Det kommende børnehavebarns sprog og overgang til børnehave.

Nyhedsbrev 0-3 år, nr. 8, marts 2010 Børn og Unge, Videncenter for Integration Det kommende børnehavebarns sprog og overgang til børnehave. 1. Læringsmål og indikatorer for barnet på vej mod de 3 år 2. Ordforrådstilegnelse 3. Etablering af sproglige kontakter 4. Kommunikation med omverdenen 5. Forståelse af sprogets regler 6. Sprogarbejdet med det kommende børnehavebarn 7. Redskaber til løbende vurdering af barnets dansksproglige udvikling 8. Overgangen til børnehave 9. Forrige temaarrangement i Århussalen med Martha Sif Karrebæk 10. Kommende temaarrangement d. 8. april 2010 kl. 9-11 i Århussalen med Ulla Flye Andersen 11. Nye initiativer i Videncenter for Integration 12. Yderligere inspiration og nyttige links 1 Læringsmål og indikatorer for barnet på vej mod de 3 år Dette nyhedsbrev fokuser på, hvordan vuggestuepædagoger/dagplejere og forældre kan støtte den sproglige udvikling hos børn med dansk som andetsprog for at lette overgangen til børnehave. Status- og udviklingssamtalerne 1 i Århus Kommune har bl.a. til formål at skabe sammenhængende overgange mellem hjem, dagtilbud og skole. De pædagogiske læringsmål på det sproglige område for det 3-årige barn er beskrevet i det følgende. Barnet skal udvikle en begyndende kompetence til: 1. At etablere sproglige kontakter 2. At kommunikere med sin omverden 3. At forstå sprogets regler Disse mål og indikatorer er grundlæggende for alle børn. Som det fremgår af Handlingsplan for sprog og læsning, er det ydermere vigtigt at have fokus på, at barnet udvikler et begrebsmæssigt forankret ordforråd. Dette er især afgørende for de børn, der skal tilegne sig dansk som deres andetsprog. 2 Ordforrådstilegnelse Når der tales om ordforråd, er det væsentligt at skelne mellem impressivt ordforråd (de ord barnet forstår) og ekspressivt ordforråd (de ord barnet anvender aktivt i sit sprog). Det vil sige, at der kan være ord barnet forstår i en kendt situation, men ikke mestrer nok til selv at kunne anvende. Mange børn med dansk som andetsprog er gode til at navigere i dagtilbuddets mange rituelle situationer, på trods af at de reelt ikke mestrer sproget. Sidstnævnte betyder, at barnet ikke har sprog nok til at klare sig uden for den kendte kontekst. 2.1 Hvornår kan man et ord? 1 Ordlyden i dette Nyhedsbrev er taget fra Status- og udviklingssamtaler på 0-6 års området 2008 2009. Vi gør opmærksom på, at der udkommer et revideret materiale til brug ved status- og udviklingssamtalerne. 1

Birgit Henriksen (1999) definerer en sprogbruger som kompetent på det leksikale område, når barnet: 1. kender mange ord (kvantitet) 2. ved meget om det enkelte ord (kvalitet) 3. kan bruge ordene i kommunikation (kontrol) Det er af afgørende betydning, at disse tre elementer tænkes ind i den daglige sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog. Herved sikres det, at barnet ikke blot på en papegøjeagtig måde indlærer en masse ord og begreber, som produceres uden at det egentlig virkelig kender betydningen (Løntoft, 2004). 