FRA BJERGENE TIL BYEN

FRA BJERGENE TIL BYEN Udvikling af en stolt friluftstradition til urbant idrætsmiljø FOTO: Københavns Klatrecenter B&W & Ulrik Hasemann Udviklingsprojekt i samarbejde mellem Dansk Klatreforbund og Danmarks Idrætsforbund Projektperiode: 2014-2017

12. SEPTEMBER 2013 DIF UDVIKLING UDVIKLINGSPROJEKT DANSK KLATREFORBUND Fra: DIF Udvikling PROJEKTBESKRIVELSE 1. Projektets titel: Fra bjerget til byen - fra stolt friluftstradition til urbant idrætsmiljø 2. Projektperioden: 1. januar 2014 31. december 2017 3. Projektets baggrund Indledning Organiseret klatring i Danmark opstod i 1950 erne som interessefællesskaber, hvor der blev organiseret ekspeditioner og klatreture. Da der ikke findes mange bjerge i Danmark byggede Dansk Bjergklub i 1991 den første kunstige klatrevæg. Klatrevæggen blev i starten betragtet som et kunstigt træningsredskab til rigtig klatring i naturen. Klatresporten er på den måde udsprunget af friluftstraditionen. Med de kunstige klatrevægge fulgte en helt ny dimension af sporten, som de fleste af vores klubber er centreret om i dag. I løbet af 90 erne voksede sporten, således at der i 1995 kunne stiftes et forbund med 15 klubber. I 2004 blev forbundet optaget i Danmarks Idrætsforbund (DIF) med 2085 medlemmer og i dag er der 5.500 medlemmer fordelt på 51 klubber. Med DIF s nye initiativer til forbundene omkring udvikling har Dansk Klatreforbund nu mulighed for at give klatresportens udvikling et ordentligt skub i den rigtige retning. Med muligheden for at udtræde af fordelingsnøglen kan vi fokusere på udvikling frem for drift, og med et udviklingsprojekt støttet af DIF får vi samtidig mulighed for at sørge for, at denne udvikling sker systematisk og med høj kvalitet. Vi er klar til at udvikle klatring til at være en sport på lige fod med andre sportsgrene.

Klub- og medlemsudvikling klatresporten Globalt Klatring er en af de hurtigst voksende idrætter på verdensplan. Ifølge IFSC International Federation of Sports Climbing, udvides klatresporten hver dag med ca. 3.000 nye klatrere. Dette vidner om et kæmpe marked, som allerede har vist sig i de fleste andre lande, som forbundet sammenligner sig med. I Frankrig hvor klatring er en folkesport er medlemstallet fordoblet fra 2001-2010 og der findes over 350 klatrecentre alene i Paris. I Norge og Sverige er medlemstallene også steget meget over de sidste ti år. Således er Norges Klatreforbund vokset fra ca. 6.000 medlemmer i 2002 til 18.000 medlemmer i 2012. Svenska Klätterforbundet er vokset fra 3.000 medlemmer i 2001 til ca. 7.000 i 2011. Både Norge og Sverige angiver at udviklingen er sket i takt med, at der er blevet bygget indendørs klatrevægge. SIDE 2 AF 14 Derudover anslår begge nordiske forbund, at der er langt flere end deres medlemmer, som dyrker klatresport. En stor del af udviklingen i begge lande er nemlig sket gennem kommercielle klatrecentre, som kan tilbyde et langt bedre produkt end de foreningsdrevne klubber. Denne tendens ses også i Holland, der ligesom Danmark heller ikke har nogen klipper. Det hollandske klatreforbund anslår at ca. 700.000 af de 18 mio. indbyggere klatrer, men kun 62.000 er organiseret som medlemmer i forbundet. I takt med udviklingen af de indendørs klatrefaciliteter ser forbundet også en ændring af klatreren og den type klatring, som dyrkes. Fra at være en aktivitet i naturen som tiltalte outdoor-segmentet er det nu blevet en motionsidræt, som på lige for med andre idrætter også har formål som eksempelvis sundhed og konkurrence. Således fungerer klatring nu som et fitnesscenter mange steder i USA med mere end 1.000 kommercielle klatrecentre. England meldte sidste år at balancen mellem klippeklatrerne og indendørsklatrerne nu er tippet, således at over 50 % af organiserede klatrere ikke er interesseret i udendørs klatring. Klatring på klatrevæg er blevet en selvstændig sport. Nationalt I Danmark er der også sket en stor medlemsudvikling med over en fordobling siden 2004. Der er dog stadig et kæmpe potentiale, da 4-8 promille af befolkningen i andre sammenlignelige lande klatrer. Således bør der være et potentiale for ca. 22.000 klatrere i Danmark. Udviklingen i Danmark er også sket i takt med, at der blev oprettet flere klubber og forbundet har friske eksempler fra Nørrebro, Århus og Kolding, hvor en facilitetsudvidelse hurtigt er blevet fyldt ud. Nørrebro klatreklub tog en ny facilitet i brug januar 2013 og har øget medlemstallet fra 464 til nu over 800 medlemmer. Århus fantastiske hal i Gellerup blev indviet i 2008 for 369 medlemmer, som også hurtigt voksede til ca. 700 medlemmer. I både Nørrebro og Århus er der grundlæggende medlemsstop! Kolding klatreklub overtog i begyndelsen af 2013 et stort lokale midt i Kolding centrum. Klubben er stadig i gang med at bygge klatrevæggene, men har i løbet af året alligevel budt ca. 80 nye klatrere velkommen.

