PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på min skole?

MÅLGRUPPE OG ANVENDELSESMULIGHEDER Målgruppe: Tovholdere og arbejdsgruppe En opskriftbog, som I kan vælge at Gennemføre skridt for skridt efter den ramme, vi beskriver Udvælge enkeltelementer i, som I ønsker at arbejde med Lade jer inspirere af, men udvikle jeres helt egen proces Materialet skal ses i sammenhæng med den viden og støtte, I dels vil kunne finde i vidensopsamlinger og de redskaber, der udvikles, dels vil kunne trække på hos læringskonsulenterne.

BAGGRUND OG RAMMESÆTNING Respekt for det, I allerede gør! Forskningsviden om gode måder at understøtte implementeringsprocesser Generel, men specifik Systematisk dataindsamling og refleksion Et åben for læring -mindset som afsæt for lærende samtaler og øget didaktisk refleksion, fx i de professionelle læringsfællesskaber Meningsskabelse

BAGGRUND OG RAMMESÆTNING MENINGSSKABELSE Inspirationsmaterialet lægger op til en indledende og inddragende proces med det pædagogiske personale om fordi Fælles afdækning af elevforudsætninger og behov Fælles afklaring af eksisterende erfaringer med virksomme indsatser Implementering finder sted, når det pædagogiske personale er engagerede i opgaven selv tror på, at indsatsen virker anser den for relevant og meningsfuld

LÆRENDE MØDER EFFEKTIVE MØDER I et lærende møde er deltagerne åbne for læring og der anlægges forskellige perspektiver det personlige, det refleksive og i produktionens domæne. Alle føler sig inddraget i processen. Den enkelte underviser oplever, at hans/hendes erfaring har værdi og nytte Strukturerede refleksive samtaler giver korte, effektive møder Skabe mening og tro på, at vi er på rette vej Tydeliggør behov for handlingsanvisninger

BILAG OG STØTTEREDSKABER TIL FASERNE Et bilag med materialer til det, medarbejderne skal arbejde med. De kan kopieres og anvendes mere eller mindre direkte i arbejdet Et bilag med skabeloner for en række gode redskaber til styring af udviklingsforløb alle søgt holdt så simple som muligt Et bilag med henvisninger til referencer.

OVERBLIK OVER DET SAMLEDE MATERIALE Ledelsens klargøring Afdækning af behov Arbejdsgruppens kompetencer Arbejdsgruppens sammensætning Inddragelse af pædagogisk personale

LEDELSENS KLARGØRING Forslag til projektstart på skolen Lederen beslutter, om der skal nedsættes en arbejdsgruppe eller eksisterende forum fx PLC Formålet med arbejdsgruppen er at sikre kvalitet og fremdrift i projektet Afdække behov hos eleverne Et eksempel på sammensætningen i arbejdsgruppen: En ledelsesrepræsentant En person fra PLC (evt. tovholder) En vejleder (dansk eller matematik alt efter fokus) Et teammedlem fra involverede teams Kommunikation og inddragelse af pædagogisk personale

FASE 1 Rammen for denne fase er systematisk indsamling af data (kvantitative og kvalitative). Resultat: Grundlag for at identificere elevernes faglige, personlige og sociale udfordringer Form: 1. Identificering af de elever, I ønsker at arbejde med i programmet 2. Indsamling af supplerende (ny eller eksisterende) kvantitativ og kvalitativ data om de udvalgte elever Opmærksomhedspunkter for lederen Kvalitet i processen med afdækning af elevernes forudsætninger

FASE 1 (FORTSAT) Forslag til ansvars- og opgavefordeling Valg af elevgruppe En fra arbejdsgruppen identificerer elevgruppen på baggrund af eksisterende data, fx med afsæt i nationale test, årskarakter og/eller uddannelsesparathedsvurdering. Principper for supplerende, systematisk dataindsamling (hvad skal vi undersøge?) Arbejdsgruppen har ansvar for at udvikle fælles principper og evt. redskaber. Der er inspiration at hente i vidensopsamlingerne Inddrag meget gerne det pædagogiske personale i den konkrete udvikling af tegn Inddrag gerne tegn og modeller, som I allerede anvender i samarbejdet om eleverne, fx LPmodellen, SMTTE, vækstmodellen eller lignende analysemodeller. En (eller flere) fra arbejdsgruppen (eller repræsentant fra skolens pædagogiske læringscenter) indsamler supplerende kvantitativ data Systematisk dataindsamling Arbejdsgruppen (eller en fra skolens pædagogiske læringscenter): kvantitativ data Det pædagogiske personale: kvalitativ data

