De voksnes fritid i Ballerup Kommune Januar 2001 Claus Syberg Henriksen CASA
CASA De voksnes fritid i Ballerup Kommune Januar 2001 Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: www.casa-analyse.dk Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone +45 33 32 05 55 Telefax +45 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Homepage: www.casa-analyse.dk
De voksnes fritid i Ballerup Kommune CASA, Januar 2001 ISBN 87-90751-61-2 Elektronisk udgave: ISBN 87-90751-62-0
Forord Folkeoplysningsudvalget i Ballerup Kommune har henvendt sig til CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) for at få foretaget en undersøgelse af voksne borgeres brug af og ønsker til kommunens fritidstilbud. Denne rapport præsenterer undersøgelsens resultater og konklusioner. Rapporten sætter fokus på de voksnes fritidsvaner på forskellige områder, herunder særligt brug af og holdninger til kommunalt støttede og kommunale tilbud. Men undersøgelsen belyser også spørgsmål om fritiden i et bredere perspektiv. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af kommunens borgere. Vi vil hermed sige stor tak til de borgere, der tog sig tid til at besvare vores spørgeskema. Også mange tak til de borgere, der deltog i de to inspirationsmøder, vi afholdt som optakt til undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført af mag.art. Claus Syberg Henriksen. Cand.polit. Finn Kenneth Hansen har gennemlæst og kommenteret rapporten. CASA Januar 2001
Indholdsfortegnelse 1 Resumé...5 2 Indledning...11 2.1 Baggrundsvariabler...12 2.2 Metode...14 Del 1 - Aktiviteter 3 Sport og motion...16 3.1 2 ud 3 dyrker sport eller motion...17 3.2 Hver fjerde er medlem af en idrætsforening...21 3.3 Cykling er mest almindeligt...25 3.4 Fitness- og motionscentre og danseskoler Købetilbud...27 3.5 Sport er sundt!...28 3.6 Hvem dyrker man sport eller motion sammen med?...30 3.7 Hver tiende hjælper til...32 3.8 Muligheder for at dyrke sport og motion i Ballerup...33 4 Aftenskoler...35 4.1 Deltagelse i aftenskoleundervisningen...36 4.2 Bevægelse og motion er mest populær...40 4.3 Man går på aftenskole for at lære noget nyt!...41 4.4 Tilfredshed med lokalerne...42 4.5 Øvrige kommentarer...42 5 Øvrige fritidstilbud og organisationer...44 5.1 Mange bruger fritidstilbudene...45 5.2 Lokale foreninger...48 6 Brug af biblioteket...51 6.1 De fleste bruger biblioteket...52 6.2 Faglitteratur er mest efterspurgt...56 6.3 Bibliotekets øvrige tilbud...58 6.4 Hvorfor bruges biblioteket ikke?...60 6.5 Nye åbningstider?...61 7 Samlet aktivitetsniveau...62 7.1 Et samlet billede...62 7.2 Profil af de aktive og de mindre aktive...66
Del 2 - Holdinger og fremtid 8 Holdninger til fritiden...69 8.1 Stor tilfredshed med kommunens kulturelle tilbud...70 8.2 Holdninger til kommunens fritidstilbud...72 8.3 Holdninger til fritiden...75 8.4 Familie, arbejde eller fritid...76 9 Fremtidens fritidsliv...78 9.1 Ballerups fremtidige fritidsliv...79 9.2 Planlagte aktiviteter...80 9.3 Borgernes ønsker...81 9.4 De nye ældre...84 Bilag Bilag 1 - Tabeller...87 Bilag 2 - Spørgeskema...97 Bilag 3 - Metode...109
1 Resumé Ballerup Kommune har tradition for et udbygget fritidsliv og har en lang række tilbud til borgerne på fritidsområdet. For at få et nærmere indblik i borgernes brug af de forskellige tilbud samt borgernes holdninger og forventninger på fritidsområdet, har Ballerup Kommune bedt CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) gennemføre en borgerundersøgelse. Undersøgelsens resultater skal anvendes i en fremtidig diskussion og planlægning af kommunens fritidstilbud. Undersøgelsen omhandler følgende overordnede temaer: Sport og motion Aftenskoler Øvrige fritids- og kulturtilbud Organisationer Biblioteker Samlet aktivitetsniveau Holdninger til fritiden Fremtidens fritidsliv Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. I alt blev 2.000 borgere tilfældigt udvalgt til deltagelse, heraf har 60% svaret på spørgeskemaet. Dette må anses som tilfredsstillende og skulle give et repræsentativt billede af borgernes synspunkter og aktivitet. Sport og motion Sport eller motion spiller en rolle for mange borgere i kommunen. Undersøgelsen viser, at knap to tredjedele af borgerne jævnligt dyrker sport eller motion. Hver femte dyrker sport eller motion 3 eller flere gange om ugen, Hver tredje gør det 1-2 gange om ugen, mens hver sjette gør det sjældnere. Nogenlunde lige stor andel kvinder og mænd dyrker sport og motion. Men der er forskelle inden for grupperne. Yngre mænd uden børn er forholdsvis mest aktive, mens ældre mænd er mindst aktive. Kvinder med børn er mindre aktive end kvinder uden børn. Beskæftigelse og uddannelse spiller også en rolle for aktivitetsniveauet. Funktionærer med mellemlang uddannelse har størst andel aktive, mens ufaglærte og funktionærer uden uddannelse ud over folkeskoleniveau er mindst aktive. Blandt borgere uden for arbejdsmarkedet kan der også peges på forskelle. Uddannelsessøgende er mest aktive, mens arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere samt sygemeldte og borgere på orlov er mindst aktive. Ikke alle, der dyrker sport og motion, er medlem af en idrætsforening, og undersøgelsen viser, at det drejer sig om godt en fjerdedel af borgerne. 5
Blandt forskellige sportsgrene, som borgerne dyrker, er top tre : Cykling Jogging og løb Svømning. Borgerne blev spurgt, hvorfor de dyrker sport og motion. Begrundelserne viser, at man først og fremmest dyrker sport og motion, at det er sundt, derefter fordi det er sjovt og som nummer tre, for at man får det bedre mentalt og psykisk. Et vigtigt led i idrætsforeningernes arbejde er, at borgerne hjælper til på forskellig måde, det kan være som træner, ved deltagelse i bestyrelsesarbejde, som dommer eller på anden måde. Undersøgelsen viser, at ca. hver tiende borger hjælper til i en idrætsforening. Ser vi på borgernes vurderinger af mulighederne for at dyrke sport og motion viser følgende sig: Godt halvdelen af borgerne mener, der skulle være mere aftenåbent Godt 4 ud af 10 mener, der skulle være mere dagåbent En fjerdedel mener, at idrætsanlæggene ligger for langt væk fra deres bolig Godt halvdelen mener, at idrætsanlæggene skulle være mere åbent for selvorganisering Godt halvdelen mener, der skulle være flere familieaktiviteter. Aftenskoler Aftenskolerne spiller en stor rolle for fritidslivet. Undersøgelsen viser, at 16% af borgerne har gået på aftenskole heraf 12% i Ballerup Kommune. Det er kvinderne især de lidt ældre der klart er de flittigste deltagere. Ser vi på beskæftigelse og uddannelse viser det sig, at mellemuddannede funktionærer samt efterlønsmodtagere og pensionister er forholdsvis flittige deltagere. Top tre blandt fagene på aftenskolerne er: Bevægelse og motion Praktiske og kreative fag Sprog og kontor/edb. Motivationen til at gå på aftenskole er for mange ønsket om personlig udvikling eller udbytte. Den mest almindelige årsag til at gå på aftenskole er således for at lære noget nyt, den næste drejer sig om at udvikle sig personligt, mens den tredje mest almindelige begrundelse for at gå på aftenskole er for at være kreativ. Brugerne af aftenskolerne udtrykker generelt tilfredshed med lokalerne, idet 84% finder, at de er meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. 6
