A-bus Produktbeskrivelse maj 2015 Trafikselskabet Movia
OVERBLIK Sammenligning af produkter SAMMENLIGNING MELLEM MOVIAS KONCEPTER Geografi Koncepter Byområder A-BUS +WAY Linjer i og mellem byområder i fingerbyen S-BUS GUL BUS Linjer mellem byer uden for fingerbyen R-BUS LOKALBANE E-BUS Kommunale løsninger KOMMUNEBUS KOMMUNEBUS FLEXTRAFIK Behovstyret transport udenfor centralkommunerne FLEXTUR Udvikling i generelle krav til Movias produkter Denne version 1.0 af produktoversigten for A-busser er udarbejdet i maj 2015. Produktoversigten opdateres årligt eller i forbindelse med større beslutninger, som påvirker anbefalingerne til produkterne. Langsigtet udvikling Arbejdet med at forbedre og udvikle den enkelte buslinje er et bidrag til at udvikle og udbrede Movias koncepter. Stærke koncepter skal tiltrække og fastholde passagerer, der konsoliderer linjerne som en del af byen. Ved at konsolidere linjerne med de karakteristika, som fx en A-bus indeholder, kan buslinjerne samtidig være et markant bidrag til kommunernes og regionernes langsigtede planlægning. Linjeudviklingen er ligeledes et bidrag til at løfte buskoncepterne i hele Movias område. En række ydelser i tilknytning til linjeudviklingen bidrager til det overordnede billede. Det gælder ikke mindst stoppestedsområdet, hvor opgraderingerne skaber endnu større værdi, hvis det sker i et større geografisk område. 2
LINJENS KARAKTERISTIKA Målepunkter: høj frekvens høj rejsehastighed direkte linjeføring sammenhæng Frekvens A-busser er kendetegnet ved at køre ofte og dermed give passagererne en sikkerhed for, at der kommer en bus inden for en overskuelig fremtid. Optimalt skal frekvensen være så høj, at der ikke er behov for en køreplan. Det giver passagererne en høj grad af fleksibilitet, da de ikke er afhængige af at skulle tilrettelægge deres rejser til bestemte tidspunkter. Den høje frekvens hænger sammen med kravene til linjeføring som til sammen skaber et enkelt net af A-busser, der er let forståeligt for passagererne. Både i centralkommunerne og byer uden for centralkommunerne udgør A-busserne typisk et selvstændigt, højklasset produkt med kobling til regionaltogs- eller S-togsbetjening. Frekvensen bør være jævn i hele driftsdøgnet man skal altså have samme oplevelse uanset, om man ønsker at benytte bussen kl. 6, kl. 11 eller kl. 20. Det stiller højere krav til mængden af materiel men giver passagererne vished for, at der altid er en bus, som passer til deres rejsetidspunkt. Uden for centralkommunerne bør frekvensen tilpasses øvrige højklassede forbindelser. Kører der fx S-tog mod København hver 10. minut bør A-bussens frekvens understøtte denne frekvens og dermed sikre sammenhæng mellem transportformerne. Der har igennem et par år været succes med at flytte natbuskørslen fra natbusser til A-busserne i Storkøbenhavn. Der er registreret en stor passagervækst, hvilket kan tilskrives enkeltheden og genkendeligheden for passagererne. Udbygning af natbusbetjening i hele A-busnettet er derfor en målsætning, der skal arbejdes på i de kommende år dog kun nætter efter fredag og lørdag uden for København. Standsningsmønster A-busser skal levere højfrekvent betjening med kort rejsetid i relevante korridorer. Analyser har vist, at der er tæt sammenhæng mellem antallet af stoppesteder på en linje og bussens gennemsnitshastighed. Jo længere mellem stoppestederne, desto højere rejsehastighed. Gennemsnitsafstanden mellem stoppestederne er i dag mellem 3- og 400 m. afhængig af, hvilken A-buslinje, der er tale om. Det bemærkes, at kortere stoppestedsafstande bør vurderes i forhold til de konkrete forhold til oplandet; er der store virksomheder, uddannelsesinstitutioner, skiftepunkter mv. bør denne afstand vurderes konkret. Linjeføring I centralkommunerne tilrettelægges linjeføringen under hensyntagen til metro og S-tog. A-busser, S-busser, metro og S-tog skal udgøre et samlet, overordnet net med høj frekvens. Bussernes fleksibilitet skal medvirke til at sikre, at alle korridorer er betjent med højfrekvente produkter og høj frekvens uanset, om man transporterer sig med bus, tog eller metro. A-busserne kan dermed også bidrage til at sikre nærhed til højklasset kollektiv trafik, både i og uden for centralkommunerne. For at understøtte målsætningerne om høj rejsehastighed og direkte linjeføring, skal linjerne tilrettelægges så direkte som muligt. Med høj frekvens og høj rejsehastighed er pas- 3