FASE 2 Rammen for denne fase er et møde, fx En klassekonference Teammøde (årgang, fag eller klasse) Resultat: En detaljeret indsigt i og beskrivelse af de elever, I har valgt at arbejde med, som inkluderer: Hvilke faglige vanskeligheder eleverne har, og hvilke(n) I vil arbejde med hos dem hver især Hvilke fremmende og hæmmende faktorer for elevernes læring og trivsel, I vil forholde jer til i det forløb, I designer til eleven/gruppen af elever Form: Dataunderstøttet, fælles refleksion over elevers styrker og svagheder og over virkningsfuld undervisning for forskellige elever.

FASE 2 (FORTSAT) Opmærksomhedspunkter for lederen Valg af pædagogisk personale til indsatsen Er der kolleger, fx fra skolens PLC eller fra PPR, der skal deltage, fordi de evt. kan bidrage med perspektivering i forhold til de elever, der tænkes at indgå i forløbet? Tydeliggørelse af projektets formål Tydeliggørelse af mødets resultat Et beslutningsreferat Andet og mere? Udnyttelse af lokale erfaringer til fremme af elevernes standpunkt Motivation af elever og medarbejdere

FASE 2 (FORTSAT): HVAD SKER DER KONKRET PÅ MØDET? FORSLAG TIL DAGSORDEN DEL 1 Indhold Varighed Ansvarlig Indledning og rammesætning Præsentation af programmet for løft af de fagligt svageste elever og af mødets formål, form og spilleregler. 15 min. Mødeleder Hvad mener jeg? Vi taler om én elev ad gangen. Den/de personer, der har haft til opgave at observere eleven, præsenterer på fem minutter deres refleksioner over forberedelsesspørgsmålene: Hvordan vurderer jeg ud fra de indsamlede data: Eleven faglige niveau? Hvad er elevens næste udviklingstrin? Hvad har eleven særligt brug for at fokusere på/lære? Hvordan vurderer jeg ud fra de indsamlede data elevens motivation og engagement? Hvornår lykkes jeg med at skabe motivation og læring fagligt udbytte hos præcis den elev? Centrale pointer fra vidensopsamlingen Kort præsentation af det der virker mest relevant for os. 5 min. pr. fremlæggelse Alle deltagere Tovholder (eller en anden fra arbejdsgruppen)

FASE 2 FORTSAT - HVAD SKER DER KONKRET PÅ MØDET? FORSLAG TIL DAGSORDEN DEL 2 Indhold Varighed Ansvarlig Hvad mener vi? Struktureret, fælles dialog om elevernes faglige ressourcer og -vanskeligheder. Særligt fokus på, om det er muligt at gruppere eleverne: a. Er der elever, der har samme primære ressourcer og -vanskeligheder for fagligt udbytte? b. Er der elever, der motiveres/lærer af samme pædagogiske didaktik/undervisningsstruktur? 25 min. Alle deltagere Hvad gør vi? Fælles aftaler om, hvordan vi vil arbejde med programmet. Næste skridt Fordeling af arbejdsopgaver frem mod næste møde, herunder beslutningsreferat. 15 min. Alle deltagere Mødeleder

FASE 2 (FORTSAT): FORSLAG TIL SKABELON FOR BESLUTNINGSREFERAT Elev 1 (billede) Elev 2 (billede) Elev 3 (billede) Elev 4 (billede) Elev 5 (billede) Elev 6 (billede) Kvantitative data Fagligt niveau Næste udviklingstrin Særligt brug for at fokusere på/lære Motivation og engagement Undervisningsformer, der skaber motivation og læring Elever, der har samme primære ressourcer og - vanskeligheder Elever, der motiveres/lærer af samme pædagogiske didaktik/undervisningsfor m Aftaler hvem gør hvad

