Generel Klinisk Studieplan Sundhedsfaglig Højskle Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted Afdeling Vibrg Generel Klinisk Studieplan Mdul 11: Kmpleks klinisk virksmhed Afsnit Børnemdtagelsen (AMA) Reginshspital Vibrg Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Reginshspitalet Vibrg, Skive ledes af en hspitalsledelse, chefsygeplejerske, cheflæge g hspitalsdirektør. Hspitalsledelsen frestår i fællesskab den verrdnede ledelse af patientpleje, patientbehandling g hspitalerne drift. Hspitalsledelsen er ansvarlig fr en hensigtsmæssig planlægning g rganisatin af hspitalernes samlede virksmhed. Den akutte børnemdtagelse er en del af børneafdelingen, Reginshspitalet Vibrg, Skive g er placeret på Reginshspitalet Vibrg. Børneafdelingen består af 3 sengeafsnit. Der er tilhørende ambulatrium g akut børnemdtagelse. Afdelingsledelsen på børneafdelingen består af en versygeplejerske g en verlæge. Afsnitsledelsen i børnemdtagelsen består af afdelingssygeplejerske g suschef. Fr mere infrmatin se følgende hjemmesider:http://www.reginshspitaletvibrg.dk/afdelinger/b%c3%b8rneafdeling/b%c3%b8rnemdtagelsen+ama (Børnemdtagelsens hjemmeside) Samarbejdsrelatiner Alle akutte indlæggelser sker via hspitalets fælles sygeplejevisitatin. Børnene kmmer via egen læge/vagtlæge samt Falck (kørsel 2). Endvidere kan sundhedsplejerske g jrdemder henvise direkte til afsnittet, ligesm frældre med åben indlæggelse henvender sig telefnisk. Børn sm indlægges med Falck kørsel 112 (kørsel 1) mdtages hele døgnet i den Centrale Mdtagelse. Børnemdtagelsen er en akut mdtageafdeling, sm mdtager alle akutte medicinsk syge samt udvalgte kirurgiske børn i dag- g aftenvagt. I vinterhalvåret (1/11 30/4) mdtages de akut syge børn gså i børnemdtagelsen m natten, mens de i smmerhalvåret (1/5 31/10) mdtages direkte i sengeafsnittene m natten. Fruden samarbejde med børneafdelingens øvrige afsnit, mdtages børn med akutte ØNH lidelser via børnemdtagelsen i aftenvagten samt gså i nattevagten i vinterhalvåret. Endvidere er der tæt samarbejde med andre undersøgelsesafsnit i huset. Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 1 af 18
Patient/brger kategrier Optagemrådet fr børnemdtagelsen er: hele Vibrg, Skive, g Silkebrg kmmune samt dele af Favrskv g Skanderbrg kmmune. Børn sm, trds tilhørsfrhld i anden regin, følges i børneambulatriet kan frtsat ses i Børnemdtagelsen ved akut pstået sygdm. Børnemdtagelsen har 4 sengepladser g der er dagligt 5 20 patienter gennem afsnittet, hvraf ca. 50 % udskrives direkte til hjemmet. Børnemdtagelsen mdtager akut medicinsk syge børn i alderen 0 15 år, i specielle tilfælde mdtages børn p til 18 år. Sidst nævnt kan være f.eks multihandicappede, børn med Diabetes Melitus, epilepsi, krniske tarmlidelser, samt andre hvr der lægeligt skønnes at barnet g dennes familie frtsat skal følges i børneafdelingens regi. Abdminal kirurgiske børn < 4 år samt børn <1 år med mistanke m cmmti cerebri mdtages direkte i Børnemdtagelsen i pædiatrisk regi. Endvidere er det muligt at rekvirere tilsyn fra rgankirurgisk/urlgisk, rthpædkirurgisk, øjen- g ØNH afdelingen. Centrale kliniske prblemstillinger Sygeplejen i afsnittet retter sig til alle akutte indlæggelser i afsnittet: Sygeplejen til det akut syge barn Sygeplejen til det krnisk syge barn med akut frværring i grundlidelsen Sygeplejen til barnet g dennes familie (familierienteret sygepleje) Sygeplejen til patienter med anden etnisk baggrund end dansk Sygeplejen i afsnittet tager afsæt i familiens evne til at mestre den aktuelle situatin. Sygeplejen tager afsæt i både pædaggiske g kmmunikative tiltag fr at øge familiens samlede evne til at klare både den frtsatte akutte situatin i hjemmet g de frebyggende tiltag fremadrettet. Sygeplejen tager afsæt i de hygiejniske principper, g bruger denne viden til gså at afdække behv fr evt. islatin. Tværfaglige g tværsektrielle frhld Afsnittet ledes af en afdelingssygeplejerske g en suschef. Afsnittets plejepersnale består udelukkende af sygeplejersker g er frdelt med 10 i smmerhalvåret g 12 i vinterhalvåret. Vagtfrdelingen er 2 i dagvagt, 2 3 i aftenvagt g 1 i nattevagt. Det lægefaglige mråde varetages af frvagt med supervisn af bagvagt. Afsnittet er endvidere uddannelsessted fr falckredderelever g medicinstuderende. Børnemdtagelsen samarbejder med både interne g eksterne samarbejdspartnere. Internt: Klinisk bikemisk afd. Klinisk mikrbilgisk afd. Klinisk immunlisk afd. Billeddiagnstisk afd. Anæstesi/peratins afd. Børneafdelingens psyklger Øjenlæge ØNH afd. Orthpædkir. Afd Organkir. Afd Medicinsk Afd Scialrådgiver Fysiterapi/Ergterapi Dermatlgisk Afd. Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 2 af 18
