Personhåndtering Forflytning når du skal tæt på Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk
Indholdsfortegnelse Personhåndtering... 3 Personhåndtering og vold... 3 Fysisk berøring... 3 Hændernes udtryk... 5 Hvad er personhåndtering og forflytningsteknik... 5 Pjecen vil løbende blive opdateret på www.hr.rm.dk 2
Det er ikke et privat anliggende at blive udsat for vold, trusler om vold eller krænkelser. Det vedrører hele arbejdspladsen, såvel ledelse som kolleger. Forflytning Personhåndtering og vold Fysisk aggression opstår ofte i situationer, hvor personalet hjælper patienten/brugeren med fysisk pleje, der involverer berøring. Der er derfor grund til at tænke over, hvad berøring er, og hvad den betyder. Der er i det følgende indføjet kursiverede punkter med spørgsmål fra bogen "Behandling og håndtering i hverdagen" af Roxendahl og Wahlberg. Punkterne kan bruges til diskussion med kolleger eller til refleksion. Fysisk berøring Hænderne er et stærkt redskab, som skal bruges med omtanke. Berøringen skal være professionel og målrettet. Berøring kan medføre muskelspændinger og smerte, men også give lindring, tryghed og stabilitet. Enhver berøring skal have en hensigt. I behandlings-, pleje og omsorgsøjemed kan man groft skelne mellem tre slags berøringer ud fra deres hensigter: 1) Berøring, der har som mål at hjælpe patienten/brugeren 2) Berøring som en del af kommunikationen 3) Berøring som stimuli/behandling 1) Berøring som hjælp Hensigten med denne berøring er at hjælpe patienten/brugeren med eksempelvis afvaskning, påklædning og forflytning. Når der ydes hjælp, kan det normale livs kropslige grænser overskrides. For at undgå følelser som skam, pinlighed, flovhed og ydmygelse hos både medarbejder og bruger foregår berøringen efter visse regler, som gør den mere acceptabel, for eksempel brug af handsker, tildækning med håndklæde, særlig rækkefølge af handlinger osv. 2) Berøring som kommunikation Denne slags berøring er led i det almindelige samvær. Man kan gennem sin berøring signalere forskellige ting: - Ligeværdighed. Det kan være strygning på armen eller holde i hånd. Berøring bruges her til at skabe tillid og nærhed. - Magt. Det kan være, hvis man stryger på håret eller kinden, samtidig med at man taler til patienten/brugeren som et uartigt barn, man vil have til at føje sig. Men strygninger på kinden, kan også være et positivt og rørende udtryk for omsorg. Måske er du oven i købet selv blevet strøget på kinden af en patient/bruger, som viste, at han kunne lide dig. Pjecen vil løbende blive opdateret på www.hr.rm.dk 3
3) Berøring som stimuli/behandling Denne form for berøring indgår i behandlingskoncepter, eksempelvis Affolter og Bobath, hvor pres tryk og skub er væsentlige elementer i behandlingen. Denne berøring kan overskride patientens/brugerens både fysiske og psykiske grænser. Dette kan resultere i aggression, som kræver pædagogisk viden hos behandlerne samt indsigt i patientens/brugerens baggrund, herunder om patienten/brugeren plejer at løse konflikter med vold. Virkningen af berøring er bestemt af, hvilken situation den indgår i, hvordan kropssproget er, hvad man siger, hvordan tonelejet er og hvordan man placerer sig i forhold til patienten/brugeren (er man for eksempel over eller under patientens/brugerens øjenhøjde). Tænk over nogle situationer i dit arbejde, hvor du fysisk har berørt en bruger. Hvilke signaler indeholdt din kontakt? Det er især berøring som hjælp til påklædning, personlig hygiejne og forflytninger, der udløser vold. Berøring i forbindelse med samvær opfattes overvejende positivt. Man skal dog altid være opmærksom på patientens/-brugerens tolerancegrænse for berøring. Hvad tolererer du i øvrigt selv? Er der mennesker i dine omgivelser, som du gerne lader berøre dig? Er der nogen, du ikke vil berøres af? Når man yder professionel hjælp, er det vigtigt at have viden om forskellige sygdommes indflydelse på vores sanseapparat, og hvordan berøring kan opleves anderledes end normalt. Ved visse sygdomme kan hudens følsomhed have ændret sig, så det opleves smertefuldt at blive berørt. Demente kan opfatte berøring som overgreb, de skal forsvare sig imod, hvis de ikke forstår, hvad der skal ske. Det har også betydning, hvor på kroppen berøringen finder sted. Kroppens overflade kan inddeles i zoner, som har forskellig følsomhed og nogle zoner opfattes mere intime end andre. Berøring