2.VIDENSKABSTEORETISK POSITION...

Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNING... 3 1.1.PROBLEMFELT... 3 1.2.PROBLEMFORMULERING... 5 1.2.1.Uddybning af problemformulering... 5 1.3.HVAD ER HJEMLØSHED?... 6 1.4.HERBERGETS ROLLE ÉN AKTØR BLANDT FLERE... 7 2.VIDENSKABSTEORETISK POSITION... 9 2.1.EN SOCIALKONSTRUKTIVISTISK POSITION... 9 2.2.KOMBINATIONEN AF SOCIALKONSTRUKTIVISME OG HERMENEUTIK... 10 3.METODE... 12 3.1.AKTUEL EMPIRI PÅ OMRÅDET... 12 3.2.AFGRÆNSNING... 13 3.3.ANALYSESTRATEGI... 13 3.4.KVALITATIVE INTERVIEWS... 14 3.4.1.Hvorfor kvalitative interviews?...15 3.4.2.Udvælgelse af interviewpersoner...15 3.4.3.Semistrukturerede interviews...16 3.4.4.Påvirkninger af interviewsituationen...17 3.5.TRANSSKRIBERING... 18 3.6.KODNINGSPROCES... 18 3.7.UDVÆLGELSE AF CITATER... 20 3.8.KVALITETSVURDERING I ET KONSTRUKTIVISTISK PERSPEKTIV... 20 3.8.1.Generaliserbarhed...20 3.8.2.Validitet og reliabilitet...21 4.TEORI... 22 4.1.NIKLAS LUHMANN... 22 4.1.1.Et systemteoretisk bidrag...22 4.1.2.Sociale systemer...23 4.1.3.Det uddifferentierede samfund...25 4.1.4.Kritik af anvendelsen af Niklas Luhmann...25 4.2.KASPAR VILLADSEN... 26 4.2.1.Afdækning af klientens sande jeg...26 4.2.2.Magt i det eksperimenterende arbejde...27 4.3.MARGARETHA JÄRVINEN... 28 4.3.1.Troubled Identities...28 4.3.2.Problemidentiteter...29 5.ANALYSE... 31 5.1.HJEMLØSE SOMALISKE MÆND ET REELT PROBLEM... 31 5.2.KATEGORI 1: SYSTEMETS SELVOPRETHOLDELSE... 32 5.2.1.Herbergets funktion...32 5.2.2.Opholdsplan som redskab...34 5.2.3.Socialarbejdernes udfordringer i mødet med somaliske mænd...36 5.2.4.Delkonklusion...37 5.3.KATEGORI 2: MOTIVATIONSLOGIK... 37 5.3.1.Socialarbejderens funktion...38 5.3.2.Socialarbejdernes udfordringer i mødet med somaliske mænd...38 5.3.3.Delkonklusion...41 1

5.4.KATEGORI 3: HJÆLP TIL SELVHJÆLP... 41 5.4.1.Hjælp til selvhjælp En postmoderne diskurs...42 5.4.2.Socialarbejdernes udfordringer i mødet med somaliske mænd...43 5.4.3.Delkonklusion...45 6.DISKUSSION... 47 6.1.POSITIVE ASPEKTER VED STANDARDISERING?... 47 6.2.POSITIVE ASPEKTER VED PROBLEMIDENTITETER?... 48 7.KONKLUSION... 50 8.PERSPEKTIVERING... 52 9.LITTERATURLISTE... 53 10.BILAG 2

1.Indledning 1.1.Problemfelt På trods af, at vi i Danmark har et veludbygget velfærdssamfund, levede 5290 personer i hjemløshed i 2011 (Lauritzen et al, 2011: 31). Hjemløshed karakteriseres som et særlig udbredt fænomen i hovedstaden. Mens antallet af indskrivninger af hjemløse på herberger er faldet i de øvrige kommuner i perioden 2007-2011 fremgår det, at antallet i hovedstaden har været stødt stigende over selv samme periode (Ankestyrelsen, 2011: 10). Denne geografiske koncentration af hjemløshed i hovedstadsområdet dækker endvidere over særlige tendenser og mønstre. Disse tendenser og mønstre viser blandt andet markante skævvridninger, som især gør sig gældende inden for særlige etniske grupper, hvoraf specielt somaliere skiller sig ud fra de resterende etniske grupper. Til trods for at somaliere i 2006 blot udgjorde 0,76 % af Københavns Kommunes samlede beboere, registreredes 9% af de københavnske herbergers beboere som værende af somalisk baggrund (Pedersen et al, 2006: 13). Ud fra disse tal er det tydeligt, at somaliere udgør en markant overrepræsenteret gruppe på herbergerne i forhold til deres andel i Københavns Kommune. Derudover tydeliggøres det også, at somaliere udgør den største gruppe blandt etniske minoriteter på herberger, selvom somaliere blot repræsenterer den syvende største etniske minoritetsgruppe i København (Pedersen et al, 2006: 13). Disse statiske opgørelse tegner et billede af, at de somaliske mænd udgør en særlig socialt marginaliseret gruppe i det danske samfund, hvilket yderligere bekræftes af rapporter og undersøgelser, der karakteriserer somaliere som den gruppe, der er mest ude af trit med det danske samfund (MetroXpress, 2011). Ikke alene det faktum at somaliere er marginaliserede og overrepræsenteret på herberger i København, giver anledning til bekymring. Ydermere er det bekymrende, at socialarbejdere på herberger oplever, at deres hjælp ikke slår til over for denne gruppe. Følgende uddrag er taget ud af projektets interviews for at eksemplificere denne tendens: Ved somaliergruppen er det næsten skræmmende, hvordan det er den anden vej omkring. Vi har virkelig folk, som har været ude to, tre gange og mere i egen lejlighed og i sagens natur holder op med at være hjemløse, men der går ikke ret lang tid inden vi ser dem igen. (Bilag A: 10). 3

