Løsning til eksamen 16/

Relaterede dokumenter
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 18 sider. Skriftlig prøve, den: 16. december 2003 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Løsning til prøveeksamen 1

Elementær sandsynlighedsregning

Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen

Elementær sandsynlighedsregning

INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c

Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side?? af?? sider. Skriftlig prøve, den: 18. december 2014 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 16 sider. Skriftlig prøve, den: 27. maj 2019 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 17 sider. Skriftlig prøve, den: 19. december 2018 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

CIVILINGENIØREKSAMEN Side 1 af 16 sider. Skriftlig prøve, den: 28. maj 2010 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 16 sider. Skriftlig prøve, den: 17. december 2015 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 17 sider. Skriftlig prøve, den: 29. maj 2015 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Sandsynlighedsregning 5. forelæsning Bo Friis Nielsen

Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 17 sider. Skriftlig prøve, den: 30. maj 2016 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

CIVILINGENIØREKSAMEN Side 1 af 16 sider. Skriftlig prøve, den: 27. maj 2011 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

CIVILINGENIØREKSAMEN. Side 1 af 19 sider. Skriftlig prøve, den: 20. december 2006 Kursus nr : Kursus navn: Sandsynlighedsregning

CIVILINGENIØREKSAMEN Side 1 af 16 sider. Skriftlig prøve, den: 20. december 2011 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 17 sider. Skriftlig prøve, den: 20. december 2017 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable

02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4

Eksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

CIVILINGENIØREKSAMEN Side 1 af 18 sider. Skriftlig prøve, den: PQ. juli 200Z Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 4: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger

Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede

Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 17 sider. Skriftlig prøve, den: 19. december 2016 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 16 sider. Skriftlig prøve, den: 28. maj 2014 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 18 sider. Skriftlig prøve, den: 4. juni 2013 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

4 Oversigt over kapitel 4

CIVILINGENIØREKSAMEN Side?? af?? sider. Skriftlig prøve, den: 16. december 2004 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Sandsynlighedsregning 7. forelæsning Bo Friis Nielsen

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 17 sider. Skriftlig prøve, den: 18. august 2016 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Sandsynlighedsregning 7. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 7. forelæsning Bo Friis Nielsen

3 Stokastiske variable 3.1 Diskrete variable

enote 2: Kontinuerte fordelinger Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher enote 2: Continuous Distributions

Opgaver i sandsynlighedsregning

Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition

Vejledende løsninger til opgaver i kapitel 6

CIVILINGENIØREKSAMEN. Side 1 af 18 sider. Skriftlig prøve, den: 2. juni 2009 Kursus nr : Kursus navn: Sandsynlighedsregning

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 17 sider. Skriftlig prøve, den: 19. december 2012 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 8. forelæsning Bo Friis Nielsen

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Sandsynlighedsregning 8. forelæsning Bo Friis Nielsen

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Betingede sandsynligheder Aase D. Madsen

Betingning med en uafhængig variabel

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 4: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Eksponential fordelingen

Sandsynlighedsregning 3. forelæsning Bo Friis Nielsen

CIVILINGENIØREKSAMEN Side 1 af 16 sider. Skriftlig prøve, den: 16. december 2010 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Sandsynlighedsregning 3. forelæsning Bo Friis Nielsen

hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre

Reeksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

En oversigt over udvalgte kontinuerte sandsynlighedsfordelinger

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable

StatDataN: Middelværdi og varians

Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.

Fortolkning. Foldning af sandsynlighedsmål. Foldning af tætheder. Foldning af Γ-fordelinger Eksempel: Hvis X og Y er uafhængige og. Sætning (EH 20.

Supplement til kapitel 4 Om sandsynlighedsmodeller for flere stokastiske variable

Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff

02402 Vejledende løsninger til Splus-opgaverne fra hele kurset

Landmålingens fejlteori - Repetition - Kontinuerte stokastiske variable - Lektion 3

Oversigt. Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger

Momenter som deskriptive størrelser. Hvad vi mangler fra onsdag. Momenter for sandsynlighedsmål

Hvad vi mangler fra onsdag. Vi starter med at gennemgå slides fra onsdag.

Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

Teoretisk Statistik, 9 marts nb. Det forventes ikke, at alt materialet dækkes d. 9. marts.

Løsning eksamen d. 15. december 2008

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 16 sider. Skriftlig prøve, den: 18. december 2013 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Nanostatistik: Opgaver

Løsning til eksaminen d. 29. maj 2009

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

standard normalfordelingen på R 2.

Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable

Binomialfordelingen. X ~ bin(n,p): X = antal "succeser" i n uafhængige forsøg, der alle har samme sandsynlighed p for at ende med succes.

Statistik Lektion 2. Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var.

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Den todimensionale normalfordeling

Transkript:

1 IMM - DTU 245 Probability 24-5-11 BFN/bfn Løsning til eksamen 16/12 23 Spørgsmål 1) 2 44% Man benytter formlen for skalering og positionsskift i forbindelse med varians og standardafvigelse, samt formlen for variansen for en Poissonfordelt variabel. For formler se boksen øverst side 188 eller se øverst side 249. For Poissonvariansen benyttes boksen side 223 eller oversigten over Poissonfordelingen side 486. Idet X betegner antallet af solgte blomål findes standardafvigelsen af fortjenesten til SD(12.5 X) = 12.5 SD(X) = 12.5 8.4. Spørgsmål 2) 5 44% Idet den samlede sandsynlighedsmasse skal være 1 findes: 8 i= 1 A i c i! e A = 1 c = 8 i= A i i! e A Spørgsmål 3) 3 56% Apparatets levetid svarer til levetiden af den længstlevende dims. Sandsynligheden for, at apparetet lever højst t tidsenheder er således.8 25 og sandsynligheden for at apparatets levetid overstiger t tidsenheder er 1.8 25.. Spørgsmål 4) 1 56% Idet X betegner trykpåvirkningen, Y betegner vridpåvirkningen, og Z betegner den samlede påvirkningen, findes Z = X+Y +3, hvor Z normal(5+8+3, 2+3) (se eventuelt resultatet i boksen side 363). P(Z < 25) = Φ Spørgsmål 5) 4 72% Løses ved brug af eksklusion/inklusion ( ) 25 16 2+3 P(A B C) = P(A)+P(B)+P(C) P(A B) P(A C) P(B C)+P(A B C) Se side 22 eller 72 samt opgaverne 1.3.11 og 1.3.12. Her findes P(A B) = P(A) + P(B) P(A B) = P(A B C). Spørgsmål 6) 4 41% Opgaven løses ved brug af den centrale grænseværdisætning se side 196 (249). Idet X i betegner vægten af en tilfældig passager og X = 3 X i betegner den totale vægt findes E(X) = E ( 3 X ) i = 3 E(X i) = 3E(X i ). Pga. uafhængigheden finder vi ligeledes V ar(x) = 3V ar(x i ) så SD(X) = 3SD(X i )..

