Coachingens psykologier i teori og praksis

Transkript

1 Coachingens psykologier i teori og praksis Modul 1, d. 16. september 2010 Systemisk og narrativ tilgang Thomas Mosfeldt Agenda Systemiske blikke, sociale konstruktioner, cirkulær tænkning hvad handler det om? Narrativet - historiefortællingen Den anerkendende position Karl Tomms model for coachingsamtalen Feed-back reflekterende teams tilgange og teknikker Bevidningsprocesser Kropsfilosofi Protreptik 1 Protreptik 2 Kognitionsfilosofi Eksistensfilosofi Kognitive perspektiv Psykodynamiske perspektiv Øjeblikket Eksperimentel pragmatik Systemiske perspektiv Protreptik 3 Dialogfilosofi Social værensfilosofi 1

2 1) Indgang systemiske blikke og sociale konstruktioner Socialkonstruktionismens nødvendighed - vores hverdagstænkning slår ikke til - hvorfor gentager uønskede begivenheder sig? - sproget tvinger os til at reproducere uønskede handlinger - hvilken mening der skabes er afhængig af, om vi fokuserer på individet eller på relationerne? Konstruktion af verden Hvis det, vi betragter, ikke er de objekter, vi ser, men derimod den mening vi tillægger dem, og vi handler på baggrund heraf, hvad betyder det så for vores påvirkning af den (sociale) verden, vi lever i? Ifølge Barnett Pearce vil vores handlinger (uanset om de er baseret på noget rationelt eller irrationelt) koordineres med andre menneskers handlinger, som er fremkommet på samme måde som vores, nemlig ved at tilskrive mening til det vi ser. Men først når vi bliver interesseret i at åbne os for andres opfattelse af deres verden, skaber vi grundlag for interkulturel kommunikation og kan være tolerante over for andre. Kilde: Barnett Pearce,

3 Sociale konstruktioner selvet eller vores identitet udvikles i samspil med andre vi iscenesætter os selv i det sociale rum, og forhandler vores identitet en person består af en mangfoldighed af selv er med hver sin stemme vægter forbundetheden mellem mennesker Den systemiske sammenhæng systemisk tænkning individdets næsten uendelige forbundethed ethvert system indgår i stadig større systemer systemet afgrænses afhængig af formålet (afgrænsningen er et pragmatisk spørgsmål) betyder, at vores muligheder for at forstå bliver uendelige (næsten spirituel tænkemåde) systemisk tænkning inviterer og opfordrer til nysgerrighed og åbenhed systemisk tænkning frigør sig fra fokus på individet og ser mere på systemet (relationer, organisation, samfund) (fra Stelter, 2002) Autopoiese m.m. autopoiese selvskabende (auto = selv og poiese = skabende) vi kommunikerer og forstår omgivelserne via de indre billeder, vi selv danner af den verden vi er en del af, og de mennesker, vi omgås systemet udvikler sig på baggrund af feed-back systemet bevæger sig altid mellem stabilitet og forandring 3

4 Mon Jens lyver Mon Anne taler sandt Skal vi to samarbejde? Ja, det er en god idé Anne Jens Autopoiese Systemisk tænkning nogle nøglebegreber Linieær forståelsesform Årsag virkning Èn sandhed Skyldige og ofre Moralsk fordømmelse, labelling Neutralitet = upartiskhed Cirkulær forståelsesform Relationer forskelle Flere gyldige sandheder Hensigt og hensigtsmæssighed Placere begivenheder som en del af et større mønster Neutralitet = nysgerrighed og respekt 2) Narrativet - historiefortællingen 4

5 Narrativet historiefortællingen(1) Et fremadskridende begivenhedsforløb fra start til slut, dvs. sekvenser over tid Forskellige aktører, der sammen skaber historiens plot eller intriger Aktørerne har bestemte roller som helte og skurke, venner og fjender, ofre og redningsmænd Der er en rød tråd, en morale eller en pointe i historien Moralen skal gøre/gør indtryk på tilhørerne Historier kan forklare og retfærdiggøre handlinger Narrativet historiefortællingen (2) Inspiration fra de seneste års interesse for socialkonstruktionistiske, systemiske og anerkendende tilgange menneskers og organisationers liv leves gennem historier historier kan omskrives formuleres på ny 5

