PÆDAGOGISK DAG SOCIAL & SUNDHEDSSKOLEN 21. april 2010 Hvorfor nu al den snak om innova1on? "Enhver idiot, der nogensinde har taget et brusebad, har også fået en idé".
Innova1on handler om hvordan man får den 1l at virke i praksis
Hvad er så INNOVATION? Ak$viteter, som på grundlag af ny viden, udvikler nye muligheder, der ved udny9elsen genererer en merværdi. (wikipedia) Eller: Innova4on er når noget NYT er NYTTIGGJORT
Mindlabs defini1on INNOVATION er Resultatet af bevidste planer og ak1viteter, retet mod en forbedring af varer, tjenesteydelser, processer, markedsføring eller organisa1onsændringer. MindLab er en tværministeriel udviklingsenhed, som involverer borgere og virksomheder i at skabe nye løsninger, der giver værdi for samfundet. Mindlab er en del af tre ministerier: Økonomi- og Erhvervsministeriet, SkaTeministeriet og Beskæ^igelsesministeriet.
Innova1onsprocessen: (kilde: Ebbe Kromann- Andersen) K: Det krea1ve læringsrum - Skabe ideer E: Det entreprenante læringsrum - Realisere ideer I: Det innova1ve læringsrum - Udvikle ideer
Brugerne kan inddrages i processen på forskellige niveauer BRUGERCENTRERET INNOVATION: BRUGERDREVEN INNOVATION: Brugerne tester ideer, som andre har fået Brugerne kommer selv med ideerne og er med 1l at udvikle dem MEDARBEJDERDREVEN INNOVATION
Program for brugerdreven innova1on Regeringen indgik i november 2006 a^ale med S, DF og R om udmøntning af globaliseringspuljens midler. Som led i a^alen blev der afsat 100 mio. kr. årligt fra 2007-2009 1l et særligt Program for Brugerdreven Innova1on. Programmet er det første af sin art i verden. Ifølge programmets bekendtgørelse gives 1lskud 1l projekter, der udvikler og afprøver metoder 1l brugerdreven innova1on.
VEGA-netværkets program 2007-2009: Mere liv i gamles hverdag DELPROJEKTER MERE LIV: Måltider og madlavning Social- og SundhedsSkolen i Herning Udeliv Ergoterapeutudd.UC Nordjylland Kirsebærhaven, København Aften- og natteliv, Sygeplejeudd.UC Nordjylland Hverdagslivets samtaler Randers Social-Sundhedsskole. -------------- ---------------- øvrige medlemmer: Ergoterapeutuddannelsen, VIA, Århus (ældre etniske mænd) Norges Minde Plejehjem/Træningscenter Østerbro (udeliv) Eva Ahlgreen-Pedersen (plejehjemshaven phd.studerende)
Liv i køkkenet - et af fire delprojekter under MERE LIV Målet er at bidrage 1l at bevare den decentrale madlavning i leve- og bomiljøerne og hermed skabe mere liv i hverdagen. DeTe sker ved at afprøve og udvikle metoder 1l at sprede viden om, hvordan madlavning i leve- og bomiljøerne kan organiseres, så kravene om høj madkvalitet, et rimeligt ressourceforbrug og beboernes medbestemmelse 1lgodeses. Projektet afslutes i 2010 og er finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsens Pulje 'l medarbejderdreven innova'on (75%) og de deltagende parter (25%) Social & SundhedsSkolen i Herning er projektholder. Samarbejdspartnere er Plejeboligerne Mellemto^ i Holstebro og Ældrecentret Kastaniehaven i Give i alt 9 boenheder har deltaget.