FASE 3 Rammen for denne fase er et teammøde (årgang, fag eller klasse) Resultat: Valg af indsats til den udvalgte elevgruppe, herunder viden om det pædagogiske personales vurdering af Hvad der konkret vurderes at kunne give eleven/eleverne det ønskede faglige løft Hvad der er muligt og realistisk at gennemføre Hvilke ressourcer hos kollegaer og samarbejdspartnere det kan blive relevant at inddrage Form: En lærende samtale med fokus på fælles mindset ift. læringssyn og god undervisningspraksis

FASE 3 (FORTSAT) Opmærksomhedspunkter for lederen Behov for et møde - og hvilke refleksionsspørgsmål er i givet fald vigtige for os i valg af redskab Graden af lokal tilpasning af indsatser, så ejerskab og forpligtelse hos alle deltagere sikres Vurdering af ressourcebehov for at lykkes med indsatsen

FASE 3 (FORTSAT): HVAD SKER DER KONKRET PÅ MØDET? FORSLAG TIL DAGSORDEN DEL 1 Indhold Varighed Ansvarlig Indledning og rammesætning Præsentation af mødets formål, form og spilleregler. 15 min. Mødeleder Hvad mener jeg? Hver person, der har fået til ansvar at præsentere en indsats, en metode eller en tilgang, præsenterer på baggrund af følgende spørgsmål: Rammer indsatsen plet i forhold til vores elevers motivation, lyst til læring samt læringsressourcer og -vanskeligheder? Understøtter den arbejdet med de udfordringer, vi har ønsket at arbejde med? Er der behov for kompetenceudvikling, eller kan vi arbejde med indsatsen med de kompetencer, vi har på skolen? Er den realistisk at implementere i lyset af de afsatte timer til indsatsen? Giver det mig energi at skulle arbejde med indsatsen? Har jeg lyst til det? 5 min. pr. fremlæggelse Alle deltagere NB! Du kan med fordel nedfælde dine hovedargumenter på post-its (ét argument pr. post-it, som medtages til mødet). Det vil hjælpe referenten med opsamlingen og understøtte, at centrale pointer tages med i planlægnings- og udviklingsarbejdet.

FASE 2 FORTSAT - HVAD SKER DER KONKRET PÅ MØDET? FORSLAG TIL DAGSORDEN DEL 2 Indhold Varighed Ansvarlig Hvad mener vi? Struktureret fælles dialog om de præsenterede indsatser med særligt fokus på centrale opmærksomhedspunkter ved dem. Hvad gør vi? Fælles aftaler om, hvordan vi vil arbejde i programmet. Næste skridt Fordeling af arbejdsopgaver frem mod næste møde, herunder beslutningsreferat. 25 min. Alle deltagere 15 min. Alle deltagere Mødeleder

FASE 3 (FORTSAT): FORSLAG TIL SKABELON FOR BESLUTNINGSREFERAT Elevens primære ressourcer og vanskeligheder Pædagogisk didaktik/undervisningsformer, der motiverer eleverne, og som de lærer af Forslag til handleplan: - Hvilken type indsats? - Hvilket indhold? - Hvilke undervisningsformer/metoder? Hvorfor forventes indsatsen at virke? Aftaler: Hvem gør hvad? Deadlines Skal andre personer inddrages (forældre, PPR, AKT etc.) Elevgruppe 1 Elevgruppe 2 Elevgruppe 3

FASE 4 Rammen er det team eller den lærer, der har ansvaret for gennemførelse af indsatsen Resultat: En didaktisk plan for hver lærer/pædagogs gennemførelse og løbende evaluering af indsatsen, der understøtter den projektets mål og resultat Form: Individuel eller fælles planlægning/udvikling af gode undervisningsforløb/indsatser, der kan anvendes på tværs af skolen Indsamling af kvantitativ og kvalitativ data om elevernes læring og undervisningens kvalitet (jf. fase 1) Selvevaluering og kollegial/ledelsesmæssig observation og sparring Tværgående evalueringsmøder (jf. fase 2)