Øvrige fritids- og kulturtilbud Ud over sport og aftenskoler har Ballerup Kommune en lang række andre kultur- og fritidstilbud til borgerne. Inden for det sidst ½ år har 6 ud af 10 borgere været i biografen i Baltoppen, hver tredje har besøgt Pederstrup Landsby, mens lidt færre har badet i East Killbride Badet. Organisationer Godt en tredjedel af borgerne er medlem af en eller flere lokale foreninger. Det mest almindelige er grundejer- og beboerforeninger, pensionistforeninger samt sygdomsbekæmpende foreninger. Rækken af forskellige foreninger er meget lang og forskelligartet. Biblioteket Biblioteket er et væsentligt tilbud til borgerne i Ballerup. De fleste kommer da også jævnligt: 12% kommer minimum én gang om ugen 44% kommer minimum én gang om måneden 28% kommer sjældnere 17% kommer aldrig. Undersøgelsen peger på, at kvinder er de flittigste brugere. Ser vi på forskelle i brugen af biblioteket på baggrund af beskæftigelse og uddannelse viser det sig, at funktionærer med mellemuddannelse er de flittigste brugere, mens faglærte og ufaglærte relativt set er sjældnere gæster. Blandt borgere uden for arbejdsmarkedet er uddannelsessøgende de flittigste besøgende, mens vi finder den laveste andel besøgende blandt arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere. Til gengæld er der en stor andel blandt de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne, der ofte kommer på biblioteket, måske for at have et sted at være og mødes med andre. Fag- og skønlitteratur er mest efterspurgt. Herefter kommer børnebøger, musik, video og cd-rom. Herudover er der også mange borgere, der benytter bibliotekets mange andre tilbud. Udstillinger, aviser og tidsskrifter er de mest populære tilbud. Borgernes ønsker til åbningstiden på biblioteket viser, at de traditionelle åbningstider passer de fleste. Hverdagsaftener og eftermiddage foretrækkes af flest, mens åbning hverdagsformiddage, lørdag for- og eftermiddag samt søndag eftermiddag foretrækkes af nogenlunde lige mange. Der er dog forskel på de forskellige grupper af borgere. Ældre borgere peger på hverdage, mens yngre borgere og børnefamilier i højere grad ønsker åbning om lørdagen og søndagen. 7
Samlet aktivitetsniveau For at give et samlet billede af forskellige grupper af borgeres aktivitetsniveau, har vi lagt deltagelsen i en række forskellige aktiviteter sammen (i alt 12 af kommunens fritidsaktiviteter). På denne måde er det muligt at se forskelle på baggrund af familiesituation, køn og alder. Enlige kvinder med børn er generelt set de mest aktive, mens yngre mænd uden børn er mindst aktive. Undersøgelsen siger ikke noget direkte om, hvorfor det forholder sig således. Men en forklaring på, at de enlige kvinder med børn er den gruppe, der bruger fritidstilbudene mest, kan være, at de er mere lokalt orienterede end andre grupper af borgere. Samtidig er der generelt set tale om en forholdsvis ressourcestærk gruppe, der er veluddannet og har arbejde. Dog er der også en forholdsvis stor del, der er arbejdsløse eller på kontanthjælp. Ser vi på de yngre mænd, kan man forestille sig, at deres brug af fritidsaktiviteter ikke er så geografisk begrænset. De bruger måske oftere end andre grupper fritidstilbud i hele Københavnsområdet. Ser vi på aktiviteten ud fra beskæftigelses- og uddannelsesbaggrund viser det sig, at funktionærer med mellemlang uddannelse er mest aktive, mens ufaglærte og funktionærer uden nogen uddannelse ud over folkeskoleniveau er mindst aktive Blandt borgere, der ikke er i beskæftigelse, er efterlønnere og pensionister mest aktive, mens arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere er forholdsvis mindst aktive. Man kan altså tale om, at der er en eller anden form for social slagside i brugen af de kommunale fritidstilbud. Det er de stærke, veluddannede i højere grad end de kortere uddannede og arbejdsløse, der anvender tilbudene. Endelig viser undersøgelsen også, at der også er forskel mellem ejere og lejere og mellem de forskellige bydele. Måløvborgere er mest aktive, mens lejere i Skovlunde generelt set deltager i færrest aktiviteter. Holdninger til fritiden Et væsentligt spørgsmål er, om borgerne synes, at der er tilstækkelige kulturelle tilbud i kommunen. Det gør langt de fleste, nemlig 95%. Også på andre punkter blev borgerne bedt om at vurdere kommunens fritidsliv: 6 ud af 10 ville gerne have bedre mulighed for at dyrke deres fritidsinteresser, når de har tid Hver tredje borger kunne godt tænke sig flere tilbud om aftenen Hver sjette ønsker sig flere fritidstilbud om dagen 8