Externt: Egen praktiserende læge Sundhedsplejerske PPR Børne/ungepsykiatrisk Afd. Handicapteam/kmmunalt fysiterapeut-, ergterapeutteam Privatpraktiserende ØNH læge Reginalt/Landsdækkende: Samarbejde med andre børneafdelinger i Regin Midt med specialefunktin (Skejby) Samarbejde med andre børneafdelinger i DK med specialefunktin (Ålbrg, Odense, Rigshspitalet) Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Patientfrløb/ patientsituatiner Sygeplejersken undersøger børnene sm er henvist fra egen læge/vagtlæge sammen med frvagten g påbegynder evt behandling. Vi bserverer børnene i Børnemdtagelsen g vurderer behv fr indlæggelse eller m barnet kan udskrives. Hvis barnet udskrives direkte fra Børnemdtagelsen, tilbydes pfølgende telefnkntakt af sygeplejersken i børnemdtagelsen dagen efter. Børn sm kræver indlæggelse verflyttes til en af sengeafsnittene; B06, B16 eller B56. Overflytning til andre af reginens eller landets specialafdelinger sker ftest efter verflytning til et sengeafsnit i børneafdelingen, eller direkte fra børnemdtagelsen. Efter udskrivelse fra børnemdtagelsen kan videre aftale m pfølgning ske enten sm ambulant efterkntrl/g eller planlagt indlæggelse på et sengeafsnit eller hs praktiserende læge. De enkelte patientfrløb kan være sammensat ud fra flere fænmener, se nedenstående versigt: Respiratin: Status astmaticus, astma, børneastma Pneumni, viral g bakteriel udløst Pseudcrup Hud: Smitsmme hudinfektiner Smitsmme børnesygdmme Eksem Udslæt Ernæring: Trivselsprblematik Diabetes melitus Obstipatin/krnisk diarré Malabsrptiner Dehydrati Frgiftninger: Tilsigtede g utilsigtede frgiftninger; paml, andre medikamentelle indtag, svampe, rengøringsmidler, lampelie (petrliumshldige væsker) mm. Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 3 af 18
Slangebid Røgfrgiftning CNS: Besvimelsestilfælde Meningitis, encephalitis Feberkramper Epilepsi Cmmti cerebri Hvedpine; tumr Lammelser; udfaldssymptmer Hjerneskadede Kredsløb: Hjertelidelser Respiratinslidelser Sepsis Ketacidse Allergiske reaktiner Febrilia, hyptermi Udskillelse: Abdminale akutte lidelser; appendicit, akut abdmen, invaginatin Gastrenteritis, Nyre- g urinvejsinfektiner Obstruktiner i frdøjelsessystemet (Mb Hirssprung, pylestense, galdevejsatresi) Smerter: Længerevarende smerter; migræne Akutte smerter, ex ved tnsillit, mellemørebetændelse, reaktiv athritis, cxitis Mekaniske smerter (vlvulus, invaginatin) Klik Psyk-scialt: Seksuelle vergreb Vld Ondt i livet ; cuttere, mavepine, følefrstyrrelser, hvedpine, dårlig trivsel Opmærksmhedsfrstyrrelser Selvmrdsfrsøg Sygeplejefaglige pgaver Der fkuseres på viden indenfr curlgi (læren m sygepleje), patientlgi (læren m det at være patient), filsfi, religin, etik, sygdmslære g farmaklgi. Indhldet tager afsæt i praksis, udviklings- g frskningsbaseret viden. Sygeplejefaget Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehv ud fra sygeplejeanamnese, jurnal g indlæggelsesstatus Læse SFI fra den fælles visitatinsenhed, læse evt. tidligere relevante jurnalntater, læse henvisning fra egen læge/vagtlæge Mdtage det akut syge barn g vurdere dennes tilstand Indsamle data i frhld til barnet, herunder bservere g beskrive barnets udseende, fremtning, farve, bevægelse, bevidsthedsniveau, barnets Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 4 af 18
ernæringstilstand g relevante værdier f.eks puls, BT, TP, RF g SAT, bldsukker/bldketn samt anvende rette hygiejnefranstaltninger Drage msrg g støtte til frældrene Sammen med frvagt deltage i mdtagelsen g undersøgelsen af det akut syge barn Selvstændigt kan analysere g knkludere på knkrete sygeplejefaglige prblemstillinger g drøfte mulige sammenhænge, årsager g knsekvenser knyttet til disse Kan identificere g analysere sygeplejefænmener hs barnet Kan priritere g begrunde pririteringen af de valgte sygeplejefænmener Kan frklare mulige årsagssammenhænge g knsekvenser fr barnet g/eller frældre Selvstændigt kan pstille mål fr sygeplejen, planlægge, udføre, evaluere, justere g dkumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter g/eller pårørende under hensyntagen til patientens