2015 Rapport 2015 RAPPORT

Relaterede dokumenter
2015 Rapport 2016 RAPPORT

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt anvendt til dine studier i dette studieår?

Undervisningsevaluering 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

ANALYSE OG HANDLEPLAN

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Undervisningsevaluering 2014

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Hold: bosf16 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet?

Hold: bose15 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet?

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017

Professionsbachelorprojektet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

12. Modulbeskrivelse

NOTAT. Opsummering af slutevaluering. Resumé. Plan for evaluering af undervisning. VIA University College

Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

Læreruddannelsen i Skive

Uddannelsesplan Houlkærskole

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Hold: bosf16 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Materiale(fra(dialog-(og(strategimøde(1.(oktober(2013:(! Referat(! Trefasemodellen(på(SDU,(v.(Nadia(Rahbek(Dyrberg(Kristensen(!

Studieaktivitetsmodellen

Vejledning til studieaktivitetsmodel til studerende

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Hold: bosf14 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Vejledning til studieaktivitetsmodel til undervisere og uddannelsesledere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

Lærerstuderendes udvikling af autonomi i et uddannelsespædagogisk perspektiv Studieaktivitetsmodellen som støtte og feedback

Hold: bosf15 J.nr.: Status: 10 ud af 16 har besvaret evalueringen svarende til 62,5%

Semester- beskrivelse

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Spørgeskemaevaluering af første forløb

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Generel klinisk studieplan

Semesterevaluering SIV tysk forår 2013

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

1 Læreruddannelsen i Skive

Billedkunst. Kompetenceområder

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Håndværk og design KiU modul 2

Opfølgning på evaluering

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Fordybelsesmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Foretag en procentvis vurdering af din deltagelse i

Hold: bosf15 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab?

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Hold: bose14 J.nr. 4071

Opfølgning på evaluering

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014

Opfølgning på evaluering

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Evaluering. Modul 7 Hold BoF15. Foråret Tilbage meldinger fra de studerende. Hvordan vurdere du det sociale studiemiljø på holdet

Evaluering af Masteruddannelsen i Vejledning, efteråret 2010

Om prøver i læreruddannelsen (LU13)

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Slutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 7a, 8b, 9, 11 og 13. for. Foråret Ref.: TRHJ og LIFP Dato:

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer udeladt)

Opfølgning på evaluering J.nr.: 4071

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

SurveyXact Semesterevalueringsrapport

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende.

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering

Slutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13. for. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Foråret Ref.: MSNI og MHOL Dato:

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Transkript:

2015 Rapport 2015 RAPPORT VIA University College Læreruddannelsen i Nørre Nissum EVALUERING AF UNDERVISNINGEN Organisatorisk del

Indhold Undervisningskvalitet og undervisningsevaluering - et dokumentationsperspektiv... 3 Kvalitetskategorier... 3 Dokumentationsperspektiver... 3 Rapport Evaluering af undervisningen... 4 Fokusfelter i de studerendes evaluering af undervisningen... 4 Kondensering af resultaterne Undervisningsevaluering 2015... 5 1. Udbytte af undervisningen... 6 2. Studie- og arbejdsformers betydning... 8 3. Studieaktivitetsmodellen... 8 4. Den løbende evaluering af undervisningen... 9 5. Rammefaktorer...11 Sammenfatning...11 Organisatoriske opmærksomhedspunkter på baggrund af de studerendes evaluering af undervisningen...12 Uddannelsesformater (matrikel/net) i relation til evaluering af undervisningen...13 Svarmønstre...13 Appendiks: Evaluering af undervisningen Sammenligning: Matrikelbaseret/Netbaseret... 0 Side 2 af 17