Denne udvikling ændrer selvfølgelig også målgruppen, som udvides fra primært at være personer, som ønsker outdoor-living og store naturoplevelser til den helt almindelige dansker, som ønsker en idræt, som kan sikre både motion og sundhed og samtidig være lidt anderledes. Klatresporten potentiale og udfordringer: Som sport har klatring mange af de kvaliteter, som moderne mennesker efterspørger. Organiseringsformen er fleksibel, så man kan træne, når man har lyst alene eller i fællesskab med andre. Man kan træne på tværs af køn, alder og niveau, og det er let at finde andre træningsmål end den elitære konkurrencevej. Denne fleksibilitet er ret unik og et klatrecenter kan på den måde reelt konkurrere med fitness centrenes succesfulde tilbud og samtidigt tilføje en kreativ bevægelsessport med stor egen-værdi som indhold Det er sjovere at løfte sin kropsvægt på et spændende klatreproblem end at løfte vægte. SIDE 3 AF 14 Derudover har klatring en ekstra dimension der er mulighed for store naturoplevelser og eventyr på rejser til klipperne. Kort sagt, der er fleksibilitet til de travle voksne motionister og masser af street credit og eventyr til teenagerne, som ellers er svære at fastholde i idrætten. Sporten har et stort potentiale, som i mange danske klubber endnu ikke er forløst. Forløsningen sker i takt med, at klubberne modnes, og kulturen i klubberne ændrer sig fra at være præget af friluftsliv og oplevelser til også at rumme den kreative og legende bevægelsessport. Den fleksible organiseringsform De fleste klatreklubber er modsat traditionelle idrætter ikke bygget op omkring struktureret holdtræning. Medlemmerne træner, når de har tid og lyst, indenfor klubbernes åbningstid. Fleksibiliteten tiltrækker de travle voksne, som skal have motion og sport passet ind i en travl hverdag. Samtidig giver det mulighed for at træne på tværs af køn, alder og niveau og dermed mulighed for en anden dynamik og et andet fællesskab end de traditionelle idrætter. Den fleksible frie form har selvfølgelig også sine ulemper. Det kan være svært at finde et socialt fundament at bygge sin deltagelse i klubben på, og det kræver derfor stort engagement at finde sin plads. Det er derfor nødvendigt at udvikle den frie organiseringsform sådan, at den bliver mere inkluderende og sikrer medlemmerne noget at komme efter. Det kan være både på indholdssiden og på den sociale bane. Træningskulturen Der tilbydes i dag kun få strukturerede træningstilbud i klubberne. Nye udøvere mødes med et sikringskursus, hvor de lærer at betjene klatresele, reb og rebbremse, men meget ofte må udøverne herefter selv finde ud af, hvordan man bliver dygtig til at bevæge sig på klatrevæggen. Dette bunder i sportens udspring fra friluftstraditionen, hvor mesterlærer-formen har været dominerende. Mesterlærer formen passer godt til traditionel klippeklatring og bjergbestigning, hvor klatring er en art håndværksfag hvor klatreren skal takle reel risiko, men på den trygge klatrevæg slår mesterlærer formen ikke til. Det bliver for stillestående og munder ud i en passiv og meget oplevelsesorienteret aktivitet.

