Mandag den 21. marts 2011

Referat Dato: 21. 23. marts 2011 Referent: Bent Mortensen Mandag den 21. marts 2011 Intro Hans Peter Broberg byder velkommen med orientering omkring program for de 3 dage og indleder konferencen med en sang: Anguniagaqartoq sorsugassaqararaaq. Velkomst Borgmester Asii Chemnitz Narup bød velkommen. Dejligt at alle interessenter er repræsenteret: politikerne, professionelle folk: IMAK, forældre, skolebestyrelsesformænd, elevrådsrepræsentanter m.fl. Det tværfaglige samarbejde er det vigtigste sammen med børnenes uddannelse. Uddannelse er vejen til et aktivt liv og selvforsørgelse. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar. De fastlægger mål og rammer og fører tilsyn. Tilsyn gennem dialog bl.a. temadag omkring kommunens skolevæsen. Det er nødvendig for at fastholde velfærden. Piareersarfik er IKKE en 11. kl. Vi skal fastholde det oprindelige mål med at gøre eleven klar efter 10. kl. Forældrene har ansvar for, at børnene kan modtage undervisning. Der skal være fokus på den boglige del men også den skabende, kreative del. Vi skal have en skole i balance. Vi glæder os til de anbefalinger, som konferencen kommer frem til. Trintestresultater (bilag) Ellen Karlsen Jensen Fremlæggelse af data for trintest og evalueringer samt opbygningen af evalueringen. Det vigtigste er elevens egen handleplan Angusakka til planlægning af den fortsatte undervisning den løbende evaluering. Inerisaaviks papirer er ikke obligatoriske skolerne kan selv udvikle og udarbejde egne materialer. En lærerundersøgelse viser, at lærerne ser forordningen som et positivt fremskridt, men der er forskel på implementeringen af forordningen. Gennemgang af data fra trintest for kommunen. Bl.a. grønlandsk mangler gennemslagskraft, og der er stor forskel på resultaterne i 3. kl. og i 7. kl. Det er op til kommenen at kigge mere på og tolke de forskellige data. Test har ingen effekt på undervisningen det er undervisningen, der har effekt på elevens udbytte. Gennemgang af de afsluttende prøver (bilag) for kommunen fag for fag. Louise Richter 1

I grønlandsk ligger resultaterne under landsgennemsnittet. I dansk, matematik, fysik kemi, projektopgaven og engelsk ligger resultaterne over. Projektarbejdet: Starter fra trin I med fremlæggelse af eget arbejde i 3. kl. I 7. kl. den emneorienterede opgave og afslutning i 10. kl. med projektopgaven. Der er stor forskel på resultaterne på de enkelte skoler og forskel efter geografisk placering. Indsatsområde anbefales (notat): overgangen fra trin til trin (specielt mellemtrinnet), den svage elevgruppe og grønlandsk. Skolen må sætte mål ud fra: er der fremgang? Hvorfor er det de samme resultater? Hvorfor er der tilbagegang? Præsentation af en projektopgave: Grønlandsk ungdom Indslag fra Tasiilaq elever Problemstilling det er vigtigt for unge at få en uddannelse, men hvorfor stopper alt for mange unge, når de lige er startet? Hvordan kan vi ændre det Gennemgang af opgave med div. fakta omkring uddannelse og frafald. Spørgeskema viser, at mange elever ønsker efterskole efter 10. kl. Men det er et problem, at en del elever ikke har taget stilling til, hvad de vil efter 10. kl. Problemer som medfører frafald: hjemve, sociale problemer, faglige problemer (sprog / dansk). Svar på problemformuleringen: det er vigtigt at have en ven og det er vigtigt med vilje og god vejledning (vejleder). Der skal bedre kollegier samt ferierejse 2 gange om året. Elevprofiler og restgrupper (bilag) Louise Richter Elevprofil: en bred og generel vurdering af elevens karakterer i fag, som der er aflagt prøve i. 3 profiltyper: den stærke elev, den gode elev, den svage elev. Kommunen har lidt flere stærke elever end på landsplan. Halvdelen af 10. årgang er ikke kommet i gang med