Undervisningskvalitet og undervisningsevaluering - et dokumentationsperspektiv I en artikel i Norsk Pedagogisk Tidsskrift reflekterer Wittek & Habib (2012) over undervisningskvalitet som praksis, på baggrund af et empirisk studie af undervisningskvalitet og undervisningsevaluering i videregående uddannelser. Kvalitetskategorier I artiklen identificerer og definerer Wittek & Habib (2012) følgende fem kvalitetskategorier som betegnelser for kvalitet i undervisningen: 1. Kvalitet som det exceptionelle 2. Kvalitet som perfektion 3. Kvalitet som tilpasning til hensigt 4. Kvalitet som resultatopnåelse 5. Kvalitet som transformation På baggrund af en udredning af diskurser og implikationer knyttet til disse kvalitetskategorier konkluderer de følgende ud fra deres undersøgelse: Vi har ikke grunnlag for å ta stilling til hvorvidt kvalitetsbegrepet med sine konnotasjoner kan være skadelig for diskurser om utdanning generelt og undervisning spesielt, men med utgangspunkt i vår studie vil vi hevde at kvalitetsbegrepet brukt om undervisning kan bidra til tåkelegging og dernest forvirring, i hvert fall dersom man bruker begrepet med intensjon om at det representerer én kjernebetydning. Kvalitetsbegrepet er mangefasettert og betyr mye forskjellig for ulike folk i ulike stammer til ulike tider. Troen på at alt dette kan presses inn i én enkelt term kan tvinge oss til å operere i gråsoner [ ]. Tåkelegging kan være skadelig rett og slett fordi det hindrer oss i å se klart. (Wittek & Habib 2012:234) Dokumentationsperspektiver Wittek & Habib (2012) påpeger at det, på baggrund af kvalitetskategorierne, med henvisning til Harvey & Green (1993), er muligt at forstå undervisningsevalueringens dokumentationsperspektiv på fire forskellige måder: 1. Demonstration af en exceptionel fagkultur 2. Synliggørelse af procedurer, handle- og tænkemåder 3. Kvalificerende, professionsforberedende og samfundsrelevant 4. Kognitiv transformation hos de studerende Set i lyset af artiklens empirisk forankrede pointer angående arbejdet med evaluering af undervisning og dokumentation af undervisningskvalitet, er det en delikat opgave at skulle uddrage den organisatoriske essens af evalueringen af undervisningens kvalitet ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum. Kondenseringen af undersøgelsen af de studerendes evaluering af undervisningen er derfor forsøgt foretaget i bevidstheden om mangfoldigheden af kvalitetskategorier og dokumentationsperspektiver der er indeholdt i evaluering af undervisning i de videregående uddannelser. Side 3 af 17

RAPPORT 2015 Evaluering af undervisning REFERENCER Harvey, L. & Green, D. (1993). Defining Quality. Assessment and Evaluation in Higher Education 18(1), 9 34. Wittek, L. & Habib, L. (2012). Undervisningskvalitet som praksis. I: Norsk Pedagogisk Tidsskrift, nr. 3, 2012 (223-236). Oslo: Universitetsforlaget. Rapport Evaluering af undervisningen Nedenstående rapport er en sammenfatning af de studerendes evaluering af undervisningen i en række udvalgte moduler fra studieåret 2014-15. Der er tale om 20 moduler fra henholdsvis Lærerens Grundfaglighed og Undervisningsfag. Resultaterne af evalueringerne foreligger særskilt og der er desuden foretaget en samkørsel af evalueringerne af modulerne en såkaldt samleanalyse, som findes i dokumentet [2015.LIN.Uvevaluering.Samleanalyse.pdf]. EN2-15-1 EN2-15-5 pluk-14-1 pluk-14-5 pluk-14-9 alda-14-1 alda-14-5 plelu-14-1 plelu-14-5 plelu-14-9 DAi4-15-1+5 DAu4-15-1+5 MAiu4-15-1+5 EN3-15-1+5 BK1-14-1+5 BK2-15-1+5 HI1-14-1+5 HI2-15-1+5 MU2-15-1+5 MU1-14-1+5 2015 EN1+EN2 14-15.1 AB+ABS 2015 EN1+EN2 14-15.5 AB+ABS 2015 Pl5-14-1 RO 2015 Pl5-14-5 RO 2015 Pl5-14-9 HIL 2015 Alda-14-1 JKA 2015 Alda-14-5 DSK 2015 Pl2-14-1 SOHJ 2015 Pl2-14-5 SOHJ 2015 Pl2-14-9 CH 2015 DAi4-15-1+5 BMO 2015 DAu4-15-1+5 ED 2015 MAiu4-15-1+5 FK+MISK 2015 EN3-15-1+5 ABS+AB 2015 BK1+BK2-14-15-1+5 KBA 2015 HI1+HI2-14-15-1+5 PEF 2015 MU1+MU2-14-15-1+5 TIG+ANDM Fokusfelter i de studerendes evaluering af undervisningen Proceduren for evaluering af undervisning ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum er udarbejdet på baggrund af VIA s processtandard for evaluering af undervisning i højskolen Pædagogik & Samfund. Fokusfelterne er fastlagt på baggrund af procedure for evaluering af undervisning ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum [2015.LIN.Procedure.Uv.-evaluering.pdf]: Side 4 af 17

