Center Tekst der beskriver forslaget 2014 2015 2016 2017 1.01 Administration Byråd & Ledelse Organisationstilpasning 750 750 750 750 Borgerservice & Fritid Reduktion af åbningstiden i Borgerservice 150 150 150 150 Teknik & Miljø Ingen udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for arbejdsmæssig transport i egen bil, 1.100 1.100 1.100 1.100 oversendt fra TMU * Teknik & Miljø Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i gene bil fra høj til lav sats, oversendt fra 500 500 500 500 TMU * Teknik & Miljø Styrket rådgivning i anlægssager, oversendt fra TMU -500-500 0 0 Teknik & Miljø Omlægning af byggesagsgebyrer, oversendt fra TMU -1.500-1.500-1.500-1.500 1.03 Tværgående områder Byråd & Ledelse Sundhedsordning ** 600 600 600 600 Byråd & Ledelse Ergo- og fysioterapeuter mv, herunder mobile, Mindre sygefravær ** 500 500 500 500 Byråd & Ledelse Nedlæggelse af Klima- og Energipolitisk Udvalg 130 130 130 130 Borgerservice & Fritid Nedlæggelse af UG-Udvalget 151 151 151 151 Økonomi & It FI: Indkøb og udbud 1.000 1.000 1.000 1.000 Teknik & Miljø Rengøring - Forslag udarbejdes til næste møde 8.000 8.000 8.000 8.000 Byråd & Ledelse Job & Socialservice Byråd & Ledelse Notat: Sygefraværsinitiativer DHUV-fagsystem Direktionens udviklingspulje I 1.000 kr. 2014-priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig ** Kan ikke tages samtidig Samlet for Økonomi- og Planudvalget 9.881 9.881 10.381 10.381 1
Ændringsforslag til 2014-17 Organisationstilpasning Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Byråd & Ledelse Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Organisationstilpasning 750 750 750 750 I alt 750 750 750 750 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014-2.300-750 -1.550 33 Budget 2015-2.300-750 -1.550 33 Budget 2016-2.300-750 -1.550 33 Budget 2017-2.300-750 -1.550 33 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Byrådet besluttede i juni 2013 at tilpasse organisationen. Som følge heraf nedlægges vicekommunaldirektørstillingen og 1 centerchefstilling for Center for Byråd & Ledelse. Samtidig oprettes 1 stilling som sekretariatschef, ½ stilling som borgerrådgiver og ½ juriststilling. Hertil kommer overenskomstsmæssigt behov for lønjustering som følge af en mindre direktion samt forhandling af centerchefløn som følge af centersammenlægning. Målgruppe Den administrative ledelse og organisation. Fordele og ulemper Fordelen er, at forslaget følger principperne i organisationstilpasningen. Med en yderligere tilpasning af organisationen, hvor antallet af centre reduceres fra 8 til 7 følger en reduktion i antallet af centerchefer. I samme forbindelse er det vurderet, at direktionen også skal reduceres i antallet af medlemmer, fra 4 til 3 medlemmer. Begge stillingsnedlæggelser medfører behov for enten oprettelse af andre stillinger eller lønjustering, jf. beskrivelsen under indhold og baggrund. Ulempen er, at et færre antal topledelsesstillinger alt andet lige øger presset på ledelsesgruppen. Afledte konsekvenser Ingen yderligere Økonomi og tidsplan Der kan spares 0,750 mio. og implementering kan ske med virkning fra 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013
Ændringsforslag til 2014-17 Reduktion af åbningstiden i Borgerservice Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Center for Borgerservice & Fritid Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Reduktion af åbningstiden i Borgerservice 150 150 150 150 I alt 150 150 150 150 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014-25.472 150-25.322-0.6 Budget 2015-25.472 150-25.322-0.6 Budget 2016-25.473 150-25.323-0.6 Budget 2017-25.473 150-25.323-0.6 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Borgerservice har i dag åbent 20 timer om ugen for personlige henvendelser og 23 timer om ugen for telefoniske henvendelser. Desuden kan borgerne hele døgnet henvende sig via e-mail og de eksisterende digitale selvbetjeningsløsninger. I dag er Borgerservice åben om onsdagen mellem 10 og 14. Hvis Borgerservice lukkes for personlige henvendelser om onsdagen, kan centret spare 150.000 kr. gennem optimering af den resterende sagsbehandling i centret, da der bliver frigjort ressourcer til back-office-opgaver. Borgerservice vil dog stadig have telefontid og skulle åbne døren for de borgere, der har møder på rådhuset. Den 1. januar 2012 lukkede Borgerservice om fredagen, hvilket medførte en besparelse på 200.000 kr. Det har dog vist sig efterfølgende, at Borgerservice måtte sætte ressourcer af til at passe døren om fredagen. Derfor er nærværende ændringsforslag nedjusteret økonomisk. Administrationen vil følge op på, om målet om mere digital selvbetjening vil medføre en øget selvbetjeningsgrad, eller om der vil være et øget antal personlige henvendelser andre steder i kommunen. Målgruppe En reduktion af åbningstiden har konsekvenser for de borgere, som har et ærinde i Borgerservice og for Borgerservices medarbejdere. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013