Godt hver fjerde mener, at de, der bruger fritidstilbudene, skal betale mere end i dag. Ser vi mere generelt på borgernes holdninger til fritidslivet viser det sig, at det er vigtigt for næsten alle at have tid til at dyrke egne fritidsinteresser. Mange (knap 2/3) lægger også vægt på at gøre noget for andre mennesker i fritiden. Færre, lidt over halvdelen af borgerne mener, at det er vigtigt at deltage i det lokale fællesskab i fritiden. Godt en tredjedel mener, at det er vigtigt at være medlem af lokale foreninger eller organisationer. Fritid, arbejde, venner og familie er nogle ting, de beskæftigede borgere søger at få til at gå op i en højere enhed. Der er ingen tvivl om, at de fleste prioriterer familien højest, hvis de selv kunne vælge, hvad de ville bruge deres tid på. Derefter kommer venner og fritidsinteresser. Derimod er det meget få, der ville bruge mere tid på arbejde, hvis de selv kunne vælge. Omvendt er det dog kun en tredjedel af borgerne, der mener, at arbejdet direkte går ud over deres familieliv. Fremtidens fritidsliv For at få en idé om, hvilke behov for fritidstilbud der vil være fremover, blev borgerne stillet nogle spørgsmål om deres planer og ønsker. Svarene kan give en strømpil på, hvilken retning borgerne ønsker udviklingen skal gå: Tre fjerdedele af borgerne mener, at flere vil benytte købetilbud fremover To tredjedele tror, at idrætsforeningerne vil spille en større rolle fremover Knap to tredjedele mener, at andre foreninger (end idræt) vil spille en større rolle fremover Knap to tredjedele mener, at færre vil yde en frivillig indsats i lokale foreninger. Mange borgere har lagt konkrete planer for fremtidige aktiviteter. To tredjedele forventer helt sikkert eller tror, at de vil dyrke sport eller motion i de kommende år. Knap halvdelen mener, at de vil gå til en eller anden form for undervisning. Mens knap en tredjedel tror, at de vil deltage i foreningsarbejde. Borgerne blev også bedt om at give deres eget bud på fremtidens fritidstilbud i Ballerup Kommune. Mange benyttede sig af lejligheden og kom med mange forskellige svar. Nogle af de væsentligste temaer var: Ønske om nye institutioner, fx beboerhuse, internet-netværk for borgerne i kommunen Ønske om konkrete tilbud inden for de eksisterende institutioner. Fx bedre sportsfaciliteter, dvd-udlån på bibliotekerne, nye aftenskolehold, flere teatertilbud, varmtvandsbassin osv. Prisniveauet er for højt på forskellige aktiviteter, mener nogen Bedre muligheder for selvorganiserede aktiviteter. Fx aktiviteter, man ikke skal være tilmeldt flere uger i forvejen, atletikbane åben for alle. 9
Målgruppe. Nogle peger på, at der skulle være bedre tilbud til bestemte målgrupper. Fx ældreog familier Kommunens Information og oplysning kunne være bedre, mener nogle. Krav til fritidsaktiviteter Nogle synes, der burde stilles nogle bestemte krav til aktiviteterne: Fx aktivere deltagerne, fritidsaktiviteterne skal fremme livet i byen. Grantofteområdet skal opprioriteres Politiske holdninger nogle nævner, at de synes, der skulle gives mindre tilskud til kommunale fritidsaktiviteter Ros Endelig er der nogle, der benytter lejligheden til at rose kommunen - Der er alt, hvad hjertet begærer. De nye ældre En særlig aktuel problemstilling drejer sig om de nye ældre. Man kunne have en forestilling om, at de borgere, der i dag er 50-60 år og snart trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, vil stille større krav end de borgere, der i dag er 60-70 år. På baggrund af oplysninger i denne undersøgelse er det imidlertid vanskeligt at pege på bestemte områder, hvor man kan forvente et særligt pres fra de nye ældre. Det betyder ikke, at der ikke vil ske en udvikling eller forandring i kravene. Men vi kan ikke inden for denne undersøgelses rammer pege på markante holdnings- eller aktivitetsforskelle. 10
2 Indledning Ballerup Kommune har tradition for at gøre meget for borgerne på fritidsområdet og har en lang række fritidsaktiviteter og -tilbud. For at opnå et nærmere indblik i borgernes brug af de forskellige aktiviteter samt borgernes holdninger, ønsker og forventninger til fritidsområdet har Ballerup Kommune ønsket at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens voksne borgere. Der er to parallelle, overordnede formål med denne undersøgelse. For det første belyser undersøgelsen, hvilke holdninger og ønsker borgerne har til kommunens fritidstilbud. Dette skal belyses, så kommunen opnår et mere kvalificeret grundlag til at vurdere, om de nuværende tilbud er tilstrækkelige, og om de opfylder de behov og ønsker, borgerne har. I denne forbindelse er det endvidere væsentligt at belyse, hvilken rolle borgerne mener, kommunen skal have i forbindelse med fritidstilbudene. For det andet fungerer undersøgelsen som en kortlægning af borgernes brug af de fritidstilbud, der allerede findes i kommunen. Kortlægningen belyser bredt, hvad borgerne foretager sig i deres fritid med særligt fokus på anvendelsen af kommunens fritidstilbud. Undersøgelsen er, udover sammenfatningen (kapitel 1) og denne indledning (kapitel 2), inddelt i 7 kapitler, der hver især fokuserer på følgende: Del 1 Aktiviteter 3. Sport og motion 4. Aftenskoler 5. Kommunens øvrige kultur- og fritidstilbud samt medlemskab og aktivitet i foreninger og organisationer 6. Brug af biblioteket 7. Samlet aktivitetsniveau Del 2 Holdninger og fremtid 8. Holdninger til fritiden 9. Fremtidens fritidsliv. Hertil kommer nogle bilag: 1. Bilagstabeller tabeller, der skønnes mindre væsentlige 2. Spørgeskema 3. Metode - Beskrivelse af den anvendte metode. 11
2.1 Baggrundsvariabler Undersøgelsen omfatter voksne borgere i kommunen mellem 18-70 år. For at belyse forskelle i borgernes brug af og holdninger til fritidstilbudene har vi valgt at anvende tre gennemgående baggrundsvariabler i analyserne. Baggrundsvariablerne er dannet således, at borgerne er inddelt i kategorier efter: 1. Familiesituation køn, alder og familie 2. Beskæftigelse og uddannelse 3. Bolig og bydel. I bilag 1 er der tabeller med en nærmere beskrivelse af de tre baggrundsvariabler. 1 Familiesituation - køn, alder og familie Denne baggrundsvariabel er dannet på baggrund af oplysninger fra spørgeskemaet om køn, alder og familieforhold. Følgende kategorier er anvendt: Kategori Beskrivelse Fordeling a. Unge mænd uden børn... Mænd under 40 år. Generelt flest i 8% 20erne. b. Mænd med børn... Alle mænd med hjemmeboende 16% børn. Generelt flest i 30erne og 40erne og langt de fleste i parforhold. c. Ældre mænd uden børn.. Mænd på 40 år og derover uden 18% børn. Generelt flest i 50erne og 60erne. d. Unge kvinder uden børn... Kvinder under 40 år. Generelt flest i 8% 20erne. (Svarer til unge mænd uden børn). e. Kvinder med børn i parfor- Kvinder med hjemmeboende børn. 18% hold... Flest i 30erne. Alle i parforhold. f. Kvinder med børn - enlige. Enlige kvinder med børn er udtaget 5% som en særlig gruppe, idet det må formodes, at deres fritidsliv er påvirket af, at de er alene med børnene. g. Ældre kvinder uden børn. Kvinder på 40 år og derover. Gen- 20% erelt flest i 50erne og 60erne. Antal...1084 12