1. Udbytte af undervisningen 2. Studie- og arbejdsformers betydning 3. Studieaktivitetsmodellen 4. Den løbende evaluering af undervisningen 5. Rammefaktorer De studerende har fået præsenteret begrundelsen for og invitationen til deres bidrag til den samlede evaluering af undervisningen i form af teksten på nedenstående velkomstskærm i SuveyXact-undersøgelsen. Velkomstskærm SurveyXact Undervisningsevaluering 2015 LIN Kondensering af resultaterne Undervisningsevaluering 2015 I nedenstående kondensering af resultaterne af den organisatorisk initierede evaluering af undervisningen er der inden for hvert af undersøgelsens fokusfelter foretaget en kondensering af de centrale evalueringsresultater. Kondenseringen er opbygget på følgende måde: En kort opsummering, fortolkning og pointering af svarfrekvensen fra det pågældende spørgsmål i spørgeskemaet Side 5 af 17

Skematisk gengivelse af svarfordelingsfrekvensen fra undersøgelsen 1. Udbytte af undervisningen En central dimension af undervisningen i uddannelsernes moduler er, at den samlet set skal støtte og befordre de studerendes kompetenceudvikling. De studerendes vurdering af denne dimension af undervisningen er overvejende positiv. Det er således værd at bemærke, at 96 % af de studerende finder at undervisningen i nogen grad, i høj grad eller meget høj grad har opfyldt denne funktion: 1.1 Vurderer du, at undervisningen i modulerne har været befordrende for udviklingen af dine kompetencer i relation til modulernes kompetencemål? Endvidere vurderer de studerende at undervisningen har fungeret didaktisk godt i henseende til at støtte deres videns- og færdighedstilegnelse i modulerne. 88 % af de studerende finder at undervisningen i henseende til at støtte deres videns- og færdighedstilegnelse har fungeret tilfredsstillende, meget tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende: 1.2 Undervisningen skal støtte den studerendes videns- og færdighedstilegnelse og dermed den studerendes opfyldelse af modulets/fagets kompetencemål. I dette perspektiv: Hvorledes har undervisningen efter din vurdering fungeret? Dels affødt af studieaktivitetsmodellens rammesætning af studieaktiviteterne og dels grundet de uddannelsesdidaktiske pointer i de studerendes undersøgende og videnproducerende studieformer, accentueres undervisernes rolle som vejledere. De studerende oplever overvejende denne vejledningsdimension af undervisernes rolle som velfungerende. Således oplever 89 % af de studerende den modtagne vejledning som tilfredsstillende, meget tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende: Side 6 af 17

1.3 I forbindelse med undervisningen fungerer underviserne også som vejledere i forbindelse med gruppearbejde, projektarbejde og udarbejdelse af studieprodukter. Hvorledes har du oplevet dette aspekt af undervisningen? Desuden vurderer 94 % af de studerende, at undervisningen i modulerne i nogen grad, høj grad eller meget høj grad har givet dem mulighed for at erhverve kompetencer som kvalificerer deres fremtidige varetagelse af lærerens praksis i skolen: 1.4 I hvor høj grad vurderer du, at undervisningen i modulet har givet dig mulighed for at erhverve kompetencer, som kvalificerer din varetagelse af lærerens praksis i skolen? De studerendes studieaktivitet er en central indikator i forhold til undervisningens didaktiske kvalitet i relation til udnyttelsen af studieaktivitetsmodellens studieformer og -rum. Derfor er det vigtigt at de studerende vurderer deres egen studieindsats i forhold til de studieaktiviteter som underviserne introducerer og rammesætter i tilknytning til undervisningen i modulerne. 89 % af de studerende betegner deres egen studieindsats som tilfredsstillende, meget tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende, hvilket indikerer at de studerende i vidt omfang oplever studieaktiviteterne som relevante og motiverende. 1.5 Hvordan vil du vurdere din egen studieindsats i tilknytning til undervisningen i modulet? Side 7 af 17

