Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1

Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer (del 2.) Kort over narrative landskaber (del 3.) Øvelse og reflektion Afrunding 2

Historiefortælling (del 1) 3

Historiefortællingens formål At udfolde fortællinger, der kan bringe organisationen i en mere foretrukken retning 4

Hvorfor historiefortælling Historier gør det abstrakte konkret og det komplekse simpelt. Historier taler både til vores følelser og til intellektet til både højre og venstre hjernehalvdel. Vi husker historierne længere end disse power point. Historierne er personlige, og vi kan identificere og relatere historierne til vores egne historier. Historierne engagerer vores følelser, hvilket er forudsætningen for at kunne flytte mennesker. Historier skaber engagement og nærvær 5

Historiefortælling i hverdagens En måde at organisere vores oplevelser og erfaringer på for os selv og andre, så de giver mening. Fremstår som nøgterne, objektive og upartiske beskrivelser af faktiske forløb i den ydre virkelighed. Eksisterende relationer indtager pladserne som hoved- og biroller de er sådan, som de fremstår! Forfatterens egen position indgår ikke. Kronologisk ordnet, så senere hændelser forklares og begrundes af tidligere hændelser (retfærdiggør). Historierne udstikker rammerne for, hvad der er muligt i fremtiden, så fremtiden bliver uundgåelig. 6

Elementer i historien Spændende komplot eller nervepirrende intrige. Sprogbrug rigt på følelser, farver og fare. Arketyper indgår (helten, skurken, hjælperen m.m.) Udfordringer prøvelser testen. Belønning (det halve kongerige). 7

Dagens historiefortælling Myriader af forskellige historier. Positive som mindre positive. Vi bliver klogere på, hvordan vi er, hvor vi er i dag, gennem de forskellige fortællinger. Vi kan sætte os ud over historien og selv vælge vores fremtid. 8

Narrativer Vores forhold til arbejdspladsen Historien om os selv En fortælling, hvor en række af begivenheder er forbundet over tid gennem et plot eller et tema. Historien om vores liv Vores identitet er ikke andet end skrøbelige narrativer der kan erobres, men også omformes og styrkes. Citat: A. Holmgreen Vores forhold til os selv Vores forhold til andre mennesker Tynd konklusion står I modsætning til at tykne en foretrukken fortælling 9

Betydningen af et narrativ Et dominerende narrativ har en tendens til at udelukke selv de mindste begivenheder, som ikke stemmer overens med det dominerende plot Opleves som det eneste rigtige (om sig selv, andre, organisationen m.m.) Livet er multihistorielt, livet er ikke kun en historie 10

Et kulturglimt (del 2) fortælling kulturglimt fortælling Narrativ ledelse betyder, at man interesserer sig for de fortællende mønstre, der skaber arbejdsmiljøet, og samtidig kigger på, hvordan organisationen skaber fortællende mønstre om arbejdsmiljøet. 11

Fortællingen indgår i, og bliver en del af kulturen Mennesket er socialt og hører til i en sammenhæng. Verden vil i den forstand altid være forforstået. Betydning er et centralt omdrejningspunkt, når vi beskæftiger os med kultur. Alle mennesker er sociale og skaber betydning, derfor oplever og skaber alle mennesker kultur. Kultur må forstås i flertal, som adskillige levemåder og livsopfattelser, der varierer både over tid og sted. Kirsten Hastrup 12

Kim til fortællingerne Episoder ligger spredt ud i arbejdsmiljøet, og indeholder kim til alt, hvad man kan arbejde med indenfor den narrative metode. Hvilke fortællinger vælger I? 13

Levede erfaringer er et kildespring for virksomhedens fortællinger Fortiden er vigtig for at man kan skabe fremtidsscenarier. En anekdote kan indeholde en lille flig af nutiden, som man gerne vil have mere af i fremtiden. 14

Fortællingen giver normative platforme Vi fortæller hele tiden historier. Det kan ikke lade sig gøre ikke at generere historier. Vores fortællinger varetager en meningsfunktion for os hver især, og udgrænser det unormale fra det normale. Det betyder, at det, der vokser ud af vore fortællinger, bliver fælles normative platforme. Fortællingen lever kun, hvis den klarer sig i det mundtlige magtforhold. 15

Oversigt Kommunikationen om de levede erfaringer Bidragyder Samskabelse Publikum Metaforer Pointe Mening kan ikke dirigeres Positionering Punktuering Personligt perspektiv Multivers Plot Persongalleri 16

Kultur er en social proces - også den kultur, der er i arbejdsmiljøet Kulturens største kvalitet er derfor dens fleksibilitet, der tillader mennesker at realisere deres kultur og samtidig forandre den i en lang proces gennem handlinger. I denne aktive sociale proces ændres deres egen karakter sideløbende. Mennesker er ligesom deres kultur, fleksible og sociale. Kirsten Hastrup 17

