At vokse op i Danmark



Relaterede dokumenter
Udnyt ressourcerne bedre

Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Det starter i dagtilbud

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås

Fakta om TrygFondens Børneforskningscenter

At betale for første klasse men flyve på monkey. Kan en mere solid videnskultur redde den danske velfærd?

Oversigt. Det starter i dagtilbud. 1. Snapshot af Danmark vs. verden 2. Hvorfor tidlig indsats? 3. Hvad gør vi? Snapshot af Danmark vs.

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

Begejstring skaber forandring

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Stramme rammer klare prioriteter

At betale for første klasse men flyve på monkey. Kan en mere solid videnskultur redde den danske velfærd?

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Danmark Finland Norge Sverige

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

Drøftelse af chanceulighed

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Realkompetence og arbejdsmarkedet

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

Brug for flere digitale investeringer

Konjunktur og Arbejdsmarked

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Statistik om udlandspensionister 2011

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Statistik om udlandspensionister 2013

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Analyse 29. januar 2014

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

VisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

7. Internationale tabeller

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.

Statistiske informationer

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Matematik som drivkraft for produktivitet

Danmark skal lære af vores nabolande

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

Statistiske informationer

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Produktivitet og den politiske dagsorden

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Analyse 1. april 2014

Mød virksomhederne med et håndtryk

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

konsekvenser for erhvervslivet

Internationale læseundersøgelser og PIRLS

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant




En offentlig sektor i verdensklasse

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Analyse 19. marts 2014

Statistiske informationer

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

Analyse. Uligheden er steget i Danmark. 3. april Af Niels Storm Knigge

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

Transkript:

TrygFonden s Centre for Child Research ODENSE JANUAR 2014 At vokse op i Danmark MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter At vokse op i Danmark Der er (næsten) ikke noget bedre sted på Jorden at vokse op, i gennemsnit Undtaget: Schweiz, Australien, Norge og Sverige (Ifølge The Economist Intelligence Unit) Målefejl! Målt på: Forventet levetid, skilsmisserater, Materiel velstand, Politisk stabilitet, Job sikkerhed, Ligestilling, Samfundsdeltagelse, Klima og geografi, Politisk frihed Offentlige udgifter, den skandinaviske velfærdsstat Aldersfordelte offentlige udgifter (0-25) 12 Mia DKK 10 8 6 4 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Alder Kilde: DREAM gruppens generationsregnskab Andre udgifter* Kollektive udgifter* Individuelle udgifter, Andre Individuelle udgifter, Sociale Individuelle udgifter, Sundhed Individuelle udgifter, Uddannelse Indkomst overførsler 1

Offentlige udgifter per capita (0-25) Offentlige udg. 0-25 årige: 245 Mia DKK 9% 15% Indkomst overførsler Individuelle udgifter, Uddannelse 17% Individuelle udgifter, = 14% af BNP = 27% af samlede offentlige udgifter 2% 19% 7% 31% Sundhed Individuelle udgifter, Sociale Individuelle udgifter, Andre Kollektive udgifter* Kilde: DREAM gruppens generationsregnskab Vil vil gerne hjælpe og vi prøver Masser af gode intentioner Stort offentligr ressourceforbrug International sammenligning Forventet levetid Børnedødelighed Selvmord 1. Japan 1. Luxembourg 1. Grækenland 2. Schweiz 2. Island 2. Mexico 3. Australien 3. Sverige 3. Italien 22. Portugal 18. Belgien 10. Australien 23. Danmark 19. Danmark 11. Danmark 24. USA 20. Sydkorea 12. USA 28. Slovakiet 29. USA 26. Japan 29. Ungarn 30. Mexico 27. Ungarn 30. Tyrkiet 31. Tyrkiet 28. Sydkorea 2

Indkomstlighed Uddannelse Beskæftigelse 1. Danmark 1. Tjekkiet 1. Mexico 2. Sverige 2. Slovakiet 2. Sydkorea 3. Luxemburg 3. USA 3. Japan 16. Sydkorea 24. Polen 17. Danmark 25. Danmark 18. Holland 26. Holland 33. Portugal 31. Mexico 29. Norge 34. Tyrkiet 32. Tyrkiet 30. Sverige 34. Mexico 33. Portugal 31. Ungarn Udsatte børn klarer sig exceptionelt i skolen Børn læser så godt at de kan deltage aktivt i samfundslivet 2. generations indvandrer børn læser så godt at de kan deltage aktivt i samfundslivet 1. Sydkorea 1. Sydkorea 1. Ungarn 2. Sverige 2. Finland 2. Canada 3. Japan 3. Canada 3. Australien 25. Slovenien 10. Polen 25. Grækenland 26. Danmark 11. Danmark 26. Danmark 27. Chile 12. Schweiz 27. Slovenien 32. Slovakiet 32. Østrig 32. Luxemburg 33. Luxemburg 33. Chile 33. Østrig 34. Østrig 34. Mexico 34. Mexico Vi ønsker at hjælpe og vi prøver Masser af gode intentioner Stort offentligt ressourceforbrug International sammenligning og alligevel har danske børn ikke lige muligheder: der er gaps! 3