2. Studie- og arbejdsformers betydning Studieaktiviteterne er en central indikator for undervisningens didaktiske kvalitet i relation til de studerendes muligheder for at udvikle deres faglige kompetencer. Forskning i voksnes læring og i læreruddannelse påpeger, at en oplevelse af variation i studie- og arbejdsformer vigtig i såvel et voksenlærings- som et professionsperspektiv, da undervisningen i uddannelsen har en eksemplarisk funktion i forhold til professionens praksis. Derfor er det vigtigt at de studerende deltager i en bred vifte studieaktiviteter som underviserne introducerer og rammesætter i tilknytning til undervisningen i modulerne. De studerendes evaluering af undervisningen viser, at de møder en bred vifte af studieaktiviteter og -arbejdsformer i uddannelsen: 2.1 Hvilke arbejdsformer har du mødt i undervisningen i modulet? (Sæt gerne flere kryds) 3. Studieaktivitetsmodellen Anvendelsen af studieaktivitetsmodellen er et nyt indsatsområde i uddannelsen. Fra vore studiesamtaler med de studerende møder vi ofte udsagn der indikerer, at de studerende er bevidste om studiets sammensatte struktur, hvad angår viften af studieaktiviteter og de studieforpligtelser de afføder. Samtidigt tilkendegiver de, at de oplever studieaktivitetsmodellen som tilsyneladende mere betydningsfuld for undervisernes tænkning og forståelse end for deres egen. De studerendes svar indikerer, at studieaktivitetsmodellen italesættes og anvendes konstruktivt men at det forgår med variationer fra modul til modul. 71 % af de studerende tilkendegiver, at studieaktivitetsmodellen i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har fungeret strukturerende i forhold til forventningerne til studieaktiviteterne (3.1). Side 8 af 17

70 % af de studerende tilkendegiver, at studieaktivitetsmodellen været inddraget som grundlag for dialogen med underviserne om tilrettelæggelsen af studieaktiviteterne i modulet (3.2): 3.1 Har studieaktivitetsmodellen fungeret som en strukturerende og organiserende model i modulet, i forhold til krav og forventninger til dig som studerende? 3.2 Har studieaktivitetsmodellen været inddraget som grundlag for dialogen med underviserne om tilrettelæggelsen af studieaktiviteterne i modulet? 4. Den løbende evaluering af undervisningen Da læreruddannelsen er en kompetencemålsstyret uddannelse, er det nødvendigt at gøre sig uddannelsesdidaktiske overvejelser over relevansen af de evalueringsformer der anvendes i modulerne, som grundlag for bedømmelsen gennemført/ikke gennemført. I modulbeskrivelserne figurerer der en bred vifte af evalueringsformer, som i relation til det enkelte moduls videns- og færdighedsmål skønnes velegnede. De mest fremherskende evalueringsformer er tydeligvis feedback, i mundtlig eller skriftlig form på mundtlige og skriftlige fremlæggelser. Side 9 af 17

4.1 Hvilke evalueringsformer er indgået i evalueringen af udbyttet af dine studieaktiviteter? (Sæt gerne flere krydser) Forskningen peger på, at løbende/formativ evaluering herunder den løbende feedback på faglige studieprodukter er af stor betydning for de studerendes muligheder for at kunne orientere sig i deres studieforløb i forhold til deres proces frem mod opfyldelsen af modulernes kompetencemål. 86 % af de studerende tilkendegiver da også, at de oplever at de i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad kan bruge evalueringerne i deres videre studie (4.3). Samtidigt tilkendegiver 84 % af de studerende at evalueringen i modulet i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har bidraget til en afklaring af, hvorvidt den studerende opfyldte kompetencemålene for modulet (4.5). Fordelingen i svarmønstret med en klar overvægt af I nogen grad indikerer, at feedback og anden løbende/formativ evaluering med fordel eksplicit kan knyttes til graden af opfyldelse af kompetencemål/videns- og færdighedsmål i modulet: 4.3 Kan du bruge resultaterne af de evalueringer der er foretaget i modulet, i dit videre studie? Side 10 af 17