videreuddannelse. Paamiut har en restgruppe på 75 %, Nuuk på. 47,9 % og Østgrønland 61,7 %. Kurser og videreuddannelser (bilag) Lone Hindby Grønlands fremtidige resurser: eleverne, og målet er at give eleverne en bedre undervisning. Der er 3 elementer indenfor kursusvirksomhed: at informere, at introducere og at udvikle. At udvikle kræver: afprøvning, støtte, motivation, refleksion samt lærer engagement. Det er vigtigt, at der sker en prioritering fx ved indsatsområder og udfordringer. Kurser koster men man skal huske mulighed for fleksibel planlægning, og bl.a. derfor er en prioritering vigtig, fx ud fra indsatsområder. Mht. resursepersoner så viser det sig, at der i Sermersooq er meget stor forskel skolerne imellem, lærerne imellem og mellem by og bygd. Der er mange lærere med videreuddannelser, men de er skævt fordelt på byer og skoler. Disse lærere kan anvendes som resursepersoner. 2

Resursepersoner og forventninger til videreudviklingen i kommunen Jens Jakobsen (bilag) Henvisning til forordningens første paragraffer ang. medbestemmelse og demokratiske udvikling. Eksempler på handleplaner gennem Angusakka udvikling af egne mål. Hertil har Inerisaavik udviklet en model for undervisning med aktivitetscentre og læringsdialog. En undervisning gennem samarbejde på baggrund af elevernes viden og niveau. Alle byskoler har haft kurser i EU og 5 ud af 9 bygdeskoler. Gennemgang af strategi for ledelse og for skolebestyrelser samt for forvaltningen. Vigtige områder for kommunalbestyrelsen: hvor skal 9. og 10. klasse placeres hvor mange timer skal der være og tilsynspligt. Eksempel på handleplan. Skolernes brug af midler / resurser 2009 / 2010 (bilag) Franz Tremel Materialet giver en oversigt over data på landsniveau, kommunalt niveau og for skoleniveau. En afklaring af begreberne: elevskematimer, lærerskematimer og lærerløntimer. Generelt falder elevtallet og stigning i lærerskematimer (10,5 %). Lærerløntimetallet stiger kraftigt (18,7 %). Der er sket en stigning i specialundervisning, og 40 % af underviserne er ikke uddannede lærere. Undervisningsprocenten ca. 27,9 %. Der findes et råderum, som ikke kræver ekstra resurser. Men det kræver en fleksibel planlægning af skolen (skolestrukturen) efter bevidste valg. Og indsatsområder kræver handleplaner med mulighed for løbende evaluering og justering. Byskolestatus Hans Peter Broberg Gennemgang af kommunens skolevæsen: elever: 3367 heraf 8 % bygdeskoleelever. Niveauet for bygdeskoleleeleverne er generelt lavere en byskoleelever. 22 % er ikke gået i gang med en uddannelse i 2009/2010. Af 10. kl. går mange til efterskolerne og en del går til GU og resten spredt på andre uddannelser samt restgruppen. Gennemgang af elevernes gennemsnitlige karakter ved prøven for de enkelte skoler. Fordelingen af uddannede lærere er markant forskellig fra Nuuk til de øvrige byer, og der er sammenhæng mellem karakterer og skoler med uddannede lærere. Gennemgang af ansøgere til de forskellige byer. Det viser sig, at der er stor forskel på antallet af ansøgningerne til de forskellige byer. Flest vil til Nuuk. Indsatsområder større faglighed: læsning og skrivning, opkvalificering af elevrådsarbejde, oprettelser af sundhedspolitikker i skolerne. Rejselærerordning fra 2010/2011. 2 rejselærer er ansat under udviklingsforvaltningen. Rejselærerne har faste opgaver: højne det faglige standpunkt, videreudvikle skolen m.m. Fjernundervisning i kommunen 3