ønsker, ressurcer eller risici f.eks. Børn med gastrenteritis (typiske fænmener: udskillelse, ernæring, smerter, kredsløb) Børn med respiratinsbesvær (typiske fænmener: respiratin, smerter, kredsløb, ernæring, psyk-scialt) Børn med infektin (typiske fænmener: respiratin, kredsløb, CNS, hud, udskillelse) Børn med kramper (typiske fænmener: respiratin, kredsløb, CNS, ernæring) Selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål, krdinere ud fra faglighed g udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer Kan planlægge g udføre sygeplejen til ca. 2-3 børn/familier dagligt g justere plejen ved ændring i barnets tilstand Selvstændigt kan fagligt vurdere, priritere g justere sygeplejepgaver hs tildelte børn g familier fr at sikre et gdt indlæggelsesfrløb fr barnet g familien f.eks Et frløb fra barnet mdtages (fra indlæggelsestidspunktet eller efter rapprt) til udskrivelse g/eller indlæggelse på sengeafsnit Tage udgangspunkt i barnets g/eller familiens mestringsevne i frhld til at planlægge det gde indlæggelsesfrløb. Kan mundtligt g skriftligt frmidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprg I rapprtsituatiner ved vagtskifte g ved verflytning til sengeafsnit. Samarbejdspartnere; læge, fysiterapeut, røntgensygeplejerske g bianalytikker Refleksiner med ansatte i børnemdtagelsen, incl. brug af E-prtfli Infrmatin til barnet g pårørende ud fra pædaggiske vervejelser Kan dkumentere sygeplejeresultat i det anvendte dkumentatinsredskab f.eks Sygeplejeepikrise Dkumentere i EPJ; USB, sygeplejekntakter Observatinsskema; bservatinssæt fr børneafdelingen Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger f.eks. Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 5 af 18
Temperaturmåling BT-måling SAT-måling Puls måling Måling af bldsukker, bldketn Højde, vægt g hvedmfangsmåling Sugning i næse g mund Prøvetagning: til RSV, Rta/Aden, trachealsug, Midtståleurin Iltbehandling på tragt eller næsebrille Assistere ved anlæggelse af iv adgang Assistere ved anlæggelse af snde Assistere ved lumbalpunktur Kan søge, vurdere g srtere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventinsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer Kan anvende afsnittets kliniske retningslinier/e-dk Kan frhlde sig kritisk til læst litteratur Kan bruge afsnittets freslåede litteratur sm pslagsmateriale Kan argumentere fr sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger g vurderinger ud fra faglige begreber Videregivelse af sygeplejebservatiner til sygeplejerske/vejleder i afsnittet mhp. ændring i behandlingsstrategi I rapprtsituatiner, refleksiner g vejledningssituatiner med vejledere/sygeplejersker i afsnittet I E-prtflien mhp. refleksin ver egen læringsudbytte Er ansvarsbevidst g har verblik ver udvalgte patientfrløb Tager ansvar fr tildelte patienter g inddrager relevante fagpersner, hvr dette er påkrævet Knfererer den planlagte sygepleje, bservatiner g begrundelser herfr med vejleder/sygeplejerske Kender g verhlder sit kmpetencemråde Filsfi, religin g etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører msrg under hensyntagen til barnets/frældrenes medbestemmelse g autnmi Respektere barnets/frældrenes meninger g hldninger, hvr dette kan fagligt frsvares Blufærdighed, herunder tage kulturelle g religiøse hensyn Inddrager sygeplejeetiske retningslinier g Sundhedslven i sin argumentatin Tavshedspligt Identificerer g reflektere ver fag-etiske dilemmaer g magtrelatiner i sygeplejen Blufærdighed Barnet g frældrenes ønsker g frventninger Barnets g/eller frældrenes nedsatte kgnitive frmåen Prcedurer, der sm udgangspunkt ikke kan fraviges f.eks. bldprøvetagning Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 6 af 18
g drpanlæggelse Respektere frældrenes mening g hldninger frudsat at frældre er velinfrmeret m disses mulige knsekvenser fr barnet Tavshedspligt Skærpet underretningspligt Frmidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse Infrmatin m behandling, frebyggelse, risici mm. Medinddragelse i behandlingen i såvel den akutte fase sm i et videre frløb i hjemmet Handler mralsk ansvarlig under hensyntagen til det enkelte barn/familie Kan tilpasse sygeplejen til det enkelte barn/families situatin g ønsker/behv ud fra faglige argumenter g evidensbaseret viden Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse verbevisning g/eller eksistentielle behv Inddrager sygeplejeetiske retningslinier