Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Relaterede dokumenter
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Metode i klinisk retningslinje

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Sygeplejefaglige problemstillinger

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Nationale referenceprogrammer og SFI

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

National klinisk retningslinje

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er)) PICO 8 Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er) )

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

Dansk Selskab for Klinisk Ernæring

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Hvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Kvalitet. Dagens Mål

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?

Faldpakken. Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014)

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Formulering af anbefalinger

PRÆSENTATION AF FORLØB I

Center for kliniske retningslinjer

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Korte klinisk retningslinier

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Center for Kliniske Retningslinjer

Opgavekriterier Bilag 4

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Flow charts - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

!"# "#$ $ %"#%& '()*# +,#& -./ /000 " 1/!2% 34 %$#%% " # #$,% %/5#" 6# /7 8# /$ -%& #$ #

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)

Fagprofil - sygeplejerske.

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt

Fra evidens til anbefaling. September 2018 Britta Tendal Jeppesen

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

- Hvad, hvorfor og hvordan?

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Kompetenceudviklingskursus i

Transkript:

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Lena Jungemann Hillerød Kommune

I Sygeplejersken nr. 8/side 50 Vores baggrund for at stå her i dag Fra kliniske retningslinjer til praksis Center for Kliniske Retningslinjer ved Aarhus Universitet har i samarbejde med Hillerød Kommune gennemført et diplom-modul i udarbejdelse af sygeplejefaglige instrukser, kaldet Fra kliniske retningslinjer til klinisk praksis. Otte sygeplejersker har gennem et år fået undervisning i metoder til, hvordan de kritisk læser nationale kliniske retningslinjer, formulerer lokale sygeplejefaglige instrukser samt gennemtænker implementeringen af disse. De otte sygeplejersker har alle bestået. Hillerød Kommune ønsker med denne satsning at øge kvaliteten i det daglige plejearbejde med kommunens borgere. (jb)

Hvorfor bruge kliniske retningslinjer som udgangspunkt for sygeplejefaglige instrukser? Der er evidens for udførslen af opgaven, så arbejdet med at sikre kvaliteten, er allerede udført. Ved at bruge national klinisk retningslinje, opnås den ensartede kvalitet af udført pleje. Der opnås ensartet behandlingstilbud.

Hvorfor vil Hillerød Kommune udarbejde sygeplejefaglige instrukser? At lave centrale og ensartede instrukser At lave evidensbaserede og valide instrukser. At skabe refleksion og faglig udvikling At være med i den faglige udvikling på national niveau.

FALD Faldvurdering og faldforebyggelse & En vurdering af følger efter fald.

Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Klinisk problemstilling Udarbejdelse af det fokuserede spørgsmål. Søgning og studiedesign PICO spørgsmål formuleres Læsning af eventuel Dansk National klinisk retningslinje Søgning i diverse internationale databaser Læsning af international litteratur, som matcher PICO Udvælgelse af litteratur og guidelines Originallitteratur vurderes med CASP eller SfR cheklister AGREE vurdering af udvalgte retningslinjer og guidelines Formulering af sygeplejefaglig instruks GODKENDELSE Implementering

Den kliniske problemstilling: Omfang: En tredjedel af de ældre over 65 år falder mindst én gang om året. Andelen stiger til halvdelen hos ældre over 80 år. Ældre der er faldet én gang, har to-tre gange forhøjet risiko for at falde igen inden for det næste år. 40-60% af faldene fører til skader, hvoraf 30-50% er mindre skader, og 6 % er frakturer. Hvert tiende hoftebrud kunne forebygges, hvis folk var fysisk aktive i fritiden i 24 timer om ugen. Et hoftebrud giver samfundet udgifter på omkring 200.000 kr. Kommunens andel af udgifterne er anslået til ca. 40 % Kilde: sundhedsstyrelsen 2006

Konsekvenser De fysiske konsekvenser af patientfald kan være alt fra mindre skrammer til komplicerede frakturer, som uanset skadens størrelse ofte medfører flere indlæggelsesdage. Hver fjerde person vil som følge af faldet få varige mén med funktionstab til følge. Af de personer, som pådrager sig en hoftefraktur, får 50 % permanent forringet gangfunktion og omkring 20 % dør indenfor et halvt år. Foruden den fysiske skade medfører faldene en række negative psykiske konsekvenser, eksempelvis frygt for at falde og forringet livskvalitet. Kilde: Center for kliniske retningslinjer: Klinisk retningslinje for identificering af faldrisiko og faldforebyggende interventioner for geriatriske patienter indlagt i kirurgisk eller medicinsk hospitalsafdeling.

Data fra Hillerød Kommune

Ud fra grafen over utilsigtede hændelser, kan vi se, at antallet af indberettede fald er det næststørste problemområde i Hillerød kommune. I 2011 er der i Hillerød kommune blevet indberettet 307 fald. Dette fordelt på 7 plejecentre. Der er dog meget bias forbundet med disse tal, idet vores empiri fortæller at ikke alle fald indberettes. Det kalder vi en human bias.

Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Klinisk problemstilling Udarbejdelse af det fokuserede spørgsmål. Søgning og studiedesign PICO spørgsmål formuleres Læsning af eventuel Dansk National klinisk retningslinje Søgning i diverse internationale databaser Læsning af international litteratur, som matcher PICO Udvælgelse af litteratur og guidelines Originallitteratur vurderes med CASP eller SfR cheklister AGREE vurdering af udvalgte retningslinjer og guidelines Formulering af sygeplejefaglig instruks GODKENDELSE Implementering Sygeplejerskerne Niels Torp Kastrup & Lena Jungemann - Hillerød Kommune

Det fokuserede spørgsmål Når der skal udarbejdes en klinisk retningslinje eller sygeplejefaglig instruks, er det vigtig at bruge tid på at afklare problemområdet, fokusere spørgsmålet og bestemme hvilket studiedesign der bedst kan give svar på spørgsmålet eller problemområdet. Man skelner mellem baggrundsspørgsmål (åbne) og forgrundsspørgsmål (lukkede). Forgrundsspørgsmål danner udgangspunkt for udarbejdelse af kliniske retningslinjer og sygeplejefaglige instrukser. Forgrundsspørgsmål indeholder 4 elementer P= Participants (patients problem) I=Intervention (interventioner) C=Comparisons (sammenligningsgrundlag) O=Outcomes (relevante mål for sammenligning Kilde: Evidensbaseret Medicin,Redaktion Inger Bak Andersen og Peter Matzen, Gads forlag, 3 udgave, København 2010, kap. 1-2-3 og 4.

Vores fokuserede spørgsmål til instruks 1 P= Plejehjemsbeboere eller ældre med tilknytning til primær sektor. I= Fald forebyggelse eller faldscreening. C= Ingen valgt O= Dødelighed eller syglighed eller livskvalitet. Fokuserede spørgsmål; Hvordan kan fald forebygges hos ældre, så alvorlige konsekvenser som død og sygelighed reduceres og den ældres livskvalitet vedligeholdes?

Vores fokuserede spørgsmål til instruks 2 P= Plejehjemsbeboere eller ældre med tilknytning til primær sektor. I= Forebygge fald og skader efter fald hos ældre mennesker. C= Ingen valgt O= Dødelighed eller syglighed eller livskvalitet. Fokuserede spørgsmål; Hvordan kan udviklingen af skader efter fald forebygges så alvorlige konsekvenser, som sygdom og død, reduceres og den ældres livskvalitet vedligeholdes?

Når du har fundet problemstillingen Er der nogen national klinisk retningslinje, som svarer på det fokuserede spørgsmål? Hvis JA : Er der anbefalinger, som kan give vejledning i forebyggelse? Det fokuserede spørgsmål forholdes til de anbefalinger som indeholdes i retningslinjen. Den kliniske retningslinje lignede ikke vores praksis, derfor søgte vi bredere.

Søgning og studiedesign Inden søgning i litteratur databasen, er det vigtigt at beslutte hvilken kategori det fokuserede spørgsmål hører til. Er det diagnostik, behandling, sygepleje, rehabilitering eller psykologi. Vi valgte at afgrænse til sygepleje, hvilket gav os 3 oplagte søgedatabaser. Det var PubMed (bred flest tidskrifter), Cinahl og The Cochrane library. Ligeledes er det vigtigt at træffe beslutninger om hvilke typer studier man vil in- og ekskludere. Publikationer med evidensstyrke A (Metaanalyser, systematiske oversigter og randomiserede kontrollerede studier) kan alene underbygge en anbefaling. Dette afgrænsede os yderligere inden søgning i databaserne.

PICO P: Elderly patients (1704566) Or (179730) Primary care I alt 1842567 Instruks 1 O: Mortality (717303) Or Morbiditet (1587057) Or Quality of Life (172825) I alt 1934611 PICO I alt 699 referencer (and) I: Fall prevention (7298) or Fall Screening (13143) I alt 19161 Sygeplejerskerne Niels Torp Kastrup & Lena Jungemann - Hillerød Kommune C: Ingen valgt

Udvælgelse af litteratur ud fra kritisk læsning af abstracts. Valget faldt på 1 klinisk retningslinje, 1 guideline og 1 guide. Disse valg blev foretaget ud fra, hvilke kliniske retningslinjer, guidelines og guider, der umiddelbart kunne besvare vores fokuserede spørgsmål (problemstilling), men også ud fra hvilke der ligner vores praksis bedst. Limits;(studiedesign) - RCT - Guidelines - Review I alt 192 referencer Limits; (sprog) -Dansk -Svensk -Norsk -Engelsk I alt 176 referencer

Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Klinisk problemstilling Udarbejdelse af det fokuserede spørgsmål. Søgning og studiedesign PICO spørgsmål formuleres Læsning af eventuel Dansk National klinisk retningslinje Søgning i diverse internationale databaser Læsning af international litteratur, som matcher PICO Udvælgelse af litteratur og guidelines Originallitteratur vurderes med CASP eller SfR cheklister AGREE vurdering af udvalgte retningslinjer og guidelines Formulering af sygeplejefaglig instruks GODKENDELSE Implementering

AGREE (AGREE: Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation) AGREE-instrumentet er en systematisk ramme for vurdering af den metodologiske kvalitet af kliniske vejledninger. Instrumentet indeholder ikke specifikke kriterier for vurdering af den kliniske del af vejledningerne og heller ikke kriterier for vurdering af kvaliteten af den underliggende evidens. AGREE giver os altså, med ovenstående in mente, en samlet vurdering af, om den kliniske vejledning kan anbefales at bruges i praksis. Vi har samlet set brugt 4 vejledninger (guidelines) i udarbejdelsen af de 2 instrukser om henholdsvis faldvurdering og faldforebyggelse, og vurdering af følger efter fald.

Hvordan har vi så brugt AGREE? I guidelinen Falls-The assessment and prevention of falls in older people, som er brugt til udarbejdelsen af begge instrukser, har vi vurderet de metodiske afsnit på denne måde Afgrænsning og formål Stringens i udarbejdelsen Det skrives at det er individuelt det er ikke Klarhed specifikt og og entydigt præsentation 1 /Helt enig 4 2 /Helt enig 4 3 /Helt enig 4 8 /Helt enig 4 9 /Helt enig 4 10/Helt enig 4 11/Helt enig 4 Sundhedsmæssige fordele er TAGET I BETRAGTNING Hovedkonklusion mangler 15/Næsten uenig 2 16/Helt enig 4 17/næsten enig 3 18/Helt Uenig Ingen redskaber til anvendelse

Konklusion Anbefales (med forbehold eller ændringer) Sygeplejerskerne Niels Torp Kastrup & Lena Jungemann - Hillerød Kommune

Formulering af Instruks Sygeplejerskerne Niels Torp Kastrup & Lena Jungemann - Hillerød Kommune

Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Klinisk problemstilling Udarbejdelse af det fokuserede spørgsmål. Søgning og studiedesign PICO spørgsmål formuleres Læsning af eventuel Dansk National klinisk retningslinje Søgning i diverse internationale databaser Læsning af international litteratur, som matcher PICO Udvælgelse af litteratur og guidelines Originallitteratur vurderes med CASP eller SfR cheklister AGREE vurdering af udvalgte retningslinjer og guidelines Formulering af sygeplejefaglig instruks GODKENDELSE Implementering Sygeplejerskerne Niels Torp Kastrup & Lena Jungemann - Hillerød Kommune

Godkendt Godkendelsen Afvist Godkendelsen af vores Instruks bør bero på disse parametre: En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer" Kilde: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/statusdokument.pdf

Godkendelsen Kan en evidensbaseret, godkendt kommunal instruks, bruges i alle kommuner? Er der chancer for at en instruks bliver afvist p.g.a. ressourceforbruget?

Generelle Udfordringer ved implementering Økonomi (BUM-model) Ressourcer Kapacitet Uddannelse (SSH SSA Sygeplejerske) Organisering Proces Outcome

De sundhedsmæssige gevinster ved implementering af instrukserne: Højnelse af den sygeplejefaglige kvalitet. Reducering af fald og antallet af indlæggelser samt brud. Samfundsmæssige, økonomiske og personlige fordele.

Praktiske Udfordringer ved implementering Undervisning på alle plejecentre/sundhedscentre/hjemmepleje af den samme gruppe Brug eksisterende software - Journalen Vælg Fald-agenter Alle skal helst poppe.

Kvalitetssikring Der vil, som det fremgår i instruksen, blive foretaget audit for implementering af instruksen. På baggrund af vores indikatorer vil vi kunne se, om der er sket en ændring af fald, hyppigheden og antallet af indlæggelser. Vi kan med AGREE instrumentet se på de grundlæggende guidelines. Ved at se på sektionerne Inddragelse af interessenter og Anvendelighed, får vi en ide om guidelines anbefalinger har været afprøvet og om de som ar udarbejdet guidelinen selv har set på forhindringer i forhold til implementering.

Implementering Hvad er befordrende? Hvad er der af modstand? Lav et socialt kort over alle interessenter. F.eks. I Fiskebensdiagram Sygeplejefaglig Instruks Hvilke interessenter? Organisationen

Indikatorer for audit af FALDUDREDNING Dokumenterede og relevante handlingstiltag foreligger hos 90% af borgere der falder eller er faldet. 90% af borgere der er faldet er monitoreret i henhold til instruksen.

FALD Faldvurdering og faldforebyggelse & En vurdering af følger efter fald.