etableredes samme år med de samme mål som rejselæreren foruden gennemførsel af kurser via fjernundervisningen. Teknisk er der mange vanskeligheder. Handleplan: flere midler til fastholdelse, (fx kurser, belønning, åremålsansættelse) samt bedre anvendelse af de veluddannede lærere. Bygdestatus Jørn Holbech I 2011 mangler der ansøgere med grønlandsk. Men samarbejde på tværs af sprog kan måske være en styrke for Grønland. Gennemgang af tal omkring bygderne i kommunen. Der er store lokale forskelle nogle bygdeskoler har ingen uddannede lærere, mens andre har en meget stor del af uddannede lærere. For kommunen generelt er der kun 18 % uuddannede undervisere. Kun 8 % af kommunens elever er fra en bygd. Den største udfordring er tiltrækning og fastholdelse af lærere. Men også sociale udfordringer: bl.a. manglende kompetencer og social udstødelse samt manglende krav til opdragelse. Af succeser kan nævnes: samfundet er en lille enhed med overskuelighed og tæt samarbejde (hjælp), og man kan skabe betingelser for et højt fagligt niveau. MISI Camilla Petersen. MISI er en kommunal rådgivning til børn og unge inden for sprogudvikling. Der er ansat tale og hørepædagoger, socialrådgivere og konsulenter under MISI. MISI s børnesyn: børn er selvstændige individer, der skal mødes med respekt. De har ret til at kunne udvikle sig og ret til at have en barndom. Hensynet til deres trivsel er udgangspunktet for MISI s arbejde. En gennemgang af barnets sproglige udvikling fra den tidligste alder til skolealderen, samt muligheder for at støtte barnets sproglige udvikling ved at bruge alle sanserne. Sang, oplæsning, billeder, drama og leg er vigtige dele af udviklingen afhængig af alder, ligesom rammer og regler er vigtige faktorer for sprog og kommunikation. Ang. ordblinde: vær opmærksom på sen sproglig udvikling og interesse. Institutionsafdelingen Marie Lyberth Kommunen har (pædagog ) konsulenter ansat til at varetage områder som skolepasning, dagpleje, børneinstitutioner i hele kommunen. Institutionsafdelingen udfører supervision og coaching af personale (bl.a. får personalet kurser i NLP / coaching). Ligeledes tager man sig af bygninger og planlægning af kurser og indsatsområder. Institutionsafdelingen vejleder og rådgiver omkring forordningen med virksomheds og årsplan (fx koloniture). Institutionsafdelingen står for det tværfaglige samarbejde og er med i forskellige arbejdsgrupper og projekter. Personalet får kurser omkring den nye forordning gennem dialog og debat samt debat omkring indhold i hverdagen. Som dokumentation for arbejdet og for at udvikle arbejdet optager institutionerne film. Piareersarfik 4

Susanne Møller Vejleder for byens borgere for AEU, (erhvervsintroduktionsforløb), FA, regionsskole: bygge og anlæg, socialhjælperuddannelse. Ansøgere skal have vilje til at gennemføre, det er ikke karakterer, der er afgørende. Udvælgelsen sker gennem vejledersamtaler. Brobygning: efterskoler, GU, erhvervsuddannelser, Piareersarfik, højskoleophold. Der er ventelister på Piareersarfiit bl.a. pga. for små budgetter. Piareersarfik opbygger elevens kompetencer (selvtillid), og ønsker et tættere samarbejde mellem folkeskolen og erhvervslivet. Målet er større ansvarlighed. Piorsaavik Jakob Fencker, Boassen & Ortooraq Opstart for 2 år siden og stadig i udvikling. Vision: at støtte unge de 16 til 24 årige. En forberedelse til et liv i samfundet og på arbejdspladserne uafhængig af forskellighed. Mål: de unge skal kunne bidrage med deres evner og bane vejen for sig selv ved at tage ansvar, at kunne samarbejde og at være kreative. Piosaavik er kommunalt (under velfærdsforvaltningen) og har flg. aktiviteter: køkkenværksted, træværksted, genbrugsværksted med salg (og indkøb). NUSUKA (arbejdsgiverforening) Gert Broberg Lynge NUSUKA har interesse i folkeskolen, da det vigtigste råstof er de mennesker, som bor her. Udviklingen viser, at vi har brug for en udvikling af egne produkter ud fra egne resurser, hvilket betyder, at en højnelse af uddannelsesindsatsen er vigtig. Der er mange gode tanker i Atuarfitsialak. Man bør have fokus på de svage elever og elever med specialundervisning. Eleverne skal motiveres til at følge undervisningen i hele folkeskoleforløbet. Både de teoretiske men også praktiske egenskaber skal med i undervisningen. Vi skal udnytte de teknologiske hjælpemidler, som findes. Afslutning Hans Peter Broberg Afslutter dagen. De mange oplysninger skal bearbejdes og det bliver projektet for næste dag gennem gruppearbejde jf. programmet. Fællessang: Seqineq 5