LINJENS KARAKTERISTIKA sagererne villige til at bevæge sig længere efter bussen, og en direkte linjeføring kan dermed føre til et større passagergrundlag. Afvigelser kan dog ske, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til store oplande i form af virksomheder el.lign. For at få effekt af en høj frekvens er det væsentligt, at alle afgange på linjen betjener de samme stoppesteder. Princippet om én linjeføring til én buslinje bør ikke fraviges, da det vil medføre situationer, hvor passagererne oplever, at den førstkommende bus kun kører en del af linjen strækning og man dermed må vente på næste bus. Hvis den kollektive trafik skal være attraktiv, må der ikke kunne opstå tvivl om hverken frekvens, linjeføring eller stop. SAMLEDE ANBEFALINGER: A-BUSSER I CENTRALOMMUNERNE, LINJENS KARAKTERISTIKA Minimumskrav Frekvens Min. 6-8 afgange i timen i tidsrummet 6-18 hverdage Min. 6 afgange i timen i ydertimer og weekender 1 afgang i timen om natten, 2 afgange i timen natten efter fredag og lørdag Standsningsmønster Standser ved alle stoppesteder Linjeføring Direkte Minimumsafstand mellem stoppesteder hæves fra bunden til min. 300 m. mellem hvert stop og et gennemsnit på min. 350 m. Kun få linjevarianter Begrænset antal gaffeldelinger Optimal løsning Min. 8-10 afgange i timen i tidsrummet 6-18 Min. 6 afgange i timen ydertimer og weekender 2 afgange i timen hverdagsnætter og 3 afgange i timen natten efter fredag og lørdag Standser med jævnt mellemrum, men kun ved større stoppesteder Minimumsafstand mellem stoppesteder hæves fra bunden til min. og gennemsnitligt 400 m. mellem hvert stop Direkte Ingen linjevarianter Ingen gaffeldeling Løbende trafiksanering i forhold til fremkommelighed 4
LINJENS KARAKTERISTIKA SAMLEDE ANBEFALINGER: A-BUSSER UDEN FOR CENTRALKOMMUNERNE, LINJENS KARAKTERISTIKA Minimumskrav Frekvens 15-minutters drift hverdage kl. 6-20 Halvtimedrift aften og weekender til kl. 24 Optimal løsning (krav ved nye linjer) For A-busser, der binder op på S-tog stationer, er den optimale løsning, at A-bussen har samme frekvens som S-toget dvs. 10- og 20-minuttersfrekvens Natbetjening efter fredag og lørdag med minimum timedrift. Også her gælder at natbetjeningen for linjer der binder op på S-toget bør have halvtimedrift svarende til S-tog. Standsningsmønster Standser ved alle stoppesteder Minimumsafstand mellem stoppesteder hæves fra bunden til min. 300 m. mellem hvert stop og et gennemsnit på min. 350 m. Standser ved alle stoppesteder Minimumsafstand mellem stoppesteder hæves fra bunden til min. og gennemsnitligt 400 m. mellem hvert stop Linjeføring Direkte Ens linjeføring for alle afgange Mulighed for afkortede/forlængede afgange Direkte Ens linjeføring for alle afgange Mulighed for øget frekvens på delstrækninger ud over minimumskravene til frekvens Løbende trafiksanering i forhold til fremkommelighed 5
FYSISKE RAMMER Målepunkter: høj rejsehastighed gode stoppestedsforhold Fremkommelighed A-buslinjerne betjener ofte de tættest bebyggede områder i byerne. Dermed skal byrummet deles med biler, cykler og gående, hvilket giver en række udfordringer for bussernes fremkommelighed. Da god fremkommelighed er afgørende for at sikre målet om høj rejsehastighed, skal linjerne så vidt muligt tilrettelægges på strækninger, hvor der er mulighed for at gennemføre fremkommelighedstiltag. God fremkommelighed for busserne kan ligeledes på højfrekvente linjer bidrage til så markante køretidsbesparelser, at mængden af materiel kan reduceres samtidig med, at den samme køreplan kan opretholdes. Fremkommelighedsforbedringer kan derfor være en god investering med relativ kort tilbagebetalingshorisont for strækninger, som benyttes af A-busser. Der er udviklet et hastighedsbarometer for linjer i Movias pendlernet. Hastighedsbarometeret angiver den registrerede gennemsnitshastighed i forhold til forventede gennemsnitshastighed, der er beregnet ud fra en række forudsætninger omkring den specifikke linje. Barometeret angiver dermed behovet for fremkommelighedsinitiativer for den enkelte linje. Hastighedsbarometeret udarbejdes for hvert kvartal og findes på Movias Ekstranet. Gode stoppestedsforhold Stoppestedet er passagerens første møde med bussen. Stoppestedet er dermed en væsentlig del af den samlede rejseoplevelse, og det stiller store krav til stoppestedernes