Fordele og ulemper Fordele: Forslaget harmonerer godt med Borgerservices fortsatte fokus på digitalisering og det fald i personlige henvendelser, der er sket i den forbindelse. Det vil motivere flere borgere til at anvende digital selvbetjening. Forslaget vil medføre en optimering af sagsbehandlingen i Borgerservice, da medarbejderne vil få mere tid til andre opgaver end direkte borgerbetjening. Ulemper: Nogle borgere vil opleve en reduktion af åbningstiden på rådhuset som en serviceforringelse. Der vil være begrænset adgang til Borgerservice for de borgere, der ikke kan benytte digital selvbetjening. Afledte konsekvenser Afledte konsekvenser af forslaget vil være engangsudgifter til ændring af stempler, brevskabeloner og andre områder, hvor rådhusets åbningstider fremgår samt eventuelle udgifter til kommunikation til borgerne. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres pr. 1. januar 2014 og vil medføre en årlig besparelse på 150.000 kr. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013
Ændringsforslag til 2014-17 Ingen udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for arbejdsmæssig transport i egen bil Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Ingen udbetaling af skattefri 1.100 1.100 1.100 1.100 befordringsgodtgørelse for arbejdsmæssig transport i egen bil I alt 1.100 1.100 1.100 1.100 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014-2.700 1.100-1.600 41 % Budget 2015-2.700 1.100-1.600 41 % Budget 2016-2.700 1.100-1.600 41 % Budget 2017-2.700 1.100-1.600 41 % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Som led i Kommunens samlede klimastrategi indgår det, at medarbejdernes transport i og udenfor arbejdstiden skal foregå så CO 2 venligt som muligt. Ved kun at benytte de kommunale puljebiler til transport i arbejdstiden sikres en mere CO 2 venlig transport samtidig med, at CO 2 udledningen gøres styrbar. Den kommunale vognpark, der stilles til rådighed for de ansatte, udgøres af A++ biler, dvs. biler, der kører langt på literen, og hvor CO2 udledningen er kendt og dermed styrbar. Det er ikke muligt at styre CO2 udledningen, når medarbejdere kører arbejdsmæssigt i egne biler. Modsat den kommunale vognpark er den private vognpark sammensat af en mangfoldighed af biler, både nye og ældre, hvorfor den samlede CO2 udledning her fra alt andet lige vil være højere end ved kørsel udelukkende i A++ biler. Forslaget tager udgangspunkt i, at man fremadrettet helt udelukker muligheden for skattefri befordringsgodtgørelse for arbejdsmæssig transport i egen bil. Målgruppe Ansatte i Greve Kommune, der kører arbejdsmæssigt kørsel i egen bil. Fordele og ulemper Forslaget har følgende fordele: Flytter arbejdsmæssig transport fra egen bil til de kommunale biler. Optimerer udnyttelsen af den kommunale bilpark. Styrbar sænkning CO 2 udledning, da alle kommunale biler skal indgå i den vedtagne klimastrategi omkring nedsættelse af CO 2 udslippet. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013
og følgende ulemper: Mindre fleksibilitet i forhold til at benytte egen bil til arbejdsmæssig transport. Afledte konsekvenser Forslaget indebærer ikke serviceforringelser. Bilparken skal udvides med 35 biler for at imødekomme det udvidede behov for kørsel i puljebiler, som i gennemsnit skal køre 20.000 kilometer pr. år. Forslaget kræver implementering af elektronisk flådestyringssystem. Økonomi og tidsplan Et træk på tværs af hele Greve Kommune, på konto arten Befordringsgodtgørelse høj takst viser, at der i: 2011 er udbetalt kr. 2,5 mio. kr. for 734.241 kilometer svarende til 3,41 pr. kørt kilometer. 2012 er udbetalt kr. 2,3 mio. kr. for 679.278 kilometer svarende til 3,45 pr. kørt kilometer. Ved gennemførelse af forslaget vil der kunne tilføres kommunekassen 1,1 mio. kr. ud fra følgende kalkulation: Anslåede kørte km. 700.000: Ved udbetaling til høj takst, 3,82 kr. Ved fjernelse af skattefri befordringsgodtgørelse Difference Opnormering af bilpark med 35 biler, for at imødekomme det øgede behov for kørsel i puljebiler Gevinstrealisering til kommunekassen Udbetalt beløb (afrundet): 2,7 mio. kr. 0 kr. 2,7 mio. kr. 45.000,00 x 35 = 1,6 mio. kr. 1,1 mio. kr. Forslaget vil kunne implementeres med 100 % med virkning pr. 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013
