Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium HTX Teknisk gymnasium Fag og niveau Teknologi B, Studieretningen Science (Matematik.A, Fysik A og Idéhistorie B) Lærer(e) Hold Trine Pipi Kræmer Teknologi B, Grundforløbet (E12), 1.X (F13) samt 2.X (E13 &F14) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Døende teknologier (Grundforløb, E2012 uge 33-38) (dog ikke uge 37) Titel 2 Titel 3 Titel 4 Mord på Vibenhus (Grundforløb, E2012 uge 40-41) SO forløb - samspil mellem dansk og teknologi. Inklusiv introduktion til træværkstedet. (Her kun fokus på de teknologirelevante elementer). Brugernes bolig (Grundforløbet E2012, uge 43-51 ) (dog ikke uge 44 &47) Dampforløbet (Grundforløb E2012 uge 44) SO forløb - samspil mellem samfundsfag, fysik og teknologi. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Titel 5 Produktudvikling: spiseolie med smag (F2013. uge 2-12) (dog ikke ugerne ½uge 4;7 & 10) Titel 6 Titel 7 Kreativitet i spil (F2013 ½ uge 4) SO forløb, samspil mellem fagene Teknologi B; Dansk A og Kommunikation og IT C. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. SO Gasballon (F2013 uge 10) SO forløb, samspil mellem fagene Teknologi B; Matematik B & Fysik B. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Titel 8 Teknologirapporten fokus på problemanalysen (F2013.,uge 14-20) Titel 9 Miljøvurdering af produkter (del 1-3) (E2013 uge 33-41, undtagen uge 38-40), første del gennemføres i samarbejde med Dansk A Titel 10 Projekt ungdom fokus på produktudvikling (E2013 uge 43-48) (½ uge 44 &½ uge 47) Titel 11 Titel 12 Titel 13 Projekt ungdom fokus på produktudførelse og evaluering (E2013 uge 49-50 samt F2014 uge 2-8) undtagen uge 5 og 7 Repetition (ej beskrevet) Teknologieksamensprojektet (ej beskrevet) Side 1 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Døende teknologier (Grundforløb, E2012 uge 33-38) (dog ikke uge 37) Introduktion til faget teknologi, teknologibegrebet og projektarbejde Eleverne introduceres til faget, teknologianalyse, idégenerering og emneorienterede projektarbejde gennem mindre elevarbejde om dødende teknologier. Der er fokus på teknologibegrebet, innovation og samarbejde i grupper. Forløbet evalueres ved posterpræsentation i grupper samt individuelle test. Litteratur Alcock, Gordon;( Oversættelse: Mona Dahms) Selvevaluering af gruppesamarbejdet. Intern note Beck, Steen & Beck, Hanne R. (2008) Kap. 6 Læringsstil. I Gyldendals studiebog. København: Gyldendal. Side: 70-77. Danmarks Radio.»Den farlige innovation.«innovationsskolen: tænketanken. 2012a. http://www.dr.dk/skole/samfundsfag/innovationsskolen/t%c3%a6nketanken/innovation/den_farlige_innovation.htm (senest hentet eller vist august 2012) Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2007) Kapitel 1 Innovation som begreb. Afsnit 1.1 Definitioner". I Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 8-10. Jensen, Funch Jensen og Kromann-Andersen, Ebbe (2009) Kapitel 5. Det Kreative læringsrum i KIE-modellen innovativ undervisning i gymnasierne. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 32-39 Larsen, Peter og Grove, Morten H. (2005) 1.1 Teknologi løser problemer og 1.2 Teknologianalyse i Teknologi og Problemer. Aarhus: Systime. Siderne 10-19. Madsen et al. (2002)Teknologi HTX-Grundbogen. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. 2.udg. Siderne 119-123 Supplerende litteratur: Beskæftigelse ministeriet, Skatteministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt mind-lab.dk (uden dato) De seks tænkehatte, Brainwriting, Brainstroming matrix Brainstorm. Adgang via Internettet august 2012. http://www.innovationsguiden.dk/ideer Kirkegaard, Karl Aage (2005) 1. Hvad er teknologi? I Teknologifilosofi. Odense: Erhvervsskolernes forlag. Siderne 7-9. Omfang 4 uger (uge 33-38) 5 x 45min. lektioner per uge - heraf en del anvendt i generelt introforløb. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Særlige fokuspunkter Overordnet arbejdes der fire kompetencemål i dette forløb: elevernes anvendelse af udvalgte metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter, specifikt brainstorm med provokationer og associationskort. Eleverne redegør på et introducerede niveau for teknologiens samspil med det omgivende samfund for selvvalgte døende teknologier gennem teknologianalyser Eleverne formidler resultaterne mundtligt og visuelt gennem posterpræsentationer Eleverne arbejde selvstændigt og sammen med andre i mindre problemorienteret projektforløb og processen eksemplificeres gennem egne refleksioner og rollespil. (også SO-mål) Følgende kernestof gennemgås i forløbet Teknologi- og miljøvurdering teknologi som teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på forståelsen af teknologi og innovationsbegreberne samt anvendelse af teknologianalyse på et introducerende niveau Produktudvikling, produktion og markedsføring Side 2 af 19