Tirsdag den 22. marts 2011 Info Morgensang: Angalaarfissat qaninaassanagu Hans Peter byder godmorgen med briefing omkring dagens program med visioner og mål. Bl.a. støtte til unge, der ikke kan komme i gang med videreuddannelse gennem tværfagligt samarbejde. Opkvalificering af undervisere uden uddannelse. Der er krav fra forældre og vilje fra de unges side. Skolevejlederne Naya Sophia Pedersen Alle 5 skoler i Nuuk har en skolevejleder ligesom de øvrige skoler i kommunen, som vejleder eleverne fra 6. til 10. kl. Man ønsker at få koordineret arbejdet gennem en årsplan med efterskoleophold o.a. Restgruppen består primært af unge med sociale problemer. Der skal være en bedre koordinering mellem skolen og erhvervslivet (netværk) med virksomhedsbesøg. Der mangler grønlandske materialer, tid og resurser, for at gøre arbejdet tilfredsstillende. Specielle projekter for at støtte de boglige svage elever (kommende projekter) med vægt på praktiske fag. Der er ønske om en elevprofil som database for at kunne følge / rådgive eleven efter endt skolegang indtil 18 års alderen. AKT Birthe Lynge & Inger Platou Adfærd, kontakt og trivsel. Mål: inklusion af eleven bl.a. ved inddragelse af omgivelserne (forældrene) med tæt lærerkontakt. Skolen skal påvirke til en positiv indlæringssituation gennem ros, regler og anerkendelse og ud fra elevens niveau (class room management). Det handler om elever med omsorgsvigt og adfærdsproblemer en elevgruppe som ses alle vegne. Skolen indstiller eleven til en AKT indsats og efter forældresamtale igangsættes initiativer og planer. Rejselærerordning Hendrik Mørch & Susse Fleicher Rejselærerordningen blev etableret i 2010 under skolechefen / samt bygdeskolelederne. Tæt samarbejde mellem skolebestyrelserne. Krav: PD eller AD samt være 2 sproget. Første periode i Østgrønland. Anden i Qeqertarsuatsiaat. Pga. mange timelærere giver det nogle andre udfordringer for planlægning af undervisning. Rejselæreren kigger på hele skolemiljøet og arbejder ud fra synlige mål og gennem dialog bistår man med løsning af problemer. Bl.a. gennem støtte og hjælp ved at fokusere på positive succeser hos eleverne. Der sker en indberetning med evaluering af ordningen, og der udarbejdes aftaler med bygdeskolerne om løbende, fast samarbejde. 6

Forslag: en skolesekretær kunne komme på jævnlige besøg på bygdeskolerne for at få en ensartet organisering af det administrative. Frafald i folkeskolen Arnajaraq N. Lyberth Ca. 18 % har ikke gennemført folkeskolen jf. mobilitetsundersøgelsen. 25 % af disse er fra bygderne. Gennemgang af reproduktionsteorien af Bourdieu. De forskellige klasser reproducerer sig selv. Gennemgang af data fra mobilitetsundersøgelsen. Faktorer for frafald i folkeskolen: hjemmet, by og bygdeproblemetik, økonomi, skolen for alle. Konklusion: Ingen entydig forklaring på frafald, da der er mange faktorer. Omsorgssvigt Tulla Thorsen / SSSPK Lande med økonomiske problemer er brugt som eksempel. Dårlig økonomi giver nederlag som medfører mange konsekvenser fysisk og psykisk. Misbrug, afhængighed m.m. rammer børnene, som kan føle sig utrygge. Børn har særlige behov, og de kan ikke betragtes som voksne. Stærke børn og unge har selvtillid. De er særke og gode til at argumentere for egne synspunkter. De postmoderne kompetencer: robuste