6 Morgan at forstå og leve livet gennem historier Mennesker er fortolkende væsener. Vi kommer alle dagligt ud for begivenheder, som vi forsøger at gøre meningsfuld. De historier, vi har om vores liv, har vi frembragt ved at kæde bestemte begivenheder sammen i en bestemt rækkefølge over en tidsperiode, og ved at finde forklaringer på dem, eller få dem til at give mening (Morgan, 2005, s. 25) Et narrativ er som en tråd, der væver begivenheder sammen og danner en historie (ibid.) Eksempler på narrativer jeg er fagligt dygtig specialist der bare har brug for lidt coaching jeg er lyttende og indlevende coach, der vil det bedste for mine fokuspersoner vi er virksomhedens frontsoldater kunderne er i centrum for alt hvad vi gør jeg er en moderne, selvledende medarbejder min afdeling er befolket af udbrændte kolleger, der gør modstand mod alt nyt Narrativerne den mening vi tillægger begivenhederne er konstituerende, og: Former vores liv! 6

7 At tænke i historier i coaching Narrativt inspirerede coaches er interesserede i at samarbejde med deres fokuspersoner om at undersøge de historier, der har om deres arbejdsliv og kollegarelationer at undersøge effekten af disse historier og den mening, de skaber. (omskrivning af Morgan, 2005, s. 31) Lineær og cirkulær historieforståelse Lineær forståelse Cirkulær forståelse Beskrivelse af tidsmæssigt ordnede begivenheder Der findes kun en historie - og den er sand Historien er objektiv og påvirkes ikke af fortæller eller lytter Ledelsen kan vælge at bruge en bestemt historie til at sætte retning Historier fortælles ud fra bestemte positioner i konteksten Der findes flere historier og dermed flere sandheder Historier samskabes mellem deltagerne i konteksten Ved at arbejde på metaplan kan historier reformuleres som led i organisationsudvikling 3) Den anerkendende position 7

8 Anerkendelse betydning Anerkende noget = acceptere at noget eksisterer, forholder sig på en bestemt måde el. er sandt = GODKENDE, BLÅSTEMPLE, SANKTIONERE anerkende en forklaring anerkende en berettiget kritik Danmark har anerkendt den nye kroatiske stat. Anerkende modtagelsen af et brev Anerkende noget = VÆRDSÆTTE - PÅSKØNNE Vi anerkender din store indsats hun blev ikke anerkendt efter fortjeneste Sproglig anerkendelse: påskønne, komme til orde, respekt Relationel anerkendelse: psykologisk udveksling og samspil Eksistentiel anerkendelse: fx alle rummer det gode, moralsk forpligtet til at møde mennesker med åbent sind (Rumme velvillighed) Anerkendelse i en coachingkontekst Det vi fokuserer på (styrker og muligheder), kommer der mere af. Ex: forventer meningsfuldhed og positive intentioner fra den anden som udgangspunkt vil forstå Væk fra: kontrol, fejl- mangeltænkning og kloge svar! Anerkendelse ligge i valg af metoder og refleksion Organisationer som heliotropiske systemer Organisationer er konstruktioner skabt af det bekræftende og anerkendende sind (Cooperider og Srivasta) Uanset forhistorie er det muligt at genskabe og omforme stort set alle handlemønstre Forestillingen om fremtiden er dybt forankret i organisationen Organisationer har en tendens til at udvikle sig i retning af positive forestillingsbilleder 8

9 4) Karl Tomms model for coachingsamtalen Faserne (Tomm) 1. Den psykologiske kontrakt evt. succeskriterier 2. Afdækning og afgrænsning af problemstillingen 3. Udforskning af relationer og sammenhænge 4. Nye perspektiver og handlingsmuligheder 5. Målsætning 6. Planlægning og aftaler vedrørende opfølgning 7. Afrunding og evaluering af samtalen Liniær logik 1 Detektiv Kaptajn 6 Orienteringsspørgsmål 2 Adfærdspåvirkende spørgsmål 5 Relationsspørgsmål Antropologen 3 4 Fremtidsforsker Hypotetiske spørgsmål (Karl Tomm) Cirkulær logik 9

10 Stikord til coachen: lyt via non-verbal opbakning brug gentagelser opsummer det sagte omformuler med henblik på at opnå forståelse og klarhed giv anerkendelse Øvelse 1: Lytte afdække afgrænse To og to (coach og fokusperson) 1) Fokusperson vælger case / udfordring 2) Coach lytter hvad handler det her om, hvad er samtalens genstand; hvem, hvad, hvornår m.v.? (5-10 minn.) 3) Begge reflekterer over hvad de oplevede hvilke tanker og iagttagelser opstod i løbet af samtalen etc.? Undgå domme, vurderinger og gode råd! 4) Samtalen fortsætter og coachen bruger alene de fælles refleksioner, han finder brugbare 5) Evt. slutter coach og fokusperson af med i fællesskab at formulere hvad en kommende samtale kunne handle om 6) Der byttes roller 10