g Sundhedslven i sin argumentatin Kan inddrage tlk Kan tage hensyn til specielle kstønsker Anvender freskrifter fra DDKM (Den Danske KvalitetsMdel) Sygdmslære Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden m afsnittets mest almindelige smatiske sygdmme g kan anvende denne viden i relatin til udvalgte patienter Børn med astma eller småbørnsastma Børn med feber, feberkramper Børn med sygdmme i nyre- g urinveje Børn med infektinssygdmme Kan planlægge, tilrettelægge g medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnstiske undersøgelser, behandlinger g bservatiner, f.eks Røntgenundersøgelse, ultralydsundersøgelser RSV g Influenza sug Trachealsug Blærescanning Midtstråleurin psamling mhp urinstix, urinmikrskpi g dyrkningsmateriale Rta/Aden prøvetagning Bldprøvetagning Kan identificere patientens sundhedstilstand i relatin til undersøgelser, behandlinger g bservatiner hs udvalgte patienter Herunder inddrage barnets køn, alder, kultur g ernæringstilstand F.eks. et dehydreret barn eller et barn med infektin (sammenhlde bservatiner med undersøgelsesresultater) Bidrage til at både barn g frældre mestrer bedst muligt i frhld til deres Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 7 af 18
mestringsevne Kan udføre bservatiner af patienten før, under g efter undersøgelse g behandling samt sygeplejehandlinger i relatin hertil f.eks. Efter indgivelse af medicin (smertestillende, Beta 2 agnist, steslid, inhalatinssterid, Pedialyte/perral rehydrering) Kan vurdere g reagere på patientens sygdmssymptmer g respns på behandling f.eks. Et barn med respiratinsbesvær Et barn med feber Et barn med smerter Et barn med kramper Farmaklgi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministratin krrekt til tildelte børn Kendskab til medicinrummets pdeling, ACT-kden Krrekt effektuering af lægemiddelrdinatin Patientidentifikatin Lægemiddel Styrke, dsis, mængde Administratinsmåde Dseringstidspunkt Krrekt registrering af phældt medicin Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte børn f.eks. Paml bnyl Inhalatinsmedicin IV antibitika Steslid Selvstændigt kan bservere g vurdere medicinens virkning g bivirkning samt evt. interaktin g reagere på disse hs tildelte børn f.eks. Paml Bnyl Inhalatinsmedicin IV antibitika Steslid Kan undervise den tildelte i dennes medicinhåndtering Paml Bnyl Inhalatinsmedicin Steslid Perralt antibitika Overhlder hygiejniske principper g sikkerhedsfranstaltninger Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 8 af 18
Håndhygiejne ved phældning af medicin Sikre md berøring / kntakt med medicin (allergi) Opbevaring Hldbarhed Brtskaffelse af medicinrester Kan selvstændig søge infrmatin m lægemidler i Lægemiddelkatalget / Medicin.dk Udviklings- g frskningsmråder g tiltag Vi arbejder, via hldningsdiskussiner på persnalemøder/temadage/arbejdsgrupper g relevante kurser med: Persnlig/faglig bevidstgørelse Kmpetenceudvikling Kritisk frhlde s til hvrdan vi yder den bedste msrg/pleje Udvikling af faglig ekspertise indenfr specialmråder Aktuelle arbejdsspgaver: Udarbejdelse af kmpetenceprfiler fr sygeplejersker Udvikling af infrmatins- g undervisningsmateriale til familien Udarbejdelse af kliniske retningslinjer/dkumenthåndbg Udarbejdelse af uddannelsespapirer til sygeplejerskeudd. 2008 Intern efteruddannelse af børnesygeplejersker Børneafdelings hjemmeside Arbejdspgaverne er nedsat ud fra den enkeltes interesser g ressurcer. Ofte er persnalet engageret på tværs i børneafdelingen med specialefaglige pgaver. Gruppens arbejde bliver fremlagt g diskuteret med hele persnalegruppen, g hver gruppe udarbejder et skriftligt prdukt, sm gør den nye viden tilgængelig fr alle. Endvidere har Børnemdtagelsen en specialeansvarlig sygeplejerske fr mdtagelse af akut syge børn. Denne funktin er fr hele børneafdelingen. Sygeplejens metder, herunder kliniske metder, refleksinsmetder samt udviklings- g frskningsmetder I børnemdtagelsen kan den studerende f.eks. se eller anvende nedenstående metder: Sygeplejeprcessen Glasgw cma scale Vagtskifte rapprter Vass scre Bristl skala Praksisbeskrivelser/frløbsbeskrivelser Patientvejledninger E-dk Sygeplejefaglig refleksin Sygeplejefaglig vejledning Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering g tilrettelæggelse I hspitalets Uddannelsesafdeling er ansat en uddannelseskrdinatr g fire uddannelsesansvarlige til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 9 af 18