Ændringsforslag til 2014-17 Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil fra høj sats til lav sats Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse for 500 500 500 500 kørsel i egen bil fra høj sats til lav sats I alt 500 500 500 500 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014-2.700 500-2.200 44 Budget 2015-2.700 500-2.200 44 Budget 2016-2.700 500-2.200 44 Budget 2017-2.700 500-2.200 44 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Som led i Kommunens samlede klimastrategi indgår det, at medarbejdernes transport i og udenfor arbejdstiden skal foregå så CO 2 venligt som muligt. Ved at benytte de kommunale puljebiler i højere grad end hidtil til transport i arbejdstiden, sikres en mere CO 2 venlig transport samtidigt med, at CO 2 udledningen gøres styrbar. Den kommunale vognpark, der stilles til rådighed for de ansatte, udgøres af A++ biler, dvs. biler, der kører langt på literen, og hvor CO2 udledningen er kendt og dermed styrbar. Det er ikke muligt at styre CO2 udledningen, når medarbejdere kører arbejdsmæssigt i egne biler. Modsat den kommunale vognpark er den private vognpark sammensat af en mangfoldighed af biler, både nye og ældre, hvorfor den samlede CO2 udledning her fra alt andet lige vil være højere end ved kørsel udelukkende i A++ biler. Forslaget tager udgangspunkt i, at man nedsætter den skattefri befordringsgodtgørelse for alle medarbejdere og kørte kilometer til laveste takst, som i 2013 er kr. 2,13. Flere kommuner har allerede reduceret omkostningerne ved at gå fra høj sats til lav sats på alle kilometre. Målgruppe Ansatte i Greve Kommune, der kører arbejdsmæssig kørsel i egen bil. Fordele og ulemper Forslaget har følgende fordele: Flytter arbejdsmæssig transport i egen bil til de kommunale biler, og reducerer herved CO 2 udledningen Optimerer udnyttelsen af den kommunale bilpark. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013
og følgende ulemper: Mindre tilbøjelighed i forhold til at benytte egen bil til arbejdsmæssig transport, reducerer fleksibilitet for medarbejdere. Afledte konsekvenser Forslaget indebærer ikke serviceforringelser. Bilparken skal udvides med 15 biler for at imødekomme det udvidede behov for kørsel i puljebiler. Forslaget kræver implementering af elektronisk flådestyringssystem. Økonomi og tidsplan Et træk på tværs af hele Greve kommune, på konto arten Befordringsgodtgørelse høj takst viser, at der i: 2011 er udbetalt kr. 2,5 mio. kr. for 734.241 kilometer svarende til 3,41 pr. kørt kilometer. 2012 er udbetalt kr. 2,3 mio. kr. for 679.278 kilometer svarende til 3,45 pr. kørt kilometer. Ved gennemførelse af forslaget vil der kunne tilføres kommunekassen 0,5 mio. kr. ud fra følgende kalkulation: Anslåede kørte km. 700.000: Ved udbetaling til høj takst, 3,82 kr. Ved udbetaling til lav takst, 2,13 kr. Difference Opnormering af bilpark med 15 biler, for at imødekomme det øgede behov for kørsel i puljebiler Gevinstrealisering til kommunekassen Udbetalt beløb (afrundet): 2,7 mio. kr. 1,5 mio. kr. 1,2 mio. kr. 45.000,00 x 15 = 0,7 mio. kr. 0,5 mio. kr. Effektiviseringen opnås ved at gevinstrealisere på arten Befordringsgodtgørelse høj sats med 1,2 mio. kr./2,7 mio. kr. = 44 %. Forslaget vil kunne implementeres med 100 % med virkning pr. 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013
Ændringsforslag til 2014-17 Styrket rådgivning i anlægssager Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Styrket rådgivning i anlægssager -500-500 0 0 I alt -500-500 0 0 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014 0-500 -500 100 Budget 2015 0-500 -500 100 Budget 2016 0 0 0 0 Budget 2017 0 0 0 0 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Baggrunden for forslaget er, at det i de seneste år ikke har været muligt at gennemføre det vedtagne anlægsprogram som planlagt. Dette skyldes dels et voksende anlægsprogram, dels en stigning i antallet af mindre anlægsprojekter og endelig en række specialiserede anlægsprojekter. Konsekvensen heraf har i 2012 2013 været, at administrationen i øget omfang har foreslået, at en række af planlægningopgaverne selv på almindelige anlægsopgaver løses ved køb af ekstern rådgivning. Forslaget indebærer, at der enten: Afsættes midler til ansættelse af en medarbejder på anlægsområdet i bredeste forstand således, at kommunen i øget omfang selv kan forestå udarbejdelse af mindre anlægsprojekter, udbudsprojekter og udbudsmateriale. Afsættes et rådighedbeløb på anlægsplanen til køb af ekstern rådgivning. Rådighedsbeløbet frigives samlet i januar således, at administrationen herefter kan disponere på de områder, hvor centeret enten ikke selv har kompetencerne, eller hvor det af hensyn til gennemførelse af anlægsplanen vurderes hensigtsmæssigt. Begge muligheder vil øge sikkerheden for, at det vedtagne anlægs også gennemføres som planlagt. Målgruppe Forslaget berører mulighederne for gennemførelse af anlægsplanen som planlagt og til tiden, og berører i den forstand alle dele af kommunens virksomhed og infrastruktur. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013