Denne udtalelse placerer sig som en generel tendens i projektets empiriske materiale. Ifølge uddraget tyder det på, at indsatsen over for somaliske mænd i et vist omfang fejler, mens årsagerne hertil endnu ikke er klarlagt. De statistiske resultater samt socialarbejdernes udtalelser afføder imidlertid en række aktuelle spørgsmål. Herunder: hvorfor er det i særlig høj grad somaliske mænd, der genindskrives på herberger? Hvad må disse genindskrivninger ses som et udtryk for? Er genindskrivningerne et udtryk for, at herbergerne ikke formår at omstille sig til en ændret brugersammensætning i form af somaliernes markante overrepræsentation? Eller må ansvaret i stedet placeres hos somalierne, der ikke formår at agere efter velfærdssamfundets uskrevne regler? Spørgsmålene er mange og fremstår ganske uafklarede, da ingen forskning på området endnu har været i stand til at begribe kompleksiteten inden for dette felt, og dermed kunnet bidrage med viden, der kan være med til at afhjælpe somaliernes vanskelige situation. Tidligere rapporter har vist, at hjemløse etniske minoritetsgrupper i Danmark udgør en langt mere socialt differentieret og heterogen gruppe end de danske hjemløse (Tilia & Vincenti, 2004: 18). På trods heraf skelnes der sjældent mellem hjemløse minoriteter med anden etnisk baggrund i undersøgelser af både kvantitativ og kvalitativ karakter, og derfor fremstår vidensfeltet om somaliske mænd yderst begrænset (Ankestyrelsen, 2011; Lauritzen et al, 2011; Järvinen, 2004). Det begrænsede vidensfelt giver sig ligeledes til kende i det sociale arbejde, hvor socialarbejderne mangler kendskab og viden om gruppen, der beskrives som markant anderledes og sværere at begribe i det sociale arbejde (Dansk socialrådgiverforening, 2006: 3). Dette må antageligt have konsekvenser for, i hvilken grad socialarbejderne er i stand til at hjælpe somaliske mænd. Nærværende undersøgelse placerer sig som et bidrag til forskning i socialt arbejde. Projektet er inspireret af den begrænsede viden om somaliske mænd, og de problematikker der formentlig opstår på herberget mellem socialarbejdere og somaliere. Herberget er den institution der huser flest hjemløse, og der hvor påvirkningen for somaliernes videre livsførelse må være størst (Lauritzen et al: 35). Ydermere tyder det på, at der opstår uidentificerede problemer under somaliernes ophold på herberget i følgende uddrag fra vores interviewmateriale: Ja, der er nogle der vender tilbage og der er faktisk mange, der får det dårligere af at være her (Bilag C: 20). Der opstår således et paradoks, idet det lader til, at somaliernes situation forværres under ophold på herberg, selvom herberget søger at skabe stabilitet og tryghed i den enkeltes liv. 4

På baggrund af ovenstående problematisering, der viser hvorledes overrepræsentation, hyppige genindskrivninger og en eventuelt forværret livssituation ved ophold på herberger gør sig gældende blandt somaliske brugere, finder vi det relevant at foretage en undersøgelse af herberget som organisation, og dennes tilrettelæggelse af hjælp. Ud fra en antagelse om, at herberget ikke formår at inkludere somaliere tilstrækkeligt i deres organisering af hjælp, ønsker projektet at give en kritisk vurdering af de underliggende logikker, medarbejdere på herberget arbejder ud fra. Dermed vil projektet søge at gøre os bevidste om de konstruerede naturligheder, der er indlejret i herberget for at undersøge, hvorledes disse samspiller med de somaliske brugere. Med udgangspunkt i herberget vil Niklas Luhmanns analytiske redskaber være med til at kaste fornyet lys over et uafdækket felt. Dette leder os frem til nedenstående problemformulering. 1.2.Problemformulering Hvilke konstruerede hjælpelogikker kan identificeres i det sociale arbejde på herberger og hvordan fungerer disse i forhold til hjemløse somaliske mænd? 1.2.1.Uddybning af problemformulering Vi har valgt at opstille en kort uddybning af problemformuleringen, da vi mener en præcision af betegnelsen hjælpelogikker er nødvendig for en videre læsning af projektet. Hjælpelogikker er i projektet dannet ud fra Niklas Luhmanns begreb om koder. Koder henviser til tilstedeværelsen af særlige meningsstrukturer internt i en organisation, som er bestemmende for hvad og hvordan handlinger tildeles mening inden for organisationen. Der er tale om særlige konstruerede forståelser og spilleregler, som organisationen ligger til grund for sin praksis. Mens Luhmanns begreb er generelt, har betegnelsen hjælpelogikker til formål at indfange særegne logikker, der er konstrueret inden for et afgrænset område: at hjælpe. I nærværende projekt udgør begrebet fælles måder at betragte og forstå hjælp inden for herbergets organisatoriske kontekst. Vi benytter hjælpelogikker til at studere meningsdannelser inden for herberget og dermed til at undersøge, hvad der ligger til grund for socialarbejdernes praksis. Herudfra vil vi vurdere, hvordan hjælpelogikkerne fungerer i forhold til somaliske mænd ved at undersøge forholdet mellem somaliernes og socialarbejdernes forståelser af hjælp. Hjælpelogikker vil dermed fungere som et iagttagelsesledende begreb i analysen, hvor fokus vil være på konstruerede betydningsdannelser. 5

1.3.Hvad er hjemløshed? For at begribe hjemløshed blandt somaliske mænd, må en klarlæggelse af kategorien hjemløshed først og fremmest optræde. Definitionen af hjemløshed er yderst relevant, da denne i høj grad er med til at definere, hvad der ligger til grund for den enkeltes situation som hjemløs og dermed angive hvilke elementer i den enkeltes liv der problematiseres, og derudfra fokuseres på i indsatsen mod hjemløshed. Hjemløshed er imidlertid en kompleks kategori, hvis definition ikke er entydig. På EU-plan arbejdes der eksempelvis ikke med en fælles definition af hjemløshed, hvilket vidner om kategoriens varierende betydning (Nilsson, 2012: 37). Dette skyldes, at personer indtræder i hjemløsekategorien på forskellig vis, hvor forskellige faktorer såsom psykiske, sociale og økonomiske forhold kan være afgørende for den enkeltes indtræden i hjemløse-kategorien. Der anvendes derfor mange forskellige definitioner og forståelser af hjemløshed. Flere definitioner bygger på en skelnen mellem at være boligløs og at være hjemløs, mens andre definerer hjemløshed udelukkende på baggrund af den enkeltes boligsituation. ETHOS-klassifikationen, udviklet af FEANTSA 1, tager udgangspunkt i sidstnævnte uden stillingtagen til vedkommendes øvrige sociale situation (Ibid.). Set i forhold til vores interviewpersoners udtalelser tyder det ikke på, at ETHOS-klassifikationen formår at indfange hjemløse somaliere, da andre forhold end blot boligforhold synes at gøre sig gældende. Ud fra projektets interviews har vi fundet frem til, at en boligløs situation ikke alene viser sig at være årsag til de somaliske mænds hjemløshed. ETHOS-klassifikationens fokus på den enkeltes boligforhold alene, vil dermed ikke være anvendelig: Ved somaliergruppen er det næsten skræmmende, hvordan det er den anden vej omkring. Vi har virkelig folk som har været ude, to-tre gange og mere i egen lejlighed og i sagens natur holder op med at være hjemløse, men der går ikke ret lang tid inden vi ser dem igen. (Bilag A: 10). Det tyder dermed ikke på, at hjemløshed blandt somaliske mænd blot er et spørgsmål om bolig. Ud fra interviewene fremgår det, at dette er en generel tendens blandt hjemløse. Derfor finder vi det relevant at operere med en definition af hjemløshed, der skelner mellem boligløs og hjemløs, og som dermed kan indfange den enkeltes sociale problemer. I nærværende projekt opererer vi derfor med den forståelse af hjemløshed, som er at finde i Socialministeriets forskningsprojekt Boligløs 1 FEANTSA er den europæiske sammenslutning af organisationer, som arbejder med hjemløse. 6

