Indstilling Magistraten i Aarhus Til Aarhus Byråd 5. september 2011. 1. Resume Aarhus Kommune mærker i lighed med resten af landet den økonomiske krise, hvor blandt andet kravet om nulvækst i de kommunale budgetter sætter en meget stram ramme for kommunens økonomi. Der er derfor behov for at iværksætte særlige initiativer - ikke blot for at opretholde den økonomiske balance - men også for at skabe langsigtede løsninger på de fremtidige udfordringer. Aarhus Kommune har ambitiøse mål om vækst og udvikling. Magistraten lægger afgørende vægt på, at der i fremtiden er økonomisk råderum til nødvendige investeringer for at nå disse mål samt udvikle servicen i kommunen. Magistraten lægger endvidere afgørende vægt på at opretholde målsætningen om, at Aarhus Kommunes økonomi skal være i balance. Magistraten konstaterer, at kommunens økonomi er belastet af en række merudgifter, der gør det påkrævet, at der gennemføres initiativer for fortsat at opretholde den økonomiske balance fra budgettet for 2011-2014. Størstedelen af merudgifterne er tidligere behandlet i Byrådet, dels ved regnskabet for 2010, der medførte engangsmerudgifter på 92 mio. kr., dels i den såkaldte opbremsningsindstilling fra foråret 2011, der indebar årlige merudgifter på 86 mio. kr. i 2012 stigende til 104 mio. kr. i 2015. Andre af merudgifterne er oplyst i afdelingernes budgetbidrag for 2012-2015. Eksempler på merudgifter er ikke-styrbare serviceområder såsom vederlagsfri fysioterapi og BPA (handicaphjælperordning) samt særligt dyre enkeltsager og fritidstilbud for børn og unge med handicap. Endvidere er merudgifter indarbejdet i forlængelse af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2012. Hertil kommer renteeffekter af ovenstående. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling M0/2010/01815-004 Sagsnummer M0/2011/01863 Sagsbehandler Troels Rottbøll Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 2143 E-post post@ba.aarhus.dk E-post direkte tr@aarhus.dk www.aarhuskommune.dk I forhold til 2011 medfører de demografiafhængige budgetmodeller en vækst i serviceudgifterne på 77 mio. kr. i 2012 stigende til 209 mio. kr. i 2015. For at kunne realisere denne vækst og i øvrigt at opretholde fortsat balance i økonomien, er der behov for at gennemføre drifts-
reduktioner på 227 mio. kr. i 2012 og 300 mio. kr. i de efterfølgende år. Hertil kommer behovet for at adressere det store pres inden for det specialiserede socialområde. Magistratsafdelingerne anmodes om at iværksætte arbejdet med at udpege driftsreduktioner jf. den tidsplan, der er skitseret i bilag 4. De konkrete forslag koordineres i direktørgruppen. For at undgå unødig utryghed blandt medarbejdere og brugere, og så der snarest kan sættes fokus på den langsigtede udvikling af kommunen, foreslår magistraten, at de konkrete reduktioner besluttes sammen med budgettet for 2012-2015. Det betyder, at udarbejdelse af forslagene sættes i gang nu. I forbindelse med besparelserne i budgettet for 2011-2014 var der en omfattende proces med inddragelse af medarbejdere, borgere og decentrale ledere i kommunen, som bidrog med mange værdifulde input. Magistraten finder det imidlertid ikke realistisk, at en tilsvarende proces så hurtigt efter vil give samme gode resultat. Derimod kan det blive aktuelt at genoverveje nogle af de idéer, der kom frem sidste gang, ligesom Magistraten lægger vægt på, at der skal være lejlighed til at afgive høringssvar til de nye forslag, der lægges frem. Magistraten er opmærksom på, at en sådan proces er krævende og stiller krav om fleksibilitet hos de involverede. Magistraten finder det imidlertid vigtigst at undgå unødig usikkerhed, samt at få driftsreduktionerne på plads snarest muligt, så der kan sættes fokus på den langsigtede udvikling af kommunen. Magistraten foreslår, at der i budgetdrøftelserne skal tages stilling til de udfordringer og handlemuligheder, som beskrives i analyserne af de ikke-styrbare udgifter, budgetmodellerne, gæld