unge med ansvarlighed (læringsmål). Vores samfund: Ønsker vi et integreret samfund med anerkendelse og inkludering af de svage. Vi bestemmer heldigvis selv, hvad vi mener. Skolen bør være et sted, hvor børn kan lide at være. Oplæsning af citat fra Malina Abelsens åbningstale som landsstyremedlem for sociale anliggender. MISI Thomas & Ellen B. Egede Rådgivning iflg. 14 vidtgående specialundervisning og anden vidtgående specialpædagogisk bistand. Målet er at give støtte til en skolegang, der giver de bedst mulige betingelser for eleven gennem rådgivning og anbefaling. Derefter er det skolen, som udfører arbejdet. Det medfører krav om tæt samarbejde blandt skolen / lærerne og hjemmet. Støtten sker gennem flg. faser: indstilling, behandlet af MISI, forslag om specialpædagogisk bistand (fx specialklasse), igangsættelse, løbende evaluering og vurdering og undervisningsplan. Fremlæggelse af data for henvisningsårsager til PPR / MISI. Målet er, at så mange børn som muligt fortsætter i deres egne klasser (inkludering) med støtte. Der er sket en stigning af antal indstillede børn gennem de sidste knapt 10 år, og der er p.t. lang venteliste til en pædagogisk psykologisk undersøgelse. Der er stor overvægt af drenge, der fik VSP undervisning. Socialrådgivere fra MISI er ude på skolerne 1 dag om ugen, hvor de taler med børn med problemer. Fremlæggelser midlertidig status på gruppearbejdet Gruppe 1: elevrådet. Regler og motivation for god skolegang. Gruppe 2: 7

Gruppe 3: MISI og Institutionsafdelingen Fælles fokus på bl.a. børn i førskolealderen, forberedelse og overgang handleplan. Gruppe 4: AKT Tværfagligt samarbejde / indsats børnehaver og skoler. Gruppe 5: & 6 IT, NUSUKA, Piorsaavik Samarbejde mellem de unge og forældre ved den fortsatte uddannelse. Brug af ny teknologi. Gruppe 7 & 8: Velfærdsforvaltningen samt IT. Fælles klare mål. Aktiviteter for svage grupper af børn og unge. Gruppe 9 & 10: skolebestyrelse Aktiviteter for bedre skolemiljø (skolemad, ture m.m.) fokus på yderdistrikterne. Gruppe 11: Skoleledere Fokus på organisering, undervisning og lærerrollen samt dialog. Den skæve fordeling og manglende implementering af forordningen. Gruppe 12: Bygdeskoleledere Fokus på trivsel og forældresamarbejde og god mødedisciplin. Udfordringer: skiftende undervisere, den pædagogisk psykologiske rådgivning. Gruppe 13: Skoleledere Semesterplaner. Fokus på lærere med uddannelse, forældresamarbejde, trinsamarbejde. EU skal implementeres. Gruppe 14: Vejledere Vigtigt med årsplaner / handleplaner ønsker eget kontor. Styrket tilbud til børn uden boglige evner og styrket netværk. Mangler materialer. Gruppe 15 & 16: lærere Samarbejde mellem alle grupper går godt. Fokus på respektløshed og reaktionstiden fra socialforvaltningen er for lang. Gruppe x: forvaltningen og Inerisaavik Opfølgning af konferencen bedre brug af kompetencer og udvikling af kursusformer. 8

Onsdag den 23.03.11 Hans Peter Broberg byder godmorgen med en briefing over mål: reducering af frafald, formindske restgruppen og forbedre elev resultaterne. Sang: Qarsutut ilillunga Formiddagen: Gruppearbejde hvordan vendes den negative udvikling specielt for mellemtrinnet. Gruppefremlæggelser (flere grupper er lagt sammen): Gruppe 3 MISI & Institutionsafdelingen. Fælles fokus på tidlig indsats og processen omkring indskoling. Identificering (reagere ved specielle behov) af børn til skoleparathed. Videreudvikle egne kompetencer gennem tværfaglige arbejder / netværk. Evaluering af processerne. Forslag: besøg af rådgivningslærer, besøg for kommende skolebørn, hurtig besked om skolested. Etablering af en rejsepædagogordning (ligesom med rejselærerne), samt en formaliseret overførsel af viden og procedure ved skift (institution, trin, lærere