Nye medlemmer, som træder ind i klatresporten, har brug for hjælp til at komme i gang med klatring som sport. De har brug for instruktører og trænere, som kan sikre, at de udvikler sig som klatrere i et socialt, sjovt og udfordrende træningsmiljø. I mange klubber har man de senere år prøvet at imødekomme efterspørgslen på strukturerede aktiviteter med klassiske holdforløb. Ofte falder holddeltagerne dog fra i løbet af sæsonen at binde sig til en fast træningsdag om ugen passer simpelthen ikke til sporten. I stedet for skal der arbejdes med alternative modeller for struktureret træning. Det kan være kortere forløb koncentreret om et specifikt tema eller faste ugentlige træningsforløb, som man frit kan møde op og deltage i. Det vil sige. aktivitetsudbud, som man kender det fra et fitnesscenter. På denne måde kan den frie struktur, hvor man kan klatre, når man har lyst, bibeholdes samtidig med, at der gives mulighed for at få undervisning jævnligt. Dansk Klatreforbund har ind til videre arbejdet med opbygning af træningskultur i klubberne ved at udbyde en træneruddannelse, som skulle klæde nye trænere på til at opbygge en træningskultur hjemme i deres klub. Det har dog vist sig svært for den enkelte træner at iværksætte en så stor ændring, når de efter endt uddannelse skulle forsøge måske alene, at implementere nogle af ideerne. SIDE 4 AF 14 Organisation og frivillighed De fleste klubber ejer deres egen væg og har dermed også forpligtigelsen til at vedligeholde og udvikle deres facilitet. Mange klubber har også selv ansvaret for lokalet, som de har bygget klatrevæggene i, og har dermed en ekstra opgave med drift og vedligehold af lokalet sammenlignet med mange af de traditionelle idrætter, som træner i en kommunal hal. For mange klubber er det frivillige arbejde meget lidt struktureret og centreret omkring bestyrelsen, som løfter stort set alle opgaver. Det betyder selvfølgelig, at energien primært går til drift af vægge og lokaler, da disse er en forudsætning for at klubben kan eksistere, dvs. lederskab, udvikling og drift af aktiviteterne kommer i 2. række. Faciliteterne Overordnet findes der to typer faciliteter: Rute væg - Høje vægge, som understøtter ruteklatring sikret med reb og seler Boulder væg - lave vægge (4 meter) hvor klatreren er sikret med en nedspringsmadras. Bouldering er den nye up-coming klatredisciplin, som er let tilgængelig, mere social, mere intensiv og samtidig er det lettere at undervise, når kursisterne er i øjenhøjde. Faciliteterne er dog ikke bare vægge. Det helt afgørende er, hvordan grebene er sat på væggen. Rutebygning er således et af grundlagene for klatring indendørs, og en unik mulighed for at kunne tilpasse og forny faciliteterne i takt med at medlemmernes niveau ændrer sig. Kvaliteten af klatreaktiviteter indendørs er derfor afhængige af god rutebygning. I næsten alle klubber sker rutebygning på helt frivillig basis af medlemmerne uden større planlægning og koordinering. Det betyder selvfølgelig også, at jo bedre og mere rutineret du klatrer, des bedre ruter kan du bygge. Klubberne ender derfor ofte i den udfordring, at de har flest ruter i den svære ende af skalaen, da de fleste ruter bygges

af rutinerede klatrere, som bygger til sig selv. Det resulterer i kø ved ruterne til begyndere, mens dele af væggene står ubrugte hen. Børn & unge Modsat de fleste andre idrætter er kun 1/5 af forbundets medlemmer under 18 år. Klatring for børn og unge er organiseret på hold, og er således modsat voksenklatring, en meget struktureret aktivitet. For mange klubber er denne struktur svær at imødekomme, og derfor kan klubberne heller ikke følge med efterspørgslen stort set alle klubber med børne- & juniorhold har ventelister. Der ligger altså et kæmpe vækstpotentiale i at få udbudt klatresporten for børn og unge. Den første store generation af voksenklatrere er i dag 35 40 år og har børn som snart kommer i klatrealderen. Forbundet forventer, at denne første store forældregeneration kan sætte gang i mange flere børneklatrehold de kommende år. SIDE 5 AF 14 Den ekstra dimension Som klatresporten ser ud i dag, er det primært en indendørs idræt, som kan dyrkes året rundt, som en hvilken som helst anden idræt. Derudover har klatresporten mulighed for at flytte sporten ud på klipperne og dermed tilføre sporten den ekstra dimension af eventyr og naturoplevelser. For en del klatrere er rejserne til klipperne målet med træningen samtidig med, at det er her familiens ferie afholdes. Klippeklatring er en stor og veletableret sport, og der er ufatteligt mange tilgængelige klatreområder rundt omkring i verden. I Frankrig er der f.eks. flere tusinde store og små klippeklatreområder, hver varierende fra 30 10.000 præparerede klatreruter! 4. Projektets målsætninger Formålet med udviklingsprojektet er at udvikle metoder og aktiviteter til fastholdelse af medlemmerne. Der findes ikke nogen specifikke målinger af alle klubbers evne til at fastholde deres medlemmer, men for mange klubber forsvinder ca. 1/3 af medlemmerne i løbet af et år. Målet er, at denne gruppe bliver mindre og når ned på ca. 15 %., således at fastholdelsesprocenten bliver 85% Fastholdelsen skabes via kulturforandringer i klubberne og det er målet, at 20 klubber gennemfører et organisationsudviklingsprojekt, som ændrer klubberne fra primært hovedsagligt at være eventyrklubber til at være sportsklubber. Da vi ikke oplever faldende medlemstal trods et stort frafald, håber vi, at medlemstallene som en sideeffekt af projektet også vil stige. Det er dog ikke et mål i sig selv, da mange klubbers faciliteter i sig selv udgør et kapacitetsloft, og at nogle klubber forventeligt vil flytte sine ressourcer fra rekruttering og introduktion af nye medlemmer til skabelse af aktiviteter, som fastholder de nuværende medlemmerne. Det er endvidere et delmål, at de klubber som har deltaget i og gennemført udviklingsprojektet har: Udarbejdet en virksomhedsplan indeholdende visioner, mål og strategier med særligt fokus på medlemsfastholdelse Udarbejdet en frivillighedsstrategi