2.2 Ordforrådet hos børn med dansk som modersmål Center for Børnesprog har lavet en undersøgelse af tilegnelsen af det impressive og ekspressive ordforråd hos børn med dansk som modersmål (Bleses og Højen). Både i forhold til det impressive og ekspressive ordforråd er der stor forskel på, hvor hurtigt barnet tilegner sig ordene, men generelt er pigerne lidt hurtigere end drengene. Allerede ved 8 måneders alderen begynder barnet at udvikle et impressivt ordforråd. Ved 16 måneders alderen er det impressive ordforråd så stort hos næsten alle børn, at de kan forstå de hyppigste hverdagsord, og ved 20 måneder forstår halvdelen af børnene mere end 200 ord. Barnet lærer først at forstå ord for de helt nære relationer (som mor, far og barnets eget navn), hyppigt gentagende sociale aktiviteter (hilsner og hej, hej) og lege (klappe kage, borte tit tit). Først ved 20 måneders alderen begynder barnet at forstå navneord som eksempelvis ord for legetøj (bil, bold mm.) og ordet sko, som de flest børn elsker. I starten tilegner barnet sig langsomt det ekspressive ordforråd, men allerede ved 17-18 måneders alderen er halvdelen af børnene godt i gang med at snakke. Det ekspressive ordforråd hos det gennemsnitlige etsprogede danske barn vokser med 400 ord i perioden fra barnet er 21 måneder til 30 måneder. De første ord, barnet tilegner sig, er som regel korte og lydeligt simple at producere. Eksempelvis er ord som is og bog ofte brugt af børn på 26 måneder. Ved 36 mdr. bruger halvdelen af børnene over 600 forskellige ord. 2.3 Ordforrådet hos børn med dansk som andetsprog Denne viden om den sproglige udvikling hos etsprogede børn, er vigtig at have in mente, når børn med dansk som andetsprog begynder i dagtilbuddet. Et barn med dansk som andetsprog vil ligeledes have et impressivt ordforråd af en vis størrelse, når det begynder i dagtilbud (også selvom det starter tidligt). De ord barnet behersker vil oftest være på barnets modersmål, og vil som for børn med dansk som modersmål især være ord, der er knyttet til de nære relationer. Afhængigt af hvornår barnet starter i dagtilbuddet, er det også muligt, at barnet har udviklet et ikke uvæsentligt ekspressivt ordforråd på modersmålet. Forskning af bl.a. Anne Golden viser, at børn, der vokser op med to forskellige sprog, udvikler et fælles leksikon af ord, som er en ressource for barnet. Det er derfor væsentligt at inkludere modersmålet i sprogtilegnelsen, og se på barnets samlede ordforråd, når der tales om barnets sproglige kompetence! De ord, der i høj grad knytter sig til hjemmet, vil barnet som oftest først lære på modersmålet og herefter på dansk (ord som sofa, tandbørste mm.). Modsat vil der også være ord, der hører til dagtilbuddets domæne, som barnet først tilegner sig på dansk og herefter på modersmålet (ord som rullebord, samling mm.). Det afgørende er, at barnet på sigt behersker ord fra de områder, der hører til hjemme, dagtilbuddet, omverdenen mm. på BÅDE dansk og modersmålet. 3 Etablering af sproglige kontakter 2

Det nyfødte barn har en medfødt evne til at indgå i samspil med andre mennesker, og efterhånden som barnet bliver ældre, bliver det gradvist bevidst om, at sproget kan bruges til at referere til omverdenen og få andre til at udføre eller deltage i handlinger. Det lille barns forståelse af sprogets værdi, men også barnets evne til at have opmærksomhed sammen med andre omkring et fælles tredje, er af fundamental betydning for barnets tidlige sprogtilegnelse herunder tilegnelsen af ordforrådet og tidlig ordkombination. Ved 9 måneders alderen vil barnet begynde at etablere fælles opmærksomhed med andre omkring en handling eller genstande. Endelig kan man nogle måneder senere se, hvordan barnet aktivt selv forsøger at rette andres opmærksomhed mod genstande og handlinger ved bl.a. at pege. Et af tegnene på, om barnet på vej mod de 3 år magter at etablere sproglig kontakt, er først og fremmest, om barnet tager initiativ til samtale ved eksempelvis at bede om noget at drikke, når det er tørstigt. Herudover er barnets evne til at snakke spontant, og evnen til at snakke