m.fl.). Undervisningsudbyttet er kraftigt påvirket af de mange socialt relaterede faktorer. Bedre udnyttelse af resurser til socialt arbejde. Bedre struktureret årsplan. En kontinuerlig lærerdækning gennem alle årene. Følge eleverne efter skoleafslutning brobygning. Alternative muligheder for unge uden lange videreuddannelser. Debat omkring sprog manglende afklaring af sprogproblematikken på et indlæringsmæssigt niveau. Gruppe 4 Rådgivere Brobygning og tværfaglighed. Tættere samarbejde mellem børnehave og skole og tidligere indsats for børn med særlige behov. Vidensdeling mellem by og bygd. Udarbejdelse af handleplaner (bl.a. tættere samarbejde, forebyggelse og tidlig indsats). Udarbejdelse af susses kriterier (bl.a. færre børn med problemer, mindre stress for medarbejdere). (Ellens fremlæggelse mangler tolk!) Gruppe 5 & & Der er problemer med at få afholdt møder. Ved møder mellem forældre og elever, er det vigtigt at eleven deltager, så misforståelser undgås. Mere involvering af forældrene giver en bedre skolegang for eleven. For at højne elevens karakter kan man udnytte virksomhederne / (mere) praktik og gæstelærere profylaktisk så eleverne ikke skal indstille til specielundervisning. Konklusion: elever med forskellige handicaps kan indgå i den almindelige undervisning. Gruppe 7 & 8 Skoleafdelingen + it, velfærdsforvaltningen, Ilimmarfik: Problemer ved skolestart er svære at rette op senere. Interesse for skolegang daler op gennem årene 9

Vi skal anvende nye metoder og ideer, fx er lektier nødvendige? Større ansvar til eleverne ved arbejde ved siden af skole, lav erhvervsvirksomheds besøg. Ret op på lærermangel: bedre løn og bolig og skolematerialer i Canada højere løn jo længere fra hovedstad. Temadage skal være detaljeret planlagt, og ikke komme i karambolage med øvrige aktiviteter i skolen. Anvendelse af fjernundervisningsteknologi (så det ikke bliver dyrt med rejser). Socialrådgivere og coaches bruges i dag på skoler, coaching skal målrettes efter eleverne. Ang. restgruppen, som har problemer med boglig indlæring, skal der skelnes mellem boglige og håndværksmæssige evner, og skolen må tage hensyn til, hvad disse elever har lyst til, og involver de stærke elever i udvikling af de svage. Vigtigt med flot og indbydende miljø på skoler (bygninger) Gruppe 11 A Skoleledere fra kysten At tale østgrønlandsk kan have indflydelse på resultater i trintests på vestgrønlandsk især trintest i 7. kl. med meget tekst. Og trintests skal øves (øvesæt), så klarer man sig bedre. Kan eleverne leve op til ambitiøs Atuarfitsialak? Skolen bør fokusere på færre ting af gangen. Ønsker om uddannede lærere på alle skoler, og disse uddannede lærere skal have timer til at hjælpe timelærere med organisering af undervisning og skabe bedre evalueringskultur. Ligeledes er videre og efteruddannelse vigtig, og lederen skal sikre, at ny viden bliver videregivet til kolleger. Når rejselærere tager væk igen, ryger man måske tilbage i gamle vaner? Elever skal trives i og udenfor skolen. Skolen skal være tidssvarende med nye bygning og materialer (ikke danske). Skole hjem samarbejde skal fungere, og skolen skal være en veldreven skole med ro og dygtige ledere. Årlige traditioner (skolebestyrelsen) giver tryghed trods lærerudskiftning. Gruppe 11B: Skoleledere fra bygder og Nuuk + rejselærere Skæv fordeling af uddannede lærere, men større løn i bygder afhjælper ikke problemet. Der er i forvejen bedre ansættelsesforhold og løn. Men man kunne sikre nyuddannede job i Nuuk, hvis de først er 2 år i en bygd. Eventuelt kunne overskydende lærere ansættes i bygder. Reklame for og jobprøvning i Østgrønland gøre op med fordomme. Muligheder for lærerudveksling skal forbedres, og kommunen kan ansætte flere rejselærere. Der mangler