FASE 4 (FORTSAT): DIDAKTISK PLANLÆGNING Den didaktiske planlægning afhænger af, hvad der skal udvikles og kulturen på skolen. Eksempelvis kan: Hver lærer planlægge sit eget udviklingsforløb Hvert team planlægge udviklingsforløbet sammen eller sparre på individuelt udviklede forløb En arbejdsgruppe udarbejder eksemplariske udviklingsforløb. Det har stor værdi for gennemførelsen af indsatsen, hvis underviserne bruger tid på at forklare, hvorfor de valgte aktiviteter vil føre til de ønskede læringsmål. Hvad er kerneelementerne i indsatsen? Hvordan ser den gode indsats ud? Herunder mål og tegn for både elevernes udbytte og undervisningens kvalitet

FASE 4 (FORTSAT): SELVEVALUERING OG KOLLEGIAL /LEDELSESMÆSSIG OBSERVATION OG SPARRING I en selvevaluering vil: Underviserne selv vurdere egen praksis/undervisning Underviserne selv vurdere egne elevers progression Underviserne selv indsamle elevernes selvevaluering i forhold til proces- og lærings-mål mål for elevens faglige udbytte og mål for undervisningens kvalitet. I en kollegial/ledelsesmæssig observation og sparring vil: En anden underviser, tovholder, ressourceperson eller leder observerer og reflekterer over undervisernes praksis/undervisning Underviserne selv vurdere egne elevers progression, eller en anden underviser, tovholder, ressourceperson eller leder vil gøre det sammen med underviseren Underviserne selv indsamle elevernes evalueringer af læringsmål og mål for undervisningens kvalitet.

FASE 4 (FORTSAT): EKSEMPEL PÅ SELVEVALUERINGSSKEMA (DEL 1) Dato for observation: Fag: Undervisningsforløbets emne / formål Lærerens egen observation Mål for undervisningskvalitet God klasseledelse, godt engagement i læringen og organisering i Peer-Learning Tegn 1 Tiden bliver brugt til læring Tegn 2 Alle elever er engagerede Tegn 3 Der praktiseres peer-learning Ikke for elev nr. 1 og 3 Læringsmål (elever) Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl Elevernes vurdering af undervisningen og deltagelse Elev 1 Elev 2 Elev 3 Elev 4 Var lidt ukoncentreret undervejs Ja Havde svært ved at komme i gang I store træk ja, nr. 3 ikke i starten Ja, næsten Ja Ja, manglede lidt i starten Ja Ja i forskellige grader Ja Ja Ja Ja Ja Tegn 1 Eleven bruger læringsmakkeren meget i forhold til at registrere og korrigere egne fejl Tegn 2 Eleven benytter makkeren som tjek på sin egen registrering og korrektion af egne og andres fejl Tegn 3 Eleven arbejder selvstændigt med registrering og korrektion af egne og andres fejl Elev nr. 1 er usikker. Elev nr. 2 og 3 arbejder mere selvstændigt. Elev nr. 4 klarer næsten sig selv Elev nr. 2 og 3 har næsten ikke brug for makkeren. Elev nr. 1 skal have meget hjælp fortsat, men Elev nr. 4 klarer næsten sig selv Alle er på vej, kun elev nr. 4 er helt i mål Ja Ikke meget Lidt Slet ikke Jeg har brug for mere hjælp Jeg har brug for mere hjælp Jeg tænker over, om jeg selv kan Jeg er ikke sikker på, mit er rigtigt Kun sjældent Jeg skal øve lidt mere Jeg kan godt klare det alene Ja, det synes jeg

FASE 4 (FORTSAT): EKSEMPEL PÅ SELVEVALUERINGSSKEMA (DEL 2) Opsamling hvor ser jeg en positiv udvikling og hvorfor (evt. sammenlignet med sidste observation)? Især elev nr. 4 gør en indsats. Hun træner virkelig og tager godt imod anvisninger fra makker Opsamling hvor ser jeg ikke en positiv udvikling og hvorfor (evt. sammenlignet med sidste observation)? Alle er på vej, måske kan elev nr. 1 have brug for en anden makker Er der noget jeg overvejer at ændre? - Generelt: Klasseledelse, inspiration og metoder virker - Overfor specifikke elever: Jeg tager en feedback samtale med elev nr. 1, og derefter beslutter jeg om han skal have tilbudt en ny makker Dato for næste observation: XX/YY Særlige opmærksomhedspunkter ved næste observation:

