Hvad kræves af dig som samordner:

Relaterede dokumenter
Tilbud til børn/unge og deres forældre Familierådslagning

fællesskaber Birte Pødenphant Andersen Samordner / vært / facilitator

Familierådslagning. - Børn og unges eget netværk

Samordnervejledning. Udarbejdet af Lotte Hansen

Implementeringsvejledning. Familierådslagning

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Rådslagningskonference 25.oktober.

Forældrerådslagning. En metode til mere holdbare løsninger. Hvilke ligheder er der mellem familie - og forældrerådslagning?

Familierådslagning. - En vejledning til fagfolk om Familierådslagning som en arbejdsmetode. Socialstyrelsen

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

SAMORDNERKURSUS. Helbo Consult

Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016

Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

GODE RÅD TIL MØDELEDER

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Netværkspleje erfaringer

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen. Modul 4

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Procedure for etablering af nye aktiviteter

Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

hjælpepakke til mentorer

- god dialog ved sygefravær

Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Skab engagement som coach

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.

Vejledning til Dialogmøde.

Kommunikation på arbejdspladsen. Oplæg til 2. Akademidag

Fra børnehave til skole

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Handleguide. om underretninger

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Start trinnet med at fortælle spirerne om finalen, så de ved, hvad målet er.

Fælles - om en god skolestart

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Forventningsafstemning Ordentlighed og ligeværd Kendskab til hinanden Udvikling og læring Sammenhæng

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Hvad skal der konkret gøres?

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Den gode dialog. En guide til personalet

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Det har du ret til! Unge på år, som er anbragt på Godhavn

Politik for udviklende fællesskaber

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Overgang fra børnehave til SFO/skole

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Undervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Onsdag d. 13. oktober 2016 kl

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Drejebog for håndtering af sygefravær

STRATEGI FOR MØDET MED BORGEREN

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

SFO Stjernehuset byder dig og din familie velkommen. Vi glæder os meget til, at hilse på Jer og lære Jer at kende.

Transkript:

Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til kende Kunne skabe kontakt og tillid, være i besiddelse af humor Være en person som familie føler sig tryg i selskab med Være i stand til at færdes til i mange forskellige miljøer 1

Hvad kræves af dig som samordner: Udvise respekt og ydmyghed Være i besiddelse af det grundsyn at alle mennesker har ressourcer, erfaringer og unikt kendskab til sit eget liv Udvise tillid til familien og netværket kan løfte opgaven Være troværdig og god planlægger Være parat til at gå i gang med det samme Være indstillet på at arbejde uden for normal arbejdstid 2

Det første møde med familie og sagsbehandler Mødet foregår enten i familien eller på Kommunen Få rammer og spørgsmål læst op af initiativtageren Fortæl om din rolle ved familierådslagning Forhør dig om der er informatør der skal deltage Aftale dato, klokkeslæt og lokalitet Udfyldelse af kontrakt Få afklaret hvad budgettet er for mad mv. 3

Kontrakt: Initiativtager: Barn/den unge (navn): Forældre/-myndighedsindehaver (navn): Adresse, telefon, mail: Samordnerens opgave er, i overensstemmelse med forældrenes og barnets ønsker, at indkalde familien, slægten og andre betydningsfulde personer til en familierådslagning, samt i øvrigt forberede mødet. Hensigten med familierådslagningen er, at den udvidede familie skal diskutere, finde løsninger og nå frem til en plan. Rammen for familierådslagningen er: Spørgsmål til familierådslagningen: Forældres/-myndighedsindehavers godkendelse: Hermed godkendes samordnerens opgave, samt at den udvidede familie må tage del i de informationer, som vil blive præsenteret på familierådslagningen. Jeg/vi er bekendt med, at samordneren har tavshedspligt, men at denne også er forpligtet til at informere socialforvaltningen, hvis han/hun får kendskab til forhold, der kan indebære, at en underretning er nødvendig. Forældres/myndighedsindehavers underskrift Den unges underskrift Samordners underskrift Initiativtager underskrift 4

Første møde med familien: Fortæl om forløbet ved en familierådslagning Bevar fokus på barnet/den unge. Få afdækket den unges netværk og familien Få familien til at ringe til netværket om at jeg ringer, og hvorfor Sig at du ringer hver gang du har aflagt et besøg i netværket 5

Første møde med familien: Hvem der skal være støtteperson til den unge og barnet Hvem der skal være ordstyrer Hvem der skal være referent Hvad barnet/unge vil have at spise Vil barnet/unge lave en indbydelse Vil barnet/unge komme tidligere og dække bord Skal der laves bordplan Under hele forløbet, vis at du tror på en succes, og at du har styr på processen 6