En relationel proces Mennesket er spundet ind i fortællinger, derfor er svaret på, hvem vi er, narrativ. Gennem livet genfortolker vi vores narrative identitet i lyset af de fortællinger, vi får tildelt af vores kultur. (Poul Ricouer, filosof) 18

Skabe en refleksiv distance og indtage en nysgerrig og udforskende position Invitere organisationsmedlemmerne til at udforske de dominerende fortællinger fra en anden platform. På den ene side give plads til forståelser og meningsskabende rammer, men også spørge: Gad vide, om dette er en nyttig antagelse? Det er da naturligt Det er da en selvfølgelighed. Det giver jo sig selv. Give mulighed for at skabe ny mening. 19

Metaforer Metaforer er særlige sproglige konstruktioner, som udfordrer sprogets kategorier ved at slå bro hen over kløfterne mellem semantiske domæner. 20

Metaforer - nye muligheder Det metaforiske arbejde holder nye muligheder for forståelser åben. Efterhånden kan metaforerne dø; de forstener og bliver til faste billeder, eller afgrænsede kategorier. Det gælder eksempelvis sådan noget som kyllingehjerner, hundehoveder og dumme svin, at de hverken overrasker eller etablerer uventede forbindelser mellem menneske- og dyreverden. De er simpelthen rykket helt over i det klassifikationssystem, vi benytter om mennesker. Kirsten Hastrup 21

Nye erfaringer Metaforer virker ikke ved at vise os noget bestemt, men ved at vise os det som noget andet. De er således ikke tågede udsagn om noget, man ikke rigtig har forstået, men er et væsentlig element i struktureringen af nye erfaringer. 22

Kort over narrative landskaber (del 3) 23

Kort over narrative landskaber 1. Eksternalisering 1. Problemet bliver problemet, ikke personen. 2. Problemet ophører med at repræsentere sandheden om menneskers identitet. 2. Genforfattende samtaler 1. Inviterer til at fortsætte med at udvikle historier. 1. Identitetslandskaber og handlingslandskaber. 2. Anvende unikke hændelser eller undtagelser som indfaldsvinkel til alternative fortællingslinjer samt fremme disse og gøre de alternative fortællingslinjer tykkere. Ref.: Michael White 24

Kort over narrative landskaber 3. Genmedlemsgørende samtaler 1. Forbundethed af skikke og identitet (fortid, nutid og mulig fremtid). 2. Mulighed for at opgradere, nedgradere medlemskabet. 4. Definerende ceremonier 1. Historierne fremstilles eller fortælles for et publikum, der responderer med genfortællinger. De fokuserer på de, der har fanget deres opmærksomhed. Ref.: Michael White 25

Bevidning Vidner er med til at holde fast og udvikle vores historier. I organisatorisk sammenhæng kan bevidning understøtte vores identitetshistorier både professionelt og privat og fremhæve vores kompetencer. Vi får plottet historier ud om os selv, som vi ikke selv har set. Vi får lyttet til vores eget sprog, og får dermed en refleksiv distance til egen måde at tale om os selv. Når der er vidner til vores egen historie, bliver vi selv vidne til, at vi kan skabe bevægelse hos andre vi er betydningsfulde i andres liv. Ref.: Michael White 26

Opgaven som bevidner er, at Lytte til historien. Hvad blev du særligt optaget af i historien? Hvilke ord, sætninger, historier bed du specielt mærke i? (jeg bed mærke i, at du sagde at ) Hvordan taler det ind i dit eget liv, og hvilke refleksioner skaber det om dit eget lederskab? 27

Kort over narrative landskaber 5. Samtaler der fokuserer på unikke hændelser 1. Udfordre hverdagserfaringerne, der ofte er ude af trit med plottet eller temaet i den dominerende historie. 2. Fungere som indfaldsvinkel til alternative fortællingslinjer. 6. Stilladserende samtaler 1. Partnerskab der skaber det nødvendige stillads. 2. Opbygge et stillads over zonen for nærmeste udvikling. 3. Overskride kløften mellem det velkendte og fortrolige Ref.: Michael White 28

Narrativ anvendelse fordi Vi husker og lærer først noget, når vi har fortalt det. Det fortalte indskrives i ens personlige historie for at skabe orden og mening. Historien indeholder vores holdninger, værdier og tro. Det er ved at lytte nærværende og spørge undersøgende til den anden, at vedkommende lærer sig selv at kende. Det at fortælle giver mulighed for at genfortolke egne værdier, tanker og følelser. Det at fortælle giver anledning til at tænke ud over historien og ind i det, man endnu ikke har gjort. Vi skaber vores kunnen ved at fortælle os ind i det vi gerne vil. Frit efter K. Gergen 29

Kulturglimt 30

Tak for denne gang 31