Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1
Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for trængslen på vejene og derved for erhvervslivets mobilitet, hvis en del af brugerne i den kollektive trafik i stedet var bilister. 2
Hvad ville der ske, hvis brugerne fravælger den kollektiv trafik? Så vil de... køre med andre transportmidler køre mere i bil køre mere på cykel og gå mere Lade være med at køre men så vil vi... =>... få et velfærdstab, fordi vi ikke kan gennemføre de aktiviteter vi gerne vil vi må vælge noget, der har en lavere værdi for os... og fordi samt de flere bilister vil skabe mere trængsel og dermed yderligere forsinkelser flere emissioner, støj og ulykker 3
Men det vil jo også... Give os besparelser og færre udgifter til kollektiv transport give færre billetudgifter for brugerne og færre indtægter for operatørerne men til gengæld flere omkostninger til at køre i bil og have betydning for afgiftsindtægter til staten 4
Analysen Det er urealistisk at forestille sig en verden uden kollektiv trafik... så derfor ser vi på konsekvenserne for tidsforbruget, hvis nogle af de kollektive brugere i stedet havde valgt at køre i bil vi ser først på den afledte effekt på trængslen Og bagefter på de andre effekter for samfundsøkonomien 5
Metode Modelberegning med Landstrafikmodellen Benyttet origin-destination matricerne (OD) for de kollektive rejser Alle ture med bus og tog Hvorfra (O) og hvortil (D) og hvor mange rejsende, der på OD-niveau Antager, at 10% hhv. 33% af disse rejsende skifter til at køre i bil Omregner til antal biler og lægger det sammen med bil-od matricerne Beregner det nye tidsforbrug med modellen Transportmiddel Ture pr. hverdagsdøgn (i 2020) Biler (køretøjer) 7.382.366 Bilpassagerer (personture) 3.023.327 Kollektiv (personture) 1.702.483 Antal ture i basismatricerne i Landstrafikmodellen 6
Overflytning af 33% kollektive ture Flyttes 33% af de kollektive rejsende svarer det til ca. 400.000 nye bilture eller en stigning på godt 5% i antallet af bilture Til sammenligning har Trængselskommissionen beregnet en stigning i 16% i trafikarbejdet fra 2012-2025 Scenarie Basis (2020) +33% kollektive Antal bilture 7.382.366 7.784.977 Stigning ift. Basis Stigning i procent - 402.612-5% 7
Landstrafikmodellen og trængsel Landstrafikmodellen medtager trængselseffekterne Modellen regner dog på et gennemsnitligt døgn hastighed Begyndende trængsel Stor trængsel Den fastlægger derfor trængselsniveauerne for de enkelte vejstrækninger gennemsnitligt over døgnet Kritisk trængsel De fleste vejstrækninger i modellen befinder sig et sted mellem begyndende trængsel og kritisk trængsel Den finder derfor ikke de kritiske niveauer for trængsel (f.eks. i myldretiden) Men den overvurderer også (i gennemsnit) de dele af dagen, hvor der ikke er trængsel Gennemsnitligt antal biler 8
Tidsomkostningerne 33% overflyttede Der skal bruges 44.000 ekstra timer i biltrafikken per døgn Timer per hverdagsdøgn For de eksisterende ture For de nye ture I alt Ekstra timer, der hvor der ikke var trængsel tidligere (fri rejsetid) Ekstra timer, der hvor der i forvejen er trængsel (rejsetid i trængsel) 1.356 414 1.770 32.801 9.654 42.455 Samlet ekstra tidsforbrug 34.157 10.068 44.225 Tidsforbrug i basis - situationen 2.039.885 Relativ stigning i tidsforbrug 2,2% 9
De samfundsøkonomiske resultater Vi regner på de omkostninger det har for samfundet, hvis der er færre brugere af kollektiv transport 11
Brugernes andre gevinster og tab Passagererne, der skifter fra bus/tog til bil Sparer udgifterne til billet Men skal betale for at køre i bil Vi regner ikke på ændringerne i deres samlede tidsforbrug I bussen betaler de ikke den fulde omkostning Det offentlige giver et tilskud I bilen betaler de selv den fulde omkostning Til gengæld sparer det offentlige udgifter til driften af kollektiv transport Antager at driftsomkostningerne falder med 10% hhv. 33% 13
Andre samfundsøkonomiske effekter Flere biler og mere trafik Giver mere luftforurening Flere CO2 emissioner Flere ulykker og mere vejslid Når aktiviteterne skifter er der konsekvenser for Afgiftsbetalingerne til staten Tidsændringerne giver også virkninger for arbejdsudbuddet 14
Driftsomkostninger - tilskud Bus-trafik mio. DKK eksklusiv 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 moms Movia 1.611 1.770 1.857 1.885 1.861 1.885 1.923 BAT 18 20 24 23 23 23 22 Fyntrafik 332 321 334 328 346 353 360 Sydtrafik 352 347 366 385 394 367 380 Midttrafik 817 818 847 841 821 787 888 NT 350 375 406 427 427 441 434 I alt 3.480 3.650 3.834 3.889 3.871 3.857 4.007 Kilde: Statistik fra regionale trafikselskaber vedrørende offentlig bustrafik baseret på disses årlige indberetninger til Trafikstyrelsen, 15 Jernbaner mio. DKK eksklusiv moms 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Movia 267 293 276 328 302 301 298 Sydtrafik 6 7 22 23 20 21 21 Midttrafik 27 26 26 28 41 39 35 NT 19 19 20 19 19 19 19 I alt 319 346 345 398 382 379 373 Kilde: Data fra Finansministeriets Statsregnskabsdatabase, Konto 28.61 for 2009-2010 data, Konto 28.52 for 2011-2015 data
Driftsomkostninger - billetindtægter Operatørerne får desuden indtægter fra billetterne Dette bruges også til at drifte de kollektive systemer Billetindtægterne er derfor også en del af de samlede driftsomkostninger 16
Samfundsøkonomiske effekter 33% overflyttede 12.000 Arbejdsudbudsforvridning 10.000 8.000 = -2709 mill. kr. Afgiftskonsekvenser Drifts- og vedl.omk. Mio. kr. 6.000 4.000 Brugereffekter, kollektiv (billetudgifter) Forsinkelser for godstransport Arbejdsudbudsgevinst 2.000 Eksterne omkostninger 0 Omkostninger Gevinster Brugereffekter bil (tidstab, ekstra kørselsomkostninger) 17
Er det nu et stort tal eller et lille tal? To andre lignende studier COWI for Ruter, Norge WSP for kollektiv trafik i Sverige Lignende tilgange Norge: den samme tankegang, lidt flere effekter med Sverige: hvad sker der, hvis der er 30% mindre udbud? effekt på kollektive brugere med Lignende resultater Norge: 8 mia. Nok årligt Sverige: 4,3 milliarder SEK årligt 18
Konklusion Der er samfundsøkonomiske gevinster ved at potentielle bilbrugere i stedet kører med bus og tog Hvis 10% af passagererne i stedet vælger at køre i bil så koster det 12.000 timers ekstra forsinkelse. Tallet stiger til 44.000 timer, hvis 1/3 vælger at skifte Tager man højde for eventuelle besparelser i drift af den kollektive trafik og brugerne egne omkostninger får vi et samfundsøkonomisk tab i størrelsesordenen 750-2700 millioner kroner om året 20