IT- og Digitaliseringschef i Tønder Kommune

Relaterede dokumenter
Økonomichef i Tønder Kommune

1. Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Faxe Forsyning Faxe Forsynings bestyrelse...

Afdelingsleder i Natur og Vandløb i Tønder Kommune

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef

Indhold. To visionære skoleledere Odsherred Kommune. To skoleledere til henholdsvis Vig Skole og Højby Skole

Skoleleder til Østskolen i Faxe Kommune

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Børne- og ungedirektør til Hvidovre Kommune

Finans- og økonomidirektør (CFO) til Siorarsiorfik - Nuuk City Development A/S

Kommunaldirektør til Ishøj Kommune

Rekruttering af afdelingsleder for Administration og Udvikling, Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Ringsted Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Dagmarskolen, Ringsted Kommune

Chef for Digitalisering & Analyse i Danmarks 6. største kommune Vejle.

Københavns Sprogcenter

Direktør til Faxe Kommune

Rekruttering af Afdelingsleder til Administration og Udvikling i Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune

Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Baggrund og bagage Ansættelsen...

1. Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Erhvervshus Sydjylland Direktørens ansvar og opgaver...

Dagtilbudschef til Guldborgsund Kommune

Indhold. Økonomichef til Holbæk Kommune. Økonomichef Holbæk Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

Stabschef for Strategi og Politik i Nordfyns Kommune

Indhold. Chef for Borger og Arbejdsmarked i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

Hjørring Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer Kommunaldirektør til Hjørring Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Direktør. Job- og kravprofil

Arbejdsmarkedschef og Jobcenterchef til Gribskov Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Direktør til velfærdsområdet i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune

Chef for HR, Økonomi & IT Jobprofil 12. november 2018

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling

Job- og personprofil for afdelingschef Byg og Miljø

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

Familiechef til Guldborgsund Kommune

Centerchef, Borger og Branding, Guldborgsund Kommune

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

GULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL

Chef for Strategi og Personale i Guldborgsund Kommune

Fagchef for det offentlige område samt fagchef for de private områder i HK Nordjylland

Job- og personprofil for pædagogisk konsulent Sekretariatet for Børn og Skole Favrskov Kommune Den åbne skole

Indhold. Direktør Assens Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af Direktør til Assens Kommune. 1. Direktør til Assens Kommune...

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

Projektdirektør til Tøndermarsk Initiativet

CENTERCHEF CENTER FOR SUNDHED OG OMSORG HØRSHOLM KOMMUNE. København juni Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Skolechef til Frederikssund Kommune

Økonomichef i Greve Kommune

Afdelingsleder for virksomhedsområdet i Holbæk Kommune. Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår...

Direktør til Solrød Kommune

Job- og kompetenceprofil for. Chefstilling i Direktionens Stab. Marts 2019

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune

Viceforstander til. Efterskolen Østergård. Job- og personprofil

Økonomichef til Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Kolding Kommune

Leder af Genoptræningen Hvidovre Kommune

Morsø Kommune Vicekommunaldirektør

Stillings- og personprofil. IT-chef. Hovedstadens Beredskab

Administrerende direktør til Siorarsiorfik Nuuk City Development A/S

Tønder Kommune har ca medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR.

DIREKTØR FOR FÆLLESFORVALTNINGEN JOB- OG PERSONPROFIL

Favrskov Kommune Job- og personprofil Afdelingsleder til Trafik og Veje

TEAMLEDER VAND OG NATUR CENTER FOR PLAN OG MILJØ NÆSTVED KOMMUNE. København december Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Indhold. Direktør til Holbæk Kommune. Direktør Holbæk Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

Job- og personprofil til stilling som udbudsjurist/-konsulent (1-årigt vikariat) i Favrskov Komune

Job- og personprofil, leder til Alle kan Bidrage

SEKRETARIATSCHEF. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune. København maj Jobprofil. gør god ledelse bedre

Centerchef til Center for Bydesign, Københavns Kommune

Leder af Kommunal Drift i Vækst og Bæredygtighed, Holbæk Kommune. Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen... 2

VICEDIREKTØR SOCIALSTYRELSEN. København juni Job- og personprofil. gør god ledelse bedre TLF CVR-NUMMER:

Vilkår Overordnet om stillingen Ansættelsesvilkår Billund Kommune Byrådssekretariatet Forventninger...