eller hjemløs? Om etniske minoriteter på 94-boformer for hjemløse i København, foretaget af Gitte Tilia og Gordon Vincenti fra Videns- & formidlingscentret for socialt udsatte. Denne forståelse af hjemløshed tager først og fremmest udgangspunkt i en skelnen mellem boligløshed og hjemløshed. Hvor betegnelsen boligløs omfatter personer, der midlertidigt er uden passende bolig, indbefatter betegnelsen hjemløshed personer med massive og varige sociale problemer, hvoraf manglen på bolig kun er et blandt andre aspekter. (Tilia & Vincenti, 2004: 10). Forståelsen af hjemløshed er således ikke kun karakteriseret ved manglende bolig, men består af en kombination af flere sociale problemer hos den enkelte. Generelt gælder for den hjemløse, at denne ofte er præget af dårligt helbred, misbrug, kriminalitet og/eller ødelagte netværk med brudte familiebånd. Vejen til hjemløshed finder ofte sted gennem en proces, hvor blandt andet misbrug og psykiske lidelser kan udgøre udløsende eller forstærkende elementer. Der er tale om en ustabil og nedbrydende tilværelse, der gør det svært for den enkelte af opfylde de krav, systemet stiller til det som borger (Ibid.: 10-12). Når der er tale om hjemløshed, foreligger der en kommunal forpligtelse til, at den pågældendes persons boligbehov bliver varetaget (Se afsnit 2.2). Udgangspunktet i denne forståelse af hjemløshed har betydning for projektet, idet vi ikke alene problematiserer boligsituationen, men i langt højere grad problematiserer sociale og kommunikative forhold på herberget. 1.4.Herbergets rolle én aktør blandt flere I indsatsen for hjemløse er der flere aktører i spil. Aktører har forskellige funktioner, og vil derfor arbejde ud fra forskellige særegne logikker (Villadsen, 2005: 69). Herbergets hjælpelogikker udgør således en blandt mange, der har indvirkning på den enkelte hjemløses situation. Herved kan herberget ikke alene stilles til ansvar for de hjemløses forløb. I følgende afsnit vil vi klarlægge hvilke funktioner herberget varetager, da hjælpelogikkerne er dannet på baggrund af deres funktion. Herved opnår vi en forståelse af de institutionelle rammer herberget er en del af, og herunder hvilke begrænsninger herberget er underlagt. Lov om Social Service 110 beskrives herbergets formelle funktion. Herbergets formelle funktion i samfundet er, at udgøre et midlertidigt botilbud til personer med særlige sociale problemer, at vurdere hvilken hjælp dets beboere behøver for at komme ud af hjemløsheden og dernæst at iværksætte denne hjælp (Social- og Integrationsministeriet). Det er dog ikke alle former for hjælp, som kan varetages af herberget. Eksempelvis har herberget og dets medarbejdere i sig selv ikke handlekompetence til at boligindstille. Dette fremgår af følgende citat: 7

Jeg tænkte også på det her med, at I ikke kan boligindstille. Hvorfor kan I egentlig ikke det? Jamen det er ikke indenfor vores område. Det er sagsbehandleren, socialrådgiveren, der går ind og gør det. Så det er uden for vores kompetencer (Bilag F: 66). Indsatsen mod hjemløshed finder sted i et samarbejde mellem herberger og kommunale myndigheder. Når beboerens hjælp derfor bygger på et samarbejde mellem forskellige aktører, er det relevant at være opmærksom på dette samarbejde og de eventuelle problemstillinger, der opstår i samarbejdet for at kunne give et helhedsbillede af den hjælp, der ydes. Vi ønsker med ovenstående at pointere, at herberget kun udgør én blandt flere aktører i indsatsen mod hjemløse, og at herberget ikke alene er determinerende i forhold til at få dets beboere ud af hjemløshed. I dette projekt tager vi dog kun udgangspunkt i de hjælpelogikker herberget opererer ud fra. 8

2.Videnskabsteoretisk position Vi betragter nærværende projekt ud fra en hermeneutisk socialkonstruktivistisk position. Dette valg er af stor betydning for projektets udformning, da vores virkelighedsopfattelse unægteligt vil præge vores metodiske overvejelser og i sidste ende den viden, der kan produceres inden for rammerne af dette projekt. 2.1.En socialkonstruktivistisk position Grundlæggende for socialkonstruktivistiske tilgange er, at al erkendelse er socialt konstrueret (Berger et al, 1983: 219). Som følge heraf anses erkendelse som værende skabt gennem de kulturelle og historiske strukturer individet er en del af. Viden er med andre ord kontekstafhængig, og derigennem afvises opfattelsen af den sociale virkelighed som en uforanderlig og ahistorisk størrelse (Rendtorff, 2003: 99). Socialkonstruktivismen præsenterer således et kritisk alternativ til den positivistiske metode og videnskabsteori, der i en vis udstrækning søger at afdække objektive, universelle lovmæssigheder (Ibid.: 99). Socialkonstruktivistiske tilgange ønsker i stedet at afdække forudsætningerne for viden og erkendelse ved at undersøge, hvordan viden opstår, skabes og produceres. Dermed stiller denne retning sig kritisk over for samfundets naturligheder, ved at rette et kritisk blik på de menneskeligt skabte fænomener, der får status som objektiverede sandheder (Berger et al, 2003: 98). Projektet tager udgangspunkt i disse anti-essentialistiske antagelser. I Vi antager, at hjemløshed er socialt konstrueret, idet hjemløshed først eksisterer når det erkendes af individet. Hjemløshed er altså et historisk og socialt specifikt fænomen og kan dermed ændre sig over tid og rum. Hvad der i en given kontekst opfattes som et udtryk for hjemløshed, kan adskille sig markant fra andre kontekster. Om en person uden bolig anses som værende hjemløs eller nomade, er eksempelvis et spørgsmål om de sociale strukturer fænomenet optræder i. Der findes dermed ingen endegyldig definition af hjemløshed og dets eksistens, hvilket vi tidligere beskriver i afsnittet Hvad er hjemløshed?. Dette projekt indskriver sig således i en specifik social kontekst, der indirekte udstikker normative holdninger til hvordan det gode liv bør leves. Grundlaget for projektets problematisering er derfor forbundet med den sociale kontekst vi befinder os i, da denne er afgørende for, at vi overhoved indfanger hjemløshed, anser det som et problem og dermed beskæftiger os med emnet. 9