Det tidlige gap Ordforråd hos børn af velstående forældre = forældre på welfare 30 millioner ord gap Kilde: Hart & Risley (1995) Meaningful Differences. Hart & Risley 1995 resultater 1. Variationen i børns IQ og sproglige evner er proportional med hvor meget deres forældre taler med dem 2. Børns akademiske succes i 9-10 års alderen kan henføres til hvor megen tale de har hørt i 0-3 års alderen Gaps Gaps opstår meget tidligt i livet Og de forsvinder ikke Heller ikke i Danmark : 4

Vedvarende gaps Relativ risiko 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Alder 3: Alder 5: Bagud Alder 7 15: Alder 25: Ikke i Behover for i sproglig deltager i gang med eller ekstra sproglig udvikling special fuldført erhv. stimulation undervisning komp. udd. Source: Bleses et al., 2010; Højen et al., 2012; Ministry of Educational Affairs; Statistics Denmark Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Vedvarende gaps Risikoen for at blive anbragt uden for hjemmet i 0-6 års alderen er 5,6 gange højere for børn af lavt uddannede møde sammenlignet med videregående (rff, 2010) Risikoen for at blive dømt for kriminalitet omkring 3 gange højere (Stevens, 2005) PÅ TRODS AF ALT VI GØR, ER DISSE GAPS PERSISTENTE! BURDE VI IKKE KUNNE GØRE DET BEDRE? 5

BURDE VI IKKE KUNNE GØRE DET BEDRE? JO! Hvad er der gået galt? Vi ved ikke hvor effektive eksisterende indsatser er Der har været forsvindende lidt ordentlig forskning i effekterne af indsatser for børn og unge i Danmark Derfor: Hvad er der gået galt? Sætter vi ind for sent? Gør vi det rigtige, når vi sætter ind? 6

Sætter vi ind for sent? Dynamisk komplementaritet Dynamisk komplementaritet Sætter vi ind for sent? Den offentlige politikudvikling og debat - handler om folkeskolereform Brobygning Fleksuddannelse Praktikpladser Fjumreår SU reform Kvote 2 VEU Ungeindsatser for ledige 7

Andre gaps? Heckman m.fl. : Vigtigheden af personlige egenskaber neuroticisme, udadvendthed, åbenhed, venlighed, samvittighedsfuldhed (Big Five), selvkontrol og arbejdshukommelse Disse egenskaber er mindst lige så vigtige som de intellektuelle evner når det kommer til at forklare kriminalitet, uddanelse og indkomst senere i livet OG de påvirker de intellektuelle evner i positiv retning TrygFondens Børneforskningscenter Hvad virker og hvad virker ikke blandt offentlige indsatser rette mod børn og unge? Lige muligheder er vigtige, så ekstra fokus på udsatte børn og unge Ekstra fokus på tidlige interventioner Heckman m.fl.: Halvdelen af uligheden i livstidsindkomsten er bestemt inden 18 års alderen TrygFondens Børneforskningscenter Interdisciplinært Tæt samarbejde mellem forskere,, praktikere og embedsfolk Disseminate knowledge about what works to policymakers and practitioners Receive input from policymakers and practitioners about ideas for study Partner with policymakers to translate research findings into policy 8

Fokus punkter Hårde og bløde mål; fra trivsel til test-scores Solid effekt måling Lodtrækningsforsøg Interessante interventioner Prioriterede temaer Sammenlignelighed på tværs af studier Cost-benefit analyser Solid effektmåling Intervention Effekt Tid Solid effektmåling Intervention Effekt y Tid 9

Interessante interventioner Institutions vs. forældre baseret Tidlig forebyggelse vs. senere målrettet indsats Intellektuelle evner vs personlige karakteristika Trygfondens Børneforskningscenter (1) School Readiness in Young Danish Children: Does an Intervention in Nurseries Improve Short- and Long-Term Outcomes? The Incredible Years. Developing socioeconomically disadvantaged children at key developmental stages School Absenteeism. Risk factors and Intervention READ. Supportive intervention during school starting years Trygfondens Børneforskningscenter (2) Improving Outcomes for Children in Disadvantaged Families by More Intensive Counseling Spare Time Jobs for Socially Disadvantaged Youth Dropout and Self-Control Problems in Youth Mentoring Disadvantaged Youth...etc. 10