7

Netværket: Navn Titel Adresse Tlf. nr. Mail Dato/besøg Informatører 8

Støttepersonens rolle: Hvem kan være støtteperson Skal tale med barnet/den unge inden rådslagningen Hjælpe med at få sagt nået der kan være svært Aftale med barnet/ den unge hvor støttepersonen skal sidde Særlig opmærksomhed på barnets velbefindende under rådslagningen Den barnet/den unge skal have mulighed for at gå fra og til Mandat til at aftale pauser 9

Ordstyrer: Være ordstyrer og styre samtalerækken Sørge for at alle kommer til ordre Sikre sig at samtalen holder sig til rammen og spørgsmålene Være opmærksom på, at barnet, den unge føler sig hørt under mødet Sørge for at dialogen bliver positiv og fremadrettet og ikke kommer til at handle om fortiden Sætte grænsen, hvis dialogen kører af sporet 10

Kontakt til netværket: Ring til netværket Præsenterer dig selv navn og forklar hvorfor du ringer, og at du har været sammen med barnet/den unge Fortæl kort om principperne ved en familierådslagning, og at barnet har fortalt, at det er lige dem som vedkommende vil have med til at finde en løsning 11

Kontakt til netværket: Hav ramme, spørgsmål og kalender parat Aftal tidspunkt for besøg og besøget vare ca. 30 minutter Være vedholdende Tjek om adressen er korrekt Giv dit telefon nummer 12

Besøg i netværket: Fortæl at du er en neutral person, og har ikke kendskab til sagen Fortæl at du har tavshedspligt samt underretningspligt Fortæl om reglerne ved rådslagningen Læs rammerne og spørgsmål op giv dem skriftligt Tag en pjece med omkring familierådslagning Fortæl at det er vigtigt, at de kommer 13

Besøg i netværket: Fortæl hvem barnet/den unge har inviteret Fortæl at det er barnet/den unge der har ønsket at de deltager Vær anerkendende og respekter Netværkets værdier, alle gør det bedste de kan Giv ikke råd og vejledning til netværket omkring problematikkerne Under hele besøget vis og fortæl at du tror på succes Brug ekstra tid hvis nødvendigt 14

Invitation: Få afklaret om den unge selv vil lave invitationen, eller vil have hjælp. Få invitationen godkendt Send kopi til alle i netværket samt til initiativtager og informatører Aftale tidspunkt hvornår barnet /den unge kommer Vil barnet/ den unge selv dække bord Har barnet/den unge lavet en bordplan 15

Selve rådslagningen: Sørg for at der kaffe, te, sodavand mv. når netværket kommer Bestil mad efter aftale med den unge/barnet/forældrene Få bordet dækket husk kopi af ramme og spørgsmål/papir og kuglepen Tag imod netværket i døren Byd velkommen når alle er samlet herunder informatør og initiativtager 16

Selve rådslagningen: Rids reglerne op Informer om tidsplan og evt. pauser Fortæl hvor du og initiativtageren befinder sig under mødet Giv ordet til informatør og initiativtager (husk at afklare hvem der skal på først) Ønsk familien og netværket god arbejdslyst, og giv dem arbejdsro 17

Afslutning af rådslagningen: Gennemgå planen om alle er enige og at den er forståelig Få alle til at skrive under Initiativtager tager stilling til planen Lav kopi til alle, kan dette ikke lade sig gøre så send handleplanen ud dagen efter på mail 18

Afslutning af rådslagningen: Aftale dato for opfølgning Aftal hvordan der indkaldes til opfølgning Aftale hvordan du kan kontaktes indtil opfølgningen Makulerer alle oplysninger, efter opfølgningsrådslagningen 19

Familierådslagninsprocessen: Forberedelse af familierådslagning Implementering og opfølgning Familierådslagningens trin 1, trin 2 og trin 3 Udformning af spørgsmål og rammer Samordner inddrages Netværk kortlægges, invitationer udsendes Samarbejdsaftale indgås 20

Opgave: Mor og datter sidder og taler om, hvem der skal med til rådslagningen. Datteren foreslår en fætter, men mor siger, at det kan der ikke blive tale om. Hvad gør du?? Pia er anbragt i en netværksplejefamilie og det er blevet besluttet, at der skal afholdes en rådslagning. Kan Netværksplejefamilien deltage? Begrund jeres svar. Du er ude hos farmor og farfar, hver gang du siger noget om hvad der skal ske på rådslagningen begynder farmor at tale om hvor dårlig mor og hendes eks svigerdatter er. Farfar holder sig tilbage og siger ikke meget. Hvad gør du? og hvad siger du? 21

Opgave: I trin 2 bliver initiativtageren kaldt ind, og bliver spurgt om, hvad hun synes om den del af planen de har lavet. Hun begynde, at give sin mening til kende. Hvordan håndterer du situationen? 22