Etableret en post som frivillighedsansvarlig Udviklet og implementeret et træningsmiljø Minimum to trænere der har gennemført træneruddannelsen Alle klubudviklingsforløbene synligøres og eksponeres lokalt både i forhold til det konkrete forløb og det samlede projekt og dets interessenter. 5. Målgruppe Klatreklubber som har lyst og ressourcer til at indgå i et længere udviklingsforløb. DKlaF forventer, at ca. halvdelen af forbundet klubber både har lyst og ressourcer til at igangsætte et forløb. Nogle klubber vil evt. have brug for et forberedende og/eller forløb inden. For nogle af klubberne i projektet vil det helt overordnede formål være sammen med Dansk Klatreforbund at bygge en ny og større facilitet. For disse klubber vil deltagelse i dette udviklingsprojekt være et obligatorisk forberedende projekt. SIDE 6 AF 14 6. Projektets indsats Udviklingsprojektet skal ses i en sammenhæng med Dansk Klatreforbunds vision. Forbundet har gennem længere tid arbejdet med at finde en retning for klatresportens udvikling. En udvikling som skal bygge videre på sportens fleksibilitet og frie rammer og som tilføjer den sportslige dimension. Kort sagt er klatremiljøet i gang med en større kulturændring, som skal fastholde vores medlemmer i klatreklubberne og gerne trække endnu flere til. Nedenstående vision bliver således pejlemærket i projektet. Klatresporten vil udvikle fremtidens idrætsmiljø Fremtidens idrætsmiljø har: o Træningsmuligheder, når udøveren har lyst alene eller på hold o Mulighed for både sportslig udvikling og personlige eventyr o Klatring på tværs af alder, køn og niveau o Gode faciliteter o Gode rammer for sociale aktiviteter Visionen er centreret om klubbernes produkt, og dette udviklingsprojekt er et af de skridt DKlaF tager mod realisering af forbundets vision. Udviklingsprojektet består af to dele: 1. Udvikling af værktøjer til klubberne til brug for udvikling af træningskulturen og organisation og ledelse. 2. Klubudviklingsforløb, som skal klæde klubberne på til at gennemføre kulturændringen og tage de nye værktøjer i brug.

Indsatserne værktøjskassen Værktøjer til organisationsudvikling Hvis en kulturændring skal lykkes er det nødvendigt at klubben beslutter, hvad klubben skal udvikle sig hen imod, finder vejen og ressourcerne til at nå derhen. Klatreklubberne har i forvejen mange driftsopgaver, så det kræver ledelse af klubbens bestyrelse at få gjort klubben klar til en ændring. DKlaF vil med det projekt udvikle og samle en række værktøjer, som skal hjælpe klubberne med denne proces. Visions-, mål- og strategiproces Klubberne skal definere mission, vision, mål og strategi. Hertil er der i forvejen udviklet en række modeller, som kan benyttes. DKlaF vil vælge en model ud og tilpasse den klatremiljøet, således at det bliver en så jordnær og konkret proces, selvom klubben skal op i helikopteren og snakke om fremtiden. SIDE 7 AF 14 Frivillighed DIF har udviklet en række meget brugbare værktøjer på frivillighedstjek.dk som skal præsenteres for klubberne. DKlaF vil vælge nogle af redskaberne ud og evt. tilpasse til klatreklubberne, så de har værktøjer til at udnytte de frivillige ressourcer bedst muligt samtidig med at de får udarbejdet strategier og handleplaner for rekruttering og fastholdelse af frivillige. Lederuddannelse Ledelse er et nøgleord for at klubberne kan forbedre deres produkt og dermed fastholde medlemmerne i klubben. En tydelig retning og vedholdenhed er en forudsætning for en kulturændring i en klub, derfor vil DKlaF vil udvikle en række lederworkshops, som skal sætte lederskab på dagordenen. Driftsplaner Det er en stor opgave at drifte en klatrehal, og ofte tager denne drift fokus fra de aktiviteter, som klubben tilbyder sine medlemmer. Det er et mål i sig selv for klatreforbundet at klubberne finder alternative modeller for driften af faciliteten så frivilligheden sættes fri og kan kanaliseres over til selve klatresporten og tilbud til klubbens medlemmer. DKlaF vil gerne hjælpe denne proces på vej ved at udvikle bud på forskellige driftsmodeller, som klubberne kan tage udgangspunkt i. Udvikling af værktøjer til opbygning af træningskultur Opbygning af en træningskultur er et godt bud på at give klubbens medlemmer noget at komme efter i den frie fleksible organiseringsform. Ud over at skabe grobund for sociale relationer, er det at dygtiggøre sig også en kerneværdi i al sport, som også skal understøttes i klatresporten. Den klassiske holdtræning understøttet af en klassisk træneruddannelse ser dog ikke ud til at være den rette metode i klatresporten og derfor skal der udvikles nye bud på strukturerede træningstilbud, og hvordan forbundet klæder klubbens frivillige på til opgaven.