11 3 refleksive spørgsmålstyper Vidunderspørgsmål Forestil dig, at du vågner op en morgen, og alle problemer er løst: Hvordan opdager du, hvad der er sket? Hvilke tegn tydeliggør forandringen? Hvem ser ellers forandringen? Undtagelsesspørgsmål Forsøg at zoome ind på succeshistorier midt i en problemfyldt situation: Kan du huske en dag, hvor tingene gik bedre? Hvad gjorde du den dag? Kan du genskabe dagen? Skalaspørgsmål Vigtighed af en udvikling: På en skala fra 0-10, hvor meget er du så interesseret i, at vanskelighederne løses? Eller: Hvad kan du gøre for at udvikle dig fra et 8-tal til et 10-tal? Øvelse 2: Refleksive spørgsmål hypoteser Holdet stiller spørgsmål til én fokusperson via facilitator 1) Fokuspersonen fremlægger sin case / dilemma 2) Hver stiller 1-2 spørgsmål på skift. Man forholder sig til det sidste svar, og stiller herefter det nye spørgsmål 3) Opsamling i plenum: - hvilke spørgsmål rejser sig ift. hypotesedannelser? - hvad er blevet tydeligt? - hvad er den/de centrale udfordringer forbundet med udformning af hypoteser? 5) Feed-back. Reflekterende teams tilgange og teknikker. Bevidningsprocesser 11

12 Feedback (1) Feedback er et eksistentielt behov Feedback er at: 1. få øje på noget ved den anden person 2. formidle det, du ser, til den pågældende - At give feedback er at anerkende nogle sider ved en anden - At få feedback er at blive bekræftet og få mulighed for at vokse (Guro Øistad, 2006) Feed-back (2) Formålet med feedback er at give en person mulighed for at se sin adfærd fra nye vinkler. Feedback er struktureret tilbagemelding på oplevet adfærd. Hovedreglerne for feedback er: Hold dig til det skete, og fortæl konkret om din oplevelse Fokuser på adfærd frem for person Vær nænsom og klar Luft evt. ideer og tanker Sig lidt, sig meget men sig noget Aktiv lytning er grundlæggende for god feedback At lytte aktivt er at arbejde bevidst med at opfatte den andens budskab og desuden at formidle det på en sådan måde, at den anden mærker din interesse og din vilje til at se sagen fra hans eller hendes side. 12

13 Reflekterende teams i organisationer Begreb fra systemisk familieterapi Anvendes som refleksion til supervision eller feedback i grupper Det reflekterende team er en slags anarkistisk brainstorming Teamet gør sig tanker om det, fokusperson/erne har sagt formuleret med største forsigtighed og respekt Teamet antager aldrig at det ved, hvad der er det rigtige for fokuspersonen/erne Ikke en eneste dom, ikke en eneste vurdering, ikke et eneste godt råd Coach Reflekterende team Fokusperson 13

14 Reflekterende teams retningslinier (1) Det reflekterende team på to eller flere ser på hinanden mens de taler, og de ser ikke på coach og fokusperson. Reflekterende teams retningslinier (2) Teamet må ikke reflektere over noget, som hører hjemme i en anden kontekst end samtalen Teamet må ikke komme med negative konnotationer (associationer) Øvelse 3: Reflekterende teams 1) 2 personer (fokusperson og coach) gennemfører en coachingsamtale ud fra en valgfri problemstilling 2) Team et observerer og reflekterer efterfølgende med hinanden siddende i en cirkel med ryggen til fokusperson og coach uden øjenkontakt og uden at rette henvendelse til de to, kun til hinanden. Der reflekteres ved at teamet genfortæller hvad der foregik 3) Fokuspersonen og coach reflekterer herefter over teamets feedback 14

15 Ekstern bevidning The definitional ceremony metaphor guides the structuring of forums in which certain persons have the opportunity to engage in a telling of some of the significant stories of their lives (White, 1999) Øvelse 4: Den eksterne bevidning 1) Indledende gen-forfattende samtale (coachingsamtalen) 2) Det eksterne teams genfortælling (genfortælling efterfulgt af bevidning) 3) Coachens (og fokuspersonens) tilbagemelding kommentarer til teamets genfortælling Evt. flere runder med genfortællinger 4) Diskussion på tværs Udsagn og spørgsmål under pkt. 2. det eksterne teams bevidning Da xxx talte lagde jeg mærke til, at Jeg sad og kom til at tænke på, at Så jeg blev lidt nysgerrig efter hvad der lå i Hvad gjorde dig særligt interesseret i det? Hvorfor tror du, det vakte din nysgerrighed? Hvad synes du, det fortæller om? 15