Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber Inklusion handler om, at vi møder forskellighed som en berigelse og en hjælp til at udbygge den enkeltes tolerance og forståelse Med inklusion forstår vi både fysisk, social og faglig inklusion. Det handler om at skabe et miljø, hvor alle medregnes, så trivsel og læring foregår Hvad forstår vi ved den inkluderende skole? En inkluderende skole ser ikke på om et barn hører til, men snarere hvad der skal til - for at dette sted bliver det bedste læringsmiljø for barnet En inkluderende skole byder som udgangspunkt alle velkommen, - men alt er ikke tilladt! En inkluderende skole er en skole, der stadig bliver bedre til at hindre, at børn udskilles fra almenmiljøet I en inkluderende skole indretter fællesskabet sig, så der tages højde for, at hvert enkelt barn kan deltage med sine egne forudsætninger. En inkluderende skole giver mulighed for at alle børn, uanset funktionsniveau, har mulighed for at deltage aktivt i fællesskabet gennem tilrettelæggelse af skoledag med blik for den enkelte at alle børn lærer i skolen og kan deltage i det, der foregår. Det betyder at Vi bruger det enkelte barns særlige forudsætninger og anerkender også usynlige vanskeligheder Vi analyserer og reflekterer i teamet over egne handlinger (- vi spejler vores handlinger i et
inkluderende værdigrundlag) Vi opbygger et internt sikkerhedsnet for arbejdet med inklusion bestående af ledelse, resursecenter og PPR. Alle har pligt til at søge støtte i forbindelse med store inklusionsudfordringer Hvordan vil vi arbejde inkluderende? Alle sætter sig mål for fysisk, social og faglig inklusion for den enkelte elev (for nogle på højere og for andre på et lavere niveau end for gennemsnittet). Alle gør sig pædagogiske og didaktiske overvejelser som sikrer, at alle elever - som går på Stjernevejskolen - er inkluderet, som vi har defineret dette. Alle udfordrer eleven set ud fra dennes forudsætninger og sikrer dermed mestringsoplevelser. Gennem forståelse for og indsigt i elevens muligheder vælges pædagogisk praksis, som bidrager til maksimal læring og udvikling på trods af problemer. Alle undgår at udvikle problemadfærd ved at værdsætte elevernes egne interesser, erfaringer, meninger og aktiviteter. Alle undgår opretholdelse - og forstærkelse af problematisk adfærd. Dette sker ved at lægge vægt på dialog og elevdeltagelse. Ingen ser børn med problemadfærd som syge. Det vil sige, at alle voksne omkring barnet påtager sig ansvar for at forebygge problemadfærd. Vi anerkender at den voksne kan være medvirkende til at opretholde og forstærke problemadfærd. Alle anerkender, at alle børn handler nytteorienteret. Handling er et middel til at opnå noget. Derfor retter alle op på en elevs problematiske adfærd gennem ændret indsats fra de voksne. Alle ønsker at sætte sig ind i elevens virkelighedsopfattelse, ønsker og værdier, og derved forstå problematisk adfærd. Hvad forstår vi ved fysisk inklusion i klassen/årgangen At eleven er fysisk til stede, dvs. kommer i skole hver dag og deltager i klasse- og holdundervisning Hvad forstår vi ved social inklusion i klassen/årgangen Social inklusion betyder at eleverne viser opmærksomhed på, om kammeraterne har det godt eleverne drager omsorg for alle i gruppen alle elever har nogen at lege med alle elever indgår i gruppefællesskaber i frikvarterer og i undervisningen Dette forudsætter at Alle opbygger og vedligeholder en anerkendende klasserumskultur, hvor alle elever føler sig godt tilpas og som en del af fællesskabet, og at alle føler et ansvar for hinanden. Hvad forstår vi ved faglig inklusion i klassen/årgangen?