og anlægsniveau (se bilag 9-11). På kort sigt er der blandt andet brug for at stramme op på de økonomiske styringsprincipper for at undgå statslige sanktioner, uden at skulle foretage uhensigtsmæssige opbremsninger midt i budgetåret. Magistraten ønsker endvidere at lægge op til en drøftelse af udfordringer og løsninger på længere sigt. Den langsigtede prognose for kommunens økonomi (bilag 9) viser et behov for en omfattende gentænkning af opgaveløsningen, hvis der skal være råderum til at nå de ambitiøse mål for Aarhus Kommune. Omvendt viser den også, at der er mulighed for at kunne investere i udvikling og innovative løsninger, hvis den økonomiske balance opretholdes. Magistraten lægger stor vægt på, at omstilling, innovation og fornyelse skal være med til at skabe muligheder for at udvikle den kommunale service i fremtiden. Det gælder for eksempel via digitalisering, velfærdsteknologi, energi- Side 2 af 12
besparende tiltag samt at udfordre rummeligheden inden for normalområdet, så der sikres en kommune med brug for alle, plads til alle, og hvor alle tager et ansvar. Til det formål ønsker Magistraten, at der fra og med 2013 etableres en udviklingspulje på ½ % af lønsummen om året, som kan anvendes til investeringer i innovation og nye løsninger. Magistraten finder det af afgørende vigtighed, at der sker en inddragelse af medarbejdere, ledere og brugere i de udviklingsprojekter, der understøttes via puljen. Både i tværgående innovative projekter og i udviklingen af servicetilbud og arbejdsformer på de enkelte områder, er det afgørende at inddrage alle, der kan bidrage med idéer. Magistraten anbefaler derfor, at der i de videre drøftelser om budgettet sættes fokus på, hvordan Aarhus Kommune organiserer arbejdet med at udvikle nye idéer og omsætte dem i innovative løsninger. Rådmand Marc Perera Christensen og rådmand Laura Hay tager forbehold for indstillingen. 2. Beslutningspunkter At 1) byrådet godkender budgettet for 2012 i overensstemmelse med det nedenstående herunder de bevillingsmæssige ændringer m.v., der er nærmere beskrevet i bilag 1 og 2. At 2) byrådets målsætning om en fortsat balance i økonomien realiseres i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2012-2015. At 3) der i budgetdrøftelserne tages stilling til processen frem mod anlægskonferencen i foråret 2012, herunder det fremtidige langsigtede anlægsniveau inkl. det forudsatte niveau i 2015. At 4) der etableres en udviklingspulje fra og med 2013 voksende med ½ % af lønsummen hvert år. Borgmesterens Afdeling anmodes om at fremlægge et konkret forslag til procedure for etablering af puljen, og Direktørgruppen anmodes om at fremlægge forslag til organisering, innovationstemaer m.v. primo 2012. At 5) der i forbindelse med fællesmøderne mellem magistraten og økonomiudvalget tages stilling til, om der skal budgetteres med statsgaranti eller med selvbudgettering ved fastsættelsen af indtægter fra indkomstskatten og de generelle tilskud. Side 3 af 12
At 6) Borgmesterens Afdeling bemyndiges til at optage reservebeløb til forbrug på de decentraliserede områder, hvis der ved budgetvedtagelsen er et råderum i forhold til vækstrammen. At 7) kvalitetskontrakterne (vist i bilag 8) godkendes. 3. Baggrund I forbindelse med budget 2011 besluttede byrådet at igangsætte analyser af budgetmodeller, ikke-styrbare udgiftsområder, gælden og anlægsniveauet. Disse analyser afleveres sammen med denne indstilling i bilag 9-11. I analysen af budgetmodellerne og de ikke-styrbare udgiftsområder (bilag 9) er der indarbejdet en langsigtet prognose af den kommunale økonomi frem mod 2030. Af prognosen fremgår det, at den kommunale økonomi står foran udfordringer på længere sigt. Analysen viser, at udfordringerne primært findes i væksten i de ikke-styrbare serviceudgifter samt overførsler. Der opstilles i analysen en række handlemuligheder og anbefalinger, som vil kunne bidrage til at løse de langsigtede udfordringer. Herudover