2 Beskæftigelse og uddannelse Denne baggrundsvariable er dannet på baggrund af oplysninger om beskæftigelsesforhold og uddannelse. Følgende kategorier er anvendt: Kategori Beskrivelse Fordeling Beskæftigede a. Selvstændige... Selvstændige erhvervsdrivende uan- 4% set uddannelse. b. Højere funktionærer... Højere funktionærer med lang eller 10% mellemlang uddannelse og funktionærer med længerevarende videregående uddannelse. c. Mellemfunktionærer... Funktionærer med mellemlang ud- 14% dannelse. d. Funktionærer... Funktionærer med lærlinge- eller 12% faglig uddannelse samt enkelte højere funktionærer med samme uddannelsesbaggrund. e. Faglærte... Borgere med faglig- eller lærlinge- 9% uddannelse samt enkelte, der har svaret, at de er faglærte arbejdere, men har mellemlang uddannelse. f. Ufaglærte og funktionærer Ufaglærte og funktionærer uden an- 10% uden uddannelse... den uddannelse end grundskole samt enkelte med gymnasieuddannelse. Ikke-beskæftigede g. Arbejdsløse og Uanset uddannelse. 4% kontanthjælpsmodtagere.. h. Sygedagpengemodtagere og Uanset uddannelse. 3% orlovsydelser... i. Efterløn/pension... Pensionister og efterlønsmodtagere. 18% De fleste pensionister modtager folkepension, mens der ikke er mange førtidspensionister. j. Uddannelsessøgende... Mange unge. 5% Antal...1024 13
3 Bolig og bydel Dannet på baggrund om boligform oplyst af borgerne samt bydel (kaas-distrikt) oplyst af kommunen. Kategori: Fordeling a. Måløv boligejere... 10% b. Måløv lejere både af lejlighed og rækkehuse... 3% c. Ballerup ejere... 21% d. Ballerup lejere... 34% e. Skovlunde ejere... 16% f. Skovlunde lejere... 11% Antal:...1103 2.2 Metode Undersøgelsen er gennemført med udsendelse af spørgeskema til selvudfyldelse og efterfølgende telefonopfølgning. I alt blev 2.000 borgere udtrukket tilfældigt fra Ballerup Kommunes folkeregister til undersøgelsen. 60% har svaret. Dette skulle give et repræsentativt billede af borgernes aktiviteter og holdninger. Det skal nævnes, at ubesvarede spørgsmål er holdt ude i alle tabellerne i det følgende. I et par tilfælde, hvor en stor andel har undladt at svare, er de ubesvarede dog med i tabellerne (over ca. 5%). Her er det også særskilt nævnt. En nærmere beskrivelse af den anvendte metode findes i bilag 3. 14
Del 1 Aktiviteter
3 Sport og motion Dette kapitel drejer sig om sport og motion. Nogle af de væsentlige spørgsmål, der rejses, er, hvor mange og hvilke borgere der dyrker sport/motion og er medlem af idrætsforeninger. Men også hvilke former for motion, der er tale om, og hvorfor borgerne dyrker sport og motion. Desuden belyser vi borgernes opfattelser af, hvilke muligheder der er for at dyrke sport og motion i Ballerup Kommune. Knap to tredjedele af Ballerupborgerne dyrker jævnligt motion eller sport. Vi kan pege på kønsforskelle: Yngre mænd er mest aktive Ældre mænd er mindst aktive Kvinder med børn er lidt mindre aktive end andre kvinder. Der er også forskel på baggrund af beskæftigelse og uddannelse: Højere funktionærer er mest aktive Arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere dyrker sjældnest sport. Ser vi på boligforhold er: Ejere mere aktive end lejere Borgere i Måløv er mere aktive end borgere i Ballerup og Skovlunde. Godt en fjerdedel af borgerne er medlem af en idrætsforening. Cykling er den mest almindelige form for sport/motion. Herefter kommer jogging/løb, svømning, gåture og gymnastik. De fleste dyrker sport eller motion, fordi det er sundt, men mange gør det også, fordi det er sjovt eller for at få det bedre mentalt. Hver tiende borger hjælper på en eller anden måde til i en idrætsforening, enten som træner ved at deltage i bestyrelsesarbejde eller ved at hjælpe til engang imellem. Borgerne vurderer generelt, at idrætsanlæggene ligger i en passende afstand fra boligen, kun en fjerdedel mener, de ligger for langt væk. Godt halvdelen af borgerne mener, at anlæggene skulle være mere åbne om aftenen, mens lidt færre ønsker mere åbent om dagen. Godt halvdelen mener, at anlæggene skulle være mere åbne for selvbenyttelse og for familieaktiviteter. 16
3.1 2 ud 3 dyrker sport eller motion De fleste Ballerupborgere dyrker jævnligt sport eller motion, det viser figur 3.1. Alt i alt dyrker knap to tredjedele af borgerne sport eller motion (63%). Figur 3.1: Andel, der dyrker sport eller motion 1-2 gange/ugen - 30% 3+ gange/ugen 18% Kun engang imellem -15% Nej - 37% En femtedel er meget aktive og dyrker sport eller motion 3 eller flere gange om ugen, knap en tredjedel gør det 1-2 gange om ugen og 1 ud af 6 dyrker det sjældnere. Godt en tredjedel dyrker slet ikke sport eller motion. Betydeligt flere i Ballerup end i landet som gennemsnit dyrker sport eller motion, idet kun godt halvdelen på landsplan regelmæssigt dyrker sport eller motion. Sammenligner man derimod Ballerup med hovedstadens forstæder som helhed, er der stort set ingen forskel, idet gennemsnittet for alle forstæder er, at 62% dyrker sport eller motion. 1 1 Jf. Torben Fridberg: Kultur og fritidsaktiviteter 1975-1998. Socialforskningsinstituttet, 00:1. Tallene er ikke helt sammenlignelige. Dels har spørgsmålene ikke helt nøjagtig samme ordlyd, og dels har SFI medtaget unge fra 16-18 år og ældre over 70 år, der ikke er med i denne undersøgelse. 17
Yngre mænd er mest aktive Forskellen på baggrund af familiesituation, køn og alder er vist i næste figur (3.2). Yngre mænd u. børn Figur 3.2: Andel,der dyrker sport eller motion Procent - opgjort efter familiesituation Mænd m. børn "Ældre" mænd u. børn Yngre kvinder u. børn Kvinder m. børn - par Kvinder m. børn - enlige "Ældre" kvinder u. børn 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 3+ gange/uge 1-2 gange/uge En gang imellem Ser man på mænd i forhold til kvinder generelt, er der stort set ingen forskel. Nogenlunde lige mange mænd og kvinder dyrker sport eller motion. 2 Der er ikke nogen stor forskel på yngre mænd og mænd med børn, når man se, hvor mange der dyrker sport eller motion. Men der er en større andel blandt yngre mænd uden børn end blandt mænd med børn, der dyrker sport flere gange om ugen. Ældre mænd uden børn er generelt mindst aktive. Blandt kvinderne er der generelt set nogenlunde lige mange i de forskellige grupper, der dyrker sport eller motion. Men flest blandt de unge dyrker sport flere gange om ugen, mens aktivitetsfaldet sætter ind, når kvinderne får børn. Derefter stiger aktiviteten lidt igen. Man kunne måske have formodet, at der ville være forskel mellem enlige kvinder med børn og kvinder i parforhold med børn, men de to grupper er nogenlunde lige aktive. Inddeler vi borgerne i 10-års intervaller viser det sig, at andelen, der dyrker sport, er nogenlunde lige høj for alle grupper bortset fra de ældste, hvor mar- 2 Se bilag 1 med tabeller. 18