Se knkrete kntaktpersner (udannelsesansvarlige g uddannelseskrdinatr): http://www.reginshspitalet-vibrg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/kntakt+s Klinisk vejleder på B-mdtagelsen: http://www.reginshspitaletvibrg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/kliniske+vejledere/klinisk+vejledere+i+afdelingerne/b%c3 %b8rnemdtagelsen+ama?editin=1 Intrduktinen til klinikken fregår på sygeplejesklen før hvert mdul g varetages af de uddannelsesansvarlige g uddannelseskrdinatren. De uddannelsesansvarlige har ansvaret fr at anvise unifrmer g mklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hspitalet. Den kliniske vejleder sender velkmstmail til den studerende ca. 14 dage før start i klinisk undervisning. Det frventes, at den studerende giver tilbagemelding på mdtagelsen af velkmstmailen. Den første dag intrduceres den studerende til afsnittet. Den kliniske vejleder planlægger den studerendes arbejdstid under hensyn til mdulbeskrivelsen samt den studerendes ønsker. I begyndelsen af det kliniske undervisningsfrløb er en sygeplejerske rllemdel, senere byttes rllerne m, fr at udvikle øget selvstændighed hs den studerende. Meget af den selvstændige sygepleje udføres, mens klinisk vejleder er tilstede fr at kunne give kvalificeret feed-back til den studerende g fr at kunne reflektere sammen med den studerende. Vi frsøger at afdække med den studerende, hvrdan hun/han lærer bedst g er åbne verfr frskellige studiemetder. Den studerende udarbejder en individuel klinisk studieplan g ugeplaner i samarbejde med klinisk vejleder. Ugeplanlægningen kan fruden de individuelle aftaler indehlde: Arbejdstid Studiedag/e Beskrivelse af fkus/patientfrløb i ugens løb Hvrnår planlægningssamtalen finder sted Hvrnår fregår evaluering/næste uges planlægning Refleksin i afsnittet samt tid g sted fr fællesrefleksin med den uddannelsesansvarlige Planlagte g fastelagte studieaktiviteter Intern klinisk prøve Hvem den studerende følges med Planlægningssamtale En af de første dage i afhldes planlægningssamtale med den studerende g den kliniske vejleder, hvr det kliniske undervisningsfrløb planlægges g gensidige frventninger drøftes. Det frventes at den studerende er velfrberedt til samtalen g har udarbejdet: Præsentatin (CV) Status ver det hidtidige frløb Udkast til den individuelle kliniske studieplan Læringsmiljø /Studiemiljø I børnemdtagelsen arbejder vi fr at den studerende: Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 10 af 18
Føler sig velkmmen, plever respekt, nærvær g høj faglighed Inddrages i praksisfællesskabet tværfagligt samarbejde Bliver mødt ud fra en anerkendende tilgang Har tid g rum fr læring i klinisk praksis, selvm det i akutte situatiner kan være svært på frhånd at have aftalt hvrdan afsat ressurcer skal inddrages Har mulighed fr at øve, fejle, i str grad ud fra mesterlære princippet, dg uden at det enkelte barn/familie lider ngen unødig verlast Har mulighed fr aktivt at deltage i klinisk praksis Har adgang til PC g litteratur, g i et vist mfang studierum. Sidstnævnte er dg begrænset til i travle perider ikke at være muligt grundet vres små/få fysiske rammer Fr at få det fulde udbytte af læringsmiljøet i afsnittet frventes det, at den studerende: Møder velfrberedt, dvs. med udgangspunkt i egne erfaringer, viden g hldninger har gjrt sig skriftlige vervejelser i frhld til læringsstil, læringsudbyttet fr mdulet g er startet på den Individuelle kliniske studieplan. Tager ansvar fr egen læring Tager initiativ g deltager aktivt Gør aktivt brug af E-prtfli Vejlednings- g evalueringstilbud Vejledning Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperide i henhld til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang m ugen planlægges der med en evaluerings g planlægningssamtale hvr målene fr den frløbne uge evalueres g den efterfølgende uge planlægges Den studerende får dagligt før-, under- g eftervejledning. Desuden reflekterer den studerende i relatin til sygeplejesituatiner g træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der en gang m ugen afsættes tid til refleksin ver udvalgte sygeplejesituatiner. Derudver er vejledning g refleksin rettet md, at den studerende lærer at dkumentere, udvikler fagsprg, udvikler verblik g arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituatin til andre situatiner Vi har ønske m at anvende empwerment evaluering