Fordele og ulemper De to skitserede muligheder ansættelse i eget regi eller afsættelse af rådighedsbeløb til rådgivning i anlægsplanen har begge den fordel, at de giver større sikkerhed for gennemførelse af den vedtagne anlægsplan til tiden og indenfor året. Modellerne er forskellige på en række punkter: Ansættelse i eget regi Ved ansættelse i eget regi vil der fortsat være behov for ekstern rådgivning i specialiserede anlægsopgaver som fx nybyggeri af en tandklinik, anlæg af kunstofbaner o. lign. Den effektive arbejdstid for egen ansat kan jf. KL s model for beregning af business case sættes til 1200 timer ud af de 1927 timer, der er til rådighed. Med en bruttoaflønning på 0,5 mio. kr. giver dette en timepris på 416 kr. Det kan måske være vanskeligt at rekruttere en medarbejder med så brede kompetencer, at vedkommende både kan lave udbudsgrundlag og mindre projekter som byggeprojekter, anlægsprojekter på det grønne område og tekniske anlægsprojekter. Rådighedsbeløb i anlægsrammen til ekstern rådgivning Midlerne vil kunne anvendes fokuseret på enten byggeprojekter, tekniske anlægsprojekter eller grønne anlægsprojekter i de situationer, hvor belastningen i centreret er maksimal. Der vil fortsat være behov for ekstern rådgivning i specialiserede anlægsopgaver som fx nybyggeri af en tandklinik, anlæg af kunstofbaner o. lign Lavestbydendes timepris i rådgivningsopgaven omkring tandklinikken er ca. 680 kr. Da rådgivningsopgaverne i denne model ikke har specialiseret karakter, vil en timeløn på ca. 600 kr. være sandsynlig. Afvejning og anbefaling Ansættelse i eget regi giver flest rådgivningstimer indenfor en ramme på 0,5 mio. kr. til den laveste timepris. Til gengæld kan det være vanskeligt at rekruttere med så brede kompetencer, som opgaverne tilsiger. Vælges denne løsning, bør det derfor ske som en 1-2 årig projektansættelse indenfor de områder i anlægsplanen, hvor opgavemængden er størst og tiden af betydning. Et rådighedsbeløb i anlægsrammen til køb af ekstern rådgivning på de ikke-specialiserede sager giver den fleksibilitet, at ydelsen fra dag til dag kan rettes derhen, hvor behovet er størst. Til gengæld giver løsningen færre rådgivningstimer til en højere timepris. På denne baggrund anbefales løsningen med anættelse i eget regi som 1-2 årig projektansættelse. Afledte konsekvenser Gennemførelse af forslaget vil betyde, at der vil være større sikkerhed for, at anlægsplanen gennemføres som planlagt og til tiden. Økonomi og tidsplan Den anbefalede løsning vil betyde en forøgelse af driftstet med 0,5 mio. kr. årligt i projektansættelsesperioden og vil dermed belaste servicerammen. Forslaget vil kunne implementeres med virkning fra 1. januar 2014 BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013
Ændringsforslag til 2014-17 Omlægning af byggesagsgebyrer Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Nedsættelse byggesagsgebyrer carporte -243-243 -243-243 Nedsættelse byggesagsgebyrer enfamiliehuse -595-595 -595-595 Nedsættelse byggesagsgebyrer erhvervsbyggeri -662-662 -662-662 mv. I alt -1.500-1.500-1.500-1.500 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014 3.000-1.500 1.500 50 Budget 2015 3.000-1.500 1.500 50 Budget 2016 3.000-1.500 1.500 50 Budget 2017 3.000-1.500 1.500 50 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund I forbindelse med vedtagelsen af byggesagsgebyrer for 2012 blev gebyrerne væsentligt hævet i forhold til gebyrerne for 2011. Gebyrerne blev hævet, idet en registering af udgifter og indtægter for årene 2009 og 2010 viste, at gebyrerne kunne hæves. I henhold til byggelovgivningen kan der opkræves gebyrer for byggesagsbehandling, men kommunerne må ikke tjene på byggesagsbehandlingen. Energistyrelsen offentliggør byggesagsgebyrerne for landets kommuner. Det fremgår af oversigten, at Greve Kommune ligger i den øvre ende af byggesagsgebyrerne. Af vedlagte bilag fremgår gebyrerne for kommunerne i hele landet. Administrationen skal derfor foreslå, at gebyrene bliver halveret i forhold til 2012, så gebyrerne kommer på niveau med de fleste andre kommuner i landet. Der kan alternativt vælges kun at nedsætte gebyrerne for fx carporte og andre småbygninger. Hvis der ikke ønskes en nedsættelse af gebyrerne foreslås alternativt, at gebyrer for 2014 fastsættes som 2013, idet disse pristalsreguleres. Dette vil bevirke, at gebyrer stiger med ca. 1,5 %. Målgruppe Hvis forslaget gennemføres, vil det betyde en mindre udgift for borgeren til opførelse af bygninger. Den skattefinanserede indtægt til byggesagsbehandlingen vil til gengæld falde. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013
Fordele og ulemper Ændringen vil bevirke færre klager over gebyrets størrelse end tidligere. Der er især modtaget klager over gebyret på carporte og udhuse, som for 2013 er på 4.061 kr. En sænkning af gebyrer på erhvervsbyggeri formodes at bevirke en forøget byggeaktivitet inden for dette område. Det skal bemærkes, at de nuværende gebyrer ikke medfører, at der er overskud på byggesagsbehandlingen. For 2012 var der således en indtægt på 2.084.000 kr og en udgift på ca. 5.700.000 kr. Udgiften er beregnet som lønudgiften ved byggesagsbehandlingen tillagt 90 % (90 % er sat ud fra en ministeriel anbefaling heraf) til kontorhold, It, assistance fra andre afdelinger, ledelse mv. Det skal bemærkes, at indtægten for 2012 var mindre en forventet, idet der blev behandlet mange mindre byggesager, hvilket medfører mindre i gebyrer end ved store sager. Vedlagt oversigt over foreslåede gebyrer for 2014 og oversigt over gebyrer for 2013. Afledte konsekvenser Forslaget vil bevirke en mindre indtægt for kommunen. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres fra 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013