At undervisningen tilrettelægges således, at alle elever møder passende udfordringer og udvikler sig fagligt indenfor nærmeste udviklingszone Det betyder at Alle differentierer i undervisningen - alle elever udfordres på det faglige indhold, men i forskelligt tempo og på forskellig måde Alle holddeler efter funktionsniveau og læringsstil, således at elevernes behov for mere eller mindre struktur og tydelighed tilgodeses Alle integrerer IT i undervisningen på baggrund af de specifikke behov, som eleverne har. Alle arbejder med portfolio i alle klasser. Hvad vil vi med vores inklusionsstrategi? Alle vil skærpe egen opmærksomhed på: Stjernevejskolens overordnede børnesyn, - at alle børn er gode til noget, og at alle børn kan og vil! at alle elever udvikler sig i relationer til andre børn og voksne at alle undervisere tilrettelægger al undervisning, således at den understøtter både social og faglig inklusion at alle undervisere sætter mål for den enkelte elevs alsidige og faglige udvikling med hensyntagen til elevens indsigt, erfaringer og oplevelser at alle undervisere arbejder med udfordringerne i inklusionsarbejdet i et konstruktivt samarbejde i teamet at alle undervisere har ret og pligt til at bede om hjælp og støtte til udfordrende opgaver i arbejdet, således at inklusion lykkes (jf. Mappe med rådgivnings- og handlemuligheder,) Hvad gør vi for at styrke fysisk inklusion i klassen/årgangen? Nul tolerance overfor pjæk alle reagerer hurtigt Notat på børnelisten ved bekymring omkring fravær Alle medarbejdere dygtiggør sig løbende i arbejde med klasseledelse gennem praksiserfaringer i teamet og gennem kurser. Hvad gør vi for at styrke social inklusion i klassen/årgangen? Vi behandler alle retfærdigt, således at alle elever ikke får det samme, men alle elever får dét, de har brug for Alle anstrenger sig for at sikre, at elever udvikler positive selvbilleder Alle intervenerer i det sociale miljø i stedet for overfor den enkelte elev I alle klasser aftales spilleregler, som starter i de yngste klasser med de mest grundlæggende regler for samvær og samarbejde
Vi arbejder målrettet mod, at klassens spilleregler i løbet af skoletiden udvikler sig til gode vaner. Hvad gør vi for at styrke faglig inklusion i klassen/årgangen? Alle praktiserer god undervisning, som er varieret og giver plads til elevernes aktivitet og forskellighed Alle undervisere gør sig overvejelser - i forbindelse med undervisnings tilrettelæggelse - der sikrer alle elevers deltagelse i læringsfællesskabet Alle undervisere sikrer differentiering både mht. fagligt indhold og - niveau, og i forbindelse med valg af materialer og arbejdsformer Vi anvender materiale (Rasmus Alenkær)/Gry Bastiansen Hvad gør vi helt konkret for at løse konkrete udfordringer? Alle bruger de resursepersoner, som resursecenteret stiller til rådighed som sparringspartnere Alle bruger Rasmus Alenkærs (IC3 cirkelmodel, kollegial iagttagelse, spilleregler og konsekvenser) Alle bruger rådgivningsforum til afdækning af videre arbejde Hvis en faglærer eller et team ønsker hjælp gøres dette gennem børnelisten, og faglæreren/teamet skal mødes med resurselæreren før denne involveres direkte. Her aftales en indsats se i øvrigt notat vedr. skriftlighed i Mappen Hvad gør vi helt konkret, når inklusionsopgaven bliver for udfordrende for teamet? Vi har udarbejdet Mappen med konkrete anvisninger på handle- og støttemuligheder Vi opdaterer løbende det interne arbejdspapir Børnelisten som giver overblik over hvilke udfordringer teamet har med enkelt-børn Resursecenteret bruger børnelisten som et øjebliksbillede over, hvor hjælpen er mest nødvendig lige nu og træder til, når der er behov. Der holdes kvartalsvise overbliksnøder med deltagelse af ledelse, repr. fra resursecenter og PPR Vi inddrager skolens lokale resursepersoner indenfor faglige og sociale problematikker Vi inddrager PPR. Det kan bl.a. være klasse-intervention, supervision af teamet og/eller afdækning af enkelt elevs problematikker (jf. samarbejdsaftale mellem skole og PPR) Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet med inklusion? Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet med at fremme inklusion af de elever, der til enhver tid går på Stjernevejskolen? Vi reviderer folderen Gensidige forventninger Skole og hjem samarbejder tæt, med det formål at skabe det bedste udviklings- og læringsmiljø for
eget barn og for fællesskabet i klassen Enkeltelevers deltagelse i fællesskabet drøftes på forældremøde - hvis forældres tilladelse er givet - i åbenhed, med flere formål - at skabe en fælles ansvarsfølelse for social inklusion i den enkelte klasse - at understøtte et undervisningsmiljø til gavn for alle Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at sikre inklusion af alle elever? Kurser og pædagogiske arrangementer vedr. forståelse af børn med adfærdsproblemer (Jørn Nielsen aug11, Gry Bastiansen sept11, Rasmus Alenkjær sept12) Alle skolepædagoger har i 2010-12 taget pædagogisk diplom-modul: Pædagogik i forhold til udsatte grupper Tilbud til alle undervisere om samarbejde og sparring med resursepersoner (faglig speciallærere, AKTog faglige vejledere) Tilbud til alle undervisere om samarbejde og sparring med PPR (jf. samarbejdsaftale) Hvilke resursepersoner kan elever, ansatte og forældre henvende sig til - med spørgsmål vedrørende inklusion? AKT- lærere (sociale) AK, TM, ES Træningskometlærere (faglig og social) ES, TJ, IJ Faglige speciallærere sammen med faglige vejledere (faglig inklusion) MK, UK, (Familie- og fritidsvejleder?) Hvordan gør vi vores inklusionsstrategi kendt af alle? Strategien lægges på hjemmesiden Strategien introduceres kort på forældremøder. Der henvises til link på hjemmesiden, og der trækkes linjer til klassens sociale årsplan og arbejdet med trivsel for alle i den aktuelle klasse. Strategien tages løbende op på bestyrelsens møder med trivselsrådene Hvordan sikrer vi optimalt samarbejde mellem skole og sfo omkring inklusionen? Når der oprettes udvijklingsplan for en elev på børnelisten skal denne gælde for både sfo og skole Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores inklusionsstrategi? Evalueres hvert år på det sidste personalemøde inden sommerferien. Eventuelle bemærkninger, kommentarer eller tilføjelser...