kant færre dyrker sport eller motion. (63-67% for alle under 60 år, mens kun 56% af de 60-70 årige dyrker sport eller motion). 3 Højere funktionærer dyrker oftest sport Figur 3.3 viser også, hvor stor en andel der dyrker sport, men denne gang er borgerne opdelt efter deres beskæftigelse og uddannelsesbaggrund. Figur 3.3: Andel,der dyrker sport eller motion Procent - opgjort efter beskæftigelse/uddannelse Selvstændige Højere funktionærer Funktionærer med ml. uddannelse Funktionærer Faglærte Ufaglært./funktion. u. udd. Arbejdsløse/kontanthjælp Sygemeldte/orlov Efterløn/pension Under uddannelse 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 3+ gange/uge 1-2 gange/uge En gang imellem Blandt borgere i beskæftigelse er højere funktionærer/funktionærer med højere uddannelse generelt mest aktive, mens ufaglærte/funktionærer uden erhvervsuddannelse er mindre aktive. Mindst aktive af alle er dog borgere, der er arbejdsløse eller på kontanthjælp samt borgere, der er sygemeldte eller på orlov. 3 Se bilag 1 med tabeller. 19
Bydel og bolig Den næste figur (3.4) viser forskellen mellem de forskellige bydele i Ballerup Kommune samt mellem borgere i forskellige boligformer. Måløv - ejer Figur 3.4: Andel,der dyrker sport eller motion Procent - opgjort efter boligform og bydel Måløv - lejer Ballerup - ejer Ballerup - lejer Skovlunde - ejer Skovlunde - lejer 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 3+ gange/uge 1-2 gange/uge En gang imellem Mest aktive er borgerne i Måløv samt borgere i ejerboliger i Skovlunde. Derimod er Skovlundeborgere i lejerboliger mindst aktive. 20
3.2 Hver fjerde er medlem af en idrætsforening Det er langt fra alle, der dyrker motion eller sport, der er medlem af en idrætsforening (figur 3.5). Figur 3.5: Andel, der er medlem af en idrætsforening I anden komm. - 9% I Ballerup + anden komm. - 2% I alt 28% I Ballerup - 17% Ikke medlem - 72% Godt en fjerdedel af borgerne er medlem af en idrætsforening (28%). Heraf er de fleste medlem af en idrætsforening i Ballerup (19%). 21
Mænd med børn er oftest medlem Figur 3.6 viser forskellen i forhold til familiesituation. Yngre mænd u. børn Figur 3.6: Andel,der er medlem af en idrætsforening Procent - opgjort efter familiesituation Mænd m. børn "Ældre" mænd u. børn Yngre kvinder u. børn Kvinder m. børn - par Kvinder m. børn - enlige "Ældre" kvinder u. børn 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ja, i Ballerup Ja, i anden komm. Ja, i Ballerup + anden komm. Det, der umiddelbart falder mest i øjnene, er, at unge kvinder uden børn - der generelt er blandt de mest aktive til at dyrke sport eller motion er dem, der sjældnest er organiseret i en idrætsforening. De dyrker altså ofte deres idræt uden for foreningerne (og alene som det kan ses i afsnit 3.5). Omvendt er mænd med børn og yngre mænd de mest organiserede, men det passer bedre til deres høje aktivitetsniveau. 22
Selvstændige er oftest medlem Næste figur (3.7) viser medlemsorganiseringen i forhold til borgernes beskæftigelsessituation. Figur 3.7: Andel,der er medlem af en idrætsforening Procent - opgjort efter beskæftigelse/uddannelse Selvstændige Højere funktionærer Funktionærer med ml. uddannelse Funktionærer Faglærte Ufaglært./funktion. u. udd. Arbejdsløse/kontanthjælp Sygemeldte/orlov Efterløn/pension Under uddannelse 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ja, i Ballerup Ja, i anden komm. Ja, i Ballerup + anden komm. Figuren viser, at flest højere funktionærer/funktionærer med højere uddannelse er medlem af en idrætsorganisation, mens færrest arbejdsløse/kontanthjælpsmodtagere samt borgere, der er sygemeldte/på orlov, er medlem af en idrætsorganisation. Billedet svarer nogenlunde til aktiviteten i de forskellige grupper. 23
Bydel og bolig Andelen, der er medlem i en idrætsorganisation set i forhold til bydel/bolig, er vist i figur 3.8. Måløv - ejer Figur 3.8: Andel,der er medlem af en idrætsforening Procent - opgjort efter boligform og bydel Måløv - lejer Ballerup - ejer Ballerup - lejer Skovlunde - ejer Skovlunde - lejer 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ja, i Ballerup Ja, i anden komm. Ja, i Ballerup + anden komm. Forholdsvis flest beboere fra Måløv er medlem af en idrætforening, mens andelen er lavest blandt lejere i Skovlunde og Ballerup. Dette svarer også nogenlunde til aktivitetsniveauet. 24
3.3 Cykling er mest almindeligt Den mest almindelige måde at dyrke sport eller motion på blandt Ballerups borgere er cykling (figur 3.9). Godt en fjerdedel af de borgere, der dyrker sport eller motion, dyrker det i form af cykling. Figur 3.9: Andel,der dyrker forskellige former for sport og motion "Top 10" - Procent balndt borgere, der dyrker sport eller motion Cykling Jogging/løb Svømning Gymnastik Vandreture, motionsgang Vægttræning, bodybuilding o.l. Badminton Aerobic, fitness o.l. Fodbold Golf 0 5 10 15 20 25 30 Herefter kommer jogging/løb, svømning, gymnastik, gåture/vandreture/motionsgang og vægttræning/bodybuilding. Alle disse former for motion eller sport er der over 10%, der dyrker. Lidt færre dyrker badminton, aerobic/fitness og fodbold. Golf kommer på tiendepladsen, idet ca. 5% af borgerne dyrker golf. Men borgerne dyrker også sport og motion på mange andre måder, fx: håndbold, tennis, yoga, kampsport, forskellige former for dans osv. Her er der dog i alle tilfælde tale om, at det er 1% og derunder, der dyrker det. 25
Store køns- og aldersforskelle Tabel 3.1 viser, at der er store køns-, alders- og familiemæssige forskelle på, hvilke former for sport eller motion borgerne dyrker. Tabel 3.1: Andel, der dyrker forskellige former for sport eller motion opgjort i fht. familieforhold Procent blandt borgere, der Unge Mænd Ældre Unge Kvinder Kvinder Ældre dyrker sport/motion: mænd m. mænd kvinder m. børn m børn kvinder u. børn børn u. børn u. børn - par - enlige u. børn Cykling... 24 23 35 30 25 24 26 Jogging/løb... 32 36 19 22 23 35 11 Svømning... 5 17 18 29 25 47 25 Gymnastik... - 3 12 6 18 15 40 Vandreture/motionsgang 5 4 24 8 8 6 14 Vægttræning/bodybuild. 37 7 4 24 7 21 7 Badminton... 11 17 10 3 5 6 11 Aerobic/fitness... 2 1 2 33 16 21 8 Fodbold... 24 24 3 8 2 3 - Golf... 5 8 10 2 - - 4 Tabellen viser, at nogle former for sport og motion særligt appellerer til mænd, nemlig jogging/løb, badminton, fodbold og golf. Mens andre appellerer mest til kvinder, nemlig svømning, gymnastik og aerobic. Aldersmæssigt er nogle sportsgrene mest for de yngre: Jogging/løb, vægttræning/styrketræning/bodybuilding, aerobic og fodbold. Omvendt er andre sportsgrene mest populære blandt de ældre borgere. Det gælder vandreture/motionsgang (gåture) og gymnastik. 4 4 I bilag 1 er tabeller om forskellige former for sport opgjort efter beskæftigelse/uddannelse og bydel/bolig. 26
