INNOVATION I RELIGION INNOVATIONSKONFERENCE 2014 Forløbene i dette hæfte er opstillet med udgangspunkt i innovationskompasset. Vi har ikke afprøvet alle forløb i vores egen undervisning, men de kan måske inspirere til at inddrage innovative elementer i din religionsundervisning. Anne Bang-Larsen Frida Rasmussen Lene Ideer til forløb
KRISTENDOM Eleverne deltager ikke i skolens juleafslutning, hvordan kan vi lave et arrangement, der får dem til at komme? Myter, om mytologisering/ ritualteori. Kristendom, NT, Jesu fødsel. Sekularisering, folkekirkens status. Omfanget af innovationsforlø bet kan variere fra 1-5 lektioner afhængig af omfanget. Eller Hvordan kan vores udvekslingselever forstå kristendommens rolle i vores samfund? Myter, om mytologisering/ ritualteori. Kristendom, NT Sekularisering, folkekirkens status. med fordel med eller AT. 2 lektioner Der kan i mindre grupper udarbejdes undervisningsmateriale til forskellige dele af kristendommen. Præsentation af et nyt koncept for juleafslutning for skolens kulturudvalg. Afprøvning og evaluering af et nyt koncept for juleafslutning. Undervisningsmateria le til udvekslingsstuderende. Materialet skal gøres tilgængeligt for alle lærerne i religionsfaggrupperne, så det kan benyttes aktivt af alle. Hvad skal vi bruge de tomme kirker til? Viden om Kristendom i dag, hellligsteder, ritualer, sekularisering, det senmoderne samfund gentages inden for alle religioner. eller et helt forløb Et brev til kirkeministeren som afdækker problemet og kommer med forslag til hvad kirkerne kan bruges til.
BUDDHISME Skal vi indføre meditation som en del af undervisningen på gymnasiet? Meditation som ritual. Ritualanalyse. Teori om new age og det senmoderne samfund for at undersøge om meditation skal ses som et buddhistisk ritual i dag eller det er en mainstream teknik. Praksisformer i buddhisme. Konvertit og etniske buddhister. Besøg i buddhistisk center for selv at prøve meditation. Interview med skolens ledelse og spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever. eller et helt forløb kan opbygges omkring dette fokus. En rapport til skolens ledelse om fordele og ulemper ved meditation. Herunder etiske overvejelser om meditation er en religiøs handling. ISLAM Skal vi ikke have en muslimsk gravplads i kommunen? 1.Begravelsesritualet i islam. Ritualanalyse og herunder kræves viden om Koranens betydning i islam, Mekkas betydning, http://aoude.dk/janazahv ejledning.pdf http://livogdoed.dk/tema er/islam-og-doden/ 2.Integrationsteorier og kulturmødeteorier for at undersøge hvorfor der ikke er muslimske gravpladser i alle kommuner og hvorfor er de på kirkegårde. Besøg hos og interview med lokal imam om hvordan ritualet foregår. 1-5 lektioner afhængigt af fokus. Evt. i forbindelse med et AT-forløb med eller som et afsluttende religionssociolog isk fokus på islam. Et læserbrev i den lokale avis. En anbefaling til kommunen eller en rapport med fordele og ulemper ved en gravplads.
RELIGIONSKRITIK Ved folk hvad de vælger til og hvad de vælger fra, når de vælger et medlemsskab (dåb),bekræftelse af et medlemsskab (konfirmation) eller afmeldelse af et medlemsskab af folkekirken? Religionskritik. Sekularisering. Ritualer. Kristendom. 3 lektioner Kan med fordel med dansk, historie eller. Skoler og institutioner er i et stort omfang præget af religiøs praksis. Religiøse myter og ritualer regulerer mange af de fællesskabsskabende aktiviteter. Hvordan kan skoler og institutioner skabe fællesskabsskabende aktiviteter uafhængige af forskellige former for religiøs praksis? Religionskritik Myte og ritualteori Religionssociologi 2-10 lektioner afhængig af omfanget. Man kan vælge at koncentrere sig om et enkelt arrangement i arrangementska lenderen eller flere. med fordel med de kreative fag; eller historie. Informationskampag ne i øjenhøjde (målgruppe fx. nybagte forældre, konfirmander, gymnasieelever). Præsentation af arrangementskalender for kulturudvalg, institutionsbestyrelse eller lignende. Eller afprøvning af alternativ arrangementskalender på skolen. PÅ TVÆRS Synliggørelse af religiøs mangfoldighed. Der er masser af religion blandt folk, men i de danske institutioner praktiseres Religionssociologi, religion i det senmoderne samfund. Religiøs praksis (myter og ritualer. Forløbet er tænkt som et rullende forløb, hvor hvert KS hold hvert år Udbrede kendskabet til en religion/religiøs aktivitet blandt skolens/institutionen s øvrige brugere.
meget af det primært i foks privatliv. Hvordan kan vi synliggøre mangfoldigheden i den religion vi er omgivet af? Når klasser fra egen eller andre institutioner skal på studieture hvad er det så vigtigt at vide om religiøse institutioner/religiøs praksis på den pågældende destination? Og hvordan kan det formidles i øjenhøjde med målgruppen? Hvordan kan man konsolidere viden om en religion? Hvordan kan vi skabe oversigt over religionerne? Religiøse forbud og påbud. Diverse religioner (på skift). Diverse religioner Religiøse rum/bygninger. Religiøs praksis. Viden om religionen Viden om religionernes geografi har ét KS forløb, hvor de vælger én religion eller religiøs aktivitet de vil fokusere på. 2 lektioner Klassen inddeles i grupper som laver hvert sit bidrag. En time som afslutning på forløb Dette sker gennem synliggørelse og sanseliggørelse. Fx skal KS gruppen stå for oplæg til kantinen om tilberedelse af et særligt måltid indenfor den givne religion (herunder anvisning for tilberedelse); information om måltidet til kunderne; fællesarrangement/m orgensang med fx musik fra pågældende religion; anvisninger/afprøvni ng af forskellige former for parksis (fx yoga ). Udsmykning af udvalgte områder. Religiøse rejseguides selvvalgt formidlingsform: brochure, app, video, kort etc. Videreformidles til de konkrete rejsedeltagere. Et brætspil om en bestemt religion/tema til en anden klasse Et digitalt kort som har integreret viden om religionerne fx med helligsteder og viden om dem