af underliv, mund og hænder er områder, som fremkalder de stærkeste reaktioner. Tænk selv efter hvilke steder på din krop, der ikke bliver berørt i løbet af en dag. Tænk derefter over, hvilke af patientens/brugerens kropsoverflader, der ofte berøres i løbet af en dag. Forud for en eventuel voldelig reaktion på berøring sendes oftest signaler om ubehag. Signalerne kan være spændte muskler, hurtig vejrtrækning, rynkede bryn, modstand og ubehag ved situationen. Det er en vigtig del af voldsforebyggelsen som medarbejder at lære at læse disse signaler og indrette sine handlinger derefter. Et positivt resultat af berøring forudsætter, at begge parter er indstillet på berøring. Pjecen vil løbende blive opdateret på www.hr.rm.dk 4
Hændernes udtryk Hænderne kan anvendes bevidst i vores kontakt med brugerne. Gennem hænderne får vi informationer om, hvordan brugerne har det: er huden kold, varm, tør, ru, væskespændt, svedende osv. Med hænderne fortæller vi også, hvordan vi selv føler indvendigt: vores berøring er anderledes, når vi arbejder med en person, vi ikke kan lide, end når vi har sympati for vedkommende. Hænder kan have forskellige udtryk: kolde, varme, hårde, faste, slappe, uvenlige, kærtegnende, sikre, usikre osv. Mærk på dine hænder og tænk over, hvordan du kan forme et behageligt håndgreb? Hvordan kan du forme et ubehageligt håndgreb? Vi kan træne bevidstheden om vores hænders udtryk, så kvaliteten af berøringen forbedres. Gå sammen to og to: Giv hinanden massage på skuldrene og prøv forskellige greb. Snak om, hvad I oplever, som behagelige greb? Ubehagelige? Hvad er personhåndtering og forflytningsteknik? Personhåndtering omfatter enhver fysisk støtte eksempelvis hjælp til vask, spisning, sårpleje etc. og forflytningsteknik er den del af personhåndteringen, hvor patienten/brugeren flyttes fra et sted til et andet. Forflytningsteknikken bygger på respekten for det enkelte menneske. Udgangspunktet er patientens/brugerens funktionsniveau/ressourcer altså hvor meget kan patienten/brugeren selv både fysisk og psykisk, og menneskets naturlige bevægemønstre er udgangspunkt for den nødvendige støtte. Når patienten/brugeren har udnyttet alle sine til rådighed stående ressourcer under forflytningen, er det blevet til en kompetent mobilisering. Med andre ord, hjælpen er doseret svarende til patientens/brugerens behov Under udførelsen er det vigtigt at give patienten/brugeren tid. Lad det være patienten/brugeren, der styrer hastigheden for bevægelsen, så anvender patienten/brugeren flest af sine ressourcer og de ansatte for mulighed for eventuelt at justere en planlagt forflytning til gavn både for patient-/brugersikkerhed og personalesikkerhed. Husk, afhængig af patientens/brugerens funktionsniveau at benytte nødvendige hjælpemidler. Hvis patientens/brugerens psykiske funktionsniveau forhindrer almindeligt samarbejde i processen (eksempelvis senil demens), er det til tider nødvendigt med utraditionelle løsninger, som må skabes i situationen. Ofte kan det være hensigtsmæssigt, at de ansatte benytter samme metode til forflytninger hos den enkelte patient/bruger. Metoderne kan anskueliggøres i skemaform eller ved fotoserier. Dette arbejde kan systematiseres og struktureres ved brug af Pjecen vil løbende blive opdateret på www.hr.rm.dk 5
Individuel Vurdering af Arbejdsbelastninger (IVA). Mere information om dette på www.fa.rm.dk værktøjer og skemaer. Ved personhåndtering og forflytninger er det vigtigt kun at anvende hensigtsmæssige håndgreb/berøring og kun anvende den nødvendige kraft. Dette skaber tryghed og sikkerhed for patienten/brugeren. Det fremkalder ikke smerte eller angst, og det giver plads til at patienten/brugeren kan udnytte egne ressourcer og naturlige bevægemønstre. Ved genoptræning handler det ofte om at bringe patienten/brugeren helt ud til grænsen af sin fysiske og psykiske formåen, ja måske overskride denne for at opnå optimal effekt. Dette kan være angstprovokerende og dermed konfliktfyldt. Uanset om der forflyttes eller trænes, skal de ansatte huske at have fokus på deres eget arbejdsmiljø, så de arbejder sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Dette kræver systematisk samarbejde og dialog de ansatte imellem, gerne med sikkerhedsgruppen som tovholder. Selv om forebyggelse af vold er det vigtigste, kan volden ikke altid undgås. Pjecen vil løbende blive opdateret på www.hr.rm.dk 6