BA. ØKONOMI STUDERENDE / BACHELOR STUDENTS / EXCHANGE STUDENTS Summer exams / Sommereksamen 2009 Re eksamen / Re exam Written exam / Skriftlig prøve: 25053 Selskabsret Duration / Varighed: 3 hours / timer Supplementary material allowed at the examination / Hjælpemidler: All / Alle Anders Øje og Bertil Brille påbegyndte den 1. januar 2004 et samarbejde om udvikling og salg af briller. Anders Øje havde en baggrund som brilletekniker, og Bertil Brille havde en betydelig salgsmæssig erfaring med briller. Anders Øje og Bertil Brille mente, at de ved at gå sammen havde den rette kombination af faglig erfaring og salgskundskab til, at de ville kunne videreudvikle eksisterende produkter eller kombinationer af disse og efterfølgende markedsføre og sælge dem. Anders Øje havde gennem tiden oparbejdet et netværk af kontakter inden for brillebranchen og fik gennem brug af disse stillet en betydelig mængde udstyr til rådighed for udviklings og salgsarbejdet. Anders Øje og Bertil Brille havde begge tidligere hjemmekontor og medtog deres respektive udstyr herfra. Til brug for arbejdet lejede Anders Øje og Bertil Brille et lokale på Frederiksbjerg. I forbindelse med indretningen af lokalet bestemte de sig for, at deres samarbejde skulle hedde Øje for Brille. I forbindelse med indretning af lokalet indgik Bertil Brille en aftale om leje af en kopimaskine til kontoret i det fælles navn Øje for Brille. En aften fortalte Bertil Bille en af sine venner Niels Nielsen om Øje for Brille. Niels Nielsen spurgte, om de drev virksomheden i en eller anden selskabsform. Da de ikke havde indgået nogle kontrakter, blev Bertil faktisk lidt i tvivl. Dagen efter ringede Bertil Brille til sin ven Brian, som var erhvervsjurist, for at høre, hvad han mente. 1. Tag begrundet stilling til, hvad Brian skal svare. Bertil Brille, der ikke kunne lide usikkerhed, valgte efterfølgende at tage spørgsmålet om selskabsform op med Anders Øje, og de blev enige om, at de ville drive virksomheden i interessentskabsform med de regler, der gælder for sådanne. 1
Udviklingsarbejdet gik godt, og der kom tilstrækkelig gang i salget til, at man kunne ansætte en medarbejder. I sommeren 2005 blev Anders Øje og Bertil Brille enige om at ansætte Lars Larsen som daglige leder, således at Anders Øje og Bertil Brille kunne koncentrere sig om henholdsvis udvikling og salg. Lars Larsen fandt hurtig ud af, at den af Bertil Brille indgåede lejeaftale af kopimaskine havde været meget dyr i forhold til markedsniveauet. Lars Larsen opsagde derfor straks aftalen og indgik aftale om leje af en ny kopimaskine, hvilket Lars Larsen var bemyndiget til ifølge sin ansættelseskontrakt. Anders Øje undrede sig over den relativt hurtige udskiftning af kopimaskinen. Da Anders Øje fik at vide, at de havde betalt 2 3 gange markedsprisen under den tidligere lejeaftale, mistede Anders Øje tilliden til Bertil Brille. Han ville derfor vide, i hvilket omfang Bertil Brille kunne handle på egen hånd. Anders Øje ringede derfor til sin ven Arne, som var uddannet cand.merc.jur, for at spørge, om Bertil Brille havde været berettiget til at træffe beslutning om at leje kopimaskinen og indgå aftalen med udlejningsselskabet og om han var bundet over for udlejningsselskabet. 2. Tag begrundet stilling til spørgsmålet. Anders Øje og Bertil Brille fik snakket situationen igennem, og de valgte at forsætte deres samarbejde, og de besluttede i fremtiden at holde et ugentligt ledelsesmøde. I begyndelsen af 2006 indgik Øje for Brille et samarbejde med Frede Fup, der hidtil havde drevet en personlig brilleforretning. Frede Fup havde også selv haft hjemmekontor og tog, ligesom Anders Øje og Bertil Brille, dette med ind i lokalet på Frederiksbjerg. Frede Fup deltog i de ugentlige ledelsesmøder. På den årlige generalforsamling, der afholdtes i februar 2007, fik Frede Fup udbetalt en del af det samlede overskud fra Øje for Brille for regnskabsåret 2006, som svarede til det Anders Øje og Bertil Brille fik udbetalt. I marts 2008 måtte Anders Øje og Bertil Brille erkende, at de havde brug for en bil, så de kunne køre ud til deres ældre kunder. Efter at have indhentet flere tilbud besluttede de sig for at lease en ny bil. Ifølge leasingkontrakten skulle Øje for Brille betale en månedlig leasingydelse på kr. 5.000, som skulle betales forud den første hverdag i måneden. Hertil skulle betales et engangsbeløb på kr. 125.000, som skulle afdrages over 5 rater à kr. 25.000. Der skulle betales afdrag hver måned fra den 1. april 2008. Per Passat, der indgik aftalen med Øje for Brille på vegne af leasingselskabet, spurgte, hvem der ejede virksomheden, hvortil Anders Øje og Bertil Brille svarede, at det gjorde de. Per Passat lagde særligt vægt på, at leasingselskabet havde tillid til Anders Øje og Bertil Brille, da de havde kendt hinanden igennem mange år. 2