3.4 Fitness- og motionscentre og danseskoler Købetilbud En særlig mulighed for at dyrke sport uden for det kommunale regi er det, der kunne kaldes købetilbud. Inden for sport drejer det sig bl.a. om fitness/motionscentre og danseskoler, der drives uden kommunale tilskud. Fitness- og motionscentre I alt kommer omkring 20% af borgerne jævnligt i fitness- eller motionscentre. 8% kommer mindst én gang om ugen, 2% mindst én gang om måneden og 9% sjældnere. Figur 3.10 viser forskellen på baggrund af familiesituation, køn og alder. Yngre mænd u. børn Figur 3.10: Andel,der benytter fitness- /motionscentre Procent - opgjort efter familiesituation Mænd m. børn "Ældre" mænd u. børn Yngre kvinder u. børn Kvinder m. børn - par Kvinder m. børn - enlige "Ældre" kvinder u. børn 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Min. 1 gang/uge Min 1 gang/måned Sjældnere Det er tydeligvis de yngre - og især kvinder, der benytter fitnesscentre, mens især ældre mænd er sjældne gæster. Ser vi på besøgene ud fra beskæftigelse og uddannelse er det særligt uddannelsessøgende og selvstændige, der kommer på fitnesscentrene, mens andelen er lavest blandt arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere samt efterlønsmodtagere og pensionister. Forskelle mellem de forskellige boligområder og mellem ejere og lejere er ikke store. 5 5 Se tabeller vedr. beskæftigelse og bolig i bilag 1. 27
Danseskoler Kun få Ballerupborgere benytter danseskole, i alt drejer det sig om 4%. Heraf går halvdelen til dans hver uge, mens den anden halvdel går sjældnere. Der er ingen markante forskelle på, hvilke grupper af borgere der benytter dette tilbud. 6 3.5 Sport er sundt! Borgerne blev spurgt, hvorfor de dyrker sport eller motion. Svarene fremgår af figur 3.11. For at opnå en prioriteret rækkefølge blev borgerne bedt om kun at angive de 2 ting, der betyder mest for dem. Sundt Figur 3.11: Hvorfor dyrker du sport eller motion? Procent blandt dem, der dyrker sport/motion Sjovt Bedre mentalt Afstressende Møde andre mennesker Prøve grænser af Konkurrencen Spændende Andet 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Den klart dominerende grund til at dyrke sport eller motion er, at det er sundt. Lidt mere end 6 ud af 10 har svaret dette. Godt en tredjedel har svaret, at det er, fordi det er sjovt. Godt en fjerdedel gør det for at få det bedre mentalt/psykisk, lidt færre har angivet, at det er, fordi det er afstressende. En ud af 6 dyrker sport for at møde andre mennesker. Herefter kommer 3 grunde, som under en tyvendedel har angivet, det drejer sig om: For at overgå mig selv/prøve grænser af, På grund af konkurrencen og Fordi det er spændende. Godt hver tiende har angivet forskellige andre grunde. Mange nævner fx, at det er for at få det bedre fysisk eller af helbredsgrunde: fx at det er for at holde den slanke linie eller genoptræning i forbindelse med sygdom. Andre, der cykler på arbejdet, nævner, at dette er billig motion. 6 Se tabeller i bilag 1. 28
Stor forskel mellem mænd og kvinder Næste tabel (3.2) viser svarene i fht. familiesituation. Tabel 3.2: Begrundelser for at dyrke sport eller motion opgjort i fht. familiesituation Procent blandt dem, der dyrker Unge Mænd Ældre Unge Kvinder Kvinder Ældre sport/motion: mænd m. mænd kvinder m. børn m børn kvinder u. børn børn u. børn u. børn - par - enlige u. børn Sundt... 48 52 63 71 68 69 69 Sjovt... 44 51 36 38 35 32 26 Bedre mentalt... 28 17 29 21 24 32 38 Afstressende... 20 26 17 21 31 35 20 Møde andre mennesker 16 19 22 11 11 6 22 Prøve grænser af... 13 9 2 5 2 - - Konkurrencen... 8 9 3 3 1 - - Spændende... 5 7 3 3 - - 3 Der er tydelig forskel mellem kvinder og mænd. Kvinderne angiver generelt i langt højere grad, at de dyrker sport, fordi det er sundt. Til gengæld ligger mændene større vægt på, at det er, fordi det er sjovt, men der er dog stadig flest, der angiver, at det er, fordi det er sundt. At få det bedre mentalt spiller størst rolle for ældre kvinder, mens færrest mænd med børn har angivet denne grund. Flest enlige mødre dyrker sport/motion, fordi det er afstressende, mens andelen er lavest blandt ældre mænd. At møde andre betyder mest for ældre borgere, både mænd og kvinder, mens enlige mødre lægger mindst vægt herpå. Det er særligt yngre mænd og mænd med børn, der lægger vægt på at prøve grænser af, konkurrere samt, at det er spændende. 29
3.6 Hvem dyrker man sport eller motion sammen med? Hvem dyrker borgerne sport eller motion sammen med - svarene fremgår af figur 3.12. 100 Figur 3.12: Hvem dyrker man sport eller motion sammen med? Procent 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Sammen med andre Alene Sammen med familie De fleste dyrker sport eller motion sammen med andre, nemlig godt og vel 6 ud af 10, godt halvdelen dyrker sport/motion alene, mens godt en tredjedel dyrker det sammen med familie. (Der kunne gives flere svar på spørgsmålet). Familie Næste tabel (3.3) viser forskellene i svarene på baggrund af oplysninger om køn, alder og familie. Tabel 3.3: Opgørelse af hvem man dyrker sport sammen med opgjort i fht. familiesituation Procent: Unge Mænd Ældre Unge Kvinder Kvinder Ældre mænd m. børn mænd kvinder m. børn m børn kvinder u. børn u. børn u. børn - par - enlige u. børn Sammen med andre... 78 65 57 70 56 63 61 Alene... 53 47 52 65 57 63 48 Sammen med familie.. 19 44 41 24 43 34 31 Tabellen viser, at kvinder generelt oftere dyrker sport alene, mens mænd oftere gør det sammen med andre. Det er naturligt, at borgere, særligt i parfamilier, med børn oftere end andre dyrker motion/sport sammen med familie. (Næsten alle mænd med børn lever i parfamilier). Mens færrest blandt de unge gør det. 30