standard. SAMLEDE ANBEFALINGER: A-BUSSER, FYSISKE RAMMER Minimumskrav Fremkommelighed Systematisk arbejde med at øge rejsehastigheden og sikre jævn kørsel med få forstyrrelser fra øvrig trafik Optimal løsning (krav ved nye linjer) Systematisk arbejde med at øge rejsehastigheden og sikre jævn kørsel med få forstyrrelser fra øvrig trafik med udgangspunkt i hastighedsbarometeret Gode stoppestedsforhold Læskærm og count down for alle stoppesteder Klassificering af stoppesteder baseret på passagertal I tillæg til minimumskrav: Superstop med perronlignende forhold: høj kantsten, TUS rejseinformation og udvidet læskærm for de største stoppesteder 6
FYSISKE RAMMER I og med at koncentrationen af passagerer er høj på A-linjerne, benyttes disse stoppesteder også af relativt flere passagerer end stoppesteder for øvrige linjer. Undersøgelser viser, at ventetiden ved stoppesteder og på stationer kan føles op til tre gange længere end den reelle tid. Gode faciliteter såsom læskærme og count down kan halvere den opfattede ventetid og dermed forbedre den samlede rejseoplevelse. Et andet væsentligt emne for passagererne i den kollektive trafik er tryghed. Stoppestedsudstyret skal derfor medvirke til at øge tryghedsfølelsen hos passagererne. 7
MATERIEL Målepunkter: høj komfort stor passagerudveksling Bussens udformning Den gennemsnitlige rejselængde for A-busserne er væsentlig kortere end på en række af de øvrige produkter. Passagererne bruger dermed ikke lang tid i bussen, men skal i højere grad kunne komme ind og ud af bussen uden, at det skaber gener for øvrige passagerer eller unødige forsinkelser. Disse forhold taler for færre sæder til fordel for lavgulvsbusser med flere og større døre, som sikrer en effektiv ind- og udstigning. Busserne betjener tætbefolkede byområder og er på gaden i mange timer, og miljøpåvirkningen er derfor høj. Det er derfor en målsætning at have så høj miljøstandard som muligt for derved at bidrage til et bedre miljø i nærområdet. Samtidig bidrager nyere busser til passagerernes positive opfattelse af busserne både i forhold til komfort og miljøvenlighed. Krav til indretning og komfort A-busserne har den højeste passageromsætning pr. køreplantime. Kombinationen af mange passagerer og korte rejser øger behovet for stor udveksling gennem dørene, mens behovet for siddepladser er mindre. 8
TRAFIKINFORMATION SAMLEDE ANBEFALINGER: A-BUSSER, TRAFIKINFORMATION I bussen Voice announcement Linjefriser i loftet Minimumskrav Voice announcement Optimal løsning Realtidsinformation med korrespondancer på skærme Information om events og midlertidige omlægninger Linjeinformation i loftet Stoppesteder Count down moduler med mulighed for at kommunikere i realtid på alle stoppesteder I tillæg til minimumskrav: TUS information og informationsskærme på store stoppesteder I bussen A-busserne kører i byerne, hvor mulighederne for at skifte mellem transportmidler (bus, tog og metro) er stor. Mange har derfor gavn af at få oplyst korrespondancer undervejs, og bussernes skærme skal derfor udvikles til at oplyse om mulige korrespondancer i forbindelse med stoppestedsannoncering. Det bidrager desuden til passagerernes ønske om flow og forventning om, at passagerinformationen konstant udvikler sig. I takt med, at der udvikles realtidsinformation, som kan formidles direkte til passagererne, bør dette også implementeres i busserne. Stoppesteder A-bussernes frekvens skal være så høj, at køreplanen kan undværes, og der i stedet køres efter intervaller. Passagerernes viden om, hvornår bussen kører, kan øges ved at fokusere på udbredelse af realtidsinformation til stoppestederne. Realtidsinformationen omfatter i dag nedtælling til næste bus og mulighed for at få yderligere informationer. Med introduktionen af nye moduler øges muligheden for at udbrede information fx i forbindelse med events, ulykker, aflysninger og andet, som påvirker busdriften i realtid. I forbindelse med events, ulykker og midlertidige omlægninger anvendes skærmene til information af passagererne. 9