Forslag til byggesagsgebyrer 2014. 2013 2014 1. Simple konstruktioner 1.1 Anmeldelsessager ved boliger (pr. sag) Kr. 4.061 2.000 1.2 Anmeldelsessager erhvervs- og institutionsbyggeri (pr. sag) Kr. 4.061 2.000 1.3 Byggetilladelse til simple konstruktioner over 50 m² Kr. 6.599 3.500 2. Enfamiliehuse 2.1 Enfamiliehuse incl. garage/carport (pr. sag) Kr. 14.722 7.500 2.2 Dobbelthuse, rækkehuse m.v. incl. garage / carport pr Kr. 6.599 3.500 bolig 2.3 Tilbygninger til enfamiliehuse og rækkehuse (pr m²). Kr. 152 75 Minimum gebyr Kr. 3.554 1.750 Maksimum gebyr Kr. 6.599 3.500 3. Industri- og lagerbygninger samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet 3.1 Nybyggeri, industri- og lagerbygninger (pr. m2) Kr. 91 45 Minimum gebyr Kr. 3.300 1.650 Maksimum gebyr Kr. 406.120 200.000 3.2 Om- og tilbygninger til industri- og lagerbygninger ( pr m² ) Kr. 91 45 Minimum gebyr Kr. 3.300 1.650 Maksimum gebyr Kr. 406.120 200.000 3.3 Nybyggeri, avls- og driftsbygninger Kr. 46 23 Minimum gebyr Kr. 1.650 825 Maksimum gebyr Kr. 203.060 100.000 3.4 Om- og tilbygninger til avls- og driftsbyggeri (pr. m2) Kr. 46 23 Minimum gebyr Kr. 1.650 825 Maksimum gebyr Kr. 203.060 100.000 4. Andre faste konstruktioner m.v. omfattet af byggelovens 2, stk. 2, 4.1 Skilte, legeredskaber og andre mindre konstruktioner. Kr. 3.046 1.500 4.2 Antenner, master, vindmøller, tribuner m.v. Kr. 25.383 12.500 5. Øvrige erhvervs- og etagebyggeri 5.1 Etageboligbyggeri (pr. bolig) Kr. 6.599 3.500 5.2 Om- og tilbygninger til etageboligbebyggelse (pr. m2) Kr. 152 75 Minimum gebyr Kr. 3.554 1.750 Maksimum gebyr Kr. 6.599 3.500 5.3 Erhvervsbyggeri og institutionsbyggeri (pr. m2) Kr. 102 50 Minimum gebyr Kr. 6.599 3.500 Maksimum gebyr Kr. 456.885 225.000 5.4 Om- og tilbygninger til erhvervs- og institutionsbyggeri (pr. Kr. 102 50 m2) Minimum gebyr Kr. 6.599 3.500 Maksimum gebyr Kr. 456.885 225.000 6. Generelt for alle kategorier af bebyggelse 6.1 Naboorientering jf. Byggeloven, der ikke kræver tilladelse eller anmeldelse (pr. sag) Kr. 772 385 6.2 Naboorientering jf. Planloven, ved bygninger over 250 m2 Kr. 91 46 eller over 8,5 m i højden, ved minimum 11 stk. (pr. sag) 6.3 Deklarationer iht. Byggeloven (pr. sag) Kr. 2.640 1.300 -Tinglysningsafgift i henhold til gældende lov** Kr. 1.400 1.400 6.4 Erklæringer om benyttelse og bygningers lovlighed (pr, sag) Kr. 1.015 500
Ændringsforslag til 2014-17 Sundhedsordning Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center: Byråd & Ledelse Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Sundhedsordning -1.400-1.400-1.400-1.400 Nedsat sygefravær 2.000 2.000 2.000 2.000 I alt 600 600 600 600 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret Ændring i % Indhold og baggrund Der udbydes sundhedsordninger, som har valideret effekt på sygefraværet i visse faggrupper, særligt medlemmer af Pension Danmark, som typisk har hårdt fysisk arbejde. En ordning indeholder behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør på 123 sundhedscentre, såfremt lidelsen er arbejdsrelateret. Behandlingsstedet vil maksimalt ligge 30 km væk fra arbejdsplads eller bopæl. Endvidere stilles der telefonisk psykologhjælp og misbrugsrådgivning til rådighed. Målgruppe Alle medarbejdere. Fordele og ulemper Fordelene er, at forebyggelse af nedslidning og lindring af problemer via fysioterapeutisk mv. behandling vil skabe bedre trivsel for den enkelte medarbejder og sandsynligvis mindre sygefravær, der har positiv effekt for både den enkelte, gruppen og opgaveløsningen. Ulemperne er, at der skal foretages en forholdsvis betydelig gevinstrealisering, hvilket påvirker det lokale råderum, uden en valideret effekt på alle medarbejdergrupper. Afledte konsekvenser Administration af ordningen afhængigt af opkrævningsmetode. Økonomi og tidsplan Forslaget forudsætter, at der gevinstrealiseres 2,0 mio. kr. for at finansiere sundhedsordningen. Ordningen kan iværksættes med virkning fra 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013
Ændringsforslag til 2014-17 Ergo- og fysioterapeuter mv. Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center: Byråd & Ledelse Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Ergo- og fysioterapeuter mv, herunder mobile -500-500 -500-500 Mindre sygefravær 1.000 1.000 1.000 1.000 I alt 500 500 500 500 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret Ændring i % Indhold og baggrund For at forebygge nedslidning og behandle arbejdsrelaterede lidelser etableres en ordning, hvor medarbejdere, der visiteres af ledere kan få undersøgt og behandlet en arbejdsrelateret lidelse. Ordningen kan eventuelt - helt eller delvist - etableres i samarbejde med Træningsenheden, hvor der aktuelt afprøves forløb for medarbejdere med arbejdsrelaterede lidelser. Ordningen etableres, så der er en medfinansiering fra den lokale arbejdsplads analogt til den økonomiske konstruktion, som Økonomi- og Planudvalget har besluttet vedrørende psykologhjælp til medarbejdere i Greve Kommune. Målgruppe Alle medarbejdere. Fordele og ulemper Fordelene er, at forebyggelse af nedslidning og lindring af problemer via fysioterapeutisk mv. behandling og træning vil skabe bedre trivsel for den enkelte medarbejder og sandsynligvis mindre sygefravær, der har positiv effekt for både den enkelte, gruppen og opgaveløsningen. Ved at anvende ressourcer via Træningsenheden, vil Greve Kommunes lokalemæssige ressourcer blive udnyttet. Ulemperne er, at der sandsynligvis skal foretages en gevinstrealisering ud over den lokale medfinansering, hvilket påvirker det lokale råderum. Afledte konsekvenser Administration af ordningen. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013
Økonomi og tidsplan Forslaget forudsætter, at der gevinstrealiseres/sker medfinansiering på 1,0 mio. kr. til at finansiere ordningen. Ordningen kan iværksætte med virkning fra 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013
Ændringsforslag til 2014-17 Nedlæggelse af Klima- og Energipolitisk Udvalg Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.02 Byråd, kommissioner og valg Center: Byråd & Ledelse Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Nedlæggelse af Klima- og Energipolitisk Udvalg 130 130 130 130 I alt 130 130 130 130 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014-130 130 0 100% Budget 2015-130 130 0 100% Budget 2016-130 130 0 100% Budget 2017-130 130 0 100% Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Byrådet besluttede den 1. april 2008 at nedsætte et Klima- og Energipolitisk Udvalg for Greve Kommune. Udvalgets formål er at styrke Greve Kommunes indsats på klima- og energiområdet via en koordinering af indsatsen på området. Målgruppe Udvalgsmedlemmerne, Byrådet og administrationen. Fordele og ulemper Fordele Der er afsat et på 130.000 kr. til Klima- og Energipolitisk Udvalgets forplejning og vederlag til medlemmerne, og dette beløb kan ved udvalgets nedlæggelse indgå i kommunens besparelser. Udvalgets nedlæggelse vil medføre lidt mindre administration, idet konkrete sager ikke skal starte i Klima- og Energipolitisk Udvalg men i stedet fortrinsvis i Teknik- og Miljøudvalget. Hele det sagsforberende arbejde vil dog være uændret. Ulemper Udvalget har Klimaplan indsatsen som hovedopgave, og det har været med til at fastholde politisk fokus på feltet. Udvalget har bidraget til alle større økonomiske og politiske beslutninger på området. Udvalgets arbejde har styrket dialogen mellem udvalget/byrådet og administrationen indenfor området. En nedlæggelse af udvalget kan betyde en svækkelse af denne dialog. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres med virkning fra 1. januar 2014, og besparelsen kan effektueres med virkning fra år 2014. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013
Ændringsforslag til 2014-17 Nedlæggelse af UG - udvalget Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.02 Byråd, kommissioner og valg Center: Borgerservice & Fritid Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Nedlæggelse af UG udvalget 151 151 151 151 I alt 151 151 151 151 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014-151 151 0 100% Budget 2015-151 151 0 100% Budget 2016-151 151 0 100% Budget 2017-151 151 0 100% Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund UG-udvalget blev nedsat med et toårigt kommissorium pr 1.2.2010. Byrådet besluttede den 13.12.2011 at forlænge UG-udvalget til udgangen af 2013. UG-udvalget forventer at afslutte sit arbejde i efteråret 2013. Nedlæggelse af UG-udvalget stemmer derfor overens med udvalgets kommissorium og udvalgsmedlemmernes forventninger. Målgruppe Udvalgsmedlemmerne, administrationen og samarbejdsparterne i den boligsociale helhedsplan Greve Nord projektet. Fordele og ulemper Fordele Der er afsat et på 151.000 kr. til finansiering af UG-udvalgets forplejning og vederlag til medlemmerne og dette beløb kan indgå i kommunens besparelser. Ulemper UG-udvalgets anbefalinger i mere omfattende, tværfaglige sager har derimod givet anledning til at Greve Nord relaterede spørgsmål umiddelbart har været lettere at behandle i de relevante fagudvalg, og at kommunen udadtil har praktiseret en koordineret indsats i forhold til Greve Nord. Det er eksempelvis tilfældet i de politiske beslutningsprocesser om kommunens prioriteringer vedrørende indsatser under Initiativaftalen for Askerød (ghettoplanen) og Greve Nord projektet. Nedlæggelse af UG-udvalget kan opfattes af samarbejdsparterne i Greve Nord som en kommunal nedprioritering af engagementet i udvikling i Greve Nord. UG-udvalget behandler en sag i juni, med BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013
forslag til kommunens fremtidige rolle i Greve Nord samarbejdet efter nedlæggelse af UG-udvalget samt om administrationens og fagudvalgenes fremadrettede håndtering af de tværgående Greve Nord relaterede sager. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres med virkning fra 1.1.2014. Besparelsen kan effektueres med virkning fra år 2014. Hertil kommer at det ikke forventes at hele tet anvendes i 2013. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013