til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt væsentlig. Barnets evne til sprogligt at sige til og fra er ligeledes afgørende for det barn, der nærmer sig de 3 år. 4 Kommunikation med omverdenen En vigtig del af den tidlige kommunikation omfatter brugen af kommunikativ gestik, men også barnets tilegnelse af (socialt relaterede) aktiviteter som hyppigt gentagne lege, handlinger med ting, imitativ leg mm. Ved 20 måneder benytter alle børn gestikulation, men allerede ved 14 måneder er gestikulationerne ofte knyttet til udviklingen af et produktivt sprog. Det gælder eksempelvis situationer, hvor det 14 måneder gamle barn giver pædagogen en bold, fordi barnet har lyst til at tale om bolden. Men også situationer, hvor barnet peger på noget, for at få den voksne til at fortælle, hvad tingen hedder. De fleste børn på 3 år trøster, glædes og skælder ud under leg og samvær. De danser, leger, bruger mimik, fortæller og synger spontant samt kommenterer det andre siger. Alt dette er ifølge Status og Udviklingssamtalerne tegn på, at barnet kommunikerer med sin omverden. Også barnets evne til at indgå i dialog om noget, der interesserer barnet, i kortere tid, er vigtigt for det barn, der er på vej i børnehave. Barnets evne til tur-tagning er ligeledes væsentlig. Ønsker man at se nærmere på denne kan det ske i situationer, hvor man eksempelvis læser en billedbog eller lægger puslespil sammen med barnet. Hvis barnet i denne situation er i stand til at skifte mellem at tale selv og lytte til den voksne, har barnet forstået de grundlæggende principper for samtale. 5 Forståelse af sprogets regler Når barnet er mellem 18 mdr. og 2 år vil det gradvist begynde at producere flereordssætninger - det vil sige sætninger på mere end 2 ord. På dansk spiller udsagnsordene en central rolle på dette tidspunkt, da de er nødvendige, når barnet går fra at producere simple sætninger til mere komplekse sætninger. I samtalen med børn med dansk som andetsprog skal man være opmærksom på, at det er svært at fortælle om oplevelser hjemmefra, hvis barnet mangler de ord, der knytter sig til hjemmedomænet. På samme måde kan der være ord i forhold til omverdensforståelsen, som barnet udelukkende behersker på modersmålet, og disse oplevelser vil derfor ikke kunne videreformidles på dansk uden støtte. Det lille barn er ikke bevidst om, hvornår det taler hvilke sprog. Der vil derfor kunne forekomme eksempler på at barnet inddrager ord eller grammatik fra modersmålet i produktionen af danske sætninger. Dette er helt almindeligt for små børn, der tilegner sig et andetsprog. For børn, der ikke har opnået et alderssvarende dansk, kan det være svært at få lov til at være en aktiv part i en rolleleg. Også en viden om hvornår et bidrag er passende i legen, er af afgørende 3

betydning for, om de andre børn oplever barnet som en passende deltager i legen. Barnets position i rollelegen (rollen som mor, far, baby eller hund) har betydning for barnets sproglige muligheder, og derved barnets fortsatte sprogudvikling. Her kan man sige, at vigtigheden af at være kompetent på det leksikale område bliver tydeliggjort. Udover at begynde at formulere sig i korte sætninger vil barnet, når det nærmer sig de 3 år, også gradvis skulle tilegne sig en interesse for at lege med sproget. Barnets lyst til at eksperimentere og lege med lyde, rim og remser vokser altså. Ligeledes vil man hos 3-årige børn kunne se en begyndende interesse for skriftsproget. 