4.5 Oplever du, at evalueringen i modulet har bidraget til en afklaring af, hvorvidt du opfyldte kompetencemålene for modulet? 5. Rammefaktorer I forhold til at støtte transparens og sammenhæng i studieforløbene i de enkelte moduler, er studieplanen en væsentlig rammefaktor. Den udarbejdes af underviseren i modulet, i dialog med de studerende. 86 % af de studerende tilkendegiver, at studieplanens indholdsbeskrivelse, krav og mål i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har fungeret som en tydelig og anvendelig ramme for studiet af modulet. Fordelingen i svarmønstret indikerer, at studieplansformatet i nogle moduler med fordel kunne udvikles i retning af større tydelighed og anvendelighed. Især er det vigtigt at studieplanen som minimum dækker et semester fremad og at der sker en løbende opdatering af studieplanen i lyset af den løbende evaluering af studieforløb og -aktiviteter, foretaget af de studerende og underviser i fællesskab: 5.1 Studieplanen har til formål at beskrive indholdet, studieaktiviteterne og evalueringen i modulet. Har du oplevet, studieplanens indholdsbeskrivelse, krav og mål har fungeret som en tydelig og anvendelig ramme for studiet af modulet? Sammenfatning De studerendes evaluering af undervisningen ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum indikerer en generelt en høj grad af tilfredshed med undervisningens kvalitet: Undervisning 96 % af de studerende oplever generelt undervisningen som støttende og befordrende for de studerendes opfyldelse af modulernes kompetencemål Side 11 af 17

88 % af de studerende oplever generelt undervisningen som støttende for de deres videns- og færdighedstilegnelse i modulerne Vejledning 89 % af de studerende betegner vejledningsdimensionen af undervisernes rolle med henblik på at facilitere deres undersøgende og videnproducerende studieaktiviteter - som tilfredsstillende, meget tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende De studerendes arbejdsindsats 89 % af de studerende betegner deres egen studieindsats som tilfredsstillende, meget tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende, hvilket indikerer at de studerende i vidt omfang oplever studieaktiviteterne som professionsrelevante og motiverende Studieaktiviteter/arbejdsformer De studerendes evaluering af undervisningen viser, at de møder en bred vifte af studieaktiviteter og arbejdsformer i modulerne Studieaktivitetsmodellen 71 % af de studerende tilkendegiver, at studieaktivitetsmodellen i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har fungeret strukturerende i forhold til forventningerne til studieaktiviteterne Formativ evaluering/feedback De studerende tilkendegiver at de i vidt omfang modtager feedback i forbindelse med evalueringen af deres studieprodukter, -opgaver og fremlæggelser. De mest fremherskende evalueringsformer er tydeligvis feedback, i mundtlig eller skriftlig form på mundtlige og skriftlige fremlæggelser 86 % af de studerende tilkendegiver, at de oplever at de i nogen grad, i høj grad eller meget høj grad kan bruge evalueringerne i deres videre studie (4.3). 84 % af de studerende tilkendegiver at evalueringen i modulet i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har bidraget til en afklaring af, hvorvidt den studerende opfyldte kompetencemålene for modulet Studieplanen 86 % af de studerende tilkendegiver, at studieplanens indholdsbeskrivelse, krav og mål i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har fungeret som en tydelig og anvendelig ramme for studiet af modulet Organisatoriske opmærksomhedspunkter på baggrund af de studerendes evaluering af undervisningen Formativ evaluering/feedback Fordelingen i svarmønstret med en klar overvægt af I nogen grad indikerer, at feedback og anden løbende/formativ evaluering med fordel eksplicit kan knyttes tættere til den studerendes grad af opfyldelse af kompetencemål/videns- og færdighedsmål i modulet. Studieplanen Fordelingen i svarmønstret med 48 % der svarer I nogen grad eller dårligere indikerer, at studieplansformatet i nogle moduler skal udvikles i retning af større tydelighed og anvendelighed. Side 12 af 17