KUNDEOPLEVELSEN A-busserne er et kvalitetsprodukt, og kundernes oplevelse af A-bussen kræver derfor en høj kvalitet både i drift, materiel, service mv. Kundernes oplevelse af A-busserne bør være: Direkte rejse Bussen kører hele tiden Kort ventetid ved stoppestedet Hurtig og nem ind- og udstigning Højt informationsniveau før og under rejsen Høj komfort fordi materiellet er i en god kvalitet, rengjort og vedligeholdt Pålidelighed Bussernes pålidelighed er afgørende for, at passagererne får fuld effekt af en høj frekvens. Lav pålidelighed kan medføre, at 2-3 busser kører i forlængelse af hinanden, hvorefter der går lang tid, inden næste bus ankommer. Arbejdet med pålidelighed har tæt kobling til operatørerne og deres dispositioner i den daglige drift, men også til køreplanlægningen og til vejmyndighedens arbejde med at sikre bussens muligheder for at overholde køreplanen i de fysiske omgivelser, som bussen kører i. Øvrig forventningsafstemning Ved at sikre et ensartet produkt for alle linjerne i en produktkategori, kan passagerernes tryghed ved og kendskab til produktet øges. Ved løbende at forbedre produktet og udvikle genkendeligheden vil også produkternes image forbedres, hvormed passagertilfredsheden og loyaliteten øges. Passagererne skal altså have det produkt, de forventer hver gang og af høj kvalitet. 10
MOBILITET Movia kan med mobilitetsområdet støtte kommuner og regioner i forhold til en målrettet mobilitetsindsats i tilknytning til busdriften og tilrettelæggelsen. Der er udpeget fire strategiske områder for mobilitetsindsatsen: Mobilitetsnetværk blandt virksomheder i erhvervsområder Mobilitetsplaner for store enheder og virksomheder Mobilitet og ungdomsuddannelser Mobilitet i den fysiske planlægning. Mobilitetsindsatsen understøtter arbejdet med at øge passagertallet i den kollektive trafik ved at skabe løsninger, som forbedrer produktet og skaber den fornødne opmærksomhed omkring fordelene ved kollektiv trafik. 11
MARKETING / PRESSE OG KOMMUNIKATION VISUELLE KENDETEGN Produktfarve Produktmarkering Logo Vinduesmarkering Rød Røde hjørner på bussen Eget produktlogo og linjelogo Forreste venstre siderude kommunikerer bussens fordele Markedsføring Movia har erfaring for, at kendskab til busprodukternes fordele bidrager til vækst i passagertal og således gennemfører Movia årligt markedsføring af A-busserne på tværs af linjerne med særlig fokus på A-bussens frekvens. Det er væsentligt at understrege produktlinjernes kobling til pendlernettet, som definerer Movias højklassede transportsystem uafhængigt af produktkategorier. Markedsføring: samarbejde med kommuner og regioner Der er opstillet målsætninger for udbredelse af A-busser og dermed en formodning om, at der i de kommende år vil blive oprettet nye A-buslinjer. Lancering af A-busser gennemføres i samarbejde mellem kommuner og Movia og finansieres som en del af kommunens finansiering af linjen. Der bør altså afsættes et beløb til markedsføring af nye A-buslinjer, som kan sikre, at passagererne hurtigt bliver bevidste om det nye transporttilbud. Pressearbejde Movia tilbyder kommuner at medvirke i presse- og kommunikationsindsatsen omkring forbedringer og nye linjer. I pressearbejdet fokuseres ud over basisinformation om linjeføring og frekvens også på baggrund for oprettelse af linjen samt forventningerne til linjen, passagerudvikling mv. Dette for at skabe en større forståelse for den opgave, som løses gennem kollektiv trafik, herunder udfordringer omkring mobilitet og miljø. Såfremt kommunen ønsker det, kan Movia udarbejde forslag til presseplan og medievalg samt udkast til pressemeddelelse, når linjen tages i drift. Desuden kan der aftales opfølgning, når linjen har kørt en periode og de første data og erfaringer er på plads. I samarbejde med kommunen kan der aftales øvrig kommunikation. Fx artikler/information til nyhedsbreve og intranet på kommunens arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv. Kommunikation af successer Ved at fokusere på kommunikation af successer bidrager kommunikationen til at konsolidere linjerne i de områder, de betjener. Movia er derfor til rådighed over for kommunerne, når den gode historie skal sælges både i forhold til ressourcer og de gode budskaber. Kommunens kontaktperson i Movia kan være behjælpelig med at formidle kontakten. Alternativt kan Movias kommunikations- og presseafdeling kontaktes via presse@moviatrafik.dk. 12
Produktansvarlige: A-bus centralkommuner: A-bus uden for centralkommuner: Troels Tofte Hansen, tth@moviatrafik.dk Lars Richter, lri@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 moviatrafik.dk 13 Movia Design/M.M 05.15. Foto: Movia / Tue Schiørring / Christian Geisnæs / Jasper Carlberg