6 Sprogarbejdet med det kommende børnehavebarn Børn som hører mange ord, lærer mange ord (Hagtvet, 2004). De voksne, der omgiver barnet, spiller en afgørende rolle for barnets tilegnelse af ord. De nære voksne skal være kompetente rollemodeller, sparringspartnere og mentorer, og bevidste om at møde barnet i den nærmeste udviklingszone. Den voksne skal være stilladsbygger. Dette sker ved at møde barnets sproglige udspil så hensigtsmæssigt som muligt med den rette anerkendende feed-back. Et godt pædagogisk tiltag forudsætter individtilpassede løsninger, som tager hensyn til kulturbaggrund såvel som sociale, følelsesmæssige, faglige og sproglige behov. (Hagtved, 2004) Med udgangspunkt i ovenstående følger her nogle gode retningslinjer: Barnet skal være sprogligt aktiv. Det er ikke nok at fylde ord på barnet. Barnet skal selv være sprogligt aktiv. Herved lærer barnet at kommunikere med andre børn og voksne. Udgangspunkt i barnets modersmål. Afdæk i samarbejde med forældrene, hvilke ord, barnet kan sige på modersmålet, når det begynder i dagtilbuddet, og lad disse ord være udgangspunktet for de første ord, I ønsker at lære barnet på dansk. Herved bygges der oven på noget, barnet kan i forvejen. Det er vigtigt løbende at være i dialog med forældrene om hvilke ord barnet har tilegnet sig på modersmålet, for at sikre at barnet er i konstant sproglig udvikling på såvel modersmålet som dansk. Barnets bog. Udarbejd en bog til barnet, hvor pædagoger/dagplejere og forældrene løbende sætter billeder i af det, der betyder noget for barnet, og oplevelser som barnet har haft. Ved at lade bogen være en del af dagligdagen i dagtilbuddet og hjemmet, øges muligheden for at barnet tilegner sig ordene på både modersmålet og dansk. Tematisk arbejde. Det letter barnets tilegnelse af dansk, hvis der arbejdes målrettet med det samme tema over en længere periode. Der kan tages udgangspunkt i et tema, der arbejdes med i hele afdelingen, eller et tema børnene har brug for at arbejde med sprogligt. Det kan også være et tema, der optager børnene som eksempelvis edderkopper. Under arbejdet med dette tema vil det være naturligt at synge Lille Peter Edderkop med fagter og konkreter og tale om indholdet i sangen. Gå på legepladsen og finde edderkopper. Bage edderkoppekager. Tegne edderkopper. Lave edderkopper af ler med piberensere som ben osv. Understøt forståelsen med konkreter. Brug konkreter til at understøtte indholdet i sange, historier, rim og remser mm. Forforståelse og efterbearbejdning. Gentagelse spiller en afgørende rolle for børn med dansk som andetsprog. Dette gælder både i forhold til tilegnelsen af ordforråd, men også tilegnelsen af faste vendinger, som øger barnets generelle talefærdigheder. Forbered derfor altid barnet på en aktivitet før den finder sted, og snak igen om aktiviteten efter den har fundet sted. Underbyg gerne disse samtaler med billeder. Dialogisk oplæsning er et sprogpædagogisk tiltag, som har en dokumenteret markant positiv effekt på børns sproglige udvikling. Den dialogiske oplæsning udvikler sproget og derved den senere læseudvikling. Se mere herom i Nyhedsbrev nr. 1 Dialogisk læsning. 4

Rolleleg. Ved at gå aktivt med ind i rollelegen kan barnet løbende støttes og udfordres passende til at kunne få en højere position i rollelegen og derved udvikle sig sprogligt. Inddragelse af forældrene i sprogarbejdet. Se Nyhedsbrev nr. 6 Dagtilbuddets samarbejde med forældrene om sprog for gode ideer til, hvordan forældrene kan få en aktiv rolle i forhold til barnets tilegnelse af dansk som andetsprog. Herudover kan forældre få gode ideer til hvordan de kan sprogstimulere barnet på modersmålet i pjecen Sproglig udvikling et fælles ansvar udgivet af Børn og Unge, Århus