2 Spørgsmål 7) 2 44% Resultatet er gengivet side 484 under resumeet for normalfordelingen. Udledningen er givet i eksempel 1 side 269. Spørgsmål 8) 4 47 % Opgaven er et standardeksempel på brug af gammafordelingen. Se side 286 side 289 og eksempel 4 side 29. Spørgsmål 9) 3 6% ( ) 2 Man løser e 1.5t1.5 =.5 til t = log (2) 3 =.5978. Alternativt kan man indsætte 1.5 værdierne i udtrykket for G(t) og indse at G(.5978) =.5. Spørgsmål 1) 4 37% For fast U = u er sandsynligheden for at X > U = u lig e u. Ved at integrere over de mulige værdier for U vægtet med tætheden f(u) = 1 fås 1 e u du. Opgaven er en kontinuert udgave af gennemsnittet af betingede sandsynligheder udtrykt i resultatet i boksen nederst side 417. Spørgsmål 11) 4 69% Vi benytter formlen for variabelskift side 34 og 332/333. Vi har Y = g(x) = X, hvoraf X = Y 2 og dg(x) dx = 2 1 2. Ved indsættelse i formlen finder vi x f Y (y) = λe λx1 x = 2λye λy 2 2 Resultatet er en Weibull fordeling, se eventuelt opgave 4.3.4, 4.3.5 og specielt 4.4.9. Spørgsmål 12) 1 58% Vi benytter formlen for betinget middelværdi side 43, 425. E(X) = E V (E(X V )) = E V (.1 V ) =.1E(V ) = µ. hvor det tredje lighedstegn skyldes fordelingen af 1 vandmængden for en givet vægt og det fjerde er standardresultatet om linearitet af middelværdioperatoren. Spørgsmål 13) 3 62% Standareksempel på geometrisk fordeling. Hvert terningekast har en sandsynlighed på 1 for at resultatet bliver 3 øjne og de enkelte kast er uafhængige. Se 6 eventuelt side 58-59 og 28. Spørgsmål 14) 1 93% Multiplikationsreglen side 37 øverst (boksen) eller side 73. P(A B) = P(B)P(A B) = 1 3 = 1. 3 4 2 Spørgsmål 15) 1 9% Den hypergeometriske fordeling side 125, 483 med G = 14, B = 11, N = 25, n = 5, g = 2, b = 2.

3 Spørgsmål 16) 3 68% Idet Cov(X, Y ) = E((X E(X))(Y E(Y ))) = E(XY ) E(X)E(Y ) (side 43) ser vi straks at uafhængige stokastiske variable er ukorrelerede. Se i øvrigt de sidste to linier på side 43. Spørgsmål 17) 2 2% Problemstillingen i opgaven svarer til problemstillingen i boksen sidst på side 46. Vi har således Cov(W, Z) = a2 1, idet variansen på X og Y begge er 4 4 a 1. Tilsvarende findes SD(W) = SD(Z) = 2 + 1 så Corr(W, Z) = a2 1 4 4 a 2 +1 Løsningen til a2 1 = 1 er a = ± 3, hvoraf + 3 er anført som mulighed. a 2 +1 2 Spørgsmål 18) 2 94% Standardeksempel på anvendelse af binomialfordelingen, d.v.s, at antallet af defekte emner i et parti beskrives ved en binomial(n, p) fordeling. Middelværdi og varians for binomialfordelingen kan findes side 479. Spørgsmål 19) 4 39% Man benytter at eksponentialfordelingen er hukommelsesløs. Idet der alderen t er opnået og der spørges om hændelsen at komponenten fejler inden t kan spørgsmålet, idet T betegner levetiden, formuleres P(T < t T > t ) der netop er lig P(T < t t ) (den manglende hukommelse). Se i øvrigt boksen nederst side 279. Spørgsmål 2) 5 38% Opgaven kan løses ved brug af metoderne i afsnit 5.1. Vi finder den simultane tæthed for Y ved at integrere den simultane tæthed over de mulige værdier for X. Først konstateres, at det beskrevne område har arelaet 1, således 2 at den simultane tæthed er 2 indenfor området og ellers. Man finder herefter f Y (y) = 1 2dx = 2 2 y. y Spørgsmål 21) 1 48% Opgaven løses ved brug af Chebychevs ulighed side 191 nederst. Man identificerer k i formlen til at være 16 idet SD(X) = 4 i opgaven. 4 Spørgsmål 22) 3 49% Opgaven løses ved brug af Bayes regel, idet vi har den klassiske situation hvor der så at sige skal byttes om på de variable i den betingede sandsynlighed. Lad L betegne den hændelse, at ledningen er læk, og K betegne den hændelse, at trykket er under den kritiske grænse. Oplysningerne i opgaven er P(L) =.1, P(K L) =.39, og P(K L c ) =.394, hvor L c betegner den komplementære hændelse til L, at ledningen er intakt. Spørgsmålet i opgaven udtrykkes som P(K L)P(L) P(L K) =. Man finder P(L K) = 1 ved indsættelse af P(K L)P(L)+P(K L c )P(L c ) 2 talværdierne. Spørgsmål 23) 5 4% Svarmulighed 1 er oplagt forkert (grænsende til det rene vrøvl). P(Y = 1 X = 3) = 1 2 1 = 1 = P(Y = 1) så svarmulighed 2 er heller ikke korrekt. 8 4

