Universitetspædagogisk lærebog hvorfor og hvad? 15. 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle 17



Relaterede dokumenter
UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

UNDERVISERMETROEN FRA UNDERVISER TIL UNDERVISER

Projektstyring og projektledelse E

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

REDIGERET AF Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen. Universitets pædagogiske praksisser

Undervisningslokale Der henvises til timeplanen:

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Generalforsamling DUN 7. maj 2015 FORMANDENS BERETNING

1 af 5. Modulansvarlige Nina Tange, Ib Ravn, Undervisere Lektor Ib Ravn, Specialkonsulent Nina Tange,

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, forår 2010

God VEJLEDNING af specialer, bacheloropgaver og projekter. Lotte Rienecker Gitte Wichmann-Hansen Peter Stray Jørgensen 27.

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvordan vurderer du din egen forberedelse til undervisningen på seminarerne?

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Evaluering af Masteruddannelsen i socialpædagogik

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning

Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio ( i regelgrundlaget.

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Undervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH

Modul 7 Relationer og interaktioner

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Fraværende: Dorte Kousholt, Lene Myong, Iram Khawaja (suppleant), Tea Berg Skailand, Lene Mejer Frederiksen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Adjunktpædagogikum & KNUD. Camilla Rump

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Konference om studieområdet på hhx

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Hvor lang tid har du i gennemsnit brugt til at forberede dig til hvert enkelt seminar?

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Introduktion for 6. semester d. 8. marts BA-opgaven. Kom godt i gang!

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Dato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Helt uenig 0 0,0% Uenig 0 0,0% Hverken eller 2 9,5% Enig 16 76,2% Helt enig 3 14,3% I alt ,0%

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

på Institut for Statskundskab

Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14

Tekstfeedbackspillet i brug

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi. kandidat, Veterinærmedicin. Blok 2

Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi. Kandidat Veterinærmedicin. Blok 1

Studieintroduktion BA Designkultur BA Designkultur og økonomi. Mads Nygaard Folkmann Studieleder, lektor

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Fag: Modul 1 evaluering Hold: Erg511 Dato: 17/ Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, dansk

Evaluering, Organisation og innovation, F15

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning

Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik

Modul 7 Relationer og interaktioner

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieguide for Sommeruniversitet MR13 Uge , Mandag den 18. august kl til fredag den 22. august kl

Hold: 1. semester Forår lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole

Fag: Modul 11 evaluering Hold: Erg109 Dato: 17/ Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, forår 2010

Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej Aalborg Ø

Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan?

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Fagevaluering: Modul 10 Farmakologi hold SOA10 (juni 2012)

Fra ide til problemformulering

DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET :59 KURSUSBESKRIVELSE. BMB839: Good Manufacturing Practice (GMP) i medicinalindustrien

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Evaluering af Masteruddannelsen i Socialpædagogik, efteråret 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

EVALUERING / FEEDBACK

Erhvervsøkonomisk Metode Kursusnavn engelsk: Niveau: Diploma HD 1. del

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Transkript:

Indhold Universitetspædagogisk lærebog hvorfor og hvad? 15 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle 17 Frederik Voetmann Christiansen, Thomas Harboe, Sebastian Horst, Lone Krogh og Laura Louise Sarauw Humboldt og det forskningsbaserede universitet 17 Fra eliteuniversitet til masseuniversitet 20 Nye styringsstrukturer og ledelsesformer 23 Kompetenceorientering af universitetsuddannelserne 33 Afrunding 37 Resurser 38 Litteratur 40 1.2. Forskningsbaseret undervisning 43 Nina Bonderup Dohn og Jens Dolin Forskning-undervisning nexus 44 Forskellige tilgange til forskningsbaseret undervisning 47 Forskellige fags forskellige tilgange til forskningsbaseret undervisning 52 Eksempler på forskningsbaseret undervisning 55 Litteratur 63 2.1. Undervisning for læring 65 Jens Dolin Eksplicit, implicit og behavioristisk læring 65 Tre tilgange til undervisning 68 Konstruktivisme 70 Situeret læring, mesterlære, praksisfællesskaber 78 Psykodynamisk læringstilgang 81 Progression 82 Er der en best practice? (eller: Kan man evidensbasere undervisning?) 84 Forestillinger og praksis 86 Litteratur 90

