Årsplan for Naturfag i overbygningen. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 4 områder som eleverne undervises i ud fra de tre naturfaglige vinkler. Eleverne skal jf. de nye forenklede fællesmål i alle tre fag, kunne undersøge: de skal kunne designe, gennemføre og evaluerer undersøgelser i hvert af de tre fag modellere: de skal kunne anvende og vurderer modeller i hvert af de tre fag perspektivere: de skal kunne perspektiverer til omverdenen og relaterer indholdet fra de tre fag til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. kommunikere: de skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold i hvert af de tre fag. Faglærerne bygger undervisningen op om 4 fælles emner med hvert vores faglige perspektiv. Eleverne arbejder undrende, undersøgende og evaluerende i hvert fag og med de tilhørerende færdigheds- og vidensmål. Afsluttende går eleverne i 9. klasse op til en naturvidenskabelig prøve. Undervisningen i naturfagene foregår både i 8. og 9. klasse, da biologi er sammenlæsning mellem de to klasser. Metoder i undervisningen.
Hver faglærer anvender egne materialer i forhold til emnet. Vi er enige om at vi har mulighed for i langt højere grad at relatere emnerne til virkeligheden og give eleverne en fornemmelse af vigtigheden af naturfag samt deres forankring i hverdagen og det globale samfund. Vi har en klar forventning til, at eleverne vil blive glade for dette tiltag. Eleverne er vant til at arbejde med innovativ undervisning og kender metoder og kompetencerne det kræver. Vi vil anvende disse i Naturfag i overbygningen. Efter hvert emne laves der en evaluering på tværs af fagene for at brainstorme på hvilke emner der kunne arbejdes med i forbindelse med eksamen. Der inddrages arbejdet med Leitner kasser for at styrke brugen af fagudtryk. Der tages udgangspunkt i materialet fra Clio online til de 3 fag. Faglærerne er: Biologi (Asger), Geografi (Michael), Fysik-kemi (Line). Ret til ændringer forbeholdes! Aktivitetsplan for naturfag i overbygningen 2017-2018. Augustseptember:
Stråling Indhold Arbejde med solens strålepåvirkning af biologisk liv. Heraf: Stråling som grundlag for alt liv (fotosyntese) Stråling som skadelig faktor (mutationer og kræft) Aktiviteter Spirringsforsøg med forskellig lyspåvirkning. Sluk solen kampagne med videnskabeligt fokus. Plantecellens opbygning. Model Fotosyntese med vandpest Mål Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven kan med modeller af økosystemer forklare energistrømme Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele Eleven kan undersøge celler og mikroorganismer Arbejde med solens indflydelse på jordens vejr: Vejr og klima Atmosfæren Vejr på godt og ondt Forsøg med albedoeffekten Modeller af vejrsystemer Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber Eleven har viden om vejr og vejrfænomener Eleven kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold Eleven har viden om klimazoner og plantebælter Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og Der skal arbejdes med de forskellige typer af stråling ( Ioniserende, røntgen samt lys) Hvilke ligheder og forskelle er der på de forskellige typer og hvad bruger vi dem til.. Lys og bølger Måling af baggrundsstråling, Alfa, Beta og Gamma stråling. Bremsning af stråler. Brydning af lys. Plantning af bestrålede frø. Eleven kan med kernekort beskrive ustabile atomkerners henfald, herunder med interaktive modeller Eleven kan med modeller beskrive ioniserende stråling Eleven kan undersøge typer af stråling Eleven har viden om bølgetyper, lyd- og lysfænomener Eleven kan undersøge typer af stråling klimainddelinger Evaluering Fordybelse: "Hvis jeg trak..." Mindmap - hvad kan man arbejde med hvis man trak emnet til eksamen
Oktober november : "Fjernvarme" Indhold Kendskab til Global opvarmning og videnskaben bag den. Kendskab til problemerne global opvarmning fører med sig. Kendskab til det naturlige carbonkredsløb og fossile brændstoffer. Kendskab til fossile og vedvarende energikilder, herunder bæredygtig energi. Eleverne skal have kendskab til carbonkredsløb og hvilken betydning udledning af drivhusgasser har på klimaet. Emnet bygger på erfaringer, som eleverne har fra forrige forløb Kendskab til forskellige energiformer, samt deres fordele og ulemper. Hvordan påvirker de samfundet, naturen og menneskene. Hvordan har behovet for energi ændret sig, og hvordan sikrer man bæredygtig energi i fremtiden. Aktiviteter Drivhuseffekt forsøg Arbejde med fjernvarmeskolen Modellering af div. Energiformer Carbonatomet i forskellige