Vores kritiske blik retter sig dog ikke mod hjemløshed som et konstrueret begreb. Dette må blot opfattes som en af forudsætningerne for projektet. Derimod retter det sig mod socialarbejdernes konstruerede hjælpelogikker samt deres konstruktion af problemidentiteter, der benyttes i arbejdet med at få somaliske mænd ud af hjemløshed. I projektet søges at identificere underliggende hjælpelogikker i socialarbejdernes arbejde, for at opnå bevidsthed om hvilke konstruerede sandheder der figurerer på herbergerne. Vi er således interesserede i at undersøge, hvilke hjælpelogikker socialarbejderne trækker på i hverdagssituationer, samt hvilke løsningsmodeller de benytter i arbejdet med somaliske mænd. Ved at anlægge dette socialkonstruktivistiske perspektiv på projektet, bliver vi i stand til at sætte spørgsmål ved samfundets, organisationens og egne reificerede vaner, og derved kan vi bevæge os under overfladen på det naturligt givne. I vores konkrete tilfælde bliver vi i stand til at sætte spørgsmål ved herbergernes indgroede vaner og forestillinger om den ideelle hjælp. Inden for socialkonstruktivistiske tilgange skelnes overordnet mellem to varianter af socialkonstruktivisme (Rasborg, 2007: 352). Grundlæggende sondres mellem en erkendelsesteoretisk og en ontologisk variant. Herunder indebærer den erkendelsesteoretiske en tro på, at vores viden om den fysiske virkelighed er en konstruktion, hvorimod den ontologiske mener at den fysiske virkelighed også er en konstruktion og kun eksisterer i kraft af vores erkendelse. Den ontologiske version er således langt mere radikal, da ikke kun erkendelsen inddrages i konstruktionen, men selve genstanden, som fysisk eksisterende, også opfattes som værende konstrueret. I nærværende projekt forholder vi os til en erkendelsesteoretisk version. 2.2.Kombinationen af socialkonstruktivisme og hermeneutik Vi har, som nævnt, valgt at kombinere socialkonstruktivistisme med hermeneutik, herunder filosofisk hermeneutik. Dette valg skyldes et ønske om at nuancere vores metodiske overvejelser yderligere i forbindelse med anvendelsen af kvalitative interviews. Vi finder hermeneutikken særlig relevant for kvalitative interviews og dermed for vores vidensproduktion, da den først og fremmest belyser den dialog, der producerer vores interviewmateriale og derudover afklarer fortolkningen af det producerede interviewmateriale (Kvale, 2004: 56). Den hermeneutiske fortolkning optræder således løbende i projektet, og dens indflydelse på vidensproduktionen er derfor vigtig at gøre sig bevidst om. Ifølge hermeneutikken er forståelse og fortolkning en forudsætning for at kunne forstå fænomener (Henriksen, 2003: 39). Forståelsen opnås gennem den hermeneutiske cirkel, der beskriver en vek- 10

selvirkning mellem del og helhed. Heri forstås delene ud fra helheden og den nærmere bestemmelse af delene vil kunne ændre helheden, og således kan den hermeneutiske cirkel fortsætte i det uendelige (Kvale, 2004: 57). Denne vekselvirkning mellem del og helhed optræder i interviewsituation, hvor både interviewer og interviewperson vil være præget af forforståelse. Dette viser sig ved, at vi som interviewere fortolker socialarbejdernes svar ud fra vores forforståelse og på samme måde forstår socialarbejderne spørgsmålene ud fra deres forforståelse. Vi vil såvel som socialarbejderne søge at finde overensstemmelse mellem forforståelse (helhed) og den andens udlægninger (del), og derved vil tidligere forforståelser konstant revideres, så denne overensstemmelse kan finde sted. Herved sker der en horisontsammensmeltning. Forståelse udledes således i interaktionen, og vi er bevidste om, at vi er en aktiv part i meningsdannelsen. Ved at blive bevidste om vores forforståelser, forsøger vi at trænge længere ind i fremmede horisonter og opnå en dybere forståelse af forskningsfeltet (Rendtorff, 2003: 112). Derved kan forforståelse snarere ses som en betingelse for forståelse frem for en hindring, da det er forforståelsernes eksistens, der er årsag til at vi har spørgsmål at stille (Ibid.). Derudover har vores forforståelse påvirket fortolkningen af interviewene. Vi har konstrueret projektets analysekategorier og dermed analysens nedslagspunkter på baggrund af vores forforståelser. Projektets analysekategorier er opstået i en kompleks vekselvirkning mellem interviewmaterialets helhed og interviewmaterialets enkelte dele, som uomgængeligt er blevet påvirket af vores forforståelse. Vi tager dermed forbehold for, at interviewene kan fortolkes og sammensættes på anden vis af andre med en anden forforståelse og indgangsvinkel til feltet, end den vi besidder. Vi vil derfor være opmærksomme på at eksplicitere vores forforståelse løbende i projektets metodeafsnit, ved at beskrive indgangsvinklen til forskningsfeltet og derudover hvilke fordomme der sættes på spil, nedbrydes, overleveres og ikke mindst opstår undervejs. Kombinationen af socialkonstruktivisme og hermeneutik anser vi som fordelagtig, da socialkonstruktivismens kritiske fordring til feltet og hermeneutikkens metodiske refleksioner opstiller en passende ramme for projektets ærinde: Kvalitativt at undersøge hvilke konstruerede hjælpelogikker der kan identificeres i det sociale arbejde på herberger, og hvordan disse hjælpelogikker fungerer i forhold til somaliske mænd. 11

3.Metode Følgende afsnit har til formål at redegøre for de metodiske valg vi har foretaget, som har gjort os i stand til at besvare vores problemformulering, og dermed undersøge herbergets tilstedeværende hjælpelogikkerne og deres funktion. 3.1.Aktuel empiri på området I dette afsnit vil vi klarlægge projektets empiriske udgangspunkt for at eksplicitere vores indgangsvinkel til feltet, hvilket er vi anser som vigtigt, idet vi indtager en hermeneutisk socialkonstruktivistisk position. Udgangspunktet for projektet er tre statistiske opgørelser foretaget af Ankestyrelsen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Med afsæt i Ankestyrelsen årsstatistik Brugere af botilbud efter servicelovens 110 og SFI s. Nationale Kortlægning Hjemløshed i Danmark 2011, er vi i stand til danne os et statistisk overblik over hvorledes hjemløsheden fordeler sig i Danmark, herunder geografisk og institutionsmæssigt. Hverken SFI eller Ankestyrelsen sondrer mellem etniske minoriteter, men skelner blot mellem: Dansk, Norden, EU uden Norden, Andre vestlige lande, ikke-vestlige lande (Ankestyrelsen, 2011; 9 Lauritzen et al., 2011; 88). Da der ikke forelægger nogen større tilgængelige kortlægninger, der bidrager med specifik viden om somaliere, har vi valgt at benytte rapporten Misbrug og behandling- interviews med hjemløse somaliere på herberg fra 2006 foretaget af Københavns Kommunes Socialforvaltning. Denne rapport sondrer mellem etniske minoriteter ved at sammenligne andelen af somaliere indskrevet på 91 og 94 2 botilbud med danske og andre vestlige statsborgere (Pedersen et al., 2006; 13). Rapporten vidner om, at somaliere er overrepræsenteret på herberger i Københavns Kommune. Det er særligt denne rapport det har gjort os opmærksom på, at der eksisterer problemstillinger indenfor gruppen af hjemløse somaliske mænd. Dette har været en væsentlig inspirationskilde for projektets opstart. Vi har fundet ovennævnte statistikker relevante i vores litteratursøgning, men vi finder ikke denne viden tilstrækkelig i forhold til at belyse somaliernes situation på herberget. Generelt eksisterer der et minimalt antal statistiske oplysninger om hjemløse somaliske mænd. For at opnå en mere nuanceret forståelse for socialarbejdernes konstruerede hjælpelogikker i arbejdet med somaliske mænd, 2 Efter kommunalreformen blev 91 og 94 til 107 og 110 12