Træningskoncepter De nye bud på strukturerede træningstilbud til klubbernes medlemmer udvikles som træningskoncepter af Dansk Klatreforbund. Et træningskoncept er en skabelon, som beskriver træningsforløb af forskellig varighed, som derefter er klar til at blive afholdt i klubberne. Der skal udvikles en række forskellige koncepter. Dertil skal der udvikles bud på årsplaner til klubberne, som skal vise, hvordan koncepterne kan udbydes og hænge sammen med klubbens andre aktiviteter. Koncepter til introduktion af nye klatrere (voksne): o I stedet for klubbernes klassiske sikkerhedskursus på en aften, som størstedelen af vores klubber benytter til introduktion af nye medlemmer, skal der udvikles et introduktionskoncept over 1-2 måneder, som indeholder introduktion til både sikkerhed, træning, teknik og de forskellige klatrediscipliner, som klubben kan tilbyde. o KALK er en virtuel træner, som forbundet har arbejdet med gennem de sidste 2 år. Materialet består af en række teknikøvelser og lege beskrevet med tekst og video, som kan benyttes som både en træningsplan og som et opslagsværk til trænerne. Materialet er næsten færdigudviklet og der er påbegyndt pilotprojekter i 5 klubber. SIDE 8 AF 14 Koncepter til den daglige træning (voksne): o Træningskoncepter på 3-5 træninger over et specifikt tema. Hver træning skal være på ca. 1 ½ time inkl. opvarmning og indeholde konkrete øvelser. Træneren kan følge konceptet slavisk eller benytte det til inspiration. Der skal udarbejdes 10 koncepter. Eksempler på temaer: - Mental- og faldtræning - Fodteknik - Træning mod klub-klippetur a la skigymnastik - Rutebygning som træningsværktøj Koncepter til børn & unge: o Med afsæt i KALK skal der udvikles et alders relateret træningskoncept (ATK), som beskriver hvilke teknikker, øvelser og lege, som passer til de forskellige aldersgrupper. Derudover skal der arbejdes med forskellige organiseringsmodeller, som giver bud på, hvordan træningerne kan struktureres. Uddannelse Selvom der udvikles træningskoncepter, er målet selvfølgelig, at alle klubber har dygtige trænere, instruktører og rutebyggere, som kan sørge for interessante og relevante tilbud til klubbens medlemmer. I løbet af 2012 og 2013 har DKlaF været i dialog med klubberne om deres uddannelsesbehov. På bagrund af dette har forbundet iværksat udviklingen af et nyt uddannelseshus, hvor de enkelte niveauer er tilpasset klubbernes behov. Uddannelseshuset er opdelt i 3 søjler og skal færdigudvikles og implementeres i dette projekt.