konstellationer Forklaring af principper fra forskellige el- og varmeværker Forsøg fra uge 39- emneugen. Aflæsning af klima statestikker og opsøgende arbejde, hvor der findes artikler om klimaforandringer på nettet Mål Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og Eleven kan vurdere interessemodsætninger og Eleven har viden om energiforsyning menneskeskabte ændringer i økosystemer løsningsmuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet Eleven kan beskrive Eleven har viden om interesser og Eleven kan diskutere udvikling i naturfaglige natursyn knyttet til naturudnyttelse og samfundets energiforsyning problemstillinger i den nære miljøbeskyttelse Eleven har viden om udvikling i omverden samfundets energibehov Eleven har viden om klimaets Eleven har viden om betydning for økosystemer energiforsyning Evaluering Fordybelse: "Hvis jeg trak..." Modellering af forskellige typer af energiforsyninger, hvordan de virker, fordele og ulemper. Mindmap - hvad kan man arbejde med hvis
man trak emnet til eksamen Decemberjanuar: Ernæring og livets kemi. Indhold Hvordan fungerer menneskets fordøjelsessystem og hvordan bruger kroppen de forskellige næringsstoffer den indtager. Hvordan adskiller dyrs energiindtag sig fra planter og hvordan bruger kroppen de forskellige næringsstoffer den indtager. Kroppen har basalt set brug for de samme ting for at fungerer, uagtet af hvor i verden man befinder sig. Der er dog stor forskel på hvilke ressourcer man har til rådighed. Eleverne skal stifte bekendtskab med levevilkår forskellige steder i verden samt hvordan man beskriver den. Kroppen har brug for energi, hvordan bidrager det vi spiser til holde kroppen i gang. Hvilke kemiske reaktioner sker der og hvilke konsekvenser har de, Aktiviteter Spil om international handel Påvisning af glukose, fedt, kulhydrat, stivelse osv. Mål Eleven kan med modeller forklare funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem Eleven kan undersøge fødens sammensætning og energiindhold, herunder med digitale databaser Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Eleven kan forklare lokale levevilkårs afhængighed af globalisering Eleven har viden om multinationale selskaber og teknologisk udvikling som drivkraft for globalisering Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af Eleven har viden om kemiske reaktioner og stofbevarelse Eleven har viden om næringsstoffer og tilsætningsstoffer i fødevarer Eleven har viden om egenskaber ved materialer og kemikalier
fattige og rige lande Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande Evaluering Fordybelse: "Hvis jeg trak... Mindmap - hvad kan man arbejde med hvis man trak emnet til eksamen Februar marts-april : Landbrug Indhold Uden dyrkning af afgrøder ville der ikke være mad nok til 7 milliarder mennesker. Hvilke biologiske faktorer er vigtige når der dyrkes afgrøder og hvilke næringsstoffer bruges? Hvad er forskellen på et konventionelt og et økologisk landbrug? Hvad vil bæredygtighed sige og kan dansk landbrug betragtes som bæredygtigt? Aktiviteter Besøge et landbrug Såningsforsøg med gødning Forløbet tager udgangspunkt i fagene biologi, geografi og fysik/kemi samt det fællesfaglige fokusområde Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget. Eleverne skal arbejde med: Økologisk vs. konventionelt landbrug Forhold som jordbund, gødning, sol og nedbør. Bæredygtighed Landbrugsbesøg Jordbundsprøver Danmark er et landbrugsland. Landbruget er fuld af kemi, hvordan sikrer man det størreste udbytte samtidig med at man bevarer og beskytter jorden og dens resourcer, nu og i fremtiden. Er det Økologiske landbrug bedre end det konvensionelle? -Jordananlyse -Påvisning af næringsstoffer -nitrogen Mål Eleven kan med modeller af økosystemer forklare energistrømme Eleven har viden om energikrævende livsprocesser hos organismer i økosystemer. Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag Eleven har viden om indsamling og validering af data Eleven kan vælge modeller efter formål Eleven kan beskrive fotosyntesens og forbrændingsprocessers betydning for atmosfærens sammensætning Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven har viden om samfundets
Eleven har viden om karakteristika ved brug og udledning af stoffer modeller i naturfag Eleven har viden om carbons og Eleven kan forklare sammenhænge nitrogens kredsløb mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven har viden om påstande og begrundelser Evaluering Fordybelse: "Hvis jeg trak... Mindmap - hvad kan man arbejde med hvis man trak emnet til eksamen