2.2. Universitetspædagogiske modeller og principper 93 Anne Mette MørCke og Camilla østerberg Rump Instruktioner og handlemuligheder 93 Universitetspædagogiske modeller og principper 94 Taksonomier 100 Resurser 103 Litteratur 104 2.3. Undervisningsmiljø 105 Sebastian Horst og Gitte Holten Ingerslev Hvad kan underviseren gøre for at skabe et godt undervisningsmiljø? 106 Læringsteoretiske udgangspunkter for undervisningstilrettelæggelse 110 Forskningsbaseret uddannelse kræver integration med forskningsfaciliteter 112 Resurser 113 Litteratur 113 3.1. Deltagerforudsætninger 115 Bjørn Friis Johannsen, Lars Ulriksen og Henriette Tolstrup Holmegaard Udfordringer for underviseren: Hvem er de studerende? 117 Handlemuligheder 123 Rationaler: Hvem er de studerende, og hvad bringer de med sig? 126 Konklusion 130 Resurser 131 Litteratur 132 3.2. Kursusbeskrivelser 133 Frederik Voetmann Christiansen, Sebastian Horst og Camilla østerberg Rump Kursusbeskrivelser er en del af studieordningen 133 Hvad skal kursusbeskrivelsen indeholde? 134 Målbeskrivelser og Den danske kvalifikationsramme 135 Hvordan adskille kompetencer, færdigheder og viden? 137 Afrunding 144 Resurser 144 Litteratur 145

3.3. Lektionsplanlægning 147 Peter Stray Jørgensen Underviserens udfordringer 147 Underviserens planlægning 148 Handouts som læringsredskaber 157 Rationaler 159 Resurser 160 Litteratur 160 3.4. Kursusplanlægning 163 Peter Stray Jørgensen Udfordringer 163 Kursusplanlæggerens handlemuligheder 165 Rationaler 170 Resurser 171 Litteratur 171 3.5. Instruktion af skriftlige opgaver 173 Peter Stray Jørgensen Instruktion, handlemuligheder 173 Rationaler 175 Resurser 175 Litteratur 175 4.1. Forelæsning 177 Bettina Dahl og Rie Troelsen Introduktion 177 Pædagogiske udfordringer 177 Overvejelser inden man forelæser 180 Aktiviteter mens man forelæser 182 Rationaler 184 Forelæseren som performer 185 Resurser 186 Litteratur 186

4.2. Gruppearbejde 189 Gerd Christensen Definition og historik 189 Pædagogiske udfordringer i forbindelse med gruppearbejde 191 Handleforslag 192 Struktur på samarbejdet 195 Rationaler og forskningsunderbyggelse 197 Resurser 199 Litteratur 199 4.3. Casebaseret undervisning 201 Lone Krogh, Diana Stentoft, Jeppe Emmersen og Peter Musaeus Casemetoden og dens baggrund 201 Udfordringer i arbejdet med cases 204 Pædagogiske handlemuligheder 207 Rationaler og teoretisk fundering for anvendelse af cases i undervisningen 211 Resurser 214 Litteratur 214 4.4. Problemorienteret og projektorganiseret undervisning 215 Lone Krogh og Merete Wiberg Indledning 215 Centrale elementer i problemorienteret projektarbejde 217 Gruppearbejde, projektorganisering og deltagerstyring 218 Problemorientering, kobling af teori og praksis samt tværfaglighed 220 Det eksemplariske princip 224 Rationaler teoretisk fundering for det problemorienterede projektarbejde 226 Litteratur 227 4.5.1. Aktiviteter i og uden for undervisningen 229 Lotte Rienecker, Rikke von Müllen, Peter Stray Jørgensen og Gitte Holten Ingerslev Pædagogiske udfordringer 230 Aktiviteter i undervisningen 231

Aktiviteter uden for undervisningen 239 Rationaler 246 Resurser 248 Litteratur 249 4.5.2. Aktiviteter i fagene 251 Lotte Rienecker, Rikke von MülleN, Jens Dolin, Peter Musaeus og Anne Mette MørcKe Aktiviteter i humanioraundervisning 251 Aktiviteter i samfundsvidenskabelig undervisning 253 Aktiviteter i naturvidenskabelig undervisning 254 Aktiviteter i sundhedsvidenskabelig undervisning 255 Litteratur 257 4.6.1. Feedback 259 Lotte Rienecker og Jesper Bruun Hvad er feedback? 259 Pædagogiske udfordringer 260 Pædagogiske forslag 263 Feedback på skriftlige og mundtlige studiepræstationer 264 Automatiseret feedback i et onlinemiljø quizzer og faglige spil 269 Eksperimentér med feedback 272 Undersøgelser af peer-feedback 276 Forskning i brug af onlinefeedback 277 Resurser 278 Litteratur 279 4.6.2 Clickers 281 Helle Mathiasen Hvad er en clicker? 281 Clickers i undervisningen 282 Forskning i clickerbrug i undervisningen 286 Resurser 287 Litteratur 287