Odense Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skolechef til Odense Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Varde Kommune Plan, Kultur og Teknik Rekruttering af chef til Teknik og Miljø

Job- og personprofil til stillingen som barselsvikar for juridisk konsulent for Teknik og Kultur i Favrskov Kommune

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Løn og Personale

CENTERCHEF TEKNIK OG MILJØ GREVE KOMMUNE. København december Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Chef til Omsorg og Sundhed i Odsherred Kommune

KONTORCHEF/ OVERLÆGE TIL KONTORET FOR SUNDHEDSFAGLIGE OG SAGKYNDIGE STYRELSEN FOR PATIENTKLAGER. Aarhus december Job- og personprofil

København februar Job- og personprofil KØBENHAVNS KOMMUNE TO SEKRETARIATSCHEFER TIL BYENS FYSIK TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

Job- og personprofil til stillingen som sekretariatschef for Teknik og Kultur i Favrskov Kommune

Næstved Kommune. Side 1 af 5

Uddannelsesdirektør til. Slagelse Kommune

Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Faxe Kommune rammerne for stillingen...

Centerchef for Koncernstyring og IT i Gribskov Kommune

Fagchef til HK Sydjylland

Chef for Misbrug & Socialpsykiatri til Kalundborg Kommune

Job- og personprofil. Kommunikationskonsulent. Borgmestersekretariatet og HR Favrskov Kommune

Genopslag. Odense Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Administrerende direktør for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune

Direktør for Plan, Teknik og Beskæftigelse i Gribskov Kommune

Økonomichef i Haderslev Kommune

Århus Social- og Sundhedsskole. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Vicedirektør til Århus Social- og Sundhedsskole

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Gribskolen i Gribskov Kommune. En udviklingsstærk leder og pædagogisk ildsjæl

Job- og personprofil, leder til Alle kan Bidrage

Solrød Kommune Job- og personprofil

Job- og personprofil for projektchef Teknik, Miljø & Udvikling

Rekruttering af afdelingsleder for Miljø og Klima. Teknik og Miljø, Herning Kommune. Job- og kompetenceprofil

Odense Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Afdelingschef til Natur, Miljø og Trafik i. Odense Kommune

Teknisk direktør. Jobprofil

JOB- OG PERSONPROFIL for direktør til Stevns Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL STILLINGEN SOM LEDER FOR LEDELSESSEKRETARIAT OG KOMMUNIKATION

Indhold. Økonomi- og Lønchef Assens Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af. 1. Økonomi- og Lønchef til Assens Kommune...

Ringsted Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skolecenterchef til Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør

Transkript:

Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af IT- og Digitaliseringschef i Tønder Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Vilkårene... 2 1. Stillingen... 2 2. Ansættelsesvilkårene... 3 3. Tønder Kommune... 3 4. IT og Digitalisering... 4 Forventningerne... 6 5. IT- og Digitaliseringschefens opgaver... 6 6. Baggrund/ledererfaring... 7 Ansættelsen... 8 7. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen... 8 8. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne... 9 9. Tidsplan for ansættelsen... 9 10. Efter ansættelsen... 10 side 1