anbefales det i denne indstilling, at der oprettes en udviklingspulje for at kunne investere i innovation og fornyelse. Samtidig viser de økonomiske nøgletal væsentlige udfordringer på kort sigt. Løsningen heraf er ligeledes beskrevet i indeværende indstilling. Nøgletallene er i dette afsnit opgjort på baggrund af den økonomiske situation, før der er iværksat tiltag for at opretholde balancen i økonomien. Overskud Resultatopgørelsen indeholder et driftsoverskud på det skattefinansierede område. Det løbende gennemsnitlige overskud på driftsområderne skal dække de gennemsnitlige anlægsudgifter på det skattefinansierede område på længere sigt. Det ønskede anlægsniveau som samtidig er måltallet for driftsoverskuddet - er opgjort til 352 mio. kr. i årligt gennemsnit. Måltallet i budgettet for 2012 er opgjort på samme vis som måltallet i budgettet for 2011 inklusiv den reduktion på 175 mio. kr., som blev besluttet i forbindelse med de gennemførte besparelser i budget 2011. Side 4 af 12
På de skattefinansierede driftsområder er der i de 6 år 2010 til 2015 i gennemsnit et årligt driftsoverskud på 181 mio. kr., hvilket således er væsentligt lavere end måltallet. Det samlede resultat af de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter slår direkte igennem i den finansielle egenkapital, som er beskrevet i nedenstående afsnit. Resultatet på de skattefinansierede områder, samt den finansielle egenkapital fremgår af tabel 1. Tabel 1: Udvikling i overskud/udgifter på de skattefinansierede driftsog anlægsområder og finansiel egenkapital i budgetperioden R 2010 KB 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 - mio. kr. / løbende priser - Overskud på skattefinansierede driftsområder Nettoudgifter på skattefinansierede anlægsområder Resultat vedr. de skattefinansierede områder i alt -184 89 99 171 488 424 743 1.468 1.105 499 514 325-926 -1.379-1.006-328 -26 99 Finansiel egenkapital -1.444-2.823-3.829-4.157-4.183-4.083 Finansiel egenkapital Udviklingen i 2012-2015 på de skattefinansierede drifts- og anlægsområder betyder, at den finansielle egenkapital ultimo 2015 vil udgøre -4.083 mio. kr. En finansiel egenkapital på dette niveau ved udgangen af budgetperioden er væsentligt under den finansielle egenkapital, som var forudsat ved udgangen af budgetperioden i budget 2011. Ændringerne i forhold til sidste års budget beskrives nærmere i bilag 2, men er kort resumeret nedenfor. Forklaring på ændringer i økonomien Aarhus Kommunes økonomi er belastet af en række merudgifter, som jf. de økonomiske styringsprincipper følger af den almindelige budgetlægning i teknisk budget, afdelingernes budgetforslag og regnskab 2010, som tidligere er behandlet i magistraten og/eller Byrådet. Hertil kommer de årlige merudgifter på 86 mio. kr. i 2012 stigende til 104 mio. kr. i 2015. som fulgte af opbremsningsindstillingen behandlet i byrådet den 25. maj. Endvidere er der indarbejdet merudgifter i forlængelse af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2012 samt endelig renteeffekter af ovenstående. Side 5 af 12
Eksempler på merudgifter er ikke-styrbare serviceområder såsom vederlagsfri fysioterapi og BPA (handicaphjælperordning) samt særligt dyre enkeltsager og fritidstilbud for børn og unge med handicap. For en mere udførlig beskrivelse af ændringerne henvises til bilag 2. 4. Den forventede effekt Effekten af Magistratens budgetforslag vil være at opretholde balancen i Aarhus Kommunes økonomi i budgetperioden. Herudover vil effekten være, at det ved at stramme op på de økonomiske styringsprincipper vil reducere risikoen for at skulle foretage uhensigtsmæssige opbremsninger midt i budgetåret for at overholde den statsligt udmeldte serviceramme. Endelig vil effekten af budgetforslaget være, at der gennem en omfattende gentænkning af opgaveløsningen med innovation og fornyelse i fokus - kan sikres udvikling af den kommunale service. Budgetmål samt kvalitetskontrakter For en uddybning