Den 25. april 2008 opsagde Bertil Brille sin deltagelse i Øje for Brille, da hans kone var blevet alvorlig syg. Han aftalte med Anders Øje og Frede Fup, at opsigelsen allerede skulle have virkning fra 1. maj 2008. Anders Øje og Frede Fup aftalte, at de ville fortsætte virksomheden og at virksomhedens navn fortsat skulle være Øje for Brille. Anders Øje og Bertil Brille havde udfærdiget en rundskrivelse til alle virksomhedens faste forretningsforbindelser, hvori der blev redegjort for Bertil Brilles udtræden og at Anders Øje og Frede Fup havde overtaget Bertil Brilles andel. Ved en fejl blev denne rundskrivelse først udsendt den 7. maj 2008. Den 25. juni 2008 modtog Anders Øje et brev fra Per Passat, hvori leasingselskabet rykkede for betaling af 2 rater à kr. 25.000 vedrørende engangsbetalingen samt leasingydelser for april, maj og juni 2008, i alt kr. 65.000. Per Passat rettede krav om øjeblikkelig betaling mod Anders Øje, Bertil Brille og Frede Fup. Hverken Anders Øje, Bertil Brille eller Frede Fup ønskede at betale. Frede Fup afviste i øvrigt at hæfte for kravet vedrørende betaling af leasingydelser, eftersom Per Passat ikke havde haft kendskab til, at Frede Fup var deltager i Øje for Brille. Hertil svarede Anders Øje, at Frede Fup naturligvis måtte betale sin andel af leasingydelsen til leasingselskabet. Bertil Brille mente, at han ikke længere hæftede for kravet, da Anders Øje og Frede Fup havde overtaget hans andel. 3. Hvem hæfter over for leasingselskabet for henholdsvis de to rater vedrørende engangsydelsen, samt for leasingydelserne vedrørende april, maj og juni 2008? Den 1. juli 2008 erfarede Anders Øje tilfældigt, at Frede Fup siden 2007 havde drevet virksomhed som tøjgrossist ved siden af sin deltagelse i Øje for Brille. Frede Fup havde over for myndighederne angivet lokalet på Frederiksbjerg, som var lejet af Øje for Brille, som adresse for grossistvirksomheden, ligesom Frede Fup havde anvendt denne adresse i reklamemateriale. Den 10. juli 2008 sendte Anders Øje en skriftlig meddelelse til Frede Fup, hvori han med øjeblikkelig virkning opsagde sin deltagelse i Øje for Brille. Anders Øje havde fuldstændigt mistet tilliden til Frede Fup. Ifølge Anders Øje havde Frede Fup ved at drive konkurrerende virksomhed i væsentlig grad tilsidesat sine forpligtelser over for Øje for Brille. Den 12. juli 2008 svarede Frede Fup, at han anså Anders Øjes opsigelse for at være uberettiget. 4. Er det berettiget, at Anders Øje opsiger samarbejdet i Øje for Brille den 10. juli 2008? 3
Bertil Brilles broder Carl Hurtigløber havde gennem de sidste 10 år fået opbygget en landsdækkende kæde af løbeudstyrsbutikker beliggende i de fleste større byer under navnet Run for your life. Virksomheden blev fra starten etableret i aktieselskabsform med navnet Run for your life A/S. Selskabets formål var angivet som Drift af løbeudstyrsbutikker og hermed forbundet virksomhed. I de første par år blev der gennemført flere kapitalforhøjelser med henblik på at finansiere åbning af nye butikker, således at aktiekapitalen nu var på 1.000.000 DKK. Carl Hurtigløber var eneaktionær. Carl Hurtigløber, der havde tre børn Klaus, Jacob og Trine, overvejede at trække sig tilbage og gennemføre et generationsskifte i selskabet. Klaus og Jacob havde aldrig vist nogen interesse for faderens virksomhed, hvorimod Trine havde været meget aktiv i forskellige stillinger i selskabet og i de senere år havde hun fungeret som faderens højre hånd med ansvar for strategisk udvikling. Carl Hurtigløber ønskede derfor, at Trine overtage ledelsen af selskabet og som aktionær skulle hun have en beslutningskompetence svarende til den, han havde som eneaktionær. Aktierne og de økonomiske rettigheder knyttet hertil skulle i øvrigt deles ligeligt mellem de tre børn. Carl Hurtigløber rettede derfor henvendelse til Advokat Bjarne Brain og spurgte, om det selskabsretligt var muligt at opnå de ønskede mål, og hvis der var flere måder at opnå dette på, ville han gerne vide de selskabsretlige fordele eller ulemper ved de forskellige løsninger. 