Kvalitetsstyring og HACCP ved brug af fodertilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Indhold 1. Indledning...1 2. Risikovurdering - HACCP-analyse...1 3. Kvalitetsstyring...2 4. Foderhygiejneforordningens bilag II...4 1. Indledning Kvalitetsstyring er fundamentet for god produktionspraksis, når man bruger forblanding eller fodertilsætningsstof i sin foderproduktion. Formål: at producere et sikkert og ensartet foder, det vil sige rette tilsætningsstof i rette dosis i rette blanding til rette dyr. Når du udarbejder dit kvalitetsstyringssystem, skal du have fokus på processerne ved håndtering og brug af produktet, det vil sige det tilsætningsstof eller den forblanding, som du bruger. Kravet om et skriftligt kvalitetsstyringssystem baseret på HACCP-principperne fremgår af artikel 6 i foderhygiejneforordningen (183/2005), og kravet om at overholde bestemmelserne i bilag II fremgår af artikel 5, stk. 2. Du finder foderhygiejneforordningen her. OBS. Hvis du sælger foder, som du har indkøbt eller blandet til andre, er du en rigtig foderstofvirksomhed, og i så fald skal dit kvalitetsstyringssystem dække hele foderproduktionen og alle øvrige relaterede processer fra indkøb af korn til salg af foderblanding. Og du skal være registreret som foderstofvirksomhed. Læs mere om registrering som fodervirksomhed på FVST hjemmeside her. 2. Risikovurdering - HACCP-analyse Du skal først udarbejde en risikovurdering af de enkelte processer/opgaver i din foderproduktion. Det vil sige, at du skal vurdere, om et procestrin eller en opgave giver anledning til risiko for enten fødevaresikkerheden, dyrenes sundhed eller miljøet. Risikovurderingen skal være baseret på HACCP. HACCP-systemet fremgår af artikel 6 i foderhygiejneforordningen. Risikovurderingen er grundlaget for udarbejdelsen af selve kvalitetsstyringssystemet. Risikovurderingen skal gennemføres uden at tage hensyn til eventuelle eksisterende foranstaltninger, der allerede nu er med til at minimere risici ved foderfremstillingen, f.eks. vejledninger, gode vægte eller computerstyring. Vejledninger og godt blandeanlæg er med til at minimere den risiko, der nu en gang er ved processen. Eksempel: Rigtigt: Der er en risiko ved forkert dossering af tilsætningsstof, så jeg skal have fokus på afvejning og vedligehold af vægte Forkert: Min fodervægt er god, så jeg tilsætter aldrig forkert mængde tilsætningsstof Du skal foretages en risikoanalyse for hvert procestrin/opgave i din håndtering og anvendelse af produktet : Varemodtagelse Opbevaring Dosering Opblanding Udfodring November 2017 Sags nr. 2016-28-119-00589 Side 1/6
Her under ser du et skema, som du kan bruge til risikovurdering af hvert procestrin. Konsekvens Alvorlig (Høj) Indbyggede fysiske/kemiske forholdsregler Styring via CCP nødvendig! Stor risiko! Undgå denne process eller funktion! Mellem Indbyggede fysiske/kemiske forholdsregler Styring via CCP nødvendig! Ikke alvorlig (Lav) ikke særlig fokus - God produktionspraksis Lav Mellem Høj Sandsynlighed Når det drejer sig om brug af forblandinger og tilsætningsstoffer på landbrug vil risikoen ikke kunne vurderes til meget lav risiko (grønt område). Hvis risikoen vurderes meget høj (rødt felt) skal du udover /procedurer også fastlægge et Kritisk styringspunkt (et CCP). Kritiske styringspunkter kræver overvågning hver eneste gang, du har udført opgaven. På landbrug vil man dog yderst sjælden udpege Kritiske styringspunkter (CCP). 3. Kvalitetsstyring I dit kvalitetsstyringssystem skal du beskrive, hvad du gør. Hver gang du så har udført en opgave, skal du dokumentere, at du har gjort det. Herefter skal du kontrollere, at du gør det rigtige, at det virker. Hvis det viser sig, at systemet ikke virker, skal du justere på dine vejledninger. Dit kvalitetsstyringssystem tager udgangspunkt i dine risikovurderinger. Skriftlige skal medvirke til at forebygge fejl på de kritiske steder. Kvalitetsstyring Et kvalitetsstyringssystem består af en række trin. Du starter med at planlægge opgaven, her beskriver du, hvordan opgaven skal udføres. Så udfører du opgaven og i sidste ende kontrollere du, at du har udført opgaven, så der ikke er sket fejl. Kontrol kan f.eks. udføres ved at analysere foderet for at se, om det indeholder November 2017 Side 2/6