af effekten af Magistratens budgetforslag henvises til budgetmålene i budgetbemærkningerne, som udsendes sammen med budgetforslaget. I budgetmålene er det tilstræbt, at der måles på effekten af de enkelte serviceydelser. I det omfang der gennemføres besparelser, må der forventes ændringer i budgetmålene. Disse ændringer vil blive indarbejdet i de endelige bemærkninger for budget 2012. Kommunerne er forpligtede til at opstille kvalitetskontrakter for serviceområderne. I Aarhus Kommune er valgt en model, hvor kvalitetskontrakterne tager udgangspunkt i de eksisterende budgetmål. Det foreslås, at de opdaterede kvalitetskontrakter, som er vedlagt i bilag 8 godkendes, dog med forbehold for ændringer i budgetmålene som følge af besparelserne. Efter godkendelse offentliggøres de opdaterede kvalitetskontrakter i overensstemmelse med lovgivningen på brugerinformation.dk og på kommunens hjemmeside. 5. De planlagte ydelser I afsnit 3 er det beskrevet, at den finansielle egenkapital i forhold til sidste års budget er forringet i det sidste overslagsår. For at sikre den samme egenkapital i 2015, som var forudsat i 2014 i budgettet for Side 6 af 12
2011 foreslås der gennemført driftsreduktioner på 227 mio. kr. i 2012 og 300 mio. kr. de efterfølgende år. I beløbet er der indregnet et beløb på 5 mio. kr. i 2012 til realisering af udviklingspolitikken i forlængelse af driftsreduktionerne. Hertil kommer behovet for at adressere det store pres på det specialiserede socialområde. Når beløbet er mindre i 2012, skyldes det, at erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at opnå fuld effekt af besparelserne det første år. Dette skal samtidig ses i lyset af, at der fortsat arbejdes med at implementere besparelserne fra budget 2011. En sådan driftsreduktion vil føre til en opretholdelse af kommunens økonomi svarende til det, der var forudsat i budgettet for 2011. Det fremgår af tabel 2 hvordan økonomien udvikler sig hvis de nævnte reduktioner gennemføres. Tabel 2: Udvikling i overskud/udgifter på de skattefinansierede drifts- og anlægsområder og finansiel egenkapital efter besparelser R 2010 KB 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Overskud på skattefinansierede driftsområder Nettoudgifter på skattefinansierede anlægsområder Resultat vedr. de skattefinansierede områder i alt - mio. kr. / løbende priser - -184 89 323 486 817 767 743 1.468 1.105 499 514 325-926 -1.379-782 -13 303 442 Finansiel egenkapital -1.444-2.823-3.605-3.618-3.315-2.873 Tabel 2 viser, at den finansielle egenkapital ultimo 2015 med de beskrevne driftsreduktioner vil være på -2.873 mio. kr. hvilket er på niveau med det der var forudsat i det sidste overslagsår i budget 2011. Det gennemsnitlige resultat af nettoudgifterne på det skattefinansierede område vil herefter være på 383 mio. kr. hvilket er mere end det fastsatte måltal på 352 mio. kr. Dermed vil der også være balance set i forhold til dette måltal. I ovenstående anvises, hvad der skal til for at løse udfordringerne på kort sigt. På længere sigt er der herudover behov for, at der gennemføres tiltag, der kan sikre et råderum til de nødvendige investeringer i fornyelse og innovation af den kommunale service. Det foreslås derfor, at der fra 2013 og frem oprettes en udviklingspulje voksende med ½ % af lønsummen hvert år. Side 7 af 12
Herudover er der i de nævnte analyser anvist forskellige handlemuligheder, der kan være med til at sikre balance i økonomien og imødegå behovet for pludselige opbremsninger midt i et budgetår. Det er beregningsteknisk forudsat i budgetforslaget, at den model A, der er skitseret i analysen af ikke-styrbare udgifter og budgetmodeller gennemføres (se bilag 9). Det foreslås, at der i budgetdrøftelserne tages stilling til, hvilke af de anførte modeller og handlemuligheder, der skal iværksættes. 