5. Hvad skal advokat Bjarne Brain svare? Carls Hurtigløber valgte efter mange overvejelser at gennemføre generationsskiftet ved i arveforskud at afstå samtlige aktier i Run for your life A/S med en nominel værdi på kr. 1.000.000 til sine børn fordelt med kr. 700.000 til Trine og kr. 150.000 til hver af Klaus og Jacob. I forbindelse med denne afståelse blev markedsprisen for aktierne fastsat til kr. 6.750.000 svarende til kurs 675 af en uvildig vurderingsmand. Da Run for your life A/S stod over for at skulle udvide med etablering af butikker i det øvrige Skandinavien, var der enighed om, at bestyrelsen ud over Trine skulle bestå af to professionelle bestyrelsesmedlemmer, Steen Byrde og Asger Bensby, der begge havde international erfaring. Dette blev enstemmigt vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling og anmeldt til Erhvervs og Selskabsstyrelsen. Efter at bestyrelsen havde fungeret i seks måneder, indkaldte bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at gennemføre en kapitalforhøjelse på kr. 300.000, der skulle tegnes af de tre bestyrelsesmedlemmer til kurs 100. Formålet med forslaget var efter det oplyste at motivere bestyrelsen til at yde en ekstra indsats i forbindelse med den foranstående udvidelse i Skandinavien. Klaus og Jacob mente, at bestyrelsen i forvejen var ganske godt aflønnet, og at de ikke herudover også skulle have mulighed for at tegne aktier til den angivne kurs. 4
6. Har Klaus og Jacob mulighed for at forhindre, at forslaget om kapitalforhøjelse vedtages? Da bestyrelsen erfarede den store utilfredshed, som forslaget havde afstedkommet hos Klaus og Jacob, blev forslaget trukket tilbage. Senere på året blev der på et bestyrelsesmøde drøftet et muligt køb af en underleverandør, Neke ApS, der primært havde markeret sig inden for produktion af løbetøj. På mødet drøftede bestyrelsen det mulige opkøb og de konsekvenser, som et køb kunne få for Run for your life A/S. Bl.a. diskuterede bestyrelsen konsekvenserne af selskabets strategi om forsat etablering af butikker i Skandinavien og om opkøbet af underleverandøren kunne skabe ekstra gevinst for selskabet og dermed finansiere etableringen af nye butikker. Et af bestyrelsesmedlemmerne, Asger Bensby, bemærkede, at man måske skulle overveje, hvorvidt opkøbet kunne rummes inden for den eksisterende formålsbestemmelse. Steen Byrde afviste dette med henvisning til, at så længe Run for your life A/S koncentrerede sig om etableringen af butikker i Skandinavien, og overlod produktionen til datterselskabet, Neke ApS, var der ingen problemer. 7. Tag stilling til om Steen Byrde har ret. Begrund din besvarelse. Opkøbet af underleverandøren blev ikke gennemført, og Run for your life A/S forsatte med strategien om etablering af butikker i Skandinavien. Trine var i mellemtiden kommet i pengenød, da hendes hus havde fået en betydelig kloakskade, som ikke var omfattet af hendes forsikring. Trine solgte derfor sit sommerhus til Run for your life A/S. Hensigten var at anvende sommerhuset som frynsegode for medarbejderne. Århus Pengebank, der var Run for your life A/S største kreditor, erfarede imidlertid, at den pris, selskabet havde betalt, var betydeligt over markedsprisen for sammenlignelige sommerhuse, og Århus Pengebank skrev derfor til Run for your life A/S, at man mente, at beslutningen var ulovlig og at pengene skulle tilbagebetales. Århus Pengebank anførte desuden, at såfremt der ikke skete tilbagebetaling, risikerede Trine og de to øvrige bestyrelsesmedlemmer, som sammen med Trine havde godkendt købet og vilkårene herfor, et erstatningskrav. Trine gav udtryk for, at hun ikke havde været bekendt med, at prisen afveg fra markedsprisen. 8. Tag begrundet stilling til bankens påstande. 5
Som følge af den noget uheldige episode samt manglende tillid mellem de tre søskende accepterede Trine at træde ud af bestyrelsen og opgive sin direktørpost. I stedet blev yderligere et professionelt bestyrelsesmedlem valgt til bestyrelsen. Samtidig blev selskabets trofaste direktionsassistent gennem mange år Lone Lumsk udnævnt til og registreret som direktør. Da Trine havde stor tiltro til Lone Lumsk evner og loyalitet, ønskede Trine tegningsreglen i vedtægterne ændret til følgende formulering: Selskabet tegnes af den samlede bestyrelse sammen med direktøren. 9. Kan den ovennævnte tegningsregel lovligt vedtages? 6