den rette mængde tilsætningsstof. Kontrol kan også ske ved at en anden person foretager en stikprøve af opgaven, f.eks. kontrollerer om der er rent, eller om der er leveret de rette varer. Planlæg Udfør Kvitter Kontroller Planlæg Du skal udarbejde kvalitetsstyring for hvert procestrin i din foderproduktion: Varemodtagelse Opbevaring Dosering Opblanding Udfodring Du skal have (instrukser) for alle processer og aktiviteter, og der skal være lister, hvor I kvitterer for, at opgaven er udført. Planlæg (skriv, procedure, instrukser) Når du udarbejder dit kvalitetsstyringssystem, skal du være opmærksom på, at der er forskel på procedurer og instrukser. Ofte er det kun nødvendigt med en procedure. Hvis det er relevant kan den arbejdsplan godt være et miks af procedure og instruks. Eksempel på arbejdsplan: Fej en gang om ugen (procedure). Brug den gule kost og start ved hoveddøren (instruks). Kvitter/noter (Dokumentering) Dokumentering kan f.eks. ske ved at kvittere med dato og initialer. At kvittere, når en opgave er udført, er ikke det samme som at bevise, at kvalitetsstyringssystemet virker! Det er alene en dokumentation for, at opgaven er udført i henhold til den arbejdsplan. Hvis blandeanlæg automatisk gemmer de daglige indvejninger i computeren, er det ikke nødvendigt at foretage manuel notering også. Oplysningerne skal kunne findes frem, hvis der er behov for det. Kontroller Kontroller, at dit kvalitetsstyringssystem virker. Kontrollen er afhængig af kvalitetsstyringssystemet. Hvis du har et godt system og en god planlægning kan den løbende kontrol være i form af stikprøver. Hvis der ikke er noget kvalitetsstyringssystem skal alle færdigvarer kontrolleres for alt. Kontrol foretages daglig/ugentlig. Kontrol af dossering af tilsætningsstof kan udføres ved at analysere foderet for at se, om det indeholder den rette mænge tilsætningsstof eller eventuelt ved at opsummere dagligt forbrug og sammenholde dette med forventet forbrug. Kontrollen afhænger af hvilket tilsætningsstof der anvendes. Har stoffet et fastsat største indhold, eller har stoffet en særlig risiko, så skal der foretages en hyppigere kontrol. Eksempel: Aminosyrer har ikke nogen grænseværdi, så her kan man eksempelvis tjekke det daglige forbrug, og det månedlige forbrug og holde disse op med det planlagte forbrug. A-Vitamin har en grænseværdi, så ved brug af forblanding med A-vitamin skal kontrollen foretages pr. kilo foder. Kontrol kan også udføres ved at en anden person foretager en stikprøve af kvaliteten af den udførte opgave, f.eks. kontrollere om der reelt er rent, eller ser efter, om der reelt er modtaget de rette varer. November 2017 Side 3/6
Opsummering Opsummering af det kvalitetsstyringssystem kan du se her under: Kvalitetsstyring Modtagelse Opbevaring Dossering Opblanding Udfodring Planlæg/beskriv Skriftlig Skriftlig Skriftlig Skriftlig Skriftlig Udfør/gør Kvitter/noter Skriftlig (5 år) (Skriftlig) Skriftlig (1 år) Skriftlig (1 år) Kontroller (Skriftlig) (Skriftlig) Skriftlig Skriftlig Dokumentation (kvitteringer/notater) skal gemmes i en såkaldt passende periode. Tidsintervallet angivet i skemaet viser en passende periode for hvert procestrin. Det er muligt, at et enkelt procestrin ikke er relevant hos dig eller, at du kan samle to procestrin til et. Det afklarer du, når du foretager risikovurderingerne af processerne og skriver de nødvendige. Eksempel: Hvis du bruger flydende vitaminer i mælketrug til kalve i enkeltbokse. Her vil man normalt ikke have procestrinet udfodring, da mælken er udfodret, før du dosserer og opblander vitaminerne. Man kan også betragte dossering af de flydende vitaminer og deres opblanding i foderet som samme procestrin. 4. Foderhygiejneforordningens bilag II Når du bruger forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i ren form, skal du følge retningslinjerne i bilag II i Foderhygiejneforordningen. Du skal for hvert punkt fastlægge kritiske punkter, som kræver ekstra opmærksomhed. (Kritiske punkter må ikke forveksles med kritiske styringspunkter, de såkaldte CCP). Når du gennemgår bilag II og udarbejder dit kvalitetsstyringssystem, skal du have fokus på processerne ved håndtering og brug af produktet. Herunder kan du kort læse om de enkelte punkter i foderhygiejneforordningens bilag II: Faciliteter og udstyr: Faciliteter og udstyr skal være egnede til at afmåle og håndtere det foder, som skal blandes, således at den færdige blanding er homogen. Faciliteter og udstyr skal kunne gøres rent, og det skal være rent. Personale: Det skal være klart, hvem der er ansvarlig. Hvilket ansvarsområde har eleven, og hvilket har fodermesteren. Ifølge forordningen skal medarbejderne skriftligt have oplysning omkring deres opgaver. Men på et landbrug vil de konkrete arbejdsopgaver og ansvarsområder oftest ikke fremgå af den enkeltes ansættelseskontrakt. Vi forventer derfor ikke, at arbejdsfordelingen foreligger på skrift, men alle skal kunne svare på spørgsmålet om, hvem der har ansvaret. November 2017 Side 4/6
