basiskompetencen at undersøge lægges der vægt på at vække elevens interesse for fagene og at styrke elevens lyst og evne til at stille spørgsmål. For basiskompetencen at skabe gælder det om at eleven udvikler nysgerrighed, lyst til at lege (spil), fantasi og bevidsthed omkring det at skabe selvtillid og aktiv at tage del i egen udvikling og læring. De faglige kompetencer beskriver det eleven skal kunne i de respektive fag når eleven har fået den nødvendige undervisning. I læreplanen findes der trinmål og slutmål. De færøske læreplaner omfater også et kapittel angående evaluering og eksamen foruden en kort vejledning omkring det at forordne selve undervisningen i faget, så den lever op til læreplanens formål og indhold. 2. Hvilke er de mest centrale eller basale forhold der gør sig gældende i forbindelse med implementeringen af læreplanen? Formidlingsprocessen er basis for en vellykket implementering. Det er af stor betydning, at skolemyndigheden, som står for udarbejdelsen af læreplanerne, og skolerne har en fælles forståelse af mål og indhold, så det er klart for lærerne hvordan de implementerer læreplanen i undervisningen. Der er flere grundlæggende forhold, som gør sig gældende i dette arbejde. Læreplanerne bør være overskuelige og klart formulerede, så forståelsen ikke er en barriere for implementeringen og det daglige brug. Desuden bør de have en ensartet struktur, som gør det lettere at omsætte mål og indhold fra et fag til et andet, og at samarbejde mellem fagene, især i henhold til projektarbejde og samarbejde i tværgående emner. Det er vigtigt, at skolelederne er engagerede i arbejdet med læreplanerne, at de bliver informeret løbende i processen, og at der en regelmæssig kommunikation mellem skolemyndighed og skolelederne, hvor læreplanerne diskuteres, og begge parter fremlægger sine synspunkter. Lærerne har et stort ansvar for implenteringen. Det er lærerne, som skal udføre den daglige undervisning og sikre, at undervisningen bliver gennemført i henhold til læreplanens mål og indhold. En forudsætning for, at lærerne mestrer arbejdet med implementeringen, er, at de er klædt på til opgaven, at de bl.a.forstår læseplanen, kan omsætte den og bruge den i praksis. Skolelederen har det øverste ansvar for skolens undervisning, og det er derfor meget vigtigt, at der gennem hele forløbet med udarbejdelsen af nye læreplaner eller i henhold til revidering af gældende læreplaner er et regelmæssigt samarbejde mellem ledelse og lærerne om det pågåede arbejde. Det er af stor betydning for implementeringen at lærerne i forløbet er med i drøftelsen og kommer med sine synspunkter. Lærernes funktion i implementeringen er basal. Derfor er det vigtigt, at de både bliver informeret og taget med på råd, så de føler, at de er en del af processen, føler ejerskab og er klar til at påtage sig implementeringsopgaven. Evalueringen er også en del af implementeringen, at skolen jævnligt evaluerer processen og justerer undervejs. 2
3. Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde i skolen, hvorfor er det vigtigt for læringsudbyttet, at fagene i skolen samarbejder, og kan eller bør læreplanen være medvirkende til at styrke det tværfaglige samarbejde, og hvordan kan den gøre det? De færøske læreplaner henstiller indenfor alle skolefag til tværfagligt samarbejde. Dette findes i et separat punkt under afsnittet at organisere undervisningen. Dette er muliggjort i den gældende færøske folkeskolelov fra 1997 som siger, at undervisningssamarbejde kan foregå mellem forskellige skolefag og forskellige klassetrin ( 5, stk. 3). Også siger folkeskoleloven ( 5, stk. 1), at undervisningsindholdet skal give eleverne mulighed for faglig dybsindighed, sammenhæng og helhed, og at eleverne skal have mulighed at bruge og udvikle viden og færdigheder i tværfaglige emner og problemer. Dette bringer os til vidensdefinitionerne, som bliver brugt i PISA undersøgelserne, hvor man opererer med indholdsviden, viden om metode samt teoretisk baggrundsviden, og endvidere, at disse skal sættes i en sammenhæng og helhed, som gør, at alle videnstyper kommer i spil. Den opdeling i separate skolefag, som vi ser i dag ligesom i de sidste århundreder, simplifiserer tingene, og fremmer ikke faglig dybsindighed og dyb forståelse af et emne. Dette fordi den viden, som samfundet er afhængig af, er meget mere tværfaglig i dag end den før har været. Et eksempel på dette er, at for at kunne forstå, hvorfor man på Færøerne tillader så mange får at græsse i udmarken, at udbredt erosjon opstår, så må man tænke i bæredygtig benyttelse af naturlige resourser, og det kræver forståelse både indenfor biologi, kultur og sociale forhold. De færøske læreplaner er bygget op med afsnit om fagets identited, fagets formål og opbygning, og giver også didaktiske og tværfaglige anvisninger. Den første del af afsnittet om kompetencemål omhandler basiskompencer, som for stor del er fælles for alle fag. Alle disse afsnit supporterer i stor grad tværfagligt samarbejde, men det viser sig at lærere kun læser og bruger disse afsnit i begrænset omfang, men istedet fokuserer på de faglige kompencer, som kun er en del af fagets kompetencemål. Disse faglige kompetencer er alle meget konkrete, og det er ikke altid så let at se progression op gennem systemet, og det er sjældent at de faglige kompetencer sætter nogle krav om tværfaglighed. Samfundet er blevet mere komplekst, og videnen er også blevet mere kompleks, og dette bør blive reflecteret i læreplanen. Derfor bør de individuelle faglige kompetencer fremsættes således at de omfatter de forskellige vidensformer, og hver især også giver mulighed for tværfaglig vidensdybde. 