Væsentligste arbejdsformer anvendelse af metoder til idéudvikling med særlig fokus på brainstorm med provokationer og associationskort Projektarbejdsform forståelse af samarbejdsrelationer mellem elever belyses gennem retrospektive refleksioner og rollespil om beslutningsprocesser i grupper (også SO relevant) Dokumentation og præsentation skriftlig og mundtlig formidling anvendes introducerende særligt i forhold til sceneskræk og modtagelse af kritik Forløbet evalueres gennem præsentation af poster (posteren forefindes på Lectio) individuel prøve individuelle refleksioner over samarbejdsrelationer (refleksionerne forefindes på Lectio) (også SO relevant) Kortere læreroplæg, workshops og rollespil kombineret med projektarbejde i grupper og elev præsentationer Side 3 af 19
Titel 2 Omfang Særlige fokuspunkter Mord på Vibenhus (Grundforløb, E2012 uge 40-41) SO forløb - samspil mellem dansk og teknologi. Inklusiv introduktion til træværkstedet. (Her kun fokus på de teknologirelevante elementer). Forløbet er inddelt i henholdsvis dansk/teknologi-forløb kaldet Mord på Vibenhus og et værkstedsforløb med introduktion til træværksted. Forløbet mord på Vibenhus fokusere på videnskabelig dokumentation gennem opklaring af mordgåde og dokumentation af værkstedsarbejde. Anvendt teknologi relevant litteratur: Larsen, Peter; Problemer og Teknologi, Systime, 2. udgave, 2. oplag, 2005-2006 Madsen, Preben et al; Teknologi HTX-grundbog, 2. oplag, Erhvervsskolernes Forlag, 1998 Kriminal teknisk håndbog http://drabssag.emu.dk/dictionary/?id=27 R Meredith Belbin, Team Roles at Work, Butterworth Heinemann, 2nd ed., 2010 http://www.hjertestarter.dk/instruktion/instruktion.aspx Undervisningsmateriale til værkstedsarbejde udarbejdet af Henrik Grønninger, Sukkertoppen. 2 uger 6 lektioner om dagen, ca. 65% teknologi 6 x 45min. lektioner per dag - heraf ca. 2/3 anvendt på teknologi. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Teknologirelevante kompetencemål Gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling o Der arbejdes med dokumentation af gerningsstedet til bevidstgørelse i af hvordan dokumentation kan understøtte et bevis. Der paralleliseres til videnskabelig dokumentation. anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet o o Evalueres gennem Logbog over værkstedsarbejde Artikel om mordet, hvor beviserne anvendes hensigtsmæssigt Introduktion til træværkstedet, elementær værkstøjskendskab og opmåling. Gennemgang af sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i værkstederne Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, værkstedsarbejde og gruppearbejde Side 4 af 19
Titel 3 Brugernes bolig (Grundforløbet E2012, uge 43-51 ) (dog ikke uge 44 &47) Med udgangspunkt i et udvalgt rum i eleverne egne bolig arbejdes med udvikling af boligens rum, møbler og brugsgenstande. Litteratur: Frandsen, Kirsten & Østergaard, Birte Ravn (2008) Kap 4 planlægning i Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes forlag. s.48-54 Grove, Morten (2005) 2.3 Produktudvikling og design. I Peter Larsen: Problemer og teknologi, Aarhus: Systime, siderne.49-74, Harboe, Thomas (2001) Dataindsamlingsmetoder i Indføring i samfundsvidenskabelig metode. København: Samfundslitteratur. Siderne 31-41. Harboe, Thomas (2001) kap 10. Kvalitative metoder i Indføring i samfundsvidenskabelig metode. København: Samfundslitteratur. Siderne 89-95 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Tegningsforståelse S. 1-6 Michanek, Jonas & Breiler, Andréas (2005)"Kesselring" I Idéagenten. en håndbog i idea management. Aarhus: Jyllandspostens forlag. s. 160-162 Note om genvejsknapper i Sketchup Supplerende litteratur Jensen, Jesper Bo (2012) Boligen i 2026 efter byggeboomet. Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet www.fremforsk.dk Jensen, Jesper Bo (2012) De unges boligdrøm. Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet www.fremforsk.dk Jensen, Jesper Bo (2012) Det rummelige hus fra småbørnsfamilier til teenagerfamilier. Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet www.fremforsk.dk Jensen, Jesper Bo (2012) Fra firkanter til kurvede former. Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet www.fremforsk.dk. Jensen, Jesper Bo (2012) Fremtidens soveværelse hvordan ser drømmen ud hos de unge? Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet www.fremforsk.dk Kort note om kvalitative om kvantitative metoder i samfundsvidenskaberne Omfang 7 uger. (uge 43-51) (dog ikke uge 44 & 47) 5 x 45min. Lektioner per uge. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på to år. Særlige fokuspunkter Overordnet arbejdes der fire kompetencemål i dette forløb: Anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt med fo- kus på behov erkendelse, problemanalyse og produktprincip o Hele projektet struktureres efter denne model, som også er strukturen i det afsluttende elevoplæg o Der lægges vægt på den systematiske vurdering af løsningsforslag ud fra kravmatricer (Kesselring) Gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling, med fokus på kvalitative dataindsamlingsmetoder (interview og observation gennem fotos) o Eleverne indsamler kvalitativt datamaterialer i form af interviews og observationer i forhold til et rum i eget hjem. På denne baggrund arbejdes på elementært plan med analyse af kvalitativt datamateriale. Side 5 af 19
o Der arbejdes med forståelse for det vigtige i vurderinger ud fra brugernes fokus frem for elevernes. Anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter o Der arbejdes struktureres ud fra DPU processen med fokus på form og funktion af de udviklede produkter o Der arbejde med følgende idégenereringsmetoder omvendt brainstorm, aktørperspektiv, samt design-idégenerering med forskellige geometriske former og materialer Arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb samarbejdskontrakter Også SO-relevant o Der arbejdes med strukturering af gruppearbejdet gennem faste roterende roller i gruppen. Eleverne udarbejder fælles samarbejdskontrakt til afklaring af forforståelser i forhold til projektarbejdet o Der arbejdes endvidere med tidsplanlægning og revidering af tidsplaner, som en måde at skabe overblik over arbejdet i en gruppe Også SO-relevant Dokumentere og præsentere visuelt o Arbejdes med visuel og mundtlig præsentation med fokus på at få budskabet formidlet. o Præsentationen arbejder endvidere med de visuelle værktøjer problemtræ samt tekniske tegninger (dobbeltretvinklet projektionstegninger) samt 3D tegninger i Google SketchUp Også SO-relevant o Forløbet evalueres Samarbejdskontrakter Også SO-relevant findes i teknologimappen på Lectio Tidsplaner i forskellige udgaver Også SO-relevant findes i teknologimappen på Lectio Individuelle tekniske tegningsøvelser Elevoplæg over projektets resultater (PowerPoint) Også SO-relevant findes i teknologimappen på Lectio Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, klassesamtale, gruppearbejde samt individuelt arbejde Side 6 af 19
Titel 4 Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Dampforløbet (Grundforløb E2012 uge 44) SO forløb - samspil mellem samfundsfag, fysik og teknologi. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Der arbejdes med for skellige former for energiproduktion set ud fra perspektivet af de tre fag fysik, samfundsfag og teknologi. I teknologi arbejdes med tekniske årsager til valg af forsyningskilder i energisektoren, med fokus på nyttevirkning, fleksibilitet og potentiale. Eleverne skal bygge deres egen arbejdsmaskine i træværkstedet og beregne nyttevirkningen. Forløbet eksperimentere med gruppesamarbejde og eleverne reflektere over forskellige projektarbejdsformer. 36 lektioner af 45 min. svarende til 27 timer (ca. 50% er teknologirelevant) Kompetencemål af relevans for teknologi Da damp og energiforsyning er et SO-forløb, er SO kompetencerne selvfølgelig i centrum, men I skal også lærer noget i de forskellige fag der medvirker til forløbet. Nedenfor gennemgås de elementer I skal i løbet af ugen. Dokumentere en samfundsmæssig problemstilling o Gennem analyse af artikler især fra ingeniøren dokumentere eleverne forskellige aktørsynspunkter i energidebatten i forhold til fremtidens energiforsyningsteknologier. Debatten er grundlag for en kort skriftlig problemobservation, der redegøre for den problematik eleverne undersøger. Fremstilling af produkter (trædampmaskine) i skolens værksted af god kvalitet, og vurdere og dokumentere