Ændringsforslag til 2014-17 Forretningsmæssig investering: Styrket fokus på indkøbsanalyser Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center: Center for Økonomi & It Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Forretningsmæssig investering: Styrket fokus på indkøbsanalyser - lønudgift til controller -500-500 -500-500 - besparelse 1. 500 1.500 1.500 1.500 I alt 1.000 1.000 1.000 1.000 Alle beløb er i 1.000 kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2012-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2012 0 1.000 1.000 100 Budget 2013 0 1.000 1.500 100 Budget 2014 0 1.000 1.500 100 Budget 2015 0 1.000 1.500 100 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Indkøbsfunktionen har stort fokus på konkurrenceudsættelse af både varekøb og tjenesteydelser, hvor formålet er at opnå besparelser på kommunalt niveau. Indkøbsområdet er kendetegnet ved, at de største gevinster ved konkurrenceudsættelse opnås den første gang, et område konkurrenceudsættes. Ved efterfølgende genudbud kan der stadig opnås gevinster, men de vil som regel være mindre. Greve Kommunes centrale Indkøbsfunktion har eksisteret siden 2003, og kommunen har i perioden opnået store besparelser. Der arbejdes fortsat på at udbyde kommunens køb af varer og tjenesteydelser, men potentialet ved de enkelte udbud er mindre. Lovgivningen betyder dog, at når der er tale om indkøb større end lovgivningens tærskelværdier, så skal konkurrenceudsættelsen gennemføres, uanset om det vil indebære en gevinst eller ej. Indkøbsfunktionen har fortsat fokus på at optimere de eksisterende indkøbsaftaler samt identificere nye områder, der kan konkurrenceudsættes, men muligheden for at opnå besparelser reduceres på sigt. For at indkøbsområdet også fremadrettet kan bidrage positivt til Greve Kommunes samlede økonomi er det derfor vigtigt, at fokus i de kommende år også rettes mod nærmere analyse af kommunens indkøb. Greve Kommune tager i efteråret 2013 et nyt indkøbsanalysesystem i brug, som analyserer kommunens indkøb på baggrund af en kode knyttet til hver enkelt vare og ikke på baggrund af den samlede faktura. Det foreslås, at tilføre Indkøbsfunktionen en ny ressource, således at systemets mange analysemuligheder kan udnyttes fuldt ud. For det første vil et grundigere kendskab til kommunens konkrete indkøb gøre det muligt at opnå bedre udbud på eksisterende aftaler. Det kan 1
ske ved, at analyserne viser, at kommunen har et større indkøb end forventet (volumen), eller ved at analyserne viser, at kommunen køber en mindre del af aftalens sortiment, som der så kan aftales en bedre pris på (sortimentsoptimering). For det andet vil analyserne også kunne hjælpe med at identificere nye områder, der kan konkurrenceudsættes. For det tredje vil systemet øge mulighederne for at følge op på, hvilke leverandører institutionerne benytter, hvorved Indkøbsfunktionen får mulighed for at følge op på institutionernes overholdelse af de indgåede indkøbsaftaler. Hvis ikke institutionerne køber ind på de rigtige aftaler, kan det betyde, at de køber for dyrt ind. For det fjerde bliver det også muligt at undersøge, om leverandørerne overholder de aftaler, der er indgået. For eksempel kan det undersøges, om en given vare overholder den aftalte pris, og hvis det ikke er tilfældet, skal det ændres, og kommunen kompenseres. Alt i alt er der tale om en række omfattende analyser, som Indkøbsfunktionen i dag ikke har ressourcer til at udarbejde. Ved at tilføre en ressource vil der kunne sættes fokus på en række analysemuligheder, der fremadrettet vil styrke Greve Kommunes indkøbsprocesser både i selve udbudsprocessen og i den efterfølgende opfølgning af de indgåede aftaler alt sammen forhold der vil indebære nye besparelser for Greve Kommune. Fordele og ulemper Forslagets fordel er først og fremmest en nettobesparelse på 1 mio. kr. i 2014 og 1,0 mio. kr. i 2015 og frem. Økonomi og tidsplan Forslaget kan træde i kraft 1. januar 2014 2
Notat Emne Sygefraværsinitiativer Sagsnr Dokumentnr Dato 13-12-2012 Administrativ enhed Center for Byråd & Ledelse Sagsbehandler Birgitte Rømer Notat om sygefraværsinitiativer Økonomi- og Planudvalget har på sit møde den 17. april anmodet om at få belyst følgende 3 sygefraværsinitiativer: Ekstra frihed for egen regning Delvis sygemelding Rehabiliteringsjob i 3 måneder Ekstra frihed for egen regning Såfremt en medarbejder ikke er syg, men har behov for helt eller delvist at nedsætte arbejdstiden i en periode, vil det være muligt at aftale tjenestefrihed uden løn. Denne mulighed har en leder allerede. Det kan overvejes, om Greve Kommune f.eks. som en del af initiativerne med sigte på at nedbringe sygefraværet skal tydeliggøre muligheden for tjenestefrihed uden løn, samt om der skal være et egentlig krav herom for medarbejderen