sm redskab ved statussamtale med teretisk underviser Fælles refleksin sm planlagt studieaktivitet afhldes med den uddannelsesansvarlige i afsnittet. Her får studerende mulighed fr på tværs af afsnittene at diskutere emner g erfaringer fra klinisk undervisning Studieredskaber: E-prtfli er et bligatrisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indehlder en præsentatins- g en arbejdsprtfli, sm den studerende skriver i. Individuel klinisk studieplan g ugeplaner er en del af e-prtfli Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig g teretisk underviser adgang til e-prtflien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, g give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, fr at ptimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfr de sidste 2 uger af det Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 11 af 18
kliniske frløb Den studerende mdtager en mail via Sygeplejerskeuddannelsen i Vibrg med plysninger m evalueringsprceduren Den studerende drøfter sin evaluering med klinisk vejleder ved den afsluttende samtale Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Er faglig kmpetent sygeplejerske Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til 1/6 diplmuddannelse eller 9 ECTSpint Har interesse fr at vejlede g undervise Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/møder/supervisin af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplm, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/kurser/supervisin af ekstern supervisr Har gde samarbejds- g rganisatriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser g anbefalet litteratur I klinisk undervisning er pensum på 30-50 sider pr. ects pint. Pensum afspejler mdulets læringsudbytte g bygger på praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Opgivet pensum er på 450 sider. Derudver søger den studerende selv litteratur, bl.a. i frbindelse med studieaktiviteter. Den studerende dkumenterer sit samlede pensum i e- prtflien. Sygepleje: (215 sider) Ann Herløv Pedersen,Ulla Hvitved Andersen (1998). Opkastninger hs små børn med svære multihandicap. Sygeplejersken 5/1998 S 22 28 (7 sider) Annette Bech Vad (2008). Hjælp til unge, sm har frsøgt at begå selvmrd. Sygeplejersken 19/2008 S 50 54 (5 sider) Birgit M. Hedegaard Møller & Elisabeth O.C. Hall (2007). Når hspitalet bliver familiens andet hjem. Tidsskrift fr Sygeplejefrskning 2/2007 s 22-28 (7 sider) Claire Maria Welsh g Anette Sørensen (1998). Legen ind i sygeplejen til børn Sygeplejersken 36/1998 s 34-36 (3 sider) Gitte Bekker, Vibeke Tilgaard Jensen (2010). Sygeplejersker udfrdres af infrmerede patienter. Sygeplersken 3/2010 s 52 56 (5 sider) Henriette Vind Hansen g Annette De Thurah (2004). Klinisk retningslinje til måling af temperatur. Sygeplejen 23/2004 (8 sider) Håndbg i Sikker mundtlig kmmunikatin. Dansk Selskab fr patientsikkerhed Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 12 af 18
April 2007 (16 sider) http://www.sikkerpatient.dk/media/10302/haandbg_i_sikker_mundtlig_kmmunikatin.as hx.pdf Ingebrg Kristensen (2000). Raske børn bliver gså indlagt. Sygeplejersken 6/2000 (4 sider) Jytte Birk Sørensen & Allan Stevn Bach (2005). Umulige unger http://www.marteme.dk/pdf/krnikallan.pdf Krnik bragt i Plitiken 20. juni 2005 (4 sider) Katrine Keller Sørensen (2008). Når smerten vender indad. Psyklg Nyt 15/2008 S 12 18 (7 sider) Kirsten Bjørnssn (2010). Du bliver afbrudt hvert tiende minut. Sygeplejersken 3/2010 s 22-27 (6 sider) Kirsten Seidenfaden m. fl (2009). Anerkendende dialg med børn. I Den Levende Familie. Lindhardt g Ringhf 2009 s 207 221 (20 sider) Lind, B. & Rasmussen, H. (1999). Børn på hspital, in Børn sundhed g sygepleje, 1.udgave, Munksgaards Frlag, København, pp. 203-220 (18 sider) Lind, B. & Rasmussen, H. 1999, Børn Indlæggelse in Børn- sundhed g sygepleje, 1. udgave, Munksgaards Frlag, København, pp. 221-231 (11 sider) Lind, B. & Rasmussen, H. (1999). Pleje af det syge barn in Børn sundhed g sygepleje, 1. udgave, Munksgaards Frlag, København, pp. 233-258 (26 sider) Lisbeth Mach (1994). Plads til følelser. Sygeplejersken 1/94 s 14 16 (3 sider) Lissy Dktr g Bente Fgh (2008). Fra Kntrl til frihed in Sygeplejersken 7/2008 s 44 49 (6 sider) Maria Due (2007). Børn er aldrig eneansvarlige fr deres vervægt. Sygeplejersken 6/2007 (6 sider) Maya Schröeder, Tm Jimmy Hansen, Hanne Jørsbe (2010). Udfrdringer i