Beskæftigelse Ser vi på samme spørgsmål ud fra beskæftigelse, er det markant, at særligt arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere dyrker sport/motion alene (tabel 3.4). Tabel 3.4: Opgørelse af hvem man dyrker sport sammen med opgjort i fht. beskæftigelse/- uddannelse Procent: Selv- Højere Funk. Funk- Fag- Ufag- Arb.- Syge- Efter- Udd. stæn- funk. ml. tio- lærte lærte løs - meld. løn. dige udd. nærer o.l. Kon- orlov Pens. tanthj. Sammen med andre... 68 62 58 64 56 63 50 62 66 73 Alene... 36 59 57 48 56 50 61 39 42 65 Sammen med familie... 29 45 37 35 44 28 44 54 36 22 31
3.7 Hver tiende hjælper til Idrætsforeningerne er i høj grad afhængig af, at nogle borgere bruger deres fritid på at være trænere eller på anden måde aktive (tabel 3.5). Tabel 3.5: Andel, der hjælper til i en idrætsforening som træner, leder eller på anden måde Procent Nej... 90 Ja, hjælper nogen gange til... 5 Ja, med i bestyrelse/udvalgsarbejde o.l.... 4 Ja, er træner/holdleder... 3 Andet... 1 Hver tiende borger hjælper på en eller anden måde til i en idrætsforening. 5% hjælper nogen gange til, lidt færre er med i bestyrelser, udvalg eller lignende. Mens 3% er trænere eller holdledere. 1% har svaret andet. Det er fx som dommer eller som praktisk medhjælper ved specielle arrangementer. De borgere, der enten ikke hjælper til eller gør det nogen gange, er blevet spurgt om de kunne tænke sig at blive træner eller deltage i bestyrelsesarbejde. 1% ville meget gerne, 13% kunne måske tænke sig det, mens resten ikke har lyst. Fædrene hjælper til Det er først og fremmest fædrene, der er aktive. Det viser næste tabel (3.6). Tabel 3.6: Andel, der hjælp til som træner, leder eller på anden måde hjælper til i en idrætsforening opgjort i fht. familiesituation Procent: Unge Mænd Ældre Unge Kvinder Kvinder Ældre mænd m. børn mænd kvinder m. børn m børn kvinder u. børn u. børn u. børn - par - enlige u. børn Nej... 88 77 91 94 92 93 93 Hjælper nogen gange til... 4 9 5 0 5 4 4 Med i bestyrelse/- udvalgsarbejde o.l.... 2 7 3 2 4 4 2 Er træner/holdleder... 2 8 3 3 1 2 0 Andet... 3 1 2 1 1-0 32
3.8 Muligheder for at dyrke sport og motion i Ballerup Ud over de registrerede spørgsmål, der er gennemgået ovenfor, blev borgerne også stillet nogle vurderende og holdningsprægede spørgsmål, der drejede sig om mulighederne for at dyrke sport og motion i Ballerup Kommune (tabel 3.7). Tabel 3.7: Borgernes vurderinger af mulighederne for at dyrke sport/motion i Ballerup Procent ekskl. ubesvarede: Helt Delvis Delvis Helt I alt enig enig uenig uenig Der skulle være mere åbent om aftenen... 21 33 18 28 100 Der skulle være mere åbent om dagen... 17 26 26 31 100 Idrætsanlæggene ligger for langt væk fra min bolig... 9 14 19 58 100 Idrætsanlæggene skulle være mere åbne for selvorganiseret afbenyttelse... 26 29 16 28 99 Der skulle være flere familieaktiviteter... 24 32 17 27 100 Mere aftenåbent er der en del, der godt kunne tænke sig, nemlig godt og vel halvdelen, mens lidt færre ønsker sig, at der skulle være mere åbent om dagen. Knap en fjerdedel synes, at idrætsanlæggene ligger for langt væk fra deres bolig, mens godt tre fjerdedele ikke synes det. At der skulle være mere mulighed for selvorganiserede aktiviteter, og at der skulle være flere familieaktiviteter er der nogenlunde lige mange, der synes, nemlig lidt over halvdelen af de borgere, der har besvaret spørgsmålene. Alle borgere blev stillet de 5 spørgsmål. Men en del borgere har ikke svaret på de 5 spørgsmål (19-23%), heriblandt flest ældre borgere, der ikke er medlem af en idrætsforening. Af hensyn til sammenligneligheden (med den næste tabel), er de ubesvarede holdt ude af tabellerne. Familiesituation, køn og alder Næste tabel (3.8) viser forskellen i holdninger ud fra familiesituation, køn og alder 33
Tabel 3.8: Borgernes vurderinger af mulighederne for at dyrke sport/motion i Ballerup opgjort i fht. familiesituation Procent helt eller delvis enige Unge Mænd Ældre Unge Kvinder Kvinder Ældre ekskl. ubesvarede: mænd m. børn mænd kvinder m. børn m børn kvinder u. børn u. børn u. børn - par - enlige u. børn Der skulle være mere åbent om aftenen... 59 49 55 50 51 59 52 Der skulle være mere åbent om dagen... 40 35 45 43 37 45 50 Idrætsanlæggene ligger for langt væk fra min bolig... 26 14 18 19 22 35 29 Idrætsanlæggene skulle være mere åbne for selvorganiseret afbenyttelse... 65 55 49 52 53 75 56 Der skulle være flere familieaktiviteter... 42 60 51 42 67 78 55 At der skulle være mere åbent om aftenen, er først og fremmest et ønske blandt yngre mænd og enlige kvinder med børn. Mere dagåbent er mest ønsket blandt de ældre borgere. Blandt enlige kvinder med børn finder vi den største andel, der mener, at idrætsanlæggene ligger for langt væk fra deres bolig. Det er også enlige kvinder med børn, der i flest tilfælde ønsker, at idrætsanlæggene skulle være mere åbne for selvorganiseret afbenyttelse. Ligeledes er det enlige kvinder med børn sammen med de øvrige børnefamilier, der - naturligt nok - udtrykker størst interesse for flere familieaktiviteter. 7 7 Tabeller opgjort ud fra beskæftigelse og uddannelse samt bolig og bydel kan ses i bilag 1. 34
4 Aftenskoler En af de store fritidsaktiviteter i Ballerup Kommune er aftenskolen. Dette kapitel omhandler borgernes deltagelse i aftenskoleundervisningen. Mere præcist drejer det sig om følgende: Deltagelse i aftenskoleundervisning Fag Grunde til at gå på aftenskole Vurdering af lokalerne Kommentarer om aftenskolerne. De forskellige spørgsmål belyses igen ud fra de 3 baggrundsvariabler, der blev anvendt i sidste kapitel: 1. Køn, alder og familie 2. Beskæftigelse og uddannelse 3. Bydel og bolig. Undersøgelsen viser at: 16% har gået på aftenskole heraf 12% i Ballerup Kommune. Kvinder især ældre er klart de flittigste brugere. Mellemuddannede funktionærer og borgere på pension eller efterløn går oftest på aftenskole blandt selvstændige er andelen lavest. Bevægelses- og motionsfag er mest populære herefter kommer praktiske og kreative fag samt sprog og kontor/edb. Deltagelse foregår oftest af personlige årsager: for at lære noget nyt, for at udvikle sig personligt eller for at være kreativ. De mere sociale årsager spiller en mindre rolle. De fleste deltagere er tilfredse med lokalerne, men 15% udtrykker utilfredshed. 35