teamsamarbejde blandt lærerne. Gode teams kan gøres selvstyrende, og der bør være konsekvenser, hvis lærerne ikke deltager i teams, som de er aflønnet for og ansat til. Enkelte skoler skal lave retningslinjer for teamsamarbejde. TUS samtaler: stille krav (overholdelse af mødeplaner?) og evaluere samarbejdet. Formindskelse af elevfravær gennem en bedre undervisningsplanlægning og ansættelse af socialrådgivere også uden for Nuuk. Styrke rådgivningen fra 6. kl. Trintests anvendes til at styrke fagvejledernes rådgivning, og ledelsen følger op på trintests før og efter gennemførelse sammen med lærerene. Og der skal være læringsmål for hvert årgang. Gruppe x Der skal være bedre muligheder for elever med specielle behov. 10

Materialer skal være bedre og være nye. Der skal ske en styrkelse af rejselærerordning, af fjernundervisning, af lederuddannelse og der skal være kurser i EU. Det er vigtigt med forberedte lærere, fleksibel planlægning. Lærerrollen er ofte for gammeldags ligesom metoderne. Læringsmålene skal opdeles klassevis. Genvurdering af trintest for vanskelige. Erfaringer viser, at sociale problemer giver dårlige prøveresultater ligesom problemer med adfærd generelt (henvisninger til bl.a. MISI). Gruppe 16 17 18 Mere fleksible tilhørsforhold af lærere mht. trin. Det er vigtigt at kunne bruge lærernes kompetencer indenfor flere trin. Mange (nye) lærere kan forvirre eleverne ligesom mange forskellige aktiviteter. Ansvar til skolen ikke styring oppefra og større forældreansvar. Eleverne skal gøres klare til trintest. Læringsmålene skal være årgangsdelt centralt fastsat. Alle skal tilbydes personlig udviklingskurser samt andre faglige kurser (lokale kurser for timelærere). Lederen skal være mere pædagogisk ansvarlig. Rød tråd og god elevstøtte (bl.a. med praktiske fag). Der skal etableres en database, som går ud over folkeskolen. Georg Stage en god undervisningsform. Gruppe 14 & 15 Forslag: forældreinddragelse handlingsplan for eleverne på alle trin på helårsbasis. Timelærere skal have mere kursus tilpasset deres klasser. Bedre overgang / information mellem trinnene. AKT skal bruges på alle skoler og bedre brug af holddannelse. Ensartede mål for elever som flytter meget. Større fleksibilitet i arbejdet. Større børn kan få hjælp og støtte fra velfærdsforvaltningen. Der findes en undersøgelse omkring arbejde efter skoletid. (I Nuuk har halvdelen af eleverne i 10. kl. arbejde). Styrkelse af fagene og bedre udnyttelse af lærernes kvalifikationer. Der skal være en ensartet vejledning, og Inerisaavik skal tilbyde flere (grønlandske) redskaber. Gruppe 9 & 10 Forældrenes rolle er vigtig. Overgangen mellem trinnene skal gøre bedre. Der mangler konsekvens i lærerdækning i klasserne, bl.a. er der flere sprog i spil. Forældresamtaler skal intensiveres for at give bedre samarbejde. Specielt er bygdeproblematikken og kollegie ophold. Sammenhæng i hele skoleforløbet med database og sammenhæng mellem alle involverede partnere. Vigtigt at følge eleven også efter afsluttet skolegang. Mange forhold gør, at læreren ikke bruger tiden på undervisningen. Ideer fra kommunen skal ud til skolerne, og fjernundervisning skal udvikles. Gruppe 1 (elevrådet) Fokus på skolegang og pjæk. Forbedringer: tilbud af lege i frikvarteret, internet (facebook). Se en hel film kunne være et tilvalgsfag. Eleverne skal føle sig velkomne. Ulemper i skolen: mobning, fravær, og sure lærere, inaktive vikarer, dårlige møbler, kold madordning. Fordele: man kan få gode karakterer og udfordrende opgaver. Der mangler repetition af stof, bedre forklaringer, åbenhed mellem lærere og elever. Lærerne skal være mere konsekvente og ikke tillade dårlig adfærd. Man ønsker flere lektier. Eleverne ønsker niveaudeling: del eleverne mellem stærke og svage elever det styrker personligheden og selvtilliden, de svage tør sige noget i en gruppe med svage elever. 11