kvaliteten blandt andet gennem fysikforsøg o Der arbejdes med systematisk sammenligning af forskellige energiteknologier gennem fokus på nyttevirkning, råstoffernes levetid, samt hvor let teknologien er at implementere i det nuværende energisystem. o Endvidere arbejdes med forsøg af den hjemmelavede trædampmaskines nyttevirkning i forhold til en legetøjsdampmaskine. Evaluering gennem En teknologisk produktafprøvning rapport inklusivt fysikforsøg. Undervisningsformer: projektarbejde, eksperimentelt arbejde, klasseundervisning Side 7 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Produktudvikling: spiseolie med smag (F2013. uge 2-12) (dog ikke ugerne ½uge 4;7 & 10) Projektet introducerer eleverne til arbejdet med produktudvikling byggende på brugerinddragelse og markedsundersøgelser, med produktfokus på brug af proceslaboratoriet. Litteratur: Apropos Kommunikation. Præsentation af Adizes lederroller (u.d.) http://www.aprokom.dk/cm66/ (senest hentet eller vist den 5.. januar 2013). AproposKommunikation. Belbin, Meredith (teamroller).(u.d.) http://www.aprokom.dk/cm78/ (senest hentet eller vist den 5.. januar 2013). Frandsen, Kirsten & Ravn Østergaard, Birte (2009) Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation. (2.udg.) Afsnit 8.4 Overordnet strategi. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. S. 121-113. Frandsen, Kirsten & Ravn Østergaard, Birte (2009) Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation. (2.udg.) Kapitel 5: Udvikling af prototype. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. siderne 58-67. Kræmer, Trine Pipi (2013) Flowdiagrammer. undervisningsnote. Madsen, Jeanette Grøn.»Gruppearbejde - det ringe, det trælse og det virkelig fede.«pro- SIT- IT studerendes fagblad, august 2004: 4. Østergaard, Birte Ravn (2012) Toolbox, 1. udgave. Dele af afsnittet: Købsadfærd på konsumentmarkedet I-bog. Aarhus: Systime. http://toolbox.systime.dk/ Redigeret og forkortet af Trine Pipi Kræmer Østergaard, Birte Ravn (2012) Toolbox, 1. udgave. Dele af afsnittet: Købsadfærd på producentmarkedet I-bog. Aarhus: Systime. http://toolbox.systime.dk/ Redigeret og forkortet af Trine Pipi Samt diverse PowerPoints oplæg på Lectio Omfang Særlige fokuspunkter Supplerende læsestof: Nyggard, Claus (Red.) (2007)"Strategizing - kontektuel virksomhedsteori" KBH: Samfundslitteratur. siderne 153-155 Søndergaard-Olsen, Hans-Henrik (2007) "del af kapitel 3: Dit produkt" i Marketing håndbogen. fra strategi til kampagne. (2.udg.) KBH: Samfundslitteratur. Siderne:49-56. 8½ uger (uge 2-12, se undtagelser ovenfor) 5 x 45min. lektioner per uge - heraf en del anvendt i generelt introforløb. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Overordnet arbejdes der fire kompetencemål i dette forløb: gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling a. dette sker gennem markedsundersøgelser af lignende produkter på Internettet samt empiriske kvalitative eller kvantitative undersøgelser af brugere og deres ønsker. anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter a. med udgangspunkt i eksisterende markedsforhold og brugerønsker udvikles produkter, progression ligger i inddragelse af krav fra omverdenen i den kreative proces i forhold til de idéudviklingsprojekter. arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet a. Der er fokus på projektarbejdets rolle og ansvarsfordeling gennem Adizes roller samt elevernes tidsplanlægning. (og SO mål) dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt a. Der arbejdes med skrivning i grupper, overblik over større skriftlige arbejdere, samt sammenhæng i arbejde skrevet af mere end en person. Følgende kernestof gennemgås i forløbet Have kendskab til: Side 8 af 19
Udvalgte enhedsoperationer, specielt ekstraktion og filtrering (simple massebalancer over enhedsoperationer) Grundlæggende mekanismer på et marked på elementært niveau Have forståelse for: Konkurrenceforhold Kunne anvende: Udvalgte enhedsoperationer sproglig præcision i skriftligt arbejde (Skrivekompetencer) metode til idéudvikling Flowdiagrammer kvalitative eller kvantitative dataindsamlingsmetoder til belysning af brugergruppen tidsplanlægning Skriftlighed i projektarbejde (Processkrivning) Samarbejdsaftale og refleksion over samarbejdet (Studieområdet) Forløbet evalueres gennem følgende elevarbejdere: Tidsplan for projektet (i udkast, samt i procesevalueringen en realiseret tidsplan) (elevtid: 0timer) Samarbejdskontrakt (i udkast og brugen evalueres i procesevalueringen) (elevtid: 0timer) Udkast til opskrift samt budget (elevtid: 0timer) Rapporten: Olieprojektet (elevtid: 6elevtimer) Procesevaluering af gruppearbejde og projektstyring (elevtid: 3 timer) (SO-relevant) Stop-motion film til præsentation af projektet (elevtid: 3 timer) Individuel prøve i kernestoffet (elevtid: 1time) Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Kortere læreroplæg, projektarbejde i grupper, værkstedsarbejde og elevpræsentationer Side 9 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Kreativitet i spil (F2013 ½ uge 4-5) SO forløb, samspil mellem fagene Teknologi B; Dansk A og Kommunikation og IT C. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Gennem produktion af en reklamefilm for HTX Vibehus arbejder eleverne med genren, udviklingen og produktionen af en reklamefilm på tværs af fagene. Fagene introducerer eleverne for kerneområder såsom genrebevidsthed og dramaturgi i dansk, innovative processer og metoder til ideudvikling i teknologi og filmproduktion i Kom/It. Forløbet er projektbaseret og der arbejdes i grupper. Litteratur: Frandsen, Kirsten & Østergaard, Birte Ravn (2009) Stage-Gate modellen. Heureka, (2. Udgave), Odense; Erhvervsskolernes Forlag. S. 180-182 Philipsen, Kristian (2012) Innovation, København: Nyt Teknisk Forlag. S. 107-113 Omfang Særlige fokuspunkter Forløbet strækker sig over 3 dage uge 4-5, 2013 med afsluttende Oscar Night for hele skolen i uge 5. ca. tre timers teknologi. Kompetencemål for teknologi: Eleverne skal kunne: anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter Eleverne introduceres til kreativitet som begreb. Eleverne præsenteres for metoder til idégenerering: Omvendt brainstorm, vende negative ideer til positive, to på tur, billedtombola, sortering af ideer, 3 for, 3 imod, værditilskrivning, elevatortalen. udvise praktisk indsigt i innovative processer Eleverne introduceres til innovative processer via Stage Gate-modellen. Modellen anvendes til procesevaluering som afslutning på forløb. Væsentligste ar- Klasseundervisning og gruppearbejde bejdsfor- mer Retur til forside Side 10 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 SO Gasballon (F2013 uge 10) SO forløb, samspil mellem fagene Teknologi B; Matematik B & Fysik B. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Gennem forløbet konstrueres matematisk og i praksis en ballon af silkepair. Ballons opdrift beregnes teoretisk og resultaterne relativers til praktisk afprøvning af ballons opdrift ved brug af Helium. Teknologimæssigt er tidsplanlægning. Litteratur af relevans for teknologi http://www.handicapogit.dk/it_og_viden/spil_som_kommunikation/ (besøgt d. 15. Januar 2012) (spil om planlægning) Kræmer, Trine Pipi Kræmer (2013) "Note om vidensdelingsøvelser" Larsen, Peter og Grove, Morten H., afsnittet om tidsplan. Problemer og Teknologi, Aarhus: Systime, side 217 og 220 Madsen, Preben; Pedersen, Bøje; Kromann, Christian; Frandsen, Kirsten; Wesnæs, Marianne; Schultz, Ole og Steffensen, Peder(2002) Tidsplan Teknologi HTX-Grundbog, 2. udgave, Odense:Erhvervsskolernes Forlag. Side 29-31, Omfang Særlige fokuspunkter Samlet 28 lektioner af 45 min. Svarende til 21 timer, hvoraf ca. 20% er teknologirelevant. SO-kompetencemål af relevans for teknologi Dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. Svarende til en mindre del af teknologikompetencemålet arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet o der arbejdes med forståelsen af milepæle og aktiviteter gennem IT-spil Afleveringer af relevans for teknologi Logbog med fotodokumentation for forløb Gantt diagram Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Klasseundervisning, IT-spil og gruppearbejde Side 11 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 8 Teknologirapporten fokus på problemanalysen (F2013.,uge 14-20) Projektet arbejder med at forbedre elevernes evne til at skrive problemorienteret i grupper. Omfang Særlige fokuspunkter Litteratur Kræmer, Trine Pipi (2013) Teknologirapporten. En undervisningsnote. Internt Kræmer, Trine Pipi (2013) Procesdiagram for hvordan en gruppe kan skrive en teknologirapport. Internt. UVM (2009) CO 2 Projektoplæg til Teknologi B UVM (2011) Vand Projektoplæg til Teknologi B Samt diverse PowerPoints oplæg på Lectio 7 uger 5 x 45min. lektioner per uge - heraf en del anvendt i generelt introforløb. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Følgende tre kompetencemål er i fokus: 1. Analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling I skal forstå analyse i en problemorienteret sammenhæng i forhold til andre genre (SO relevant) I skal kunne anvende kilder hensigtsmæssigt til at skabe dokumentation (SO relevant) I skal anvende Words referencesystem til at skrive kilder i tekst og i en samlet litteraturliste (SO relevant) 2. Arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaseret projektforløb og anvende metoder til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet I skal anvende forskellige måder at skrive sammenhængende på i grupper. I skal i løbet af projektperioden gennemføre og evaluere mindst et eksperiment, om hvordan I skriver sammen (SO-relevant) Formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtligt form I skal anvende præcist sprog Forløbet evalueres gennem følgende elevarbejdere: Teknologirapporten problemanalyse (elevtid: 11timer) Elevpræsentationer af projektet (elevtid: 0timer) Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Kortere læreroplæg, projektarbejde i grupper, vejledningsmøder og elevpræsentationer Side 12 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 9 Miljøvurdering af produkter (del 1-3) (E2013 uge 33-41, undtagen uge 38-40), første del gennemføres i samarbejde med Dansk A Forløbet indfører eleverne i miljøvurdering. Forløbet er del i tre DEL 1: forskellige typer af miljøproblemer og rationaler i miljødebatten. Denne del udføres i samarbejde med dansk ses på argumentationer i miljødebatten. DEL 2: hvordan produkter kan sammenlignes (en funktionelle enhed). DEL 3: Hvordan indtænkes miljøhensyn i produktudvikling (Ecodesign). Litteratur Anthony, Dennis (2007) Klimadebatten og dommedag Kronik i Politiken. 18. januar 2007 Brixen, Janni (2013) Vi har nået en grænse. Der er bare ikke nogen rar måde at sige det på (interview med Inge Røpke). Natur og Miljø. Nr. 1 marts 2013. Siderne 28-32 Danmarks Radio (2013) Viden om: Huseksperternes blog om forsigtighedsprincippet. http://www.dr.dk/dr2/videnom/blogs/huseksperternes+blog/klummer+og+blogs/1002091131.htm (set august 2013) Gregersen, Rune Valentin (2010) Holdninger til klimaet: miljøpolitik (ibog). Århus: Systime. Lomborg, Bjørn (2010) Verdens tilstand ifølge Bjørn Lomborg oplæg på danskernes akademi 1.december 2010 via Internettet http://www.dr.dk/dr2/danskernes+akademi/samfund_jura/lomborg_om_verdens_tilstand2.htm (set juli 2013) Madsen, Preben et al.(2002) Miljøvurdering af produkter Teknologi HTX-Grundbog, 2.udg. Odense: Erhvervsskolernes forlag, side 89 103. McAloone, Tim & Bey, Niki Miljøforbedringer gennem produktudvikling - en guide. Udgivet af miljøstyrelsen i samarbejde med DI, DTU & IPU. Supplerende litteratur Bendix, Henrik ( 2 0 0 9 ) Ozonlaget er ved at komme sig. Videnskab.dk Online http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ozonlaget-er-ved-komme-sig (set august 2013) the bhopal medical appeal (2013)The Bhopal disaster, 28 years in and the poisoning continues the worst industrial disaster the world has ever seen. Online http://www.bhopal.org/ (set august 20139) Bredsdorff, Magnus (2011) Bekymrede forskere finder ekstremt høje mængder DDT i gulvtæpper Ingeniøren Online http://ing.dk/artikel/bekymrede-forskere-finder-ekstremt-hojemaengder-ddt-i-gulvtaepper-117810 (Set august 2013) Danmarks Radio (2006) Basel - til kamp mod affaldseksport. Online http://www.dr.dk/nyheder/temaer/oevrige_temaer/2006/skrot+i+ghana/artikler/20060320110303.htm. (set august 2013) Farman, Joe (2002)Chapter 7. Halocarbons, the ozone layer and the precautionary principle In Late lessons from early warnings: the precautionary principle 1896 2000 EEA. Online http://www.eea.europa.eu/publications/environmental_issue_report_2001_22/issue-22- part-07.pdf (set august 2013) Forbrugerkemi (2012a)Fakta om fisk Informationscenter for miljø og sundhed. Online http://www.forbrugerkemi.dk/test-og-rad/mad/fisk/fakta-om-fisk (Set august 2013) Forbrugerkemi (2012b) Ftalater Online http://www.forbrugerkemi.dk/kemi-info/stofgrupper/ftalater-1 (se august 2013) Fødevarestyrelsen (2013)DDT i fødevarer Online http://www.foedevarestyrelsen.dk/leksikon/sider/ddt-i-f%c3%b8devarer-.aspx (Set august 2013) Side 13 af 19