Model for Improvement Metoden er udviklet af The Ins1tute of Healthcare Improvement i Boston, USA og er interna1onalt kendt som: The Breakthrough Series Collabora've Method. I DK anvendt siden 2004 på hospitaler og i psykiatrien. Se mere på htp://www.videnscentergennembrud.rm.dk/metoden
På dansk: Gennembrudsmetoden Er en kvalitetsudviklingsmetode der har 1l hensigt at skabe markante forandringer på kort 1d Er praksis- og genbrugsorienteret: der er fokus på at implementere kendte forbedringer og erfaringer Er netværksbaseret viden og erfaringer skal deles og spredes 1l andre afdelinger/ins1tu1oner
Forbedrings model
Sådan arbejdes med metoden Der udarbejdes et Forandringskatalog med best- prac1ce eksempler. Deltagerne udvælger og tester relevante forandringer og 1lpasser dem 1l deres egen arbejdsplads via PDSA- testen. Erfaringer deles på lærings- seminarer Spredning 1l andre afdelinger/arbejdspladser: Medarbejdere underviser hinanden
Metoden er blevet brugt på forskellige måder i projektet: FOKUS på BRUGERNE Afprøve forandringer og nye 1ltag i forhold 1l den enkelte bruger FOKUS på PERSONALET Indarbejde nye ru1ner Afprøve og 1lpasse andres ideer på sit eget sted StøTe den fælles refleksion over egen praksis Give hinanden lov 1l at eksperimentere Dokumentere og synliggøre udviklingsarbejde i afdelingen
FORANDRINGS- CIRKEL TESTPERIODE: TOVHOLDER: TILTAG: MÅL: 1. PLANLÆG (plan): Hvem gør hvad hvornår og hvordan? 2. DOKUMENTER hvad I gør (do): Hvad skete der? Tag evt. billeder af hvad der sker 4. JUSTÈR (act): Hvad er det næste I skal gøre? Ændringsforslag? 3. SAMMENLIGN med målet (Study): Har I opnået hvad I ville? Hvorfor/hvorfor ikke?
Mellemto^ - vi har prøvet det meste!
MellemtoMs nuværende madordning
Nej tak, brunkålen laver vi selv!
FØRSTE SKRIDT: HVAD ER DET DER SKAL FORANDRES? Pandekage- historien
prøv det!
P: PLANLÆG EN TEST D: DO IT! Dokumentér, mens du gør det v.h.a. logbog og evt. billeder. Her med mobiltelefon! S: Når testen er slut: SAMMENLIGN med målet: Har vi nået det, vi ville? Ja, Herman nyder at bage pandekager.. A: ACT (justér) hvad er det næste, vi skal gøre?..vi skal have fat i en mindre pande, så Herman kan kan vende pandekager i luaen!
SÅDAN!
Eks. 2 fra MellemtoM: Hvordan får vi beboerne vendt den rig4ge vej så de kan følge med i madlavningen?
Damerne regerer i køkkenet godt man også kan nøjes med at være 4lskuer!
Liv i hverdagen KASTANIEHAVEN
Her er så kedeligt at jeg snart skal på toileaet.
Margrethe, kommer du lige ned og dækker bord?
Husker vi at fortælle når der sker noget?
Den første cirkel gik ikke så godt Carlo ville ikke lave mad. Men at finde de gode 4lbud, det er han med på!
..varerne skal tjekkes
Beboerinddragelse: det handler måske om at flyte madlavningen 2 meter!
..madlavning behøver ikke foregå i et køkken
TEST: Hvad sker der, når vi lader være med at dække bord?
1. uge: Den ændrede arbejdsru4ne fører 4l at Kurt uopfordret dækker bord 2. Uge (ny cirkel): Personalet spørger Kurt om han vil feje emer amensmaden. Det går godt, og Kurt begynder også at tørre bordene af. 3. Uge: Kurt bliver i fællesrummet og drikker kaffe om amenen
Den første cirkel fører 1l den næste
Hvordan når vi det? Mange små 1ltag er bedre end få store det handler om at holde gryden i kog. Arbejdet fordeles på alle den, der sæter testen i gang, udfylder cirklen. Cirklerne gennemgås på teammødet, hvor det beslutes hvilke 1ltag, der skal fortsæte. Små skridt kan føre 1l store forandringer!
Birgit og Tove: Hvad kan vi bruge forandringscirklen 1l hos os?