har vi derfor valgt at inddrage ny empiri i form af kvalitative interviews. Dette valg vil vi uddybe senere i 3.5 Kvalitative Interviews. 3.2.Afgrænsning Vi har undervejs fortaget en række valg, der har betydning for forskningsfeltets form og størrelse. Denne proces har afgrænset os fra en række undersøgelsesområder grundet projektets fokus og overordnede rammer som tids- og omfangsmæssige krav. Vi vil i det følgende redegøre for de valg vi har foretaget, som vi finder mest væsentlige. Vores fokus på hjemløse somaliske mænd betyder, at vi har afgrænset os fra andre etniske grupper. Baggrunden for dette valg må ses i lyset af, at somaliske mænd udgør den største gruppe blandt etniske minoriteter på de københavnske herberger (Pedersen et al, 2006: 5). Derudover har vi valgt at fokusere på de udfordringer og problemstillinger, der opstår i mødet mellem somaliske mænd og medarbejdere på herberger. Vi ser bort fra somaliernes individuelle problemer, og har valgt at anskue problemstillingen om hjemløse somaliske mænd ud fra de hjælpelogikker, der anvendes på herbergerne. Vi har valgt at fokusere på hjælpelogikkerne som en afgørende faktor i arbejdet med hjemløse somaliske mænd. Via vores interviews har vi opnået viden om, at der er mange hjemløse somalierne og at disse ofte genindskrives på herbergerne. Derfor finder vi det relevant at undersøge, hvad der tilsyneladende fejler i indsatsen for hjemløse somaliske mænd. For at besvare anden del af problemformuleringen ville det være relevant at interviewe somaliere, men denne afgrænsning skyldes udelukkende ydre faktorer såsom sprogbarrierer, begrænset tid og ressourcer. Dernæst har vi foretaget en geografisk afgrænsning. Herunder har vi valgt kun at medtage københavnske herberger i vores undersøgelse, da størstedelen af alle hjemløse befinder sig i hovedstaden, og da det kun er i København vi kan dokumentere, at somaliere er overrepræsenterede på herberger (SFI, 2011; Pedersen et al, 2006: 13). 3.3.Analysestrategi Følgende afsnit har til formål at skabe transparens i analysearbejdet. Vi vil således forsøge at eksplicitere betydningen af de valg, vi har foretaget undervejs i projektarbejdet, og derigennem fastlægge det perspektiv, vi benytter i analysen. Når vi benytter begrebet analysestrategi, vedkender vi os, at den empiri vi har produceret, er et resultat af vores egne iagttagelseskriterier, og at resultatet 13

kunne være anderledes, hvis andre kriterier var benyttet (Weiresøe, 2010: 75). Som socialkonstruktivister er vi bevidste om, at vi er medkonstruktørerer og medanalytikere i vidensproduktionen. Det betyder at: Fænomener og begivenheder kunne have været anderledes, og vores viden om dem er ikke en endegyldig sandhed, men en viden konstrueret på et bestemt sted og tidspunkt - inden for en bestemt kontekst (Reff & Sehested, 2003: 163). Ud fra denne optik må vi gøre vores egne iagttagelser i forskningsfeltet til genstand for refleksioner. Vi må derfor iagttage, hvordan vores forforståelse og teoretiske briller konstruerer et bestemt perspektiv, hvorudfra vi anskuer forskningsobjektet: socialarbejdernes hjælpelogikker. Vi har valgt at inddrage teoretikerne Niklas Luhmann, Kaspar Villadsen og Margaretha Järvinen. Disse har afgørende betydning for, hvad vi kan iagttage i forskningsfeltet. Med inddragelse af Niklas Luhmann skærper vi vores opmærksomhed mod organisationens kommunikation ved nærmere bestemt at fokusere på, hvorledes herberget opretholder sig selv igennem kommunikation og dennes udvikling af særegne logikker internt i organisationen. Grundet Luhmanns abstraktionsniveau og makroteoretiske betragtninger suppleres hans teori med konkretiserede begreber af Villadsen og Järvinen, der forholder sig konkret til socialt arbejde på hjemløseinstitutioner. Ved inddragelsen af Villadsen rettes vores opmærksomhed mod udviklingen af bestemte hjælpelogikker inden for det sociale arbejde, hvorimod inddragelsen af Järvinen resulterer i et fokus på skabelsen af problemidentiteter i det sociale arbejde. Ud fra denne konstruerede teoretiske ramme gøres hjælpelogikker til det overordnede fokus for vores iagttagelse. Vi er dermed bevidste om, at inddragelsen af andre teoretikere med et andet omdrejningspunkt ville have ført til andre nedslagspunkter i analysen. Vores teoretiske ramme er konstrueret ved hjælp af en vekselvirkning mellem teori og viden udsprunget af interviews. 3.4.Kvalitative interviews Med projektet har vi et ønske om at generere viden inden for et forskningsfelt, der endnu ikke besidder tilstrækkelig viden. Dette vil vi gøre ved at benytte kvalitative interviews. I følgende afsnit vil vi beskrive, hvad der ligger til grund for dette metodevalg, og hvordan de kvalitative interviews er blevet behandlet. 14