Holm, Erik (2013) Atomreaktorer ender som skrot på marken. Ingeniøren 9.august 2013. siderne 1 & 4-5. Leonard, Annie (2007) The Story of Stuff. Film via internettet http://www.storyofstuff.org/movies-all/story-of-stuff/ (set august 2013) Jensen, Allan Astrup (1996) Minamata - 40 år efter Ingeniøren O n l i n e http://ing.dk/artikel/15407-minamata-40-aar-efter (set august 2013) Lyngsø-Petersen, Erik (2011) Bhopal 26 år efter: Katastrofen er der stadig Ingeniøren. Online http://ing.dk/artikel/bhopal-26-ar-efter-katastrofen-er-der-stadig-115845 (set august 2013) Miljøstyrelsen (2011) Faktaark: Persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer)Online http://www.mst.dk/virksomhed_og_myndighed/kemikalier/regulering_og_regler/faktaark_kemikaliereglerne/pop-stoffer.htm (set august 2013) Mortensen, Henrik Nordstrøm (2013) 10.000 ton forurenet jernbaneaffald dumpet lige over grundvand. Ingeniøren 12 august 2013 Online http://ing.dk/artikel/10000-ton-forurenetjernbaneaffald-dumpet-lige-over-grundvand-160829 (set august 2013) Naturstyrelsen (2012) Biodiversitet - livets byggesten. Miljøminiteriet. Natyrstyrelsen http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/biodiversitet/ (set august 2013) Ringgaard, Anne (2013) Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet Videnskab. Online http://videnskab.dk/kultur-samfund/professor-politikerne-vaerdsaetter-ikke-voresbiodiversitet (set august 2013) Silberner, Joanne (2006) WHO Backs Use of DDT Against Malaria Online http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyid=6083944 (set August 2013) Skriver, Jan (2013) Naturen forsvinder tema i Natur og miljø Danmarks naturfredningsforening nr.2 juni 2013.siderne 12-26 (PDF på lectio) Omfang Særlige fokuspunkter 6 uger 5 x 45min. lektioner per uge Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Kompetencemål og Kernestof Det overordnede kompetencemål er: redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling I del 1 arbejder vi endvidere med kompetencemålet: redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund Herud over skal vi arbejde med skriftlighedsaspekter i samarbejde med dansk. Det kompetencemål vi arbejde i forhold til ny skriftlighed er: at være kritiske og konstruktive læsere I den første del af forløbet vil vi arbejde med at få styr på hvad miljødebatten egentlig er. Det betyder at I skal Kunne forstå sammenhængen mellem forbrug, ressourcestrømme og miljøkonsekvenser. Det gør vi primært gennem filmen the story of stuff (teknologi B) Kendskab til forskellige typer af miljøproblemer og deres lokale, regionale og globale konsekvenser Dette sker gennem elvarbejde om udvalgte miljøproblemer (Teknologi B ) At kunne forstå de bagvedliggende rationaler for miljødebatten. Det gør vi gennem analyse af forskellige debatindlæg. Vi vil analysere debatten i forhold til forståelse af miljøproblemer, årsag, konsekvenser samt løsninger. I elevoplæggene arbejder vi med begreberne videnskabeligt bevis i forhold til videnskabelig mistanke (Teknologi B) Argumentation i miljødebatten gennem Toulmins argumentationsmodel (Ny Skriftlighed og Dansk A) Side 14 af 19
I skal kunne anvende fagligt relevante studieteknikker og arbejdsformer. Her ser vi primært på hurtigskrivning og mindmap som en måde til at danne overblik over et felt. Forløbet eksperimenterer med individuelt arbejde i forhold til gruppearbejde. (Studieområdet metode-pinden) Kendskab til forskellige typer af miljøproblemer og deres lokale, regionale og globale konsekvenser Dette sker gennem elvarbejde om udvalgte miljøproblemer (Teknologi B ) At kunne forstå de bagvedliggende rationaler for miljødebatten. Det gør vi gennem analyse af forskellige debatindlæg. Vi vil analysere debatten i forhold til forståelse af miljøproblemer, årsag, konsekvenser samt løsninger. I elevoplæggene arbejder vi med begreberne videnskabeligt bevis i forhold til videnskabelig mistanke (Teknologi B) Argumentation i miljødebatten gennem Toulmins argumentationsmodel (Ny Skriftlighed og Dansk A) I skal kunne anvende fagligt relevante studieteknikker og arbejdsformer. Her ser vi primært på hurtigskrivning og mindmap som en måde til at danne overblik over et felt. Forløbet eksperimenterer med individuelt arbejde i forhold til gruppearbejde. (Studieområdet metode-pinden) Endelig skal I kunne udføre en miljøvurdering, vurdering af materialers og produkters påvirkning af miljøet. Det sker primært i del3, hvor vi arbejder med videreudvikling af prototyper i forhold til Eco-design principper. Evalueres gennem diverse elevafleveringer PP om debattør og argumentation (2 et) PowerPoint