Træneruddannelse Niveau 1: KALK-træner klædes på til at kunne anvende KALK værktøjet Niveau 2: Træner 1 består af en række moduler centreret om et specifikt tema eller et træningskoncept, som træneren bliver klædt på til at benytte. Træneren kan frit vælge mellem modulerne og plukke af de, som træneren finder interessante. Modulopbygningen er valgt for at få flere ressourcepersoner i klubben til at varetage træningsopgaver, selvom de ikke har lyst til en længerevarende uddannelse. Samtidig må vi erkende, at vores klubber primært har brug for trænere indenfor breddeområdet og ikke i den mere elitære ende, som de næste niveauer af træneruddannelsen omhandler. Der vil blive defineret 4-5 moduler, som en træner skal have gennemgået for at gå videre til næste niveau. Udviklingen er igangsat men endnu ikke færdigudviklet. SIDE 9 AF 14 Niveau 3: Træner 2: er en elitetræneruddannelse målrettet klatring. Den nuværende uddannelse skal revideres og videreudvikles. Niveau 4: Træner 3 består af DIF s træner 2 moduler og et klatrespecifikt modul, som samler op på trænerens erhvervede viden fra DIF modulerne. Uddannelsen er endnu ikke udviklet. Instruktøruddannelsen Klatremiljøet har gennem mange år arbejdet med sikkerhed i klatring, hvilket betyder at indholdet i instruktøruddannelserne er meget veludviklet. I forbindelse med udviklingen af det nye uddannelseshus er indholdet i de nuværende uddannelser primært opdelt lidt anderledes, så det bedre passer til klubbernes behov bl.a. ved at mindske de enkelte trin på instruktørstigen. Derudover er uddannelserne tilføjet en pædagogisk del omkring undervisning. Til hver instruktør uddannelse tilhører et sikkerhedskursus, som er en beskrivelse af, hvad en klatrer bør have af egenfærdighed for at kunne klatre sikkert på topreb på klatrevæg (K1), kunne føre sikkert på klatrevæg (K2), klatre sikkert på boltede klippeklatreruter (K3) eller klatre sikkert på traditionelt sikret - uboltede klipper (K4). Niveau 1 og 2 er færdigudviklet og klar til afprøvning i klubberne. Niveau 3 og 4 er endnu ikke udviklet. Rutebygger uddannelsen Da rutebygning er en central del af klatresporten skal rutebygger uddannelsen tilpasses forskellige niveauer, så også nybegyndere hurtigt kan stifte bekendtskab med denne del af klatresporten. Det nuværende materiale til uddannelse af rutebyggere skal revideres og færdigudvikles.

Indsats - Klubudviklingsforløb Klubudviklingsforløbene koncentrerer sig om at hjælpe klubberne i gang med en kulturændring og at tage de udviklede værktøjer i brug. På denne måde vil klubberne forbedrer deres produkt og dermed fastholder deres medlemmer bedre. Dette udviklingsprojekt understøtter klubudviklingsforløbene med følgende: Konsulenthjælp Der er sat 20 dage af til hver klub, som indgår i udviklingsprojektet til direkte konsulenthjælp fra Dansk Klatreforbund. En del af tiden vil konsulenten være til stede i klubben og fungere som procesleder for bestyrelse og arbejdsgrupper i deres bestræbelser på kulturændring og igangsætning af nye aktiviteter i klubben. Den anden del af tiden vil bruges på koordinering og opgaveløsning for klubben. Der vil være en konsulent tilknyttet den enkelte klub, som kontaktperson, men det vil være forskellige konsulenter, som hjælper klubben i forskellige faser af deres forløb. SIDE 10 AF 14 Uddannelsespakke Et af de vigtigste elementer i at forløse klubbernes potentiale ligger i kompetenceudvikling af klubbens frivillige. Derfor ønsker vi, at kunne tilbyde en større uddannelsespakke som et led i klubudviklingsprojekterne. Indholdet i uddannelsespakkerne skal tilpasses klubbernes nuværende ressourcer og de tiltag, som klubben skal iværksætte i forbindelse med klubudviklingsforløbet. Der vil primært fokuseres på træneruddannelse, rutebygning og ledelse. Store dele af undervisningen kan foretages af konsulenter fra forbundet, mens andre dele kræver en ekstern underviser. 7. Projektets succeskriterier Det er projektets succeskriterier at 80% af de klubber som deltager i projektet når de opstillede mål og delmål. 8. Projektets evaluering Det overordnede mål med klubudviklingsforløbene er bedre fastholdelse af medlemmerne. Der skal derfor hos hver enkelt klub udarbejdes en model for evaluering af, om målene bliver nået. Metoderne vil være forskellige alt efter hvilke data klubben har, og hvordan klubben kan opsamle data under klubudviklingsforløbet. Derudover vil der også være fokus på processen, som evalueres løbende, så DKlaF s tiltag kan justeres undervejs i forløbet. 9. Kommunikation Der skal udarbejdes en kommunikationsplan for synliggørelse af de enkelte projekter og dets partnere DIF og DKlaF. Det er et mål, at hver enkelt klubudviklingsforløb synliggøres i lokale medier samtidig med at succeshistorierne skal formidles til klatremiljøet og dermed synliggøre effekten af klubudvikling. Derudover består dele af projektet af udvikling af værktøjer til klubberne, som selvfølgelig også skal formidles til de klubber, som ikke indgår i et klubudviklingsprojekt.