triagefunktin. Sygeplejersken 9/2010 s 58 62 (5 sider) Mette Christensen, Kirsten Kristffersen (2005). Anlæggelse g pleje af perifere venekatetre. Sygeplejersken 04/2005 s 28-32 (5 sider) Michella Printzlau, sygeplejerske, cand.cur (2009). Familiecentreret sygepleje i pædiatrien Sygeplejersken nr. 23/2009 s 54-59 (6 sider) Nrtved, F (2008). Når smerte bliver lidelse. Sykepleien frskning 3/2008 s 145 151 (7 sider) Skpet, ReginshspitaletVibrg-Skive-Kjellerup (2007). Hspitalsklvnerne er børnenes advkater. Uge 50 2007 s 11 14 (4 sider) Susanne Højlund Pedersen (1998). Børns frtlkning af patientrllen. Tidsskrift fr Sygeplejefrskning 2/1998 s 8-27 (20 sider) Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 13 af 18
Teresa Hang, sygeplejerske (2009). Sygepleje til børn med nålefbi. Sygeplejersken nr. 11/2009 s. 54-56 (3 sider) Ulla Skvsbøl (2010). Når man skal sige farvel til fden. Scialpædaggen 8/2010 s 14-16 (3 sider) Filsfi, religin g kultur: (60 sider) Anne Kblen (2001). Etiske frtællinger. Sygeplejersken 16/2001 s 31 38 (7 sider) Birkler, J (2006). Etik sm refleksin g Handling I. Klinisk sygepleje 4/2006 s 67 71 (4 sider) Birkler, J (2009). Når etikken bliver synlig. Klinisk sygepleje 4/2009 s 34 42 (8 sider) Charltte Bach (2001). En sund følelse af sammenhæng http://www.sst.dk/nyheder/tidsskrifter/vital/2001/vital01_01/kap13.htm Sundhedsstyrelsen Vital nr.1 - Marts 2001 (3 sider) Christian Nørr (2010). Sundhed er danskernes nye religin http://www.berlingske.dk/danmark/sundhed-er-danskernes-nye-religin 30. januar 2010 (2 sider) Helle Lykke Pedersen (2003). Sygepleje til muslimske patienter. Sygeplejersken 19/2003 s 14 20 (7 sider) Lene Halmø Terkelsen (2009). Er sundhed den enkeltes ansvar? http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/348358:etik--er-sundhed-den-enkeltes-ansvar Kristelig Dagblad, 4. december 2009 (3 sider) Mrten Rasmussen (2009). Ved vi altid, hvad der er bedst fr s selv? http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/351212:etik--ved-vi-altid--hvad-der-er-bedst-frs-selv Kristelig Dagblad 31/12 2009 (3 sider) Reginshspital Vibrg, Skive g Kjellerup. Rekvirering g brug af tlk til fremmedsprgede på Reginshspitalet Vibrg- Skive- Kjellerup http://e-dk.rm.dk/edk/e_7601ada.nsf/ui2/a8ee911138efe6d4c12574dd003e7eb2?opendcument (4 sider) Sundhedsstyrelsen (2007). Sundhedsprfessinelle i en multikulturel verden http://www.sst.dk/publ/publ2008/cff/etniske/sst_sundhedprfessinelle.pdf s 33 52 (19 sider) Sygdmslære: (95 sider) Jhn R. Østergaard (2004). Kap 7. Neurpædiatri. I Praktisk pædiatri. Peter Oluf Schiøtz g Flemming Skvby. Munksgaard Danmark, 1 udgave 3. plag 2004 S 85-91 (6 sider) Niels Henrik Valerius (2004). Kap 12. Infektinssygdmme. I Praktisk pædiatri. Peter Oluf Schiøtz g Flemming Skvby. Munksgaard Danmark, 1 udgave 3. plag 2004 S 163 182 (20 sider) Niels Michelsen (2004). Kap 4. Scialpædiatri. I Praktisk pædiatri. Peter Oluf Schiøtz g Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 14 af 18
Flemming Skvby. Munksgaard Danmark, 1 udgave 3. plag 2004 S 33 44 (11 sider) Peter A. Krasilnikff (2004). Kap 10. Mave-tarm-sygdmme. I Praktisk pædiatri. Peter Oluf Schiøtz g Flemming Skvby. Munksgaard Danmark, 1 udgave 3. plag 2004 S 133 142 (10 sider) Peter Oluf Schiøtz (2004). Kap 13. Luftvejenes sygdmme. I Praktisk pædiatri. Peter Oluf Schiøtz g Flemming Skvby. Munksgaard Danmark, 1 udgave 3. plag 2004 S 189 202 (12 sider) Skjult astma får børn til at bevæge sig mindre (2010). http://www.videnskab.dk/cntent/dk/krp_sundhed/skjult_astma_far_brn_til_at_rre_sig _mindre Videnskab.dk, 22. april 2010 (2 sider) Sundhed.dk Lungebetændelse hs børn http://www.laegehaandbgen.dk/default.aspx?menu=2691&submenu=2722&dcument=14 293 udgave 16. marts 2010 (9 sider) Sundhed.dk Urinvejsinfektiner hs børn http://www.laegehaandbgen.dk/default.aspx?menu=2599&submenu=2613&dcument=29 28 udgave 9. nvember 2009 (18 sider) Sundhed.dk Dehydrering af børn http://www.laegehaandbgen.dk/default.aspx?menu=2691&submenu=2692&dcument=32 37 udgave 5. maj 2010 (7 sider) Farmaklgi: (90 sider) Anne Marie Lundhus (2009). Spædbarnets frstppelse http://www.apteket.dk/krpoghelbred/gravid%20g%20baby/babypleje/sp%c3%a6dba rnets%20frstppelse.aspx Aptek.dk 30. mar. 2009 (3 sider) Aptekets infrmatiner/temanumre. Smertebehandling http://www.reginshspitaletvibrg.dk/files/hspital/viborg/afdelinger/hspitalaptek/temanummer/smertebehandlin g2005.pdf s 1-8 (8 sider) Aptekets infrmatiner/temanumre: Lægemiddelfrmer http://www.reginshspitaletvibrg.dk/files/hspital/viborg/afdelinger/hspitalaptek/delekaerven/temanumre/2010/ 2010.lægemiddelfrmer.pdf s 1 12 (12 sider) Bente Gahrn-Hansen g Anders Munck. Luftvejsinfektiner. Håndbg m udredning g behandling i almen praksis. Clausen Offset Aps S 8 14 (7 sider) Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 15 af 18