Uddannelsesformater (matrikel/net) i relation til evaluering af undervisningen Nedenfor er foretaget en synoptisk opstilling af de henholdsvis de matrikelstuderendes og de netstuderendes evaluering af undervisningen. Eksemplet er repræsentativt for svarmønstrene hos de studerende der er studerer inden for rammerne af de to studieformater. Svarmønstre Kendetegnende for svarmønstrene er, at de netstuderende i forhold til de matrikelstuderende - vurderer studieudbyttet som værende højere vurderer studiestøtten og vejledningsudbyttet som højere vurderer deres egen studieindsats lige så høj som eller højere end de matrikelstuderendes vurderer de anvendte studie-og arbejdsformer som lige så varierede som de matrikelstuderende vurderer omfanget af evaluering og feedback som lige så højt eller højere end de matrikelstuderende, især hvad angår skriftlig feedback i forskellig form. Side 13 af 17

2015 Rapport Appendiks: Evaluering af undervisningen Sammenligning: Matrikelbaseret/Netbaseret Matrikelbaseret Pl2 14-1 Netbaseret Pl2 14-5 1. Udbytte af undervisningen 1.1 Vurderer du, at undervisningen i modulerne har været befordrende for udviklingen af dine kompetencer i relation til modulernes kompetencemål? 1. Udbytte af undervisningen 1.1 Vurderer du, at undervisningen i modulerne har været befordrende for udviklingen af dine kompetencer i relation til modulernes kompetencemål? 1.2 Undervisningen skal støtte den studerendes videns- og færdighedstilegnelse og dermed den studerendes opfyldelse af modulets/fagets kompetencemål. I dette perspektiv: Hvorledes har undervisningen efter din vurdering fungeret? 1.2 Undervisningen skal støtte den studerendes videns- og færdighedstilegnelse og dermed den studerendes opfyldelse af modulets/fagets kompetencemål. I dette perspektiv: Hvorledes har undervisningen efter din vurdering fungeret? 1.3 I forbindelse med undervisningen fungerer underviserne også som vejledere i forbindelse med gruppearbejde, projektarbejde og udarbejdelse af studieprodukter. Hvorledes har du oplevet dette aspekt af undervisningen? 1.3 I forbindelse med undervisningen fungerer underviserne også som vejledere i forbindelse med gruppearbejde, projektarbejde og udarbejdelse af studieprodukter. Hvorledes har du oplevet dette aspekt af undervisningen?

1.4 I hvor høj grad vurderer du, at undervisningen i modulet har givet dig mulighed for at erhverve kompetencer, som kvalificerer din varetagelse af lærerens praksis i skolen? 1.4 I hvor høj grad vurderer du, at undervisningen i modulet har givet dig mulighed for at erhverve kompetencer, som kvalificerer din varetagelse af lærerens praksis i skolen? 1.5 Hvordan vil du vurdere din egen studieindsats i tilknytning til undervisningen i modulet? 1.5 Hvordan vil du vurdere din egen studieindsats i tilknytning til undervisningen i modulet? Side 1 af 17

2. Studie- og arbejdsformers betydning 2.1 Hvilke arbejdsformer har du mødt i undervisningen i modulet? (Sæt gerne flere kryds) 2. Studie- og arbejdsformers betydning 2.1 Hvilke arbejdsformer har du mødt i undervisningen i modulet? (Sæt gerne flere kryds) Side 2 af 17

4. Den løbende evaluering af undervisningen. 4.1 Hvilke evalueringsformer er indgået i evalueringen af udbyttet af dine studieaktiviteter? (Sæt gerne flere krydser) 4. Den løbende evaluering af undervisningen. 4.1 Hvilke evalueringsformer er indgået i evalueringen af udbyttet af dine studieaktiviteter? (Sæt gerne flere krydser) Side 3 af 17