Færdigheds- og vidensområder

Relaterede dokumenter
Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Kristendomskundskab Fælles Mål

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Kristendom delmål 3. kl.

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Fra årsplan til emneudtrækning

Kristendomskundskab Faghæfte 2019

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

Religion på Rygaards skole

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Kristendomskundskab Læseplan

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven

Fælles Mål Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Læseplan for faget kristendomskundskab

med selvvalgt problemstilling.

Færdigheds- og vidensområder

Undervisningsbeskrivelse

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

Undervisningsbeskrivelse

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan for kristendom i 2.a

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Undervisningsbeskrivelse

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

Studieplan (HFE-hold)

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019

Læseplan for faget kristendomskundskab

Undervisningsbeskrivelse

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

Årsplan for projekt på 9.årgang

Undervisningsbeskrivelse

Læseplan for Religion

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard idf@km.

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Relation til Fælles Mål

Årsplan for skoleåret

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

Studieplan (HFE-hold) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter. Gennemgang af fagets nye læreplan. Begrebet Religion. - Herunder Smarts model

Undervisningsforløb KORSTOG

PUST LIV I UNDERVISNIN

11.9 Religion & Filosofi

Undervisningsbeskrivelse

Læreruddannelsen i Skive

Undervisningsbeskrivelse

Religion C. 1. Fagets rolle

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

I 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør

Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret af Torben Mathiesen

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

Indhold Podemann Sørensen, Jørgen: Religionshistoriske grundbegreber, systime 2009, s og Om monoteisme og polyteisme fra Religion.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSPLAN FOR RELIGION 2015

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Undervisningsbeskrivelse

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse.

FKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter

Nrec18s Holdet er internetbaseret hvor kursisterne har læst materialet og besvaret spørgsmål på skrift og via lyd- eller videofil.

MEDBORGERSKB 3. KLASSE

Kristendomskundskab/religion

Læreplan for faget kristendomskundskab

KS konference 17. marts Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

Transkript:

Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende og etiske principper Bibelske fortællinger Eleven kan tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger Kristendom til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Livsfilosofi: betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende trosvalg i forhold til grundlæggende Etik: etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer etik og moralsk praksis i et mellemmenneskeligt perspektiv Trosvalg og tilværelsestydning Eleven kan diskutere sammenhænge mellem forskellige trosvalg og deres -sammenligne fællesskaber og organisationer på tværs af religionerne. -forklare hvilken rolle ritualerne spiller i de forskellige religioner. -fortælle om hinduernes og buddhisternes måde at leve på. -gøre rede for forskellige anskuelser, hvad angår verdens skabelse. Lad klassen diskutere ritualernes betydning inden for de tre religioner, samt ligheder og forskelle. Skriv nøglebegreber op på tavlen undervejs. Reflekter i fællesskab over, hvad der får nogle til at vælge deres "oprindelige" religion fra og konvertere til en anden, fx fra kristendom til buddhisme. Er det fællesskaberne og ritualerne, ClioOnline Fremlægg elser Plancher

Ikke-kristne religioner og andre til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og s oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer sammenhæng mellem forskellige trosvalg og tydninger af tilværelsen Hovedtræk hovedtræk i verdensreligioner og med betydning for hovedtræk i verdensreligioner og Kristne grundbegreber kristne grundbegreber som centrale kristne grundbegreber og værdierne bag der tiltrækker folk, og i givet fald hvorfor? Oktobernovember De store Spørgsmål Reformatio nen 500år Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende Livsfilosofi: betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende Forløbet leder hen mod, at gøre rede for folkekirkens opbygning og dens forhold til staten.

og etiske principper Kristendom til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i trosvalg i forhold til grundlæggende Etik: etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer etik og moralsk praksis i et mellemmenneskeligt perspektiv Kristendommens historie kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken Kristne grundbegreber kristne grundbegreber som centrale kristne grundbegreber og værdierne bag -fortælle om folkekirkens udfordringer og fremtiden for kristendommen i dag. -reflektere over religionen rolle i samfundet, hos det enkelte individ og i et globalt perspektiv. -gøre rede for sekularisering og om det at være "kulturkristen". I 2017 er det 500 år siden, Luther satte sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg, og derfor markeres reformationen i og mange andre lande. Formålet med dette forløb er at give eleverne indsigt i reformationens årsager, forløb og konsekvenser.

Kristne udtryk betydningen af kristne symboler, ritualer, musik og salmer udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer December Repetition Opsamling Noteværk Januar-februar Min tro Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende og etiske principper Ikke-kristne religioner og andre til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner Livsfilosofi: betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende trosvalg i forhold til grundlæggende Trosvalg og tilværelsestydning Eleven kan diskutere sammenhænge mellem forskellige trosvalg og deres Forløbet leder hen imod, at -sætte sig ind i og diskutere individers valg af religion. -redegøre for andres og eget syn på tilværelsen med eller uden religion. -forklare om brugen og betydningen af ritualer i forskellige religioner.

Marts-april Islam og Jødedomm en og s oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer Ikke-kristne religioner og andre til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og s oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer sammenhæng mellem forskellige trosvalg og tydninger af tilværelsen Trosvalg og tilværelsestydning Eleven kan diskutere sammenhænge mellem forskellige trosvalg og deres sammenhæng mellem forskellige trosvalg og tydninger af tilværelsen Hovedtræk hovedtræk i verdensreligioner og med betydning for hovedtræk i verdensreligioner og Fremtrædelsesformer centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv Jødedommen: Forløbet leder hen imod, at -forholde sig til vigtige elementer af jødedommen. -kende religionens grundbegreber. -redegøre for forskellige ritualer og deres betydning for den enkelte jøde. Islam Forløbet leder hen imod, at -forholde sig til vigtige elementer af islam. -kende religionens grundbegreber. -redegøre for forskellige ritualer og deres betydning for den enkelte muslim.

centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner og Maj-juni Prøveperiod e Skriftlig prøver Udarbejdelse af samfundsprøven Prøveforberedelse I denne periode forbereder eleverne sig frem mod prøven i samfundsfag, såfremt faget er udtrukket.