om miljøproblem (4 et) hurtigskrivning og mindmap (0 et) definition af funktionel enhed i forhold til eget indsamlet datamateriale (0et) Miljøvurdering af produkt (6 et) Individuelle mål for forbedring af gruppearbejde. (0et) SO relevant. Findes afleveret i evalueret form i uge 4 2014 i teknologimappen. Væsentligste ar- Læreroplæg, klassediskussion, elevpræsentationer og gruppearbejde bejdsfor- mer Retur til forside Side 15 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 10 Projekt ungdom fokus på produktets udførelse (E2013 uge 43-48) (½ uge 44 &½ uge 47) I skal nu skrive en hel teknologirapport og i forhold til tidligere kobler vi i første omgang produktdelen med inklusiv en miljøforbedret prototype. Litteratur Læreroplæg om diverse materialer Aflevering En samlet teknologirapport med beskrivelse af produktdelen. (12 et) Omfang Særlige fokuspunkter 5 uger 5 x 45min. lektioner per uge Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Mål for forløbet (de mål er der i fokus) Vi arbejder med følgende kompetencemål fra bekendtgørelsen: analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning I løbet af projektet skal I dokumentere i rapporten, hvordan I kommer fra problemet til problemanalysen og videre til et produktprincip og en egentlig produktudformning i form af en prototype. Hvis I følger rapportskabelonen, skulle dette gerne komme af sig selv. anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet Dette gør vi ved udarbejdelse af produkter eller procesforløb. Kvaliteten skal vurdere gennem naturvidenskabelige forsøg. anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces Dette gør I ved at beskrive relevant teknologisk og naturvidenskabelig viden for at kunne lave kvalitetsvurderingen. Korrekte arbejdstegninger anvender også teknologisk viden. formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. Det sker gennem afrapporteringen. Kernestof Materialer og bearbejdningsprocesser udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge. Dokumentation og præsentation teknisk tegning arbejdstegninger, diagrammer, flowdiagrammer, samlingstegninger og stykliste opbygning af en teknisk rapport Teknologi- og miljøvurdering teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering Projektarbejdsform Side 16 af 19
kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Vejledning og projektarbejde, en smule klasseundervisning Side 17 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 11 Projekt ungdom fokus på produktudførelse og evaluering (E2013 uge 49-50 samt F2014 uge 2-8) undtagen uge 5 og 7 Anden del af projekt ungdom har fokus på produktudførelsen i værkstedet samt evaluering af produktet i form af afprøvning og teknologivurdering Litteratur Mindre læreroplæg Evalueres gennem udført product samlet rapport (24et) prøveeksamen Omfang Særlige fokuspunkter 7 uger 5 x 45min. lektioner per uge Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år Mål for forløbet (de mål er der i fokus) Vi arbejder med følgende kompetencemål fra bekendtgørelsen: analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning I løbet af projektet skal I dokumentere i rapporten, hvordan I kommer fra problemet til problemanalysen og videre til et produktprincip og en egentlig produktudformning i form af en prototype. Hvis I følger rapportskabelonen, skulle dette gerne komme af sig selv. anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet Dette gør vi ved udarbejdelse af produkter eller procesforløb. Kvaliteten skal vurdere gennem naturvidenskabelige forsøg. anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces Dette gør I ved at beskrive relevant teknologisk og naturvidenskabelig viden for at kunne lave kvalitetsvurderingen. Korrekte arbejdstegninger anvender også teknologisk viden. formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. Det sker gennem afrapporteringen. Kernestof Materialer og bearbejdningsprocesser udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge. Dokumentation og præsentation teknisk tegning arbejdstegninger, diagrammer, flowdiagrammer, samlingstegninger og stykliste opbygning af en teknisk rapport Teknologi- og miljøvurdering Side 18 af 19
Væsentligste arbejdsformer Retur til forside teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering Projektarbejdsform kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere Værkstedsarbejde, vejledning projektarbejde, mindre læreroplæg Side 19 af 19