4. Hvem har ansvaret for og ser til, at undervisningsmaterialet opfylder læreplanens formål og krav om kompetencer og fagligt indhold? Det korte svar er Nám, som er det offentlige undervisningsforlag på Færøerne, og er en institution under undervisnings- og kulturministeriet. I henhold til loven om undervisningsmateriale, er det ministeren, der har ansvaret for, at undervisningsmateriale bliver lavet. Opgaven at tilvejebringe undervisningsmateriale er lagt hos den offentlige institution Nám (undervisningsforlag og center for undervisning). 3
Loven siger, at undervisningsmidlerne skal være pædagogisk og fagligt i overensstemmelse med regler og læreplaner for undervisningsvæsenet. Det er Nám der producerer undervisningsmaterialet, men der er ingen anden institution over Nám, der laver QA eller ser til, at det opfylder læreplanens formål og krav om kompetencer og fagligt indhold. Proceduren hos Nám er, at forfatteren i første led binder sig til, at det, han skriver opfylder læreplanen, dette skal løbende godkendes af forlagsredaktøren, som også refererer til en evalueringsgruppe af lærere, for at sikre, at materialet holder vand. I sidste ende er der direktøren for Nám, der har ansvaret. Lærere er ikke tvungne til at bruge undervisningsmateriale fra Nám. De har har ifølge folkeskoleloven metodefrihed, og kan derfor vælge ikke at bruge materiale fra Nám, så længe de overholder læreplanen. Loven om undervisningsmidler berettiger også ministeren at give private forlag støtte til at udgive undervisningsmateriale. Dette materiale er helle ikke underlagt nogen instans, der sikrer at indholdet opfylder læreplanen. I forbindelse med den offentlige platform til digitale læremidler snar.fo fungerer Nám for så vidt som en blåstemplingsinstans. Her kan lærere og andre uploade materiale, men det skal igennem en redaktion i Nám før det bliver lagt ud offentligt. Dette er også for at sikre at ophavsret ikke bliver krænket. 5. På hvilken måde bliver den faglige vejledning knyttet til udvikling og implementering af læreplanen? Det er undervisningsministeriet som aftaler med faglærere i de enkelte tilfælde, når der skal gøres nye læreplaner for fagene og når læreplanen for et enkelt fag skal revideres. Som eksempel kan nævnes, da vi for et års tid siden skulle udforme en helt ny læreplan for samfundsfag i 7.-9. årgang i folkeskolen. Da blev der aftalt med en faglærer i folkeskolen og en for gymnasiet at stå for selve udformingen af læreplanen. De to faglærere fik mulighed for at arbejde med hver sin del af læreplanen. Siden blev der afholdt 7 arbejdsmøder sammen med en læreplanseditor i undervisningsministeriet, foruden to representanter for det offentlige undervisningsforlag, som havde fået til opgave at udforme undervisningsmateriale i samfundsfag. Disse arbejdsmøder blev afholdt i undervisningsministeriet, som stod for koordineringen af arbejdet. De to repræsentanter fra undervisningsforlaget har delvis en opgave som faglige vejledere og rådgivere, mens de to lærere underviser heltid i henholdsvis folkeskolen og i gymnasiet. I forbindelse med selve implementeringen af læreplanen, blev der ikke sat særlig fokus på at knytte den faglige vejledning til den. Der bør i denne forbindelse nævnes, at den faglige konsulentvirksomhed, på det tidspunkt, da nye læreplaner blev indført i folkeskolen i 2011, blev omstillet til at arbejde med og fremstille nyt færøsk undervisningsmateriale. Efter en revurdering af den faglige vejledning, er det besluttet, at vejledningen skal styrkes både indenfor folkeskolen og gymnasiet. Der skal ansættes lærere på deltid til vejledningen og således sikre en tæt tilknytning til den daglige undervisning. Disse nøglepersoner er også tiltænkt en rolle i forbindelse med udformningen af læreplanerne og opfølgningen af disse samt arrangere faglige kurser for lærere. Planen er, at disse ændringer vil træde i kraft i 2018 og at vejledningen bliver styrket endnu mere over de næste år. 4
6. Hvem er det, som i praksis står for formuleringen af de faglige mål i læreplanen, og hvordan bliver disse personer eller instanser valgt eller udpeget? Vi tænker på faglige og andre mulige kriterier, der bliver stillet. Undvisningsministeriet udformede i første omgang en skabelon med 7 punkter til temaer i den enkelte læreplan for faget. Disse skabeloner blev brugt som arbejdsredskab at udforme læreplanerne og blev bearbejdet i projektgupper. Sidenhed blev personer udpeget af skolerne og valgt af Undervisningsministeriet at formulere udkast til læreplan med ståsted i skabelonerne. Efterfølgende blev udkastene behandlet i projektgruppen, sammen med fagpersoner i centralen for undervisningsmatriale og fagpersoner fra det færøske universitet. I praksis er det erfarne lærere i folke- og ungdomsskolerne som udformer udkast til formuleringer af de faglige mål i læreplanen. Faglige kriteriier, som bliver opstillet er, at læreren har uddannelse i det enkelte fag og relevant efteruddannelse og underviser i det relevante fag. 5