10. Oversigt over adgang til professionelle ressourcer i projektet Projektets samlede opgaver svarer til 1,2 fuldtidsstilling, hvoraf 1.1 findes internt og fordeles i praksis på de tre ansatte i forbundet. Generalsekretæren og de to udviklingskonsulenter, hvoraf den ene er tilknyttet udviklingskonsulent ordningen. Derudover tilkøbes ekstern konsulentbistand til nogle af uddannelsesopgaverne i projektet. 11. Overordnet tidsplan 2014 Udvikling af værktøjskassen med fokus på organisationsudvikling og træningskoncepter samt uddannelseshus Igangsætning af 2 klubudviklingsforløb Kommunikationsplan SIDE 11 AF 14 2015 Færdigudvikling af værktøjskassen Igangsætning af 6 klubudviklingsforløb 2016 Igangsætning af 8 klubudviklingsforløb 2017 Igangsætning af 4 klubudviklingsforløb Dokumentation og evaluering I 2014 begyndelsen af projektperioden er der primært behov for at udvikle de værktøjer som klubberne skal bruge i klubudviklingsforløbene. Derfor igangsættes kun 2 klubudviklingsprojekter det første år, som derefter øges de efterfølgende år. Det er målet, at 20 klubber når igennem et klubudviklingsforløb i løbet af projektperioden. Klubudviklingsprojekterne vil variere i varighed, da der for nogle klubber også kan være behov for en længere opstartsfase, hvor klubben modnes til et klubudviklingsprojekt. Der forventes dog, at de fleste projekter vil forløbe over en 2 årig periode, og derfor igangsættes størstedelen af projekterne i 2015 og 2016, således at der er tid i projektperioden til at færdiggøre klubudviklingsprojekterne.

12. Organisering og forankring af projektet Udviklingsprojektet løftes af Dansk Klatreforbunds fastansatte personale i Idrættens Hus. De tre ansatte dækker tilsammen de kompetencer, som er nødvendige for at løfte opgaverne ud over dele af uddannelsespakken, som skal varetages af forbundets eksterne undervisere. Udtrædelse af fordelingsnøglens breddeområde gør det muligt at finde ressourcerne til projektet blandt de nuværende ansatte, som dermed kan flytte fokus fra drift af breddeaktiviteter til udvikling. Generalsekretær Rikke Halskov Vestergaard vil varetage projektlederrollen og indgå i projektets styregruppe med Morten Mølholm Hansen, udviklingschef i DIF, Jan Gudnitz, konsulent i DIF og Ola Mattsson, formand i Dansk Klatreforbund. Forankring af projektet sikres ved at forbundet viderefører indsats indenfor rammen af egne midler efter projektets afslutning. Det er og vil fortsat være en kerneopgave for forbundet at viderefører kulturforandringsprocessen. Det vil ske i en mindre målestok end i udviklingsprojektet og midlerne her til vi blive fundet via interne prioriteringer. SIDE 12 AF 14 13. Budget Det samlede projekt beløber sig til 2.517.500kr fordel over perioden 2014-17. Da ressourceforbruget i projektet i høj grad er knyttet op på konsulenttimer er de enkelte års budget er estimeret i forhold til det antal klubudviklingsforløb, der forventes at være i gang de pågældende år. Budget for 2014-17 I alt 2014 2015 2016 2017 Antal igangværende klubudviklingsforløb 20 2 6 8 4 Projektledelse og administration (200 dage) 250.000 90.000 60.000 40.000 60.000 20 klubudviklingsforløb egen konsulent (400 dage) 700.000 70.000 210.000 280.000 140.000 20 uddannelsesforløb egen konsulent (100 dage) 175.000 17.500 52.500 70.000 35.000 20 uddannelsesforløb ekstern konsulent (180 dage) 540.000 54.000 162.000 216.000 108.000 Kørsel, egen konsulent 320.000 32.000 96.000 128.000 64.000 Servicepakke, forplejning, materialer mm. 60.000 6.000 18.000 24.000 12.000 Planlægning, afrapportering, evaluering (100 dage) 175.000 96.250 17.500 17.500 43.750 Udvikling af skabeloner (80 dage) 140.000 112.000 14.000 14.000 0 Færdiggørelse og etablering af uddannelseshus (50 dage) 87.500 61.250 8.750 8.750 8.750 Opsøgende arbejde (40 dage) 70.000 56.000 7.000 7.000 0 I alt: 2.517.500 595.000 645.750 805.250 471.500 DKlaF * 1.265.000 289.500 336.500 404.000 235.000 DIF ** 1.252.500 305.500 309.250 401.250 236.500 * Projektledelse, egen konsulent udvikling- og uddannelsesforløbene, udvikling af skabeloner ** Ekstern konsulent, kørsel, servicepakker, planlægning m.m., uddannelseshus, opsøgende arbejde