Det skal eksempelvis være klart om en medarbejder er færdiguddannet til selv at varetage foderproduktionen, og hvad sker der i forbindelse med afløsning ved sygdom og ferie. Produktion: Produktionen skal gennemføres efter forud fastlagte procedurer og instrukser. Du skal udarbejde for hvert procestrin i foderproduktionen (se kapitel 3). Det fremgår af forordningen, at du skal træffe tekniske eller organisatoriske foranstaltninger for at undgå eller minimere fejl. Det betyder, at man indretter sin produktion, så fejl minimeres. Dette kan eksempelvis ske ved at bruge farvekoder til de forskellige tilsætningsstoffer, eller ved at placere og afmåle foderstoffer, som skal håndteres manuelt, så fejl minimeres. Kvalitetskontrol og leverandørvurdering: Hvis din produktion er en god og styret produktion, kan du udtage færre prøver for udvalgte parametre. Har du ingen styring af din produktion, så skal du tage prøver af alt og analyse foderet for alt. Din kvalitetskontrolplan skal navnlig omfatte kontrollen af de kritiske punkter (må ikke forveksles med eventuelle kritiske styringspunkter, CCP) i processen. Planen skal være skriftlig (se mere om kontrol i kapitel 3). En del af kvalitetskontrollen er også at foretage en leverandørvurdering af det firma, som du køber dine råvarer hos. Spørg om nødvendigt ind til firmaets egenkontrolsystem og bed eventuelt om at få forevist kontrolrapporter fra offentlig kontrol. For at sikre sporbarhed skal du vide, hvilke råvarer der er anvendt i det færdige foder. Det skal være klart hvilke partier, som er anvendt i hvilke perioder, og du skal notere, når du skrifter til et nyt parti. Opbevaring og transport: God opbevaring, adskillelse og transport både før og efter produktionen er grundlaget for en korrekt produktion af foder samt efterfølgende for, at rette foder gives til rette dyr. Foder skal kunne identificeres. Opbevaring og transport skal foregå således at forveksling og krydsforurening (fejl) undgås. Dette kan eksempelvis ske ved at bruge forskellige farvekoder til forskellige tilsætningsstoffer og fodermidler. Farvekoder kan også genbruges til de forskellige dyrekategorier. Siloer, rørstrenge, fodervogne, og andet udstyr til opbevaring og håndtering skal renholdes. Dette skal ske i henhold til din arbejdsplan for rengøring. Registrering og sporbarhed Du skal notere og gemme data om indkøb og produktion. Sporbarhed For alt modtaget og anvendt foder skal du notere følgende: - dato for levering - navn eller type af foder - navn og adresse på leverandør - mængde For tilsætningsstoffet/forblandingen skal du også notere partinr. eller en tilsvarende entydig identifikation af partiet. Manglende registrering af sporbarhedsoplysninger er omfattet af krydsoverensstemmelseskrav nr. 2.31. November 2017 Side 5/6
Noter hvornår du påbegynder brugen af et nyt parti forblanding/fodertilsætningsstof. Beskriv hvordan du undgår sammenblanding af eget korn og indkøbt korn. Tommeld siloer, så det er klart, hvornår et nyt parti foder er taget i brug. Og husk, at det ikke er muligt at tommelde en silo, som ikke ren inde i, da gammelt foder på silovægge tilhører andre partier. Det er vigtigt at adskille de enkelte partier af hensyn til sporbarheden, hvis der viser sig en fejl eller forurening i et parti foder. Dokumentation vedr. fremstillingsproces og kontrol Du skal navnlig dokumentere de kritiske punkter (må ikke forveksles med eventuelle kritiske kontrolpunker/styringspunkter, CCP) i processen. Dokumentation kan f.eks. ske ved at kvittere med dato og initialer ud for opgaven/procestrinet. Hvis blandeanlæg automatisk gemmer de daglige indvejninger i computeren eller gemmer oplysninger om gennemført rengøringsprogram, er det ikke nødvendigt at foretage manuel notering også. Oplysningerne skal dog kunne findes frem, hvis der er behov for det. At kvittere er ikke det samme som at bevise. Du skal kvittere for, at du har udført opgaven, for at der er foretaget en modtagekontrol, for at der er gjort rent m.v. Kvittering for rengøring er ikke et bevis for, at der er rent. Reklamationer og tilbagekaldelse af produkter: Ikke relevant på landbrug November 2017 Side 6/6