3.4.1.Hvorfor kvalitative interviews? Hvis man gerne vil vide, hvordan folk forstår deres verden og deres liv, hvorfor så ikke tale med dem? (Kvale, 2004: 15). Med denne fordring in mente har vi valgt at benytte kvalitative interviews for at opnå indsigt i det sociale arbejde på herbergerne. Vi finder kvalitative interviews relevante da: Det kvalitative interview er en enestående sensitiv og stærk metode til at få fat i de interviewedes oplevelser af deres hverdagsverden og dens levende betydning. (Kvale 2004: 78). For at besvare projektets problemformulering, må vi opnå indsigt i socialarbejdernes arbejde på herbergerne og tilmed indsamle viden om deres hjælpelogikker samt oplevelser med hjemløse somaliske mænd. Af denne årsag finder vi interviews med socialarbejdere fordelagtigt, da projektet i høj grad bygger på socialarbejdernes perspektiver og udlægninger. Observationer kunne imidlertid også have bidraget med relevant viden om interaktionen mellem socialarbejdere og somaliere, som anden del af problemformuleringen lægger op til. Vi mener dog, at undersøgelsen kræver viden om et længerevarende forløb med en somalier, for at kunne vurdere hvorvidt hjælpelogikkerne fungerer i forhold til somaliske mænd. Dermed mener vi, at kvalitative interviews er at foretrække, da længerevarende forløb komprimeres under samtalen mellem os og vores interviewpersoner og derigennem kan vi få viden om et fuldendt forløb med en somalier. 3.4.2.Udvælgelse af interviewpersoner Udvælgelsen af interviewpersoner er imidlertid foretaget ud fra en række kriterier. Disse kriterier indebærer, at interviewpersonerne - udover at skulle være ansat på et herberg i København - skulle have daglig berøring med vores målgruppe: somaliske mænd. Derudover havde vi et ønske om både at interviewe mandlige og kvindelige interviewpersoner, da vi på forhånd ikke kunne udelukke, at interviewpersonernes køn spillede en rolle i forhold til den enkelte persons opfattelser og forståelser af problematikker i forhold til somaliske mænd. Vi har en antagelse om, at herbergernes forskellige politikker i forhold til misbrug afspejler sig i de problematikker, socialarbejderne møder i deres arbejde med somaliske mænd. Derfor har vi foretaget interviews med socialarbejdere, der er ansat på forskellige herberger med forskellige misbrugspolitikker. Vi har derfor foretaget interviews med socialarbejdere, der arbejder på herberger, der 15

tillader alt misbrug, herberger der delvist tillader misbrug og herberger der ikke tillader aktivt misbrug. Dette brede udsnit af herberger er valgt for at få afdækket hele feltet. Under udvælgelsen af interviewpersoner har vi været i kontakt med alle herberger i København, der har berøring med vores målgruppe. Vi erfarede hurtigt, at mange socialarbejdere på daværende tidpunkt var tidspressede, og at vores udvælgelse af interviewpersoner blev præget af, hvilke socialarbejdere der havde tid og overskud til at indgå i et interview. Vores kontakt til de forskellige herberger bestod i første fase af en forespørgsel via mail med en kort præsentation af vores projekt. Vi fik ingen henvendelser på baggrund af dette, og påbegyndte derfor anden fase. I anden fase ringede vi rundt til de forskellige herberger, og fik herved en direkte kontakt til konkrete medarbejdere. Dette viste sig at være effektivt, og igennem dette opnåede vi kontakt til i alt seks interviewpersoner, hvoraf fem opfyldte vores udvælgelseskriterier. Vores interviewpersoner kom til at bestå af medarbejdere fra henholdsvis Herbergcenteret Sundholm, Kirkens Korshær, Hørhuset og Kollegiet Gammel Køge Landevej. 3.4.3.Semistrukturerede interviews Vi har valgt at foretage semistrukturerede interviews, hvilket vi mener er den mest relevante interviewform i forhold til projektets ønske om at få øje på nye mønstre og tendenser inden for et u- udbygget forskningsområde: hjemløse somaliske mænd. Inden vi foretog interviewene, havde vi opnået en viden indenfor feltet, og derudfra forberedt en række temaer med tilhørende spørgsmål, som vi ønskede at få afdækket. Interviewguiden kom til at består af følgende 7 temaer: Arbejdet som socialarbejder, Et vellykket forløb, Somaliske mænd, Udfordringer i forhold til misbrug, Udfordringer i forhold til kulturmøde, Udfordringer i forhold til hjemløshed og Institutionelle rammer for indsatsen skulle agere omdrejningspunkt for interviewene (Bilag: 1). I interviewsituationen støttede vi os op af interviewguiden, men var samtidigt opmærksomme på, at være åbne overfor ændringer i interviewguiden, så vi kunne forfølge de svar den enkelte interviewperson gav. Hermed gav vi mulighed for, at interviewpersonen kunne fortælle om oplevelser, følelser og forhold, som vi ikke på daværende tidspunkt havde indsigt i (Kvale, 2004: 129). I praksis medførte denne relativt åbne tilgang til forskningsfeltet, at vores projekt ændrede fokus undervejs. Vi startede interviewene ud fra et ønske om at opnå indsigt i, hvorfor somaliske mænd ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i misbrugsbehandlingssystemet på trods af et omfattende forbrug af det euforiserende stof khat. Vi fandt dog dette mindre fremtrædende i interviewene, mens interviewpersonernes frustrationer over hjælpens manglende effekter i forhold til somaliske mænd, dominerede i interviewe- 16

ne. Herunder fremhævede samtlige interviewpersoner kommunikationen som særlig problematisk i arbejdet med somaliske mænd, og dette blev herved determinerende for projektets ændrede fokusområde. Vores interviewguide var oprindeligt udarbejdet til at undersøge, hvorfor somaliske mænd med misbrugsproblemer ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i misbrugsbehandlingssystemet. Vores ændrede fokus på baggrund af interviewenes udfald kan have konsekvenser for, hvor dybt analysen rækker. I interviewsituationen benyttede vi forskellige spørgeteknikker, herunder blandt andet opfølgende og fortolkende spørgsmål. De opfølgende spørgsmål havde til formål at uddybe interviewpersonernes udlægninger, gerne med eksempler, for at få en mere nuanceret forståelse af denne. Med fortolkende spørgsmål forsøgte vi derimod at verificere vores fortolkninger af interviewpersonernes svar under selve interviewet ved at omformulere interviewpersonernes svar i korthed (Kvale, 2004: 149). Et eksempel på et fortolkende spørgsmål kunne lyde: Sådan som jeg forstår det du siger: Hvis man først hjalp dem på nogle andre områder, så ville de have lettere ved at komme ud af misbruget? (Bilag B:16). Derved gav vi interviewpersonerne mulighed for at tilkendegive, hvorvidt vi havde forstået det pågældende svar korrekt, og derigennem søgte vi at mindske faren for overfortolkning senere i processen. Vi valgte at være to interviewpersoner til hvert interview. Dette valg skyldes, at vi herved kunne supplere hinanden og forbedre vores forudsætninger for at stille relevante, opfølgende spørgsmål. Derudover mener vi, at vi ved hjælp af denne interviewopsætning fik sat flere fordomme og forforståelser i spil, og således blev meningen forhandlet og fremkaldt ud fra tre parter frem for to. 3.4.4.Påvirkninger af interviewsituationen Interviewsituationen kan imidlertid påvirkes af en række faktorer, og vi er i denne forbindelse bevidste om, at vi som interviewere er med til at producere og påvirke viden, og at interviewer og interviewperson i fællesskab fortolker og skaber mening (Gubrium & Holstein 1995: 16). Som interviewer er vi medproducent, og vores forforståelser er afgørende for vidensproduktionen. Vi er klar over, at de ydre omstændigheder påvirker interaktionen (Kvale, 2004: 130). For at interviewsituationen kunne være så afslappet som mulig, således at interviewpersonerne følte sig sikre og dermed kunne fortælle åbent om deres oplevelser, valgte vi at foretage interviewene i interviewpersonernes vante omgivelser på det pågældende herberg. Dette har været givende for os, idet vi derved har set de rammer socialarbejderne arbejder under, og dette har resulteret i et bedre helhedsindtryk. 17