DKlaF ønsker i forbindelse med indgåelse af aftale med DIF om udviklingsprojektet at fritages fra fordelingsnøglen på breddeområdet. Det udløser 737.871 kr. kroner om året i projektperioden svarende til samlet 2.951.484 kr. Forbundet vil anvende 1.265.000 kr. af de frigjorte midler til projektet over hele perioden fordelt efter ovenstående budget. Dermed lever DKlaF op til forudsætningerne om at forbundet selv skal levere 50% af det samlede budget. 14. Indstilling Problemstilling Kontekst Ressourcer Organisationer Høring Bestyrelsen skal godkende en bevilling fra udviklingspuljen til et udviklingsprojekt i Dansk Klatreforbund. DIF har med ny udviklingspulje inviteret forbundene til et samarbejde om vækst og prioriteringer i sammenhæng med udviklingskonsulentordningen. Den nye ordning giver specialforbund mulighed for at arbejde målrettet med udviklingssatsninger, så der skabes mulighed for en omprioritering af forbundets udviklingsarbejde. DIF finansierer 1.252.500 kr. af projektets samlede budget på 2.517.500kr. DIF sidder med i styregruppe omkring projektets erfaringer og målopfyldelse. DIF og DKlAF Ingen Presse. Indstilling Det indstilles at DIFs bestyrelse bevilliger 1.252.500 kr. af projektets samlede budget 2.517.500 kr., fordelt med: 305.500 kr. i 2014 309.250 kr. i 2015 401.250 kr. i 2016 236.500 kr. i 2017 DIF støtte give som et tilskud til at øge volumen på det antal klubber DKlaF kan nå i projektet SIDE 13 AF 14 Projektets formål og mål: Projektet har til formål at ændre kulturen i Klatreforbundet en eventyr- og oplevelseskultur til en sportskultur. Dette skal ske gennem en række organisationsudviklingsforløb i forbundets klubber. Formålet med forandringerne er ligeledes at øge fastholdelsen i klubberne, der i dag oplever et frafald på omkring 1/3 af deres medlemmer årligt. Mål: 1) Frafaldet nedbringes til 15% årligt inden udløbet af projektet 2) Gennemføre og implementere en sports- og træningskultur i minimum 20 klubber 3) Uddanne minimum to trænere i med fokus på klatring som sport i hver af de 20 klubber 4) Udvikling af en frivillighedsstrategi og etablering af post som frivillighedsansvarlig i de 20 klubber 5) Projektet og dets parter synliggøres lokalt i forbindelse med gennemførelse af de enkelte klubudviklingsforløb

Baggrund og indhold i projektet Klatreforbundet har gennem de senere år oplevet en pæn medlemsfremgang. Det er imidlertid stagneret. Det skyldes dels antallet af faciliteter dels den måde, de nuværende klubber driver og organiserer idrætten på. Der ikke i de danske klatreklubber en kultur for at dyrke klatring som en sport som det er tilfælde i andre idrætter og som det er tilfældet i udlandet. Klatrere der ønsker dette er dem gruppe som oftest falder fra. I de omkringliggende lande har klatresporten fortsat vækst. Hvis potentialet af klatrere opgøres i forhold til befolkningstallet ligger antallet af klatrere i Danmark noget efter de andre lande. Der er dermed ikke udnyttet potentiale i sporten. Indsatsen i projektet består dels af en række organisationsudviklingsforløb i de pågældende klubber i projektet, hvor der er fokus på udvikling og implementering af visioner, mål og strategier i forbindelse med den kulturforandring, der ønskes skabt dels udvikling og implementering af træningskoncepter samt uddannelse af ledere, trænere, sikkerhedsinstruktører og rutebyggere. SIDE 14 AF 14 Målgrupper Klatreklubber som har lyst og ressourcer til at indgå i et længere udviklingsforløb. DKlaF forventer, at ca. halvdelen af forbundet klubber både har lyst og ressourcer til at igangsætte et forløb. Nogle klubber vil evt. have brug for et forberedende og/eller forløb inden. Sideløbende igangsætter Klatreforbundet selv for egne midler en indsats for at få flere faciliteter i samarbejde med eksisterende klubber i en række kommuner. Nogle af klubberne i udviklingsprojektet vil også være en del af facilitetsindsatsen. Her vil det være en forudsætning at klubberne deltager i det organisationsudviklingsforløb, som er en del af indsatsen i udviklingsprojektet. Således vil udviklingsprojektet gå hånd i hånd med den indsats forbundet selv forestår. Fordelingsnøgle Dansk Klatreforbund ønsker i forbindelse med indgåelse af aftale med DIF om udviklingsprojektet at fritages fra fordelingsnøglen på breddeområdet. Det udløser 737.481 kr. kroner om året i projektperioden svarende til samlet 2.951.484 kr. Forbundet vil anvende 1.265.000 kr. af de frigjorte midler til projektet over hele perioden fordelt efter ovenstående budget. Dermed lever DKlaF op til forudsætningerne om at forbundet selv skal levere 50% af det samlede budget. Indstilling Det indstilles DIF s bestyrelse bevilliger 1.252.500 kr. af projektets samlede budget på 2.517.500kr. fordelt med: 305.500 kr. i 2014 309.250 kr. i 2015 401.250 kr. i 2016 236.500 kr. i 2017