Kommune 7 Redskaber til løbende vurdering af barnets dansksproglige udvikling Da børn med dansk som andetsprog ofte er dygtige til at navigere i dagtilbuddets trygge rammer, risikeres det, at barnet vurderes til at være mere sprogligt kompetent end det faktisk er tilfældet. Et anerkendt og ofte brugt redskab til at afdække de sproglige kompetencer hos børn i alderen 2-5 år er TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling). Redskabet giver mulighed for at sætte ind på specifikke områder i forhold til det enkelte barns sprogudvikling, og gør det tydeligt, hvis et barn stagnerer i den dansksproglige udvikling. I forhold til børn med dansk som andetsprog anbefales det, at der fortages en sprogvurdering med TRAS hvert halve år, fra barnet er 2 år. Det må desuden understreges, at der også ved børn med dansk som andetsprog kan være tale om sproglige vanskeligheder, som ikke kan relateres til en tosprogsproblematik. Her må søges talepædagogisk bistand (f.eks. via konsultativt team). 8 Overgangen til børnehave De enkelte dagplejere/vuggestuer og børnehaver arbejder både hver for sig og sammen på at lette barnets overgang til børnehavebarn. Med indførelsen af Status- og Udviklingssamtalerne er der fra kommunal side gjort foranstaltninger til at koordinere denne overgang. Ved at bruge TRAS sammen med de pædagogiske læringsmål fra Status- og Udviklingssamtalerne får børnehavepædagogerne et indblik i barnets dansksproglige kompetencer, når barnet begynder i børnehave. Barnets bog er også et værdifuldt redskab i forbindelse med barnets overgang til børnehave. Hvis børnehaven bruger og bygger videre på barnets bog, vil det give tryghed for barnet i forbindelse med overgangen til børnehaven. Samtidig giver bogen barnet et godt og kendt afsæt at tale ud fra. 9 Forrige temaarrangement i Århussalen med Martha Sif Karrebæk D. 28. januar 2010 var der mødt 170 deltagere til Videncenter for Integrations temaarrangement for 0-6 års området. Forsker Martha Sif Karrebæk fra Københavns Universitet fortalte om resultaterne fra sit forskningsprojekt om deltagelse og sproglig forhandling i børnehavebørns leg. Et af projektets pointer er, at sproget er socialt indlejret og at de sociale aktiviteter, som børn deltager i, har betydning for, hvilket sprog barnet lærer. 10 Kommende temaarrangement d. 8. april 2010 kl. 9-11 i Århussalen Tale-sprogkonsulent Ulla Flye Andersen afholder i forlængelse af dette nyhedsbrev et teoretisk og praksis orienteret oplæg om det kommende børnehavebarns sprog. Her kommer hun blandt andet ind på barnets forudsætninger for at udvikle sprog, iagttagelse af barnets sprog samt hvordan barnets sprog støttes bedst muligt. Dette arrangement er særligt målrettet personale, som arbejder med 0-3 års området. Deltagelse er gratis. Tilmelding foretages via kursusbasen. Seneste frist for tilmelding er 28. marts 2010. 11 Nye initiativer i Videncenter for Integration 5

11.1 Investering i børns fremtid dialogisk læsning mm. I foråret 2010 sættes indsatsen Investering i børns fremtid i gang i en række dagtilbud og skoleområder i Århus kommune. Indsatsen sigter mod et massivt sprogligt løft til børn med dansk som andetsprog. Dette sker gennem et styrket samarbejde mellem dagtilbud og distriktsskole, øget fokus på forældresamarbejde og kompetenceudvikling for dagtilbuddets personale. Investering i børns fremtid tager desuden afsæt i et intensivt arbejde med en særlig systematiseret form for dialogisk læsning, udviklet af Jette Løntoft. Dagtilbud, som ikke deltager i indsatsen, vil også kunne få indblik i metoden og låne