3.5.Transskribering Interviewene varede i gennemsnit en time, og samtlige interviews blev optaget for derefter at blive transskriberet. Vores transskriptionsstil og graden af detaljering beror på vores analytiske anvendelse af materialet. Da vi ikke tillægger os en lingvistisk eller diskursorienteret analyse, men i stedet har fokus på interviewpersonernes synspunkter samt på meningen i udtalelserne, har vi fravalgt at transskribere ordret. Vi udelader derved gentagelser, pauser, betoninger og følelsesudtryk i transskriberingen, og har i stedet fokus på at få meningen frem i det nedskrevne. Dog har vi i redigeringen været opmærksomme på at oversætte interviewpersonernes mundtlige stil til skriftelig form i overensstemmelse med interviewpersonens måde at udtrykke sig på (Kvale, 2004: 173). 3.6.Kodningsproces Under kodningsprocessen blev kategorierne blev dannet ud fra en vekselvirkning mellem teori og interviews. Inden interviewene blev foretaget havde vi en teoretisk forståelse af det sociale arbejde, men vi forsøgte dog at forholde os åbent til vores genstand. Det vil sige, at vi forsøgte at forholde os åbent til socialarbejdernes egne udlægninger af problematikkerne i mødet med de somaliske mænd, og dermed lade dette være bestemmende for projektets fokus. Vi påbegyndte vores kategoridannelse ved hjælp af en åben kodning. Valget af en åben kodning skyldes, at der endnu ikke findes tilstrækkelig viden inden for feltet, hjemløse somaliske mænd, og derfor ville en lukket kodning ikke være velegnet. Denne forudsætter, at der opstilles kategorier ud fra den eksisterende viden inden selve kodningen påbegyndes. Med den åbne kodning skaber vi rammerne for at producere ny viden. I projektet er den åbne kodning blevet organiseret ud fra en meningskategorisering, hvor interviewene blev kodet i kategorier, og lange udsagn blev reduceret til simple kategorier (Kvale, 2004: 190). Det overvejende formål med kategoriseringen er at sortere datamaterialet, og derigennem skabe en overskuelig struktur i analysen. I praksis opstod kategorierne ud fra adskillelige gennemlæsninger og afspilninger af interviewmaterialet, hvor en sammenligning af interviewene afslørede gennemgående mønstre og tendenser. Interviewene blev kategoriseret uafhængigt af alle gruppens medlemmer, og vi sammenlignede derefter vores kodninger (Kvale, 2004:195). Ved modstridende opfattelser af kodninger nåede vi til enighed via dialog. Her viste vores hermeneutiske videnskabstradition sig særligt givende, da vi via dialog kom frem til mening. Dette var blandt andet medvirkende til, at den enkeltes forforståelse ikke alene kunne blive styrende for analysens opbygning. I 18

den efterfølgende fase i kategoridannelsen inddragede vi ny teori, der kunne supplere vores foreløbige kategorier, som derefter fik en teoretisk klang. Vi har således vekslet mellem teori og interviews under kategoridannelsen. Undervejs var vi opmærksomme på, at kategorierne er konstrueret ud fra vores kontekstafhængige forforståelser, hvilket betyder at kategorierne og nedslagspunkterne i analysen kunne have set anderledes ud, hvis andre forforståelser blev sat i spil. Vi er bevidste om, at vi i kodningsprocessen har fravalgt en række nedslagspunkter, der kunne have været genstand for analyse. Projektets kategorisering resulterede i følgende tre kategorier: Kategori 1: Systemets selvopretholdelse - Selvbeskrivelse - Reduktion af omverdens kompleksitet - Reduktion af systemets kompleksitet - Autopoietisk system - Udfordringer i mødet med somaliere Kategori 2: Motivation - Binærkode: motiveret/umotiveret - Kriterier for motiverende adfærd - Problemidentitet: umotiveret - Udfordringer i mødet med somaliere Kateogri 3: Hjælp til selvhjælp - Binærkode: overtagende hjælp/hjælp til selvhjælp - Postmoderne hjælpelogik - Udfordringer i mødet med somaliere 19

3.7.Udvælgelse af citater I analysen vil citater anvendes som den bærende dokumentation. Gældende for citater er, at de tages ud af deres oprindelige kontekst og indsættes i en anden. Vi mener derfor, at det er vigtigt at redegøre for, hvilke kriterier der har ligget til grund for udvælgelsen af citater. Som socialkonstruktivister er dette særligt vigtigt, da vi anerkender kontekstens stærke betydning for den mening, der kan udledes af citaterne. Vi har derfor gjort os en række overvejelser for at sikre, at vi er tro mod vores interviewpersoners udlægninger. Først og fremmest benytter vi kun citater, som giver et repræsentativt billede af vores interviewpersoners holdninger. Hvis stærke divergerende holdninger optræder i interviewmaterialet, har vi gjort opmærksom på dette i analysen for at give en så nuanceret beskrivelse af virkeligheden som muligt. Selvom vi kun har udvalgt citater, der generelt kan vise sig repræsentative for vores interviewpersoners oplevelser, har vi dog valgt at fremstille pointerne i analysen med citater, der skitserer den enkelte pointe skarpest. 3.8.Kvalitetsvurdering i et konstruktivistisk perspektiv I følgende afsnit vil vi udsætte projektets metoder og konklusioner for en kritisk vurdering ud fra de vilkår, der gør sig gældende indenfor en socialkonstruktivistisk position. 3.8.1.Generaliserbarhed Generaliserbarhed anvendes typisk som et forskningskriterium inden for kvantitative metoder, hvor empiriske observationer anvendes til at opnå viden om det uobserverede (Andersen, 2010: 105). Det overordnede mål inden for kvantitative metoder består i, at kunne generalisere resultaterne universelt. Vi mener dog ikke, at dette er muligt i dette projekt, da undersøgelsen består af kvalitative interviews med et relativt lavt antal informanter. Dog udgør generaliserbarhed ikke et forskningskriterium inden for socialkonstruktivismen og hermeneutikken, da begge retninger understreger, at enhver situation er unik, og dermed vægter vores videns heterogenitet og kontekstualitet (Kvale, 2004: 227). Der er således intet krav om, at videnskabelig viden skal være universel for at være gyldig inden for disse to videnskabsteoretiske retninger. Vi erkender dermed, at projektets konklusioner ikke kan gøres repræsentative for alle socialarbejderes hjælpelogikker, men derimod bidrager nærværende projekt med viden om netop denne udvalgte gruppe i den gældende sociale kontekst. Til 20