4.1 Deltagelse i aftenskoleundervisningen Figuren neden for (4.1) viser, at 16% i sidste sæson (1999-2000) deltog i aftenskoleundervisning. Godt 1 ud af 10 deltog i undervisning i Ballerup Kommune, 1 ud af 100 både i Ballerup og en anden kommune og 1 ud af 25 i en anden kommune. Godt og vel 8 ud af 10 har ikke deltaget i aftenskoleundervisning. Figur 4.1: Andel, der deltog i aftenskolen i 1999/2000 I anden komm. - 4% I Ballerup + anden komm. - 1% I alt 16% I Ballerup - 11% Ikke deltaget - 84% På landsplan viser det sig ifølge SFIs kultur- og fritidsundersøgelse, at 8% deltager i aftenskoleundervisning. Altså er andelen højere i Ballerup Kommune. Sammenligner vi med hovedstadens forstæder, er der imidlertid kun lidt flere i Ballerup end i forstæderne som sådan, der går på aftenskole (16% mod 14%). Dog må der tages et mindre forbehold, da vi har stillet et lidt anderledes spørgsmål end SFI. 1 1 Torben Fridberg: Kultur- og fritidsaktiviteter 1975-1998. Socialforskningsinstitutettet: 00:1. København 2000. 36
Ældre kvinder går oftest på aftenskole Det viser sig, at der er en væsentlig forskel i deltagelsen ud fra alder, køn og familiesituation. Det viser følgende figur (4.2). Yngre mænd u. børn Figur 4.2: Andel, der har gået på aftenskole Procent - opgjort efter familiesituation Mænd m. børn "Ældre" mænd u. børn Yngre kvinder u. børn Kvinder m. børn - par Kvinder m. børn - enlige "Ældre" kvinder u. børn 0 10 20 30 40 50 I Ballerup I anden kommune I Ballerup + anden komm. At gå på aftenskole er tilsyneladende mest for kvinder. Og de ældre (pensionister og efterlønsmodtagere se næste afsnit) er generelt mere aktive end de yngre, dog undtaget de yngste kvinder, der oftere end kvinder med børn deltager i aftenskole. Blandt mændene, der går på aftenskole, er andelen også størst blandt de ældste. 37
Funktionærer, efterlønnere og pensionister deltager oftest Ser man på deltagelsen i forhold til borgernes beskæftigelses- og uddannelsessituation, ser billedet således ud (figur 4.3). Figur 4.3: Andel, der har gået på aftenskole Procent - opgjort efter beskæftigelse/uddannelse Selvstændige Højere funktionærer Funktionærer med ml. uddannelse Funktionærer Faglærte Ufaglært./funktion. u. udd. Arbejdsløse/kontanthjælp Sygemeldte/orlov Efterløn/pension Under uddannelse 0 10 20 30 40 50 I Ballerup I anden kommune I Ballerup + anden komm. Flest funktionærer med mellemlang uddannelse har gået på aftenskole sidste sæson, dernæst kommer borgere på efterløn/pension, der generelt hører blandt de ældre borgere. Færrest blandt de selvstændige har deltaget i aftenskoleundervisning. 38
Bolig og bydel Ser vi på deltagelsen i aftenskoleundervisningen ud fra bydel og bolig, ser billedet således ud (figur 4.4). Måløv - ejer Figur 4.4: Andel,der har gået på aftenskole Procent - opgjort efter boligform og bydel Måløv - lejer Ballerup - ejer Ballerup - lejer Skovlunde - ejer Skovlunde - lejer 0 10 20 30 40 50 I Ballerup I anden kommune I Ballerup + anden komm. Størst andel blandt boligejere i Skovlunde har gået på aftenskole, mens der ikke er nogen væsentlig forskel på de øvrige borgere. Andelen, der går på aftenskole i en anden kommune, er størst i Skovlunde (måske trækker Herlev?), mens næsten ingen i Måløv har gået på aftenskole i en anden kommune. 39
4.2 Bevægelse og motion er mest populær De borgere, der gik på aftenskole, blev spurgt om, hvilket fag de gik på. Figuren neden for (4.5) viser, hvilke fag flest har gået til. Bevægelse/motion Figur 4.5: Fag på aftenskolen Procent af dem, der gik på aftenskole Praktiske/kreative fag Sprog Kontor/edb Kultur/samfund Musik/teater Kunst/litteratur Andet 0 10 20 30 40 50 Bevægelse og motion er klart de mest dominerende fag, derefter kommer praktiske og kreative fag. Sprog og kontor/edb kommer herefter. Færrest har gået til kultur/samfund, musik/teater eller kunst/litteratur. Godt hver tiende har nævnt andet, hvilket dækker over mange forskellige fag fra hundetræning over slægtsforskning til tango. 2 2 I bilag 1 er tabeller, der viser forskellen i valg af fag ud fra køn. 40
4.3 Man går på aftenskole for at lære noget nyt! Et væsentligt spørgsmål er, hvorfor borgerne vælger at gå på aftenskole. Figur 4.6 viser borgernes begrundelser. Der kunne kun gives to begrundelser. Figur 4.6: Årsager til at gå på aftenskole Lære noget nyt Procent af dem, der gik på aftenskole Udvikle mig personligt Være kreativ Opfriske viden Lære noget til brug i fritid Spændende aktivitet Træffe nye mennesker Sammen med venner/bekendte Sammen med engagerede deltagere Andet 0 10 20 30 40 50 For at lære noget nyt er den begrundelse, som næsten halvdelen giver, derefter kommer for at udvikle mig personligt, som en fjerdedel har svaret. En femtedel har svaret for at være kreativ. Herefter kommer en række grunde, som omkring en tiendedel har nævnt. Ser vi lidt overordnet på disse grunde, kunne man sige, at de fleste deltager for at få et personligt udbytte. Top tre er således: for at lære noget nyt, udvikle mig personligt og være kreativ. Først langt nede på listen finder vi mere sociale årsager til deltagelse, fx træffe nye mennesker, sammen med venner/bekendte og sammen med engagerede deltagere. Knap hver femte har svaret andet. Dette dækker over forskellige grunde. Men en stor del har svaret, at det er for at holde sig i form, for motionens skyld osv. Det afspejler, at de mest almindelige fag faktisk har været bevægelse/motion, og at der ikke har været en svarkategori, der dækker begrundelsen for at gå til disse fag. (Reelt er der nok tale om, at flere end her angivet går på aftenskole for at dyrke motion). Andre siger, at de har gået på aftenskole, fordi det er sjovt, fordi de skal bruge det på deres job eller uddanneslse, og måske fordi de har brug for bestemte konkrete færdigheder (fx blindskrift). 41
4.4 Tilfredshed med lokalerne Lokalernes beskaffenhed er et spørgsmål, der ofte debatteres. Deltagerne i aftenskoleundervisningen blev derfor spurgt, hvordan de vurderer lokalerne (figur 4.7). Figur 4.7: Deltagernes vurdering af aftenskolens lokaler Tilfredsstillende - 66% Meget tilfredsstillende - 18% Meget utilfredsstillende - 5% Utilfredsstillende - 10% Langt de fleste 84% udtrykker tilfredshed med lokalerne, mens 15% har været utilfredse. 4.5 Øvrige kommentarer Ud over de fastlagte spørgsmål blev borgerne spurgt, om de havde nogen kommentarer til aftenskolernes tilbud. Mange borgere har haft forskellige kommentarer. Vi har prøvet at kategorisere de mest typiske. Ros: Udmærket og varieret tilbud Masser af gode tilbud Det var godt Der er noget for enhver smag Kursusafgiften er for høj (Det er den mest almindelige kommentar): For dyrt Burde være billigere for bestemte grupper - pensionister og studerende 42