6. Organisering af indsatsen For at opnå de ovenfor omtalte driftsreduktioner vil Magistraten anmode magistratsafdelingerne eller direktørgruppe om at iværksætte arbejdet med at udarbejde anbefalinger til konkrete udmøntning af besparelser inden for eget område. Der udarbejdes anbefalinger svarende til områdets andel af de rammebelagte styrbare udgiftsområder, bortset fra socialområdet, som gennem flere år har været under pres i alle landets kommuner herunder også Aarhus. Dette pres har medvirket til, at socialområdet i Aarhus Kommune har gennemført betydelige besparelser udover de generelle besparelser i kommunen. Hertil kommer, at socialområdet i medfør af budgetforlig i tidligere år har modtaget en række tidsbegrænsede bevillinger, der udløber med udgangen af 2011. På den baggrund er sparemålet for socialområdet nedjusteret til 15 mio. kr. hvilket udgør ca. 30 % af det sparemål, områdets forholdsmæssige andel af udgifterne ville have resulteret i. Processen for udarbejdelsen af besparelserne er nærmere beskrevet i bilag 4. Det foreslås endvidere, at Borgmesterens Afdeling anmodes om at udarbejde et forslag til procedure for etablering af den udviklingspulje, som Magistraten foreslår oprettet fra og med 2013. Forslaget fra Borgmesterens Afdeling fremlægges senest i forbindelse med budgetproceduren for 2013-2016. Det foreslås desuden, at Direktørgruppen anmodes om at fremlægge forslag til temaer, konkrete innovationsprojekter samt organisering af arbejdet med udvikling og fornyelse i Aarhus Kommune. Temaerne og projekterne kan eksempelvis rette sig mod digitalisering, velfærdsteknologi, energibesparende tiltag samt inklusion. Det foreslås, at indstilling herom fremsendes til Byrådet primo 2012. Side 8 af 12
7. Konsekvenser for ressourcer Nedenfor gennemgås enkelte væsentlige elementer i Magistratens budgetforslag. For en mere tilbundsgående beskrivelse af budgetforslaget henvises til bilag 1 og 2 samt til budgetbemærkningerne. Udviklingen i serviceudgifterne i forhold til vækstrammen I KL s budgetvejledning er der beregnet en maksimal ramme for Aarhus Kommunes serviceudgifter i 2012. De budgetterede serviceudgifter i 2012 er 267 mio. kr. mindre end servicerammen efter besparelserne (forudsat at alle reduktioner gennemføres i serviceudgifterne). Magistratsafdelingerne har fremsendt ønsker om forbrug af overskud på i alt 81 mio. kr. i 2012, hvortil kommer et konkret behov vedrørende udgifter til udviklingspolitikken. Der vil således være mulighed for i budgetdrøftelserne at imødekomme ønskerne fra magistratsafdelingerne samtidig med, at der reserveres serviceramme til uforudsete serviceudgifter i 2012. Det foreslås, at Borgmesterens Afdeling bemyndiges til at optage et reservebeløb ved budgetvedtagelsen svarende til den mulige reservation af vækstramme i 2012. Ovenstående medfører ingen ændring af de økonomiske nøgletal, men handler alene om råderummet i forhold til vækstrammen. Udviklingen i nettoanlægsudgifterne Det gennemsnitlige anlægsniveau i årene 2010 til 2015 er på 775 mio. kr. Der er således et højt nettoanlægsniveau i hele budgetperioden. Byrådet besluttede i budget 2011 at reducere anlægsbudgettet permanent med 175 mio. kr. årligt. Heraf tilbagestår realiseringen af 108,1 mio. kr. i 2015. Nøgletallene i indstillingen er baseret på, at anlægsniveauet i 2015 reduceres. I bilag 11 er der en gennemgang af ledige anlægsmidler i den kommende 10-års periode fra 2014-2023 under forskellige forudsætninger. Det fremgår her, at der er en betydelig finansieringsudfordring, såfremt der ønskes et prioriteringsrum til en ny langsigtet investeringsplan. Det foreslås derfor, at der i budgetdrøftelserne tages stilling til processen frem mod anlægskonferencen i foråret 2012, herunder det fremtidige langsigtede anlægsniveau inkl. det forudsatte niveau i 2015. Side 9 af 12