2 lærerordning på mellemtrinnet, det er her mange nye ting skal læres. Lærerne må ikke forskelsbehandle pga. sprog (have yndlingselever). Der skal være flere prøver for at kende ens niveau. Mere praktik. Flere fremlæggelser i undervisningen, som styrker selvtilliden. Skolemadsordning en hyggelig skole! Mål: flere penge til kantine, idrætshal, bibliotek, udflugter (sammenhold). Plenum debat Div. udsagn og svar: Bedre rammer for læring og for elever med særligt behov. Lektier der bør være debat om hjemme lektier. Fond for de mindre steder rejsemuligheder / praktikpladser. Hvordan med de kreative fag? Svar: (Janne) Skoleåret planlægges ud fra læringsmålene. Mht. tværfagligundervisning skal man også kende flere andre fag. Ang. kreative fag årsnorm for fagene. Forskelligt fra skole til skole. Det gælder også idræt. Det kommer an på lærernes evner og muligheder. Det er op til disse lærere. H.P: Interessen for de kreative fag er faldende. Det efterlyses, og vi bør gøre mere for at få det op at stå! Problematisk med brug af vestgrønlandske standarder i Østgrønland. En bedre tilrettelægning af undervisningen efter egen kultur. Test og prøve må have de samme standarder for hele landet. Bedre samarbejde og viden, så man ikke kommet til at ekskludere. Mht. de kreative fag er det meget personafhængigt. Test er afhængig af geografiske områder/kultur. Elever med sidste skoledag morgenlarm udsættes. Ilinniarfissuaq skulle have været med EU kører meget forskelligt. Inerisaavik bør have flere medarbejdere. Timelærerne skal have mulighed for uddannelse. Lærerudvekslingsprogram for idrætslærere. Specielt tilrettelagt undervisning og elever med særligt behov, hvordan skal de behandles. Hvordan med hjælp til lærere (arbejdsmiljø). Rapporter bliver ikke anvendt godt nok. MISI kan give supervision også til forældre. Ny skolestruktur i kommunen fx lektiecafe og 8 16 skolegang. Konklusion Hans Peter Broberg Fra møder i november og januar samt fra velfærdskommissionen er der mange data omkring skolen. En del elever opnår ikke gode resultater, hvilket dette møde har fokus på. Forvaltningen har i samarbejde med andre forvaltninger samt lærerne fundet nogle konklusioner: bedre samarbejde mellem alle. Overgangen fra trinnene skal være bedre, og man skal følge eleven også efter folkeskolen. Tidlig støtte og fokus på både grønlandsk, dansk og engelsk. Flere uddannede lærer og bedre forældresamarbejde. Timerlærerne skal have et kvalitetsløft. Der skal udarbejdes en elev database. Der ligger et stort opfølgningsarbejde som starter torsdag og fredag på skoleledermødet. Her skal konkretiseres og besluttes det videre arbejde / handlingsplan. 12

Overskriften uddannelse for alle 2020 vil stadig være kommunens mål. Afslutning Aasii Narup altid glad for at gå i skole Storkommunen og skolerne kan danne et godt grundlag for det videre arbejde ud fra data og fakta. De dårlige resultater kan animere til en ekstra indsats. Der er mange gode kræfter i forhold til før. Og en udveksling mellem disse kræfter er en god mulighed. Mange områder skal sys sammen for at storkommunen fungerer optimalt, og kompetencer og resurser bliver anvendt fornuftigt. Det er lærerens opgave at sørge for, at eleven kommer til orde og udvikler sig til borger i et demokratisk samfund. Repræsentanterne fra elevrådet giver grund til optimisme. Data fra Inerisaavik (Franz) skal fremlægges kommunalbestyrelsen. Evalueringen af seminaret samt evaluering af de næste dage vil dette blive taget op i den kommende tid. Næste år vil kommunen igen afholde samme møde for at evaluere de kommende indsatser og videreføre brobygningen i kommunen. 13