materialer til dialogisk læsning: Der er etableret en række bogkasser til udlån, som hver indeholder et sæt med 10 bøger til dialogisk oplæsning målrettet 5-6-årige. I forbindelse med Investering i børns fremtid har Jette Løntoft og Videncenter for Integration udarbejdet en metodebog og en række bogforberedelsesfoldere til hver bog i dialogen med børnene. Dette materiale ligger tilgængeligt i kasserne sammen med bogsættene. Kasserne er placeret på Ellekærskolen, hvorfra de kan lånes og afleveres hver tirsdag mellem kl. 10 og 12 ved henvendelse på skolens kontor. Nærmere aftale om evt. reservation kan ske ved henvendelse til Gitte Møldrup på tlf. 87 13 93 00. 11.2 Materialer til sprogarbejdet med de 0-3 årige Videncenter for Integration udsender en materialepakke til vuggestuer, dagplejeledere og integrerede institutioner med børn i alderen 0-3 år. Materialesamlingen skal bidrage til ny inspiration til sprogarbejdet med børn med dansk som andetsprog. 11.3 Håndbog for sprogstimuleringsindsatsen 0-3 år Videncenter for Integration har udsendt en webhåndbog vedr. sprogstimulerende indsatser for børn med dansk som andetsprog. Håndbog for sprogstimuleringsindsatsen 0-3 år beskriver bl.a. igangværende indsatser, der retter sig mod 0-3-årsområdet. Desuden indeholder den ideer og anbefalinger til, hvordan det sprogstimulerende arbejde kan varetages i dagtilbud, herunder også dagplejen. 11.3 TRAS-kurser Kurset retter sig mod uddannet daginstitutionspersonale, der arbejder med børn i alderen 0-6 år. Teorien bag TRAS-materialet vil blive gennemgået. Herudover vil der være en gennemgang af materialet samt et gruppearbejde, der tager udgangspunkt i konkrete børn, hvor der efterfølgende laves en handleplan. Der vil ligeledes være fokus på brugen af TRAS til børn med dansk som andetsprog. Kurserne afholdes i et samarbejde mellem Videncenter for Integration og Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Tilmelding kan ske via kursusbasen. 11.4 Dansk som andetsprog i dagtilbud. Grundlæggende viden om og ledelsens rolle i det sprogpædagogiske arbejde med børn med dansk som andetsprog Kurset giver forskellige vinkler på andetsprogstilegnelsen, tværkulturel kommunikation, de særlige krav det stiller til et dagtilbud og ledelsens rolle i dette. Kurset er af 2 dages varighed og retter sig mod dagtilbudsledere og pædagogiske ledere. Tilmelding kan ske på kursusbasen, og deltagelse er gratis. Videncenter for Integration anbefaler at dagtilbudsleder og pædagogiske ledere fra samme dagtilbud deltager i samme kursus. 12 Yderligere inspiration og nyttige links Bøger Bente Eriksen Hagtvet: Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen, alinea. Dorthe Bleses og Anders Højen: Når børn lærer sprog, Center for Børnesprog Jette Løntoft: Mange Ord, Specialpædagogisk forlag. 6

Helle Bylander: Sprog og leg, Specialpædagogisk forlag. Katja Hjorth: Den magiske Skrift, Specialpædagogisk forlag 0-14 nr. 2/2009 Tema: Overgange. Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 1 2005, Grundskolen. Materialer fra pædagogisk afdeling Handlingsplan for Sprog og Læsning udgivet af Børn og Unge, Århus Kommune 2007. Materiale til Status- og udviklingssamtaler udgivet af Børn og Unge, Århus Kommune. Sproglig udvikling et fælles ansvar udgivet af Børn og Unge, Århus Kommune Links Se alfabetplakater med forskellige alfabeter og andre materialer, der er relevante for børn med dansk som andetsprog på http://www.alien-languages.com/ På "Grafisk giraf" findes ligeledes bogstav- og talplakater med flotte fotos af dyr. Se mere på http://www.grafiskgiraf.dk/ 7