FASE 4 (FORTSAT): OM KOLLEGIAL/LEDELSESMÆSSIG OBSERVATION OG SPARRING

FASE 4 (FORTSAT): EKSEMPEL PÅ OBSERVATIONS- OG SPARRINGSSKEMA (DEL 1) Dato for observation: Fag: Undervisningsforløbets emne / formål Undervisningens kvalitet Jeg lægger mærke til Det betyder for mig at se at Mål: God klasseledelse, godt engagement i læringen og organisering i Peer-Learning Tegn 1: Tiden bliver brugt til læring Elev nr. 1 bliver ukoncentreret nogle gange i forløbet, efter 15 min, efter 25 min. Sidste gang forstyrrede makker Der går 10 min før elev nr. 3 er rigtig i gang. Derefter går det langsomt men koncentreret Elev nr. 2 og 4 arbejder godt Elev nr. 1. bliver afbrudt både af sig selv og af makker. Jeg kan forestille mig, at han har brug for en anden makker. At Elev nr. 3 spilder sin egen tid. jeg vil spørge min kollega, om der er tilfælde, hvor han kommer tidligere i gang. At der er gode læringsforhold for de to elever Tegn 2: Alle elever er engagerede Tegn 3: Der praktiseres Peer- Learning Elev nr. 2 og 3 har næsten ikke brug for makkeren. Elev nr. 1 skal have meget hjælp fortsat, men Elev nr. 4 klarer næsten sig selv Alle bruger makkeren i forskellig grad At metoden er anvendelig for disse fire elever. Er dog lidt usikker på elev nr. 1

FASE 4 (FORTSAT): EKSEMPEL PÅ OBSERVATIONS- OG SPARRINGSSKEMA (DEL 2) Læringsmål (elever) Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl Tegn 1: Eleven bruger læringsmakkeren meget i forhold til at registrere og korrigere egne fejl Elev 1: Spørger mange gange afbryder makker ofte Elev 2: Gør en delopgave færdig og snakker så med makker Elev 3:Tjekker med makker efter 15 min Elev 4:Tjekker først med makker efter 25 min Elev nr. 1 har brug for feedback og feed forward på metoden Elev nr. 2 er nået længere Elev nr. 3 er nået længere Elev nr. 4 er nået meget længere Tegn 2: Eleven benytter makkeren som tjek på sin egen registrering og korrektion af egne og andres fejl Elev 1: Ja, men så det forstyrrer makkeren Elev 2: Ja Elev 3: Ja Elev 4: Klarer det næsten alene Elev 1: At der er brug for feedback og feed forward på arbejdsperioder Elev 2: At eleven bliver klar over, at vedkommende er godt på vej Elev 3: At eleven bliver klar over, at vedkommende er godt på vej Elev 4: At eleven er i god læring Tegn 3: Eleven arbejder selvstændigt med registrering og korrektion af egne og andres fejl Elev 1: Har fortsat brug for meget makkerstøtte Elev 2: Godt på vej mod at stole på egen vurdering Elev 3: Godt på vej mod at stole på egen vurdering Elev 4: Er stort set i mål Elev 1: At eleven skal tages med på råd om, hvordan han kan arbejde videre od sit mål Elev 2: At eleven skal opmuntres til at tage næste skridt ved en feedback-samtale Elev 3: At eleven skal opmuntres til at tage næste skridt ved en feedback-samtale Elev 4: At eleven skal opmuntres til at arbejde med endnu sværere ord

FASE 4: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR LEDEREN Afklare muligheder og behov for fælles planlægning Opmuntre til det lærende mindset Holde fokus på elevinddragelse og elevcentreret læring Klare aftaler om løbende dataindsamling og drøftelse heraf Sikre at erfaringerne videndeles og nyttiggøres