trods for at konklusionerne ikke kan generaliseres universelt, mener vi dog stadig at projektet viser mulige tendenser inden for socialt arbejde. 3.8.2.Validitet og reliabilitet Vi betragter overordnet undersøgelsens konklusioner som valide i henhold til hermeneutikkens og socialkonstruktivismens gyldighedskriterier. Vi anser konklusionerne som valide ud fra den historiske og sociale kontekst, hvori disse indgår. Dermed forudsætter konklusionernes gyldighed ikke, at der afdækkes en objektiv observerbar sandhed, men at konstruerede sandheder afdækkes inden for den gældende sociale kontekst. Desuden mener vi, at projektet løbende er blevet valideret igennem en cirkulærproces, hvor vi undervejs har vendt tilbage til forforståelser og tidligere fortolkninger for at se disse i et nyt lys. En vekselvirkning mellem teoretisk og empirisk viden har skabt ny viden, og dermed er tidligere delresultater blevet korrigeret og endnu engang skabt ny viden. Endvidere har vi forsøgt at sikre projektets reliabilitet undervejs ved at mindske vilkårligheder i forskningsprocessen. I praksis er denne bestræbelse forsøgt realiseret ved, at lade alle interviewe og transskribere ud fra på forhånd nedskrevne regler. Derudover er kodningen af interviewene foretaget uafhængigt af alle gruppens medlemmer for at mindske unødig subjektivitet. Med andre ord har vi forsøgt at konstruere et undersøgelsesdesign, der kan gentages. Vi er dog klar over, at det ikke er muligt at genskabe en tidligere situation og hermed er det ud fra socialkonstruktivismen umuligt at konstruere samme undersøgelse. 21

4.Teori Vi har i dette projekt valgt at benytte Niklas Luhmanns systemteori, som opgavens teoretiske fundament. For en konkretisering af Luhmanns systemteori, har vi valgt at inddrage Kasper Villadsens syn på socialt arbejde i det postmoderne samfund. Til samme formål har vi ligeledes fundet det relevant at inddrage Margaretha Järvinens beskrivelse af de moderne velfærdsinstitutioners konstruering af problemidentiteter. I følgende afsnit vil vi redegøre for ovennævnte 4.1.Niklas Luhmann Vi finder Niklas Luhmanns teori om sociale systemer yderst relevant, da denne koncentrerer sig om kommunikation og selektionsprocesser i en organisatorisk kontekst. Teorien giver os mulighed for at belyse socialarbejdernes hjælpelogikker, som et udtryk for en kommunikativ handling, i arbejdet med somaliske mænd. Systemteorien råder imidlertid over et omfattende begrebsapparat, hvis kompleksitet og tematiske mangfoldighed er stor. Da vi ikke finder hele teorien relevant for projektets omdrejningspunkt, har vi valgt at forholde os selektivt til teorien ved kun at udvælge relevante systemteoretiske temaer. Følgende teoretiske afsnit vil tage udgangspunkt i Luhmanns værk Sociale systemer, som udgør hovedværket i Luhmanns samlede teoretiske arbejde. På baggrund af dennes kompleksitetsniveau har vi valgt også at inddrage sekundær litteratur i form af Niklas Luhmann - Introduktion til teorien om sociale systemer af Georg Kneer og Armin Nassehi. 4.1.1.Et systemteoretisk bidrag Den tyske sociolog Niklas Luhmann (1927-1998) udgav i 1984 sit teoretiske hovedværk Sociale systemer, som består af en videreudvikling af sociologiens systemteori. På følgende vis, udtrykker Niklas Luhmann behovet for en universel teori og dermed dannelsen af teorien om sociale systemer: Sociologien befinder sig i en teoretisk krise. En empirisk forskning, der som helhed er ret succesrig, har udvidet vores viden, men den har ikke ført til dannelsen af en faglig enhedsteori (Luhmann, 2000: 29). Med Sociale systemer søger Luhmann at udvikle en enhedsteori der kan beskrive sociologiens samlede gentandsområde ud fra systemteoretiske begreber (Kneer & Nassehi, 1993: 37). Teorien 22

kan således betegnes som en Grand Theory, da formålet er at præsentere en overordnet teoretisk ramme, der indbefatter hele samfundet. Luhmann drager konsekvenserne heraf ved at benævne, at enhver social kontakt kan forstås som et system (Ibid.). 4.1.2.Sociale systemer Først og fremmest består sociale systemer af sammenhængen mellem sociale handlinger der henviser til hinanden (Kneer & Nassehi, 1993: 69). Hvorvidt handlinger kan relateres meningsfuldt til hinanden er altså afgørende for, om der er tale om et socialt system eller omverdenen (Ibid.). Handlinger udgør dermed et vigtigt element i sociale systemer, men da disse kun kan tilskrives mening af kommunikationen, inddrager Luhmann kommunikation som et vigtigt element i teorien. Derfor betegner Luhmann et socialt system som værende et kommunikationssystem, idet det opretholdes gennem kommunikation (Kneer & Nassehi, 1993: 69). Luhmann beskriver kommunikation som: Den elementære proces, som konstituerer det sociale som en særlig realitet ( ) (Luhmann, 2000: 180). Dermed tildeler han kommunikation et væsentligt element i teorien om sociale systemer, da kommunikation har en skabende og konstruerende rolle. Kommunikationens rolle vil yderligere blive uddybet, men først må en klargøring af centrale teoretiske skillelinjer finde sted. Grundlæggende skelner Luhmann mellem tre typer af sociale systemer; Interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemer (Kneer & Nassehi, 1993: 46). Interaktionssystemet bygger på et krav om fysisk tilstedeværelse, og forudsætter at de tilstedeværende er personer der sanser hinanden. Når de fysisk skilles og derved forlader interaktionen, opløses interaktionssystemet ligeledes (Ibid: 47). Organisationssystemet har intet krav om fysisk tilstedeværelse, men forudsætter derimod at der forefindes særlige betingelser for at blive optaget i organisationen. Samfundssystemer udgør her det mest omfattende sociale system, idet det indeholder alle interaktionssystemer og organisationssystemer, samtidig med at den danner sit eget system et system af højere orden (Kneer & Nassehi, 1993: 48). Herberger kan anskues som et organisationssystem, da herbergerne opstiller særlige betingelser for, at en person kan blive indskrevet på herberget. Disse betingelser for optagelse i organisationen kan ses som en måde hvorpå organisationen reducerer omverdens kompleksitet. Kompleksitet udgør et væsentligt begreb i Luhmanns systemteori og betyder den samlede mængde af mulige begivenheder (Kneer & Nassehi, 1993: 46). Hvis antallet af begivenheder eller tilstande er voksende, vil antallet af mulige relationer mellem disse ligeledes vokse, og dermed vil kompleksiteten stige. Omverdenen vil altid være langt mere kompleks end systemet er i stand til at håndtere, og systemets opgave bli- 23