inden for nærmere fastlagte rammer, eller udelukkende såfremt tjenesten tillader det. En tydeliggørelse af muligheden kan gøre det lettere for den enkelte leder og medarbejder at anvende denne forebyggende og legitimt i en situation, hvor medarbejderen har behov for et pusterum. Vurdering af de økonomiske konsekvenser: Det vurderes ikke at være direkte besparelser forbundet med en beskrivelse af muligheden, da det dels må formodes, at muligheden vil blive brugt i relativt begrænset omfang, og der enten vil være produktionstab eller behov for vikar i forbindelse med tjenestefrihed med løn. Delvis sygemelding Muligheden for en delvis syge- eller delvis raskmelding fremgår af Greve Kommunes sygefraværspolitik samt samtaleguides til sygefraværssamtaler. Greve Kommune har i en årrække også i.f.t. samarbejdet med de lokale læger arbejdet for, at der i videst muligt omfang ikke sker en fuld sygemelding, såfremt fastholdelse til arbejdspladsen er en mulighed. Vurdering af de økonomiske konsekvenser: Der vurderes ikke at være yderligere økonomiske konsekvenser forbundet med denne type sygemelding. Rehabiliteringsjob i 3 måneder Som et led i at forebygge sygefravær kan der etableres rehabiliteringsjob, hvor medarbejderen i en kortere periode kan fungere i mindre belastende stilling. På nogle arbejdspladser vil det kunne lade sig gøre at etablere egentlige rehabiliteringsjob. Det vil typisk være, hvor mange medarbejdere udføre ensartede opgaver. På andre arbejdspladser vil det realistiske være justering af eget job i en periode for at forebygge sygefravær. Side 1
Dele af disse muligheder er beskrevet i Greve Kommunes sygefraværspolitik samt samtaleguides til sygefraværssamtaler. Det kan overvejes, om det skal gøres til genstand i MED-organisationen at drøfte muligheden for etablering af rehabliteringsjob inden for det enkelte område/den enkelte arbejdsplads. Vurdering af de økonomiske konsekvenser: Der vurderes ikke at være direkte besparelser forbundet med oprettelsen af rehabiliteringsjobs, idet det primært vil omhandle opgaveomlægning inden for området. Side 2
Notat Emne DHUV-fagsystem Sagsnr Dokumentnr Dato 6. maj 2013 Administrativ enhed Center for Job & Socialservice Sagsbehandler Thomas Pedersen DHUV-fagsystem I det vedtagne Budget 2013 (-16) indgår et forslag om indkøb af IT-system til DHUV (Digitalisering af Handicappede og Udsatte Voksneområdet). I tet er både indregnet udgifter på ØPU s område 1.01 til implementering og drift af systemet og besparelser på SSU s område 5.02 i form af skærpet visitation. Indførelsen af DHUV forventes at være udgiftsneutralt fra 2015, jf. nedenstående oversigt. Forslaget er beskrevet i mappen 2013 (-16), prioriteringsforslag nr. 502.08.02.13. Fagsystemet DHUV 2013 2014 2015 2016 Systemafgift og implementering (område 1.01) -500-334 -334-334 Skærpet visitation (område 5.02) 0 167 334 334 I alt -500-167 0 0
Notat til dagsordenspunkt Udvalgsbehandling Emne Budget og administration af Direktionens udviklingspulje Sagsnr Dokumentnr Dato 22. april 2013 Administrativ enhed Center for Byråd & Ledelse Sagsbehandler Lone Arvedsen Som led i behandling af prioriteringsrum til Budget 2014-2017 har Økonomi- og Planudvalget bedt om en oversigt over og administration af Direktionens udviklingspulje. Direktionen godkendte i 2011 reviderede retningslinjer for anvendelse af Direktionens udviklingspulje, herunder at udviklingspuljen skal være med til at understøtte gennemførelse af udviklingsprojekter, analyseopgaver samt udvikling af personalets kompetencer og trivsel i et eller flere centre. Desuden fremgår det af retningslinjerne, at der på direktørområderne afsættes et beløb, som direktøren kan disponere over ud fra udviklingspuljens formål samt at der afsættes et beløb til Itpuljen, for at kunne gennemføre forretningsmæssige investeringer på It-området. I 2012 er der godkendt et på 5,360 mio. kr. til Direktionens Udviklingspulje. Udviklingspuljen har i 2012 været med til helt eller delvist at finansiere projekter indenfor følgende indsatsområder: 1. Projekter i Direktionens Strategiplan, herunder Inklusion etape 1, Digital ledelse, Økonomiske kontroller, Energiledelse. 2. Personaletrivsel og kompetenceudvikling, herunder DHL-stafetten, chefseminar, chefgruppens mødevirksomhed, medarbejdernes julefrokost. 3. Direktionens udviklingsarbejde, herunder deltagelse i kurser og mødevirksomhed. 4. Udbudsprojekter, herunder forsikring og hjemmeplejen. I 2013 er der godkendt et på 5,375 mio. kr. til Direktionens Udviklingspulje. På nuværende tidspunkt er der disponeret 4,1 mio. kr. til personalets trivsel og som i 2012 kompetenceudvikling samt til helt eller delvist at finansiere fx følgende projekter: Kommuneplan 2013, Inklusion etape 2, Talentudvikling, Udbud af esdh, Innovation og effektivisering, Bedre Dagsordener, m.fl. Målgruppe Målgruppen for Direktionens udviklingspulje er ledelsen samt udviklingsprojekter bredt i kommunen, der ligger indenfor udviklingspuljens formål. Side 1