Børn g unge bruger mere medicin (2003). Lægemiddelfrskning 2003. Danmarks Framaceutiske Universitet s 6 7 (2 sider) Fakta m utilsigtede hændelser på sygehusene http://www.patientsikkerhed.dk/patientsikkerhed/hvad_er_en_utilsigtet_haendelse/ (1 side) Helen Smed (2008). Gde råd m at give børn medicin http://www.apteket.dk/laegemidler/medicinbrug/dsering%20g%20brug/gde%20r%c 3%A5d%20m%20at%20give%20b%C3%B8rn%20medicin.aspx 11. jun. 2008 (2 sider) Institut fr Ratinel Farmakterapi (2010). Paracetaml til børn: frtsat sikkert men med mtanke http://www.irf.dk/dk/aendrede_retningslinjer/paracetaml_til_bern_frtsat_sikk ert_-_men_med_mtanke.htm Ændret retningslinj 13.januar 2010 (3 sider) Mette Pulsen (2005). Bedre smertelindring til spædbørn. Sygeplejersken 6/2005 s 30 36 (7 sider) Michael Due Larsen, Lars Peter Nielsen, Linda Jeffery & Mrten Esben Stæhr (2006). Medicineringsfejl ved indlæggelse på sygehus. UGESKR LÆGER 168/35 28. AUGUST 2006 S 2887 2890 (4 sider) Reginshspital Vibrg Skive Kjellerup. 2.9.2.3 Hygiejniske g sikkerhedsmæssige retningslinier ved lægemiddeldispensering (DDKM 2.9.2) http://e-dk.rm.dk/edk/e_7601ada.nsf/ui2/cef06cda8cc1e9bdc12576590045af1c?opendcument (3 sider) Reginshspital Vibrg Skive-Kjellerup 16.3.6.3 Administratin af Aktivt Kul til børn- standard fr sygeplejersker http://e-dk.rm.dk/edk/e_760109.nsf/segeview/9efc7108b4fc84a6c12575ee00550d20 (2 sider) Reginshspital Vibrg- Skive Kjellerup 7.7 Paracetamlfrgiftning http://e-dk.rm.dk/edk/e_760109.nsf/ui2/d95a74d78a60adbdc12569c8003919b0?opendcument (3 sider) Aptekets infrmatiner/temanumre: Hudpleje (2005) http://www.reginshspitaletvibrg.dk/files/hspital/viborg/afdelinger/hspitalaptek/temanummer/hudpleje2005.pdf s 1 4 (4 sider) Reginshspital Vibrg Skive Kjellerup 16.2.8 IV-medicin på AMA g B06 g B16 - sygeplejeinstruks http://e-dk.rm.dk/edk/e_760109.nsf/ui2/958198657ed7dafbc125759900471a7f?opendcument (3 sider) Reginshspital Vibrg Skive Kjellerup 7.2 Anafylaksi http://e-dk.rm.dk/e- Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 16 af 18
dk/e_760109.nsf/unidinfrmatinsdkumenter/1c4da811a38425b4c12569c8003919ad?opendcument (5 sider) Reginshspital Vibrg - Skive - Kjellerup 9.2.8 Insulinpumpebehandling http://e-dk.rm.dk/edk/e_760109.nsf/ui2/eb8c8f3cbbf47a3dc1256df3003b79b4?opendcument (4 sider) Reginshspital Vibrg - Skive - Kjellerup 9.2.7 Insulinbehandling http://e-dk.rm.dk/edk/e_760109.nsf/ui2/a11953493dfd6afec1256df7003c7306?opendcument (1 side) Reginshspital Vibrg - Skive - Kjellerup 18.4.6 Præparatvalg ved de almindeligste børneepilepsisyndrmer http://e-dk.rm.dk/edk/e_760109.nsf/ui2/0539741b1bacb385c12569c8003919d2?opendcument (2 sider) Svend Stenvang Pedersen g Bente Gahrn-Hansen (2007). Antibitikavejledning til almen praksis http://www.irf.dk/dwnlad/pdf/rf/2007/rf042007.pdf Ratinel Farmakterapi nr 4, april 2007 (4 sider) Tema # 5(2009). Bispebjerg Hspital, Giftlinjen. December 2009 s. 1 8 (8 sider) Tina Hahn, Søren N. Rasmussen g Mette Rasmussen (2000). Krrekt dsering ved behandling af børns smerter. Lægemiddelfrskning 2000, Danmarks Framaceutiske Universitet s. 8 9 (2 sider) I alt: 460 sider Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige pgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige pgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer m ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Instrumentel sygeplejehandling. Den planlagte studieaktivitet placeres i e-prtflien i præsentatinsprtflien g dkumenteres i den individuelle kliniske studieplan Fælles refleksin Deltage i fastlagt studieaktivitet: Patientfrløb. Den fastlagte studieaktivitet placeres i e-prtflien i præsentatinsprtflien g dkumenteres i den individuelle kliniske studieplan Gdkendt fastlagt studieaktivitet er en frudsætning fr deltagelse i intern klinisk prøve på mdul 11. Intern klinisk prøve er uddybet i det lkale tillæg til studierdningen. Udarbejdet af klinisk vejleder B-mdt. g uddannelsesansvarlig Afd. B Side 17 af 18