Likviditet Forbruget af likvide aktiver er budgetteret med udgangspunkt i kendte beslutninger og forudsætninger om f. eks. forbrug af opsparing på de decentraliserede områder, samt disponering og forventet tidsforskydning af budgetlagte beløb på anlægsområdet. Med forslagene i nærværende indstilling til sikring af fortsat balance i økonomien vil Indenrigsministeriets krav til kommunens gennemsnitlige kassebeholdning som hidtil - være overholdt i budgetperioden. Likviditetsudviklingen er dog fortsat stram, og vil derfor fortsat blive fulgt nøje i hele budgetperioden. Byrådet vil løbende modtage redegørelser om udviklingen via kvartalsoversigter. Ændret præsentation og indarbejdelse af virkningerne af budgetmodellerne I forbindelse med budget 2011-2014 har Byrådet besluttet, at Borgmesterens Afdeling skal fremlægge forslag til ændret præsentation af konsekvenserne af budgetmodellerne i Aarhus Kommune. Forslaget skal fremlægges i forbindelse med analysen af de ikke-styrbare udgifter og budgetmodellerne, og budgetforslaget for 2012 skal indeholde den nye præsentation. Overvejelserne om en ændret præsentation m.v. er beskrevet i analysen i bilag 9. Det foreslås på den baggrund, at indarbejdelsen af budgetmodellernes økonomiske konsekvenser fremover først sker i forbindelse med Magistratens budgetforslag frem for som en del af de tekniske budgetændringer. Endvidere foreslås det, at den nuværende beskrivelse af budgetmodellernes konsekvenser suppleres med en præsentation af de økonomiske nøgletal henholdsvis med og uden virkningen af budgetmodellerne. En sådan præsentation er vist nedenfor. Den udbyggede fremstilling er således indarbejdet nu mens den ændrede tekniske indarbejdelse først vil ske i budgetforslaget for 2013. I nedenstående tabel ses væksten i udgifterne i perioden fra 2011 til 2015 på de områder, der er reguleret af budgetmodeller. Merudgifterne skyldes den forventede befolkningsvækst i Aarhus Kommune samt i nogle tilfælde en forventning om ændringer i efterspørgslen. Side 10 af 12
Tabel 3: Merudgifter som følge af budgetmodellerne i forhold til B2011 i hvert af årene 2012-2015 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 - Mio. kr. / 2012-priser - Merudgifter ift. B 2011 77 118 162 209 Uden de økonomiske konsekvenser af budgetmodellerne og uden en sparerunde ville de økonomiske nøgletal se således ud i budgetforslaget: Tabel 4: Økonomiske nøgletal uden konsekvenser af budgetmodeller R 2010 KB 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Overskud på skattefinansierede driftsområder Nettoudgifter på skattefinansierede anlægsområder Resultat vedr. de skattefinansierede områder i alt - mio. kr. / løbende priser - -184 89 177 295 664 658 743 1.468 1.105 499 514 325-926 -1.379-928 -204 150 334 Finansiel egenkapital -1.444-2.823-3.751-3.955-3.806-3.472 Det skal understreges, at merudgifterne fra budgetmodellerne kun er en del af effekterne af befolkningsvæksten. Merudgifterne modsvares af merindtægter fra skatter, øget andel af statstilskuddet samt udgiftsbehovsudligningsordningen. Dette emne er beskrevet mere indgående i analysen i bilag 9. Bilag Bilag 1: Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for 2012-2015 (kopi til alle + elektronisk) Bilag 2: Ændringer i økonomien siden budget 2011-2014 (kopi til alle + elektronisk) Bilag 3: Oversigt over sager, der er henvist til budgetdrøftelserne (kopi til alle + elektronisk) Bilag 4: Procedurer og tidsplan for besparelser (kopi til alle + elektronisk) Bilag 5: Rammefremskrivningsmodel for sektor 2.32, Kollektiv trafik, Aarhus Kommune (kopi til alle + elektronisk) Bilag 6: Oversigt over ikke-styrbare merudgifter (kopi til alle + elektronisk) Side 11 af 12
Bilag 7: Opsummering af høringssvar vedr. fremtidige principper for fordeling af midler til pasnings- og fritidstilbud til handicappede børn og unge (kopi til alle + elektronisk) Bilag 8: Opdaterede kvalitetskontrakt for Aarhus Kommune Bilag 9: Analyse af budgetmodeller og ikke-styrbare udgifter i Aarhus Kommune (kopi til alle + elektronisk) Bilag 10: Gældsbegreb og gældsafvikling (kopi til alle + elektronisk) Bilag 11: Oplæg til fremtidigt anlægsniveau (kopi til alle + elektronisk) Side 12 af 12