4 Værdimængderne for X og Y er forskellige så parret kan ikke være multinomialfordelt, hvilket udelukker mulighed 3. Betingelserne for anvendelsen af den centrale grænseværdisætning er på ingen måde til stede, hvilket udelukker mulighed 4. Endelig har vi E(X) = 3, idet X binomial ( 3, 1 2 2) og E(Y ) = P(Y = 1) = 1. 4 Da E(X + Y ) = E(X) + E(Y ) = 3 + 1 = 7 ser vi, at mulighed 5 er korrekt. Til 2 4 4 det første lighedstegn har vi brugt additionsreglen for middelværdier øverst side 167. Se eventuelt også side 168 for brug af indikatorvariable. Spørgsmål 24) 2 16% Idet T betegner varigheden af fræsearbejdet har vi P(t < T < t +δ) =f(t )δ for ( ) δ lille se side 263 eller 332. Idet T gamma 3, 3 har vi f(t µ ) = 3 ( 3 µ t ) 2 e t 3 µ µ 2!, hvor gammafordelingens tæthed kan findes side 286 eller 481. Spørgsmål 25) 5 66% Forudsætninger i opgaven svarer til antagelserne, der leder til Poissonfordelingen. Se afsnit 3.5 side 228-233, specielt side 229. Specifikt kan man benytte resultatet om udtynding på sede 232, til at indse at antallet af mælkebøtter på en m 2 kan beskrives ved en P oisson(1) fordeling. Med X P oisson(1) findes P(X 1) = e 1 + 11 1! e 1 = 2 e 1 =.736. Spørgsmål 26) 3 77% Man benytter princippet om lige sandsynlige udfald. Der er ialt 75 børn fra familier med 3 børn, så den ønskede sandsynlighed er 75 225 = 1 3. Spørgsmål 27) 4 62% ( n V ar( X) = V ar X ) i = 1 n n n 2V ar( X i ) ved brug af tredje linie side 249. Fra samme side femte linie får vi for uafhængige variable 1 n n 2V ar( X i ) 1 n 2 n V ar(x i ) = 1 V ar(x) n V ar(x) = n2 n Endelig er SD( X) = V ar( X) = SD(X) n Spørgsmål 28) 2 37% Man kan eksempelvis bruge formel (6) side 297. Først findes G(x) = f(x)dx = x 1 6t(1 t)dt = x [3t2 2t 3 ] t=1 t=x = 1 3x2 + 2x 3. Endelig fås hazard rate λx = 6x(1 x) 3 3x 2 +2x 3. Spørgsmål 29) 5 14% Da X og Y er uafhængige kan vi benytte formlen for forhold af uafhængige

5 variable - formel (g) side 383. f Z (z) = xλe λx µe µxz dx = xλµe x(λ+µz) dx Integralet kan løses ved delt integration. Alternativt kan man udnytte resultatet for middelværdien af en eksponentialfordelt variabel, eller omskrive integralet til integralet over en gamma tæthed. Middelværdimetoden xλe x(λ+µz) dx = λµ λ + µz x λ + µze x(λ+µz) dx = hvor det sidste lighedstegn gør brug af den første boks side 279. λµ (λ + µz) 2 Spørgsmål 3) 5 21% Man benytter formlen nederst side 417, der er en variant af formlen om gennemsnit af betingede sandsynligheder. P(Y = ) = P(Y = X = x)f X (x)dx = hvor vi har benyttet f X (x) = 1 e x - se eventuelt side 279. e x 1 e x dx = 1 2