4.7. Diskussioner og argumentation i undervisningen 289 Mads Thorkild Haugsted og Gitte Holten Ingerslev Intro 289 Udfordring 289 Instruktioner/handlemuligheder 289 Rationaler 295 Resurser 296 Litteratur 296 4.8. E-læring 299 Nina Bonderup Dohn, Marianne Thorsen og Søren Larsen Intro: Hvad er e-læring? 299 Pædagogiske udfordringer 300 Handlemuligheder 302 Eksempel: Kvalificering af forberedelse til praktiske øvelser gennem onlinelæringsressourcer 305 Gode råd og handleanvisninger 309 Eksempel: Skabelse af sammenhæng mellem de studerendes læringskontekster gennem brug af blog og wiki 311 Gode råd og handleanvisninger 316 Eksempel: Læring gennem fælles opbygning af viden: Brug af diskussionsfora i ren onlineundervisning 318 Gode råd og handleanvisninger 325 Forskningsunderbygning 326 Ressourcer 327 Litteratur 327 5.1. Processtyring og kommunikation i vejledningen 329 Gitte Wichmann-Hansen og Tine Wirenfeldt Jensen Hvilke udfordringer møder vejlederne ofte? 329 Hvilke handlemuligheder har vejlederne? 330 Betydningen af gode samarbejdsrelationer og forventningsafstemning 332 Undervisningsmodel, lærlingemodel eller partnerskabsmodel? 336 Partnerskabsmodellen ja, men hvorfor og hvordan? 337 Metakommunikation 338

Rammesætning af den studerendes ansvar 339 Dialogbaseret vejledning 340 Samtalemodellen anvendt i vejledning en case 342 Den personlige dimension og den vanskelige samtale 348 At skabe et læringsrum i vejledning 348 Ressourcer 349 Litteratur 350 5.2. Teksten i vejledning vejledning på tekst 351 Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker Vejlederens udfordringer 351 Vejlederens handlemuligheder 354 Rationaler 365 Resurser 366 Litteratur 367 6.1. Eksamen 369 Af Hanne Leth Andersen, Bettina Dahl og Jens Tofteskov At eksaminere og bedømme: fokus på den studerendes præstation 370 Eksamensformer 371 Udfordring: indsigt i de valgte eksamensformer 371 Mundtlig eksamen 373 Handleanvisninger 374 Skriftlig stedprøve 381 Handleanvisninger 382 Skriftlig hjemmeopgave 385 Handleanvisninger 386 Bedømmelse og censur 393 Kvalifikationsramme og niveaubeskrivelser 398 Eksamensbetingelser og -kriterier 401 Snyd og plagiat 401 Handleanvisninger 401 Validitet og reliabilitet: Kriterier for valg af eksamensform 403 Resurser 406 Litteratur 408

6.2. Evaluering af undervisning 409 Sebastian Horst, Bjørn Friis Johannsen, Jan Alexis Nielsen og Camilla Østerberg Rump Pædagogiske udfordringer 409 Handlemuligheder 412 Rationaler 420 Afrunding 421 Resurser 421 Litteratur 421 7.1. Undersøgelse af egen undervisning 423 Jan Sølberg Den refleksive underviser 423 Hvad er interessant for udvikling af ens undervisning? 423 Hvordan kan man undersøge sin egen undervisning? 426 Udvikling som forskning i undervisning 429 Resurser 430 Litteratur 431 7.2. Kollegial supervision 433 Hanne Leth Andersen og Lene Tortzen Bager Indledning: Pædagogisk udvikling på egne, fælles præmisser 433 Instruktioner: Ramme, roller, spørgende tilgang 434 Rationaler og forskningsunderbygning 439 Evaluering og udbytte 443 Resurser 443 Litteratur 444 7.3. Undervisningsportfolio 445 Bettina Dahl og Lone Krogh Definition af undervisningsportfolio 445 Pædagogiske udfordringer med undervisningsportfolien 446 Instruktioner i at lave en undervisningsportfolio 449

Rationale for en undervisningsportfolio 451 Resurser 453 Litteratur 454 7.4. Informationssøgning om universitetspædagogiske emner 457 Lotte Rienecker Udfordring: At bringe ny og relevant universitetspædagogisk forskning og viden i spil 457 Instruktioner og handlemuligheder 458 Rationaler 464 Resurser 466 7.5. Underviserrollen 469 Rie Troelsen og Jens Tofteskov Gør hvad du kan og ikke hvad din adjunktkursusleder siger 471 Underviserrollen som den professionelle universitetsunderviser 474 Den reflekterende underviser 478 Undervisning er både en sjov og risky business 482 Resurser 483 Litteratur 484 Forfatterprofiler 485 Stikord 491