Vilkårene 1. Stillingen Når Danmark, år efter år, fremstår som enten det eller et af de mest digitale lande i verden, er det ikke mindst på grund af udviklingen i den offentlige sektor. I løbet af en forbløffende kort årrække har IT afløst papir, og den digitale kommunikation er efterhånden den foretrukne samtaleform mellem kommunerne og deres borgere og erhvervsliv. IT bliver på denne måde en af samfundets vækstdrivere, men det presser også kommunerne på deres IT-setup og på de digitale løsninger og det gælder også i Tønder Kommune. Og der er mange parallelle udviklinger i gang. Monopolbruddet og implementeringen af KOMBIT-løsninger, herunder det fortsatte fokus på udnyttelse af den nye infrastruktur og den fælleskommunale rammearkitektur. Den nye EU-forordning om IT-sikkerhed stiller fra 2018 skærpede krav til organisering og administration af IT-sikkerhed. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi sætter brugervenlighed for borgerne i fokus samt presser på for, at de mange forskellige administrative systemer spiller sammen om en mere sømløs sagsbehandling. Vi skal i Tønder Kommune ikke blot favne alle de krav, der gælder nu og her, så brugere og borgere oplever en digital hverdag, der er velfungerende. Vi skal også være en aktiv medspiller i de udviklinger, der rummer fremtidens løsninger; hos os selv og i samarbejde med andre. Digitalisering er en vigtig driver for udviklingen af fremtidens velfærd. Som en konsekvens af denne udvikling re-designer vi nu vores IT-organisation. Vi skal nemlig have en IT- og Digitaliseringsafdeling, der hele tiden er et skridt og en tanke foran. Som en overligger for dette arbejde skal vores kommende IT- og Digitaliseringschef virkeliggøre fremtidens "IT-roadmap". Det sker sammen med medarbejderne og i et partnerskab med resten af organisationen. Det kan du, fordi du har tyngde til at gå i samspil med driften de der skaber velfærden. Du er drevet af at understøtte udviklingen hos netop dem - der modsat er helt afhængige af dit medspil. Du ser en ære i at inddrage og udvikle din organisation du er den type chef, der trives, når dine folk lykkedes. Du ved, at styr på butikken er en forudsætning for den udvikling, der skal ske, og ved, at det kræver systematik og hårdt arbejde at udvikle den helt rigtige daglige understøtning af brugerne. Du behøver ikke være nogen faglig supermand men dine menneskelige egenskaber er til gengæld super, og du er et ledelsesmæssigt talent, der er værd at bygge på. Og vi tror, at vi kan gøre dig endnu dygtigere, end du er i forvejen. side 2

2. Ansættelsesvilkårene Stillingen besættes på overenskomstvilkår og efter konkret forhandling på et niveau, der forventes at ligge på omkring 600.000-625.000 kr. om året. Dertil kommer pension. 3. Tønder Kommune Tønder Kommune har 38.000 indbyggere og er præget af såvel natur som kultur på internationalt niveau. Den årlige Tønderfestival gør vores fantastiske hjørne af Danmark til verdens folkemusikcentrum i sidste uge af august. Er man til den del af kulturen, der indeholder en bold, kan man tage på besøg på landets bedste håndboldhjemmebane, kærligt kaldet Helvedet i Syd, når der er tophåndbold på menuen. Tønder er en af landets store sommerhuskommuner, ikke mindst på grund af ferieidyllen Rømø, der tiltrækker mange tusinder af besøgende til de fantastiske strande og den varierede natur. Her kan man nemlig også opleve en del af den vidtstrakte Nationalpark Vadehavet, som ikke mindst i Tønder Kommune opleves i sin reneste form. Når man først én gang har set sort sol over marsken, når op imod en million stære tegner de fascinerende mønstre på himlen, glemmer man det aldrig. Den politiske organisation består af kommunalbestyrelsen (31 medlemmer), Økonomiudvalget samt seks øvrige stående udvalg. Det er Sundhedsudvalget, Socialudvalget, Børn- og Skoleudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Den administrative organisation: Kommunen har ca. 3.800 medarbejdere, der arbejder ud fra tilgangen: Sammen skaber vi en bedre kommune for alle. Ligeledes er samskabelse og organisatorisk læring nøgleord, der kendetegner god ledelse i Tønder Kommune. Der arbejder ca. 320 personer på rådhuset, der er væsentligt tilbygget og nyindrettet i et rummeligt miljø med åbne kontorlandskaber. Det er en organisation, der er præget af en uformel tone og nem adgang til kolleger i andre afdelinger. Der er en særlig Tønderånd. Når det brænder på, så står vi sammen i bussen (citat kollega-chef). Tønder Kommunes organisation understøtter en effektiv økonomistyring og klare referencelinjer, men skal samtidig styrke organisationens udviklingskraft, så der kommer fokus på stærkere udvikling af det tværgående samarbejde og øget dialog med og inddragelse af borgere, ledere og medarbejdere. side 3

Den administrative organisation har tre niveauer. En direktion, fagchefområder samt en række institutioner, som organisatorisk er knyttet til fagchefområderne. Direktionen består af fire direktører: Kommunaldirektøren samt direktørerne for henholdsvis Centralforvaltningen - Teknik og Miljø - Kultur og Fritid, Børn og Skole og for Social, Arbejdsmarked og Sundhed. Under direktørerne er 11 fagområder med hver sin fagchef tilknyttet. IT- og Digitaliseringschefen refererer til fagchef Lars Møldrup. Lars Møldrups ledergruppe består af chefen for Borgerservice, kommunikationschefen, driftschefen for AsylSyd, afdelingsleder for Sekretariat og Jura samt IT- og Digitaliseringschefen. Der er naturlige, faglige relationer til ikke mindst borgerservicechefen om kanalstrategien samt til kommunikationschefen om Kommunikation og Web og i øvrigt gode kollegiale relationer til alle. 4. IT og Digitalisering IT og Digitalisering blev oprettet 1. september 2017 og er en sammenlægning af afdelingerne IT driften samt Digitalisering, GIS og WEB. Efter sammenlægningen blev WEB en del af kommunikationsafdelingen, og IT og Digitalisering består nu af tre underafdelinger: Drift, GIS- og systemservice samt en stabsfunktion. It- og digitalisering Afdelingsleder Staben Drift GIS- og systemservice Backend Frontend side 4

Afdelingens vigtigste opgaver består i at tilvejebringe IT-understøttelse af organisationen samt at yde bistand på de IT-tekniske områder i diverse projekter. Afdelingen varetager også administration og support af GIS-systemerne og bistår med at udvikle kommunens arbejde med geografiske data og kort. Afdelingen fungerer også som sparringspartner for andre afdelinger i organisationen, der henvender sig omkring IT-bistand til diverse projekter. Derudover har afdelingen egne projekter, som skal gennemføres. Afdelingen er præget af et godt samarbejde, højt fagligt engagement med stor frihed og selvstændigt ansvar i opgaveløsningen for de enkelte medarbejdere. Omgangsformen er uhøjtidelig og humoristisk. IT og Digitalisering har 21 medarbejdere. Der er en driftschef, der varetager referencerne for medarbejderne i driften, mens de øvrige medarbejdere refererer direkte til IT- og Digitaliseringschefen. Der er p.t. en vakant stilling, der afventer den nye chefs tiltrædelse. Medarbejderne er placeret på to forskellige fysiske lokationer på Tønder Rådhus i gåafstand fra hinanden. De arbejder efter clean desk-princippet og benytter ratiopladser alt efter, hvilke projekter de indgår i. Afdelingen råder over faglige kompetencer inden for de fleste IT-faglige discipliner, og medarbejderne er udførende i forhold til de operative opgaver og støttende for IT- og Digitaliseringschefen med specialistviden. Du kommer til en kommune, som har stor erfaring og succes med samarbejde med eksterne leverandører. Der er derfor tradition for løbende at vurdere, hvor f.eks. tværkommunalt samarbejde giver god mening. Dette skal sikres i en balance, hvor det fortsat ønskes at udnytte viden som redskab til at sikre en effektiv og sikker IT-drift. Tønder Kommune styrer digitaliseringen inden for rammerne af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Lokal og digital et sammenhængende Danmark". Dertil kommer, at vi naturligt ligger i slipstrømmen på de udviklinger, der sker i regi af KOMBIT mv. Systemejerskabet ligger i kommunens forretningsenheder, men det er oplagt, at IT og Digitalisering har en særdeles vigtig rolle som medskaber af IT-udviklingen i driften. Afdelingen skal nemlig, sammen med den øvrige kommunale organisation, bidrage til udvikling af It- og Digitaliseringsstrategien, der skal sikre et solidt og effektivt fundament for implementeringen af Lokal og digital et sammenhængende Danmark". I.f.t. IT-driften er der en løbende udfordring med på den en side at være fleksibel og hjælpsom over for brugerne, og på den anden side at være tydelig ift. serviceniveau og prioriteringer. side 5

Der er nedsat et It- og digitaliseringsforum, der består af alle fagchefer i kommunen. Her er IT- og Digitaliseringschefen et naturligt omdrejningspunkt, når det kommer til udviklingen på IT/Digitaliseringsområdet i tæt samspil med fagchef Lars Møldrup. Forventningerne 5. IT- og Digitaliseringschefens opgaver IT- og Digitaliseringschefen skal lede og optimere IT-afdelingen, således at der er en klar prioritering og fordeling af opgaver. Hun/han skal desuden sikre den bedst mulige service inden for kommunens økonomiske rammer og gennem løbende dialog med den øvrige organisation arbejde for udvikling af service og afstemme forventningerne hertil. IT- og Digitaliseringschefen skal være i stand til at identificere de behov, som kommunen har og justere prioriteringerne herefter. Derudover skal IT- og Digitaliseringschefen kunne argumentere for de valgte prioriteringer og være i stand til at redegøre for årsagen til disse valg. IT- og Digitaliseringschefen refererer til fagchef Lars Møldrup. Den klart vigtigste opgave på kortere sigt (1-2 år) er at implementere projektet om en smartere og stærkere IT organisation. Udfordringerne er nævnt indledningsvist: Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, monopolbruddet, herunder KOMBIT, IT-sikkerhed og potentielle nye samarbejder. Der er derfor et strategisk behov for en IT- og Digitaliseringsstrategi for: at skabe et overblik over og en plan for hvordan disse og kommende udfordringer løses at skabe en robust IT-organisation, som har de nødvendige styringsværktøjer til at håndtere de både kendte og ukendte udfordringer Strategien skal indeholde en overordnet beskrivelse af de opgaver, der bør gennemføres, med en detailbeskrivelse af de førstkommende opgaver, så Tønder Kommune i løbet af de næste 1½-2 år får følgende udbytte: Overblik over de IT-services, IT og Digitalisering skal stille til rådighed, samt de ITservices, som fagområderne kan vælge. Hertil knyttes en revision af den eksisterende model for styringen af afdelingernes økonomi med henblik på en dialog i direktionen om nødvendigt serviceniveau. Har tilpasset og organisatorisk forankret styringsredskaber som projekt- og porteføljestyring, herunder tydeliggjort det digitale ansvar for fagområder og ledere på alle niveauer. side 6

Har tilpasset processerne i IT og Digitalisering, så ressourcerne anvendes på de rette opgaver, og så det bliver tydeligere, hvordan opgaver prioriteres i IT og Digitalisering. Har klare aftaler med afdelingerne om, hvilke IT-services der leveres, og hvordan serviceniveauet rapporteres til fagområderne. Ligeledes hvordan IT og Digitalisering kan indgå i partnerskaber med fagområderne om ny digitalisering. IT- og Digitaliseringschefen skal i øvrigt på kort sigt særligt vie sin opmærksomhed til at: Bygge tillid og relationer op på tværs af den kommunale organisation Være en aktiv medspiller i Digitaliserings- og IT-forum Skabe processer, hvor medarbejderne i IT og Digitalisering oplever at blive brugt, hørt og derfor også ses som en del af udviklingen. Vi er absolut ikke mod forandring. Man kan sådan set vende det hele på hovedet, hvis det er det, der skal til. Vi vil bare gerne inddrages i det (Citat medarbejder). 6. Baggrund/ledererfaring Der skal være nysgerrighed og erfaring med arbejdet på IT- og Digitaliseringsfeltet. Det skal ikke forstås som et behov for dybdefaglighed, da der er masser af dygtige, vidende medarbejdere, men som, at man har tilstrækkelig viden til at påtage sig et ansvar for formuleringen af de fremtidige udviklingsspor, og udsyn nok til at spotte, hvor man med fordel kan kigge hen. Der er ledelseserfaring på CV et, men naturlig pondus/tyngde og dine resultater er vigtigere end længden på ledelses-cv et. Det er i øvrigt helt OK, hvis du ikke nødvendigvis ser dette som din slutstilling. Vi bidrager gerne til at gøre dig endnu dygtigere. Du skal dog forvente, at det tager mindst fire år at efterlade sig et tilstrækkeligt solidt aftryk hos os. Du har formodentlig erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation, men prøv os gerne af med dette udgangspunkt. Hvis du ikke har denne erfaring, er det vigtigt, at du har gjort dig solide overvejelser om, hvad det indebærer at arbejde i så stor og vidtforgrenet en organisation som en kommune. Erfaring med at lede og implementere tværgående projekter med fokus på organisationens samlede opgaveløsning er en fordel. Det er en fordel at have erfaring med at gennemføre IT-udbud og være fortrolig med leverandørrelationer såvel i forhold til tekniske som systemmæssige forhold og have indsigt i kontraktforhold og leverandørstyring. side 7

Din personlighed er med til at skabe det gode samarbejde i organisationen. Du kan stå fast ja men du evner også at lytte, samtale og forstå andres ståsted. Person-/lederprofil Ingen ansøgere kan det hele men ansættelsesudvalget vil derudover kigge efter: Åben og dialogorienteret kommunikation med præcision i såvel skrift som tale Resultat-, kunde- og forretningsorienteret tilgang Personlig energi, styrke, robusthed og gennemslagskraft Humor og humør En praktisk forståelse af og tilgang til problemløsning og design Evnen til at skabe tillid omkring sig Evnen til at delegere og bruge sin organisation Situationsfornemmelse og empati. I de mange samspil, man er en del af, er det helt enkelt lettere, hvis man naturligt fornemmer, hvad der er det bedste i en given situation Et afklaret syn på sig selv og sine stærke og svage sider. En veludviklet analytisk tilgang til opgaver og muligheder, udviklingsorientering og innovativ adfærd. Ansættelsen 7. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til Direktør Jakob Lundgaard, Lundgaard Konsulenterne, tlf. 4033 2414 og/eller Fagchef for Sekretariat, IT og Borgerservice AsylSyd, Lars Møldrup tlf. 2459 7596. Under de to samtalerunder, der indgår i ansættelsesproceduren, vil der som udgangspunkt ikke være anledning for ansøgerne til at stille spørgsmål. De ansøgere, der går videre til sidste samtalerunde, opfordres i stedet til at aftale et møde med Fagchef Lars Møldrup for at få mulighed for at danne sig et personligt indtryk af arbejdspladsen og få svar på eventuelle spørgsmål inden sidste runde. side 8

8. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne Ansættelsesudvalget er sammensat af: Keld I. Hansen, Direktør Lars Møldrup, Fagchef Tommy B. Nielsen, Kommunikationschef Tove Poulsen, IT-medarbejder, Drift Maybrith Johannsen, GIS-medarbejder, GIS- og systemservice Ansættelsesudvalget vil naturligvis sikre fortrolighed i ansættelsesprocessen. Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet her i jobprofilen. Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for vurderingen af de sidste 2-3 ansøgere: Den skriftlige ansøgning. Det personlige indtryk fra 1. samtalerunde. Et skriftligt resumé af en dialogtest, afholdt af Lundgaard Konsulenterne. Resuméet udarbejdes på baggrund af en dybtgående, struktureret samtale om ansøgerens faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer. Resuméet sendes også til ansøgeren, der får lejlighed til at kommentere det ved 2. samtalerunde. Et skriftligt resumé af 3-4 referencer, der indhentes telefonisk fra ansøgerens leder, kolleger og medarbejdere. Referencerne indhentes umiddelbart før 2. samtalerunde og kun efter aftale med ansøgeren. Referencerne er fortrolige og forelægges ikke ansøgeren. Det personlige indtryk fra 2. samtalerunde. 9. Tidsplan for ansættelsen Hos Lundgaard Konsulenternes sekretariat er det Mette Kaarup Andersen, tlf. 7542 4233, mail: mka@lundgaard-konsulenterne.dk, der er tovholder på ansættelsen. Ansøgning sendes via det elektroniske stillingsmodul på Lundgaard Konsulenternes hjemmeside senest den 10. oktober 2017 kl. 8.30. Lundgaard Konsulenternes sekretariat sender kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, der angives i forbindelse med ansøgningen. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og sekretariat i resten af ansættelsesprocessen. side 9

Den 11. oktober træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked senest den 12. oktober om formiddagen. 1. samtalerunde afvikles med op til seks ansøgere den 24. oktober i tidsrummet 8.00-16.00 på ECCO Conference Centre Bjerremark, Ubjergvej 19, 6270 Tønder. Dialogtesten for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles den 25. oktober i Kolding. Testen tager ca. 2 timer. 2. samtalerunde afvikles med op til tre ansøgere den 31. oktober i tidsrummet 8.00-13.00 på ECCO Conference Centre Bjerremark, Ubjergvej 19, 6270 Tønder. Ansøgeren forventes at tiltræde den 1. december 2017. 10. Efter ansættelsen For den ansøger, der udvælges til stillingen, tilbyder konsulenten en introduktionssamtale straks efter, at beslutningen om ansættelse er truffet. I samtalen vil der bl.a. blive lejlighed til sparring om, hvordan den nye IT- og Digitaliseringschef kommer godt i gang med jobbet. 3-4 måneder efter den nye IT- og Digitaliseringschefs tiltræden vender konsulenten tilbage og holder opfølgende samtaler med IT- og Digitaliseringschefen samt med fagchefen for at evaluere, hvordan